HVEM TROR PÅ NOGET SÅ TÅBELIGT?

— Del 6: Kognitiv dissonans

Kognitiv dissonans er et gigantisk felt og der er skrevet mange, lange afhandlinger alene om dette emne, så derfor kan jeg naturligvis ikke berøre samtlige emner i dette omfattende fænomen, som findes i et utal af varianter og scenarier. Jeg har derfor bestræbt mig på at finde en passende detaljeret forklaring der skulle give et så tilfredsstillende svar at størstedelen af dem der med rette undres over at mennesker med det der tilsyneladende må antages at være i besiddelse af en god begavelse, forbliver i en så åbenlyst uvederhæftig og bedragerisk kult som Jehovas Vidner – en dommedagskult, som set udefra er så indlysende tåbelig en sekt, som utallige gange har skiftet standpunkt, måttet ændre forklaringer og finde på nye løgne for at dække over gamle, osv. osv.

UFO-kulten fra 1953

Leon Festinger (se artikel i JVinfo.NU-leksikon her), er den første der beskriver fænomenet — eller i hvert fald den første der klassificerer begrebet med en videnskabelig betegnelse, nemlig Kognitiv dissonans. Studiet der danner grundlag for Leon Festingers opdagelse af kognitiv dissonans, var et studie af en UFO-kult som han undersøgte nøje i perioden 1953-1956, og som resulterede i bogen “When Prophecy Fails” (“Profetiens fiasko“, ikke oversat til dansk), som udkom i 1956.^[1]

I denne bog beretter Dr. Festinger om sin forskning, som bestod i at han og to af hans forskerassistenter infiltrerede en UFO-kult under påskud af at være oprigtigt troende, hvori en af de væsentligste observationer var hvordan medlemmerne ville håndterede det, da den dato oprandt hvor deres leder havde profeteret at verden ville gå under, og der rent faktisk ikke skete noget som helst. Kulten var interessant fordi den havde forudsagt at jorden ville gå under senest den 20. december 1954 og at kun dem der tilhørte kulten ville overleve ved at rumvæsener fra “planeten Clarion” ville komme og hente dem i en “flyvende tallerken”.^[2] Normalt ville den logiske forventning – set udefra – være, at skuffelsen når profetien slår fejl, ville få medlemmerne til at konkludere at deres leder alligevel var en “falsk profet”, og at deres sekt var et svindelnummer. Men Festingers interessante observation påviste, at medlemmerne ikke ændrede syn på deres leders dommedagsprofeti, men rent faktisk fortsætter med at tro på rigtigheden af lederens fejlslagne forudsigelse.

Hvad der i særlig grad fascinerede – og forbløffede – Dr. Festinger var, graden af bizarre krumspring som disse kult-medlemmer var villige til at gennemgå, for at fordøje den virkelighed som de måtte kæmpe med, nemlig at deres hidtil “ufejlbarlige” leders profeti var slået fejl, men i særdeleshed hvordan denne kamp ikke på nogen måde fik medlemmerne af kulten til at konkludere at de burde forlade deres leder, forkaste hans dommedagsforudsigelser eller endog selve kulten.

I stedet for at erkende at deres leder havde taget fejl, og at verden ikke var gået under – sådan som lederen havde profeteret – tilpassede de blot deres overbevisning og konstaterede, at grunden til at verden ikke var gået under som forudsagt, ganske enkelt skyldtes at kraften af deres tro havde frelst verden fra undergang! Ikke nok med at denne konklusion fastholdt medlemmerne i den kult der lige havde vist sig at være et stort fupnummer, man kunne endda benytte den nyopfundne konklusion (man fristes til at sige “det nye lys”), som et fundament hvorpå man kunne udvide kulten ved at hverve nye kultmedlemmer.

Det Dr. Festinger var vidne til mens han betragtede denne kult, fik ham til at udvikle teorien om “kognitiv dissonans”, og i sin bog om dette fænomen beskriver Dr. Leon Festinger Kognitiv Dissonans således:

Kognitiv dissonans defineres

Bogen er en lang rapport om en af de tidligste offentliggjorte observationer af kognitiv dissonans som den virker i mennesket. Denne teori, udviklet af Dr. Leon Festinger, kan forklare de psykologiske konsekvenser af manglende bekræftelse af håb eller vigtige forventninger hos et individ. Inden undersøgelsen begyndte, læste Festinger og hans medarbejdere en artikel i deres lokale avis med titlen “Profeti fra Planet Clarion opfordrer byen: Flygt fra den kommende oversvømmelse“: “En husmor i Chicago, Dorothy Martin, hævder at have modtaget mystiske meddelelser derhjemme i form af ‘automatisk skrivning’ fra udlændinge på planeten “Clarion”.^[3] Disse budskaber afslørede for hende, at verden ville blive opslugt af en stor oversvømmelse inden begyndelsen af 21. december 1954.^[4] Gruppen af ​​troende, ledet af Dorothy Martin, blev stærkt involveret i denne tro, der indikerede en høj grad af overbevisning. Medlemmerne forlod deres job, deres uddannelse, deres ægtefæller og distribuerede penge og varer for at forberede deres afgang ombord på “den flyvende tallerken”, der angiveligt skulle fungere som en slags ‘ark’ der ville redde gruppen af ​​sande troende.

Motivation for undersøgelsen

Festinger og hans kolleger betragtede begivenheden som en sag, der kunne føre til stimulering af dissonans efter profetiens svigt. Det viste sig vanskeligt at ændre overbevisningen fra Dorothy Martin og hendes gruppe, da de allerede var gået langt for at opretholde og styrke den. En anden mulighed ville have været at mobilisere ekstern støtte i overensstemmelse med deres overbevisning. Som Festinger skrev: “Hvis flere og flere mennesker kan overbevises om, at trossystemet er korrekt, så er det indlysende, at det trods alt ‘skal’ være korrekt”. Med dette i tankerne, hvis Dorothy Martin kunne have udviklet nyt stof til eftertanke ved at konvertere nye tilhængere til kultens grundlæggende ideologier, ville størrelsen af ​​dissonansen være blevet mindsket. Festinger og hans kolleger forudsagde, at den uundgåelige benægtelse af virkeligheden ville blive efterfulgt af en større proselyttiserende indsats,^[5] for at søge social støtte og dermed mindske smerten ved erkendelsen af at forventningerne ikke blev bekræftet. Ved eksperimentets slutning skulle det blive spændende for Festinger og hans assistenter at erfare om de rent faktisk fik ret i denne forudsigelse.
Mere om det om et øjeblik.

Kronologi over begivenheder

Festinger og hans kolleger, der infiltrerede Ms. Martins gruppe, rapporterede følgende om begivenhederne op til den forventede opfyldelse af profetien, og de begivenheder der hændte under og efter det viste sig at profetien ikke var andet end “varm luft”:

• 17. december: Ms. Martin modtager et telefonopkald fra en person der identificerer sig selv som “Kaptajn Video” fra det ydre rum. Han fortæller hende at en flyvende tallerken vil lande i hendes baghave, og hente hende kl. 16 samme dag. (Festinger selv antager at dette er en practical joke foretaget af én der har set presseomtalen af Ms. Martins’ gruppe). Flere af gruppens medlemmer, er også tvivlende overfor opkaldet, men vælger dog til sidst at acceptere det og forbereder sig på at blive hentet af den flyvende tallerken ved at fjerne alle metalobjekter fra deres person, som f.eks. ure, smykker, BH-bøjler, osv. Da den “flyvende tallerken” dog ikke er ankommet kl. 17.30 tilsutter man sig en forklaring om at det har været “en øvelsesmission”. Ms. Dorothy Martin modtager dog lidt senere endnu en besked der bekendtgør at den flyvende tallerken vil hente dem kl. 01.30 om natten. Gruppen ventede til kl. 03.30 før de opgav at blive hentet.
• Kort før den 20. december: Gruppen undgår offentlig omtale. Interview gives kun modvilligt. Adgang til Ms. Martins’ hus er kun tilladt for dem, der kan overbevise sig selv om, at de er sande troende. Gruppen udvikler deres trossystem baseret på “automatisk skrivning” fra planeten Clarion og begynder at forklare detaljerne i katastrofen, årsagen til begivenheden, og hvordan de vil blive reddet fra katastrofen.
• Den 20. december: De troende venter på, at en udlænding vil ringe til dem før midnat, for at give instrukser om hvordan de vil blive ledsaget ombord på et rumskib, der vil vente på dem. Efter instruktionerne går de meget langt for at fjerne alle metalgenstande, de bærer på sig. Som midnat nærmer sig, kastes lynlåse, bh-stropper og andre genstande væk. Gruppen venter nu i spænding og tavshed.
• Den 21. december, klokken 00.05: Klokken har passeret midnat. Nu er ingen fremmede besøgende længere tilladt. Et medlem bemærkede, at et ur i rummet (fordi det bevidst var sat i stå) indikerer at klokken “stadig kun” skulle være 23.55. Hele gruppen erklærer sig herefter enig i, at det endnu ikke er midnat og at begivenheden derfor stadig kan nå at indtræffe den 20. december – som profeteret (selvom alle andre ure bekræfter at klokken er 5 minutter over midnat og 20. december er passeret).
• Den 21. december, klokken 00.10: Et andet ur viser nu midnat. Besøgende er stadig forment adgang. Gruppen er som bedøvede og sidder i stilhed. Katastrofen skal vise sig at ske mindre end 7 timer senere.
• Den 21. december, klokken 04.00 om morgenen forbliver de troende siddende i stilhed. Forsøg på at finde en forklaring mislykkes. Lederen og profeten Ms. Dorothy Martin begynder at græde.
• Den 21. december, klokken 04.45: En besked sendt med “automatisk skrivning” bliver adresseret til profeten Dorothy Martin. To timer efter modtagelsen, ca. kl 6.45 forkynder Dorothy Martin for gruppen, at “Jordens Gud har besluttet, at skåne planeten for ødelæggelse. Katastrofen blev aflyst, fordi den lille gruppe, der trofast sad hele natten, havde kastet så meget lys, at Gud besluttede at redde verden fra undergang.“
• Den 21. december om eftermiddagen: Gruppen ringer til aviser, der prøver at få interviews. I en nyfortolkning af situationen undgår gruppen ikke længere omtale, men i stedet begynder en intens reklamekampagne for at sprede gruppens nye budskab til et så bredt publikum som muligt.

Det viste sig altså, at Dr. Festinger og hans assistenter havde fuldstændig ret i deres antagelse om at en fejltagelse blot ville føre til endnu mere proselytteren, fordi dét at flere bliver overbevist om samme vanvittige idé, er med til at lindre den kognitive dissonans hos de mennesker der har set profetien fejle. Eksperimentet er en succes for Dr. Festinger, og hans forskning kommer til at danne skole for forskningen på området helt frem til vore dage.

Vilkår og Betingelser

Festinger mener, at fem betingelser er nødvendige for, at en person styrker sig mere i sin tro efter en fiasko eller en fornægtelse af virkeligheden:

Betingelse	Effekt
1: "Tro skal næres med dyb overbevisning og være bundet til en eller anden form for handling (eller et ritual), som er et udtryk for hvad den troende gør, eller hvordan han opfører sig."	Det gør troen modstandsdygtig overfor forandringer
2: "Personen skal have dedikeret sig til troen. For at bevare troen skal den troende have taget vigtige skridt, som er vanskelige at fortryde. Generelt er det, at jo vigtigere disse handlinger er, desto vanskeligere er de at vende om fra, og jo stærkere er individets engagement."	Det gør troen modstandsdygtig overfor forandringer
3: "Troen skal være tilstrækkelig præcis og relateret lige nøjagtig så meget til den virkelige verden, at der kan præsenteres elementer fra denne der kan overbevise den troende om det rationelle i deres overbevisning, så den troende kan tilbagevise andre argumenter fra mennesker i den rationelle verden."	Udsætter den troende for muligheden for at få modbevist sin tro.
4: "Disse beviser, der “ubestrideligt tilbageviser” de overbevisninger som den rationelle omverden har, skal anerkendes af personen."	Lægger pres på den troende for at få denne til at forsage sin tro.
5: "Den troende skal have social støtte. Det er usandsynligt, at en isoleret troende – som ellers er psykisk rask – ville kunne modstå denne form for rationelle beviser. Hvis den troende imidlertid er medlem af en gruppe af overbeviste mennesker – som måske endda skærmer den troende mod omverden – kan troen opretholdes, og gruppen har også ofte held med deres forsøg på at overbevise ikke-medlemmer som kredser i gruppens yderkreds om troens rigtighed."	Mens en enkeltperson måske ikke selv er i stand til at fastholde sin tro i lyset af afkræftende fakta, kan en gruppe derimod være i stand til at støtte hinanden i at bevare deres fælles tro.

I tilfælde af at alle ovennævnte forhold var på plads, var Festingers hypotese, at de troende ville finde det vanskeligt at opgive deres overbevisning i lyset af afkræftelse, og i stedet ville bruge deres tilgængelige sociale støtte til at opretholde deres tro og forsøge at øge deres kognitive konsonans ved rekruttering gennem øget proselyttering, med den begrundelse, at “Hvis flere og flere mennesker kan overbevises om, at trossystemet er korrekt, så må det trods alt være korrekt.”

Forskerholdet vurderede, at alle betingelserne sandsynligvis ville blive opfyldt i det aktuelle casestudie, på Ms. Martin og hendes følgere. Gruppens leder kunne reducere sin egen kognitive dissonans efter at efter at hendes overbevisning var blevet modbevist, ved at tilføje konsonante elementer gennem konvertering af nye rekrutter til den etablerede præmis. Forskerholdet havde interessant nok allerede inden den forventede fiasko forudsagt, at den uundgåelige afkræftelse af hendes overbevisning ville blive efterfulgt af en entusiastisk indsats for at proselyttere for at søge social støtte og mindske smerten ved afvisning.

Som allerede påvist ovenfor var det netop hvad der skete, hvilket var en kæmpe success for Dr. Festinger da det bekræftede samtlige punkter i ovennævnte fem-punkts tese som Festinger allerede inden eksperimentet med infiltration af UFO-kulten havde formuleret.

---

Hvad der er af særlig interesse for denne artikels forfatter (og forhåbentlig artiklens læsere) er at samtlige af de 5 grundelementer i Dr. Festingers tese om kulter er tydeligt genkendelige hos Jehovas Vidner.

Hvis vi ser på Festingers 5-punkts-tese i tabellen ovenfor passer den nærmest én-til-én med Jehovas Vidner:

1. Jehovas Vidner er nok et af de kvasi-kristne trossamfund der kræver allerflest ritualiserede handlinger af deres medlemmer i en ekstrem grad, bestående af regelmæssig proselytteren, fremmøde til tilbedelsen i nobel klædedragt, at bære reversmærker ved store sammenkomster, de almindelige ritualer med sang ved møderne, en masse udgivelser der skal studeres, o.m.a.
2. Jehovas Vidners største symbolske manifestation af deres dedikation er deres “indvielse til Jehova” som de “symboliserer ved vanddåben”, der skal forstås som en slags “begravelse fra det tidligere liv” der nu ligger bag dem til en “opstandelse til livet i den nye verdens samfund”. Så man nærmest har indbygget en slags “forskud” på paradiset i det Jehovas Vidner kalder “Den Nye Verden”.
3. Jehovas Vidner gør meget ud af at fremstille deres tro som meget velfunderet i research og videnskab og refererer ofte mere eller mindre anerkendte eksterne kilder for at underbygge fuldstændig vanvittige påstande. (Dette har dog givet bagslag i sagsanlæg fra de bevidst fejlciterede).
4. Jehovas Vidner benytter ofte obskure værker der har et skær af videnskabelighed bag sig for at påvise rigtigheden af deres bizarre påstande, som f.eks. påstanden om hele bibelens bogstavelige ægthed, som man forsøger at underbygge ved hjælp af det uvederhæftige værk af en en tysk religiøs fanatiker ved navn Dr. Werner Keller der hed “Bibelen har alligevel ret” (mange der stadig kom i 1970’erne og 1980’erne har ejet denne bog da den blev varmt anbefalet af Vagttårnsselskabet i denne periode). Der er næppe mange andre end Jehovas Vidner (og andre i tilsvarende ekstremistiske kulter) som overhovedet aner hvem Dr. Werner Keller var.
5. Behovet for at mange andre er fuldstændig overbevist om det samme som en selv er en meget dulmende faktor i forhold til kognitiv dissonans. Det ser man både af hvor stor vægt Jehovas Vidner lægger på det at komme regelmæssigt til møder med omkring 100 andre deltagere og flere årlige stævner med alt fra 700 til 10.000 deltagere (her i Danmark) og regelmæssige internationale stævner med alt fra 25.000 til 80.000 deltagere. (I 1950’erne og 1960’erne var denne bølge størst med rekordstore stævner i New York med ca. en kvart million deltagere). Det ses også tydeligt af at et af de første år i flere årtier siden 1975 hvor Jehovas Vidner har haft tilbagegang var i 2021 hvor Corona-pandemien gjorde at alle Rigssale stod tomme i 1½ år og alle måtte gå til møder hjemmefra og undlade at forkynde fra hus-til-hus. Følelsen af samhørighed er ikke den samme på Skype eller Zoom. (Jeg gjorde selv samme erfaring engang min livssituation tvang mig til at være væk fra Jehovas Vidners møder og ikke mødte et eneste medlem fra menigheden i over 1 år, og hvordan det blev min redning, beretter jeg om i et af de følgende afsnit af denne føjeton).

Festinger uddyber i senere værker begrebet “kognitiv dissonans”, men det er digre værker som det vil være for omfattende at gennemgå her, så vi vil i stedet vende os til andre kilder der har kogt Festingers begreb ned til noget der er mere forståeligt for os almindelige dødelige. Men inden vi kaster os over disse materialer, skal vi dog se på hvilken slående lighed der er mellem Vagttårns-kulten og UFO-kulten i både de observationer og de konklusioner som Festinger gjorde i sit første studie af fænomenet hos UFO-kulten.

---

“Automatisk Skrivning” — eller “Nyt Lys”

Festinger var naturligvis klar over at den fundamentskabende “profeti” – at de troende ville blive hentet i en “flyvende tallerken” for at undgå en kommende oversvømmelse – selvfølgelig ikke ville gå i opfyldelse, så han havde sammen med to af sine assistenter infiltreret gruppen ved at foregive oprigtig tro og interesse, så de kunne være helt tæt på gruppen på tidspunktet hvor de forventede at lederens profeti skulle gå i opfyldelse og alle ville blive hentet i en “flyvende tallerken”. Dette gav dem en unik mulighed for at observere gruppens adfærd som tiden for “profetiens” forventede opfyldelse nærmede sig og – ikke mindst – hvordan gruppen ville reagere når det viste sig at “profetien” (selvfølgelig) slog fejl.

Og det er bl.a. hér man observerer en slående lighed mellem den amerikanske UFO-kult og Jehovas Vidner, fordi de – uanset hvor åbenlyst tåbeligt det har lydt – adskillige gange i sektens historie har været overbevist om Guds indgriben, det være sig 1914, 1918, 1919, 1925, 1954, 1975 eller andre tidspunkter eller verdensbegivenheder der har overbevist dem om at tiden nu er inde for Guds indgriben, men til trods for at samtlige profetier har slået fejl, har dette langt størstedelen af tilfældene kun resulteret i en meget beskeden tilbagegang i sektens medlemstal — ja faktisk var det den mest “vagt” udtrykte profeti i 1975 der medførte det største medlemstab i sektens historie. Men det interessante er, at det markante flertal der blev tilbage efter at alle indså at “profetien” blot var ren og skær menneskeligt gætværk, meget hurtigt købte sektledelsens forklaring på hvorfor enden alligevel ikke indtrådte på det forudsagte tidspunkt, ved at man købte sig et ukendt antal ekstra år ved at sige at 1975 ganske vist var 6000-året for Adams skabelse, men at “vi jo ikke vidste hvor længe der gik inden Eva blev skabt og at dette i virkeligheden var tidspunktet hvorfra man skulle måle afslutningen af menneskets skabelse”. Eller da “Kristi genkomst” og enden på alle verdens riger ikke indtraf i 1914 som man ellers havde profeteret siden 1889, forklarede man det ved at Kristi rige skam var blevet oprettet i himlen og at det græske ord for “komme” også kan betyde “nærværelse” — endda “usynlig nærværelse”. Og da man samtidig var så “heldig” at Første Verdenskrig også udbrød i 1914, fik sektledelsen en kærkommen forklaring der endte med at blive til et endnu større bevis på at de havde ret i at Kristus var “kommet igen” – blot i form af sin ”usynlige nærværelse“ – og at der rent faktisk havde været en krig i himlen hvor Satan var kastet ned i jordens nærhed, hvilket var den virkelige årsag til at verden brød i brand med udbruddet af Første Verdenskrig i 1914 — på trods af den almindeligt anerkendte forklaring, nemlig at mordet på den Østrig-Ungarnske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand udført af en serbisk nationalist, førte til at krigen mellem Østrig-Ungarn og Serbien, udviklede sig til en storeuropæisk konflikt grundet de mange mellemnationale allliancer. Eller da det viste sig at generationen der havde “oplevet” 1914^[6] var ved at være 100 år ændrede tallet til dem der havde “levet i” 1914, og da det tal (i 2009) også efterhånden nærmede sig personer på 95 år indførte man kort efter den vanvittige teori om de “overlappende generationer” (Se mere om dette i sidens Leksikon), hvorved man nu kan ånde lettet op de næste 70-80 år hvor Harmagedon stadig lader vente på sig.

Vi ser altså at der er en slående lighed mellem denne udvikling i Vagttårns-sekten og den UFO-kult som Dr. Festinger betragtede, da begge grupper i stedet for at drage den logiske konklusion – at de havde ladet sig forlede af en charlatan – straks købte sektledelsens forklaring på hvordan profetien i virkeligheden skulle forstås i det “nye lys” der er blevet åbenbaret for sektledelsen. Når man sammenligner begivenhederne i de to kulter, så svarer det som UFO-kulten kalder “automatisk skrivning”, hvorigennem rumvæsnerne bragte budskaber til UFO-kultens profeter, nøjagtigt til det som Jehovas Vidners ledelse blot betegner som “nyt lys”.

Men hvordan ser kognitiv dissonans ud i praksis? Det skal vi se i del 7 (tryk NÆSTE »)

---

Fodnoter

---