LEK•SI•KON

Denne side indeholder et leksikon med begreber der ofte høres i forbindelse med Jehovas Vidner, og som de fleste ikke kender betydningen af — i det mindste ikke den præcise betydning — med mindre man selv er eller er nært beslægtet med en der er eller har været medlem af Jehovas Vidner. Desuden indeholder leksikonet en række almindelige begreber som de fleste danskere har et afslappet forhold til, men som hos Jehovas Vidner enten får en anden betydning eller også er det begreber som Jehovas Vidner har en ekstremt konservativ holdning til. Endelig vil du i leksikonet finde ord som i normalt sprog har en anden betydning end den som ordene har fået i sekt-kontekst. Et eksempel kunne være verden som blandt Jehovas Vidner er et underforstået udtryk der dækker over “Satans verden“ (s.d.)
Hvis nogle af begreberne i dette leksikon er behandlet i indlæg, artikler eller andetsteds på siden, vil der også forekomme links til disse under opslagsordet.

---

Forkortelser anvendt i dette leksikon
(og af Vagttårnsselskabet og dets religiøse front Jehovas Vidner)

Forkortelse	Betydning
DSR (el. SR)	Det Styrende Råd (s.o. MSR)
KUH	Kontaktudvalg til Hospitaler
HIS	Hospital Informations-service (Engelsk: Hospital Information Services)
JV	Jehovas VIdner (Religiøs sket der i Danmark er under tæt administrativ kontrol af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS)
MSR	Medlem af Det Styrende Råd
NVO	Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter
NWT	New World Translation of The Holy Scriptures (s.o. NVO)
VO	Vågn Op! (Tidsskrift der i Danmark udgives af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab)
VT	Vagttårnet (Tidsskrift der i Danmark udgives af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab)
VTBTS	Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS (s.o. VTS)
VTS	Vagttårnsselskabet (Den daglige omtale af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS, både blandt aktive og forhenværende medlemmer af sekten) (s.o. VTBTS)

---

A B C D E F G H I J K L M N O
P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å #

---

A – I

Abort

Abort er defineret som udstødelse af et embryon eller et foster fra en livmoder. Bevidst (eller provokeret) abort betragtes ifølge sektens doktrin som drab, da livet antages at begynde i undfangelsesøjeblikket. Abort er derfor ifølge JV fuldstændig uacceptabelt for Gud. JV er overbevist om, at abort ikke må bruges som en metode til befolknings- eller præventionskontrol, men heller ikke til at forebygge fødslen af ​​et handicappet barn eller et barn der påviseligt vil lide under svær og smertefuld sygdom. Skulle en kvinde ønske abort efter et seksuelt forhold uden for ægteskabet, mindes hun om, at den uønskede graviditet er resultatet af en tidligere syndig handling, som hun selv er ansvarlig for. I en sådan situation anses det for at være at foretrække at tilbyde barnet til adoption frem for at undgå social stigmatisering. Par, der oplever en ikke-planlagt graviditet, bliver mindet om Bibelens lære om, at børn er en gave fra Gud. Vidner, der får at vide, at fortsættelse af en graviditet kan bringe moderens liv i fare, indskærpes at lægens udtalelse om sådanne forhold kan være forkert. Valget mellem barnets liv og moderens liv bør kun foretages i forbindelse med selve fødslen. Vidner udtaler sig regelmæssigt om de liberale love om abort, der eksisterer i mange lande, og dens udbredte tilgængelighed, som de betragter som et udtryk for såvel den seksuelle morals forfald, såvel som en åbenlys tilsidesættelse af Guds lov. Et vidne må ikke arbejde på en abortklinik. (Se også Sex)

Adam og Eva

Som fundamentalist-kristne betragter JV hvert ord i Bibelen som bogstaveligt (undtagen når der tales i billeder og syner, som f.eks. Daniels bog og Johannes Åbenbaring). Adam er derfor det første menneske der blev skabt (på den “sjette skabelsesdag”), og Eva blev skabt et ukendt antal år senere, da Adam – efter i nogen tid havde betragtet hvordan dyrene havde seksuel omgang – savnede et “modstykke” af sin egen art. Gud lagde derfor Adam i en slags “narkose” og tog et af Adams ribben og brugte det til at “bygge” en kvinde. (Se 1. Mos 2:21-22). Da Adam og Eva begge er skabt af Gud, har hverken Adam eller Eva jordiske forældre (af deres egen art).

Vagttårnsselskabets lære fastslår det præcise tidspunkt for Adams skabelse til at have fundet sted i år 4026 f.v.t. Tidspunktet for Evas skabelse ligger et ukendt antal år senere. Til trods for at Adam og Eva var skabt som fuldkomne mennesker, forledtes de af fristelsen til at spise af frugten på “træet til kundskab om godt og ondt”. (Se 1. Mos 3:1-19). Jehovas Vidner forventer ikke at Adam og Eva vil få en opstandelse hvori de gives endnu en chance for at vende om fra deres syndige valg, fordi de traf dette valg som fuldkomne mennesker, mens alle efterkommere efter Adam og Eva var ufuldkommene som følge af den “arvesynd” de som efterkommere af de første menneskepar kom til at lide under. (Se også Synd)

Adams, Don Alden

Se Don Alden Adams (klik for at gå til artikel)

Adventister

En bevægelse der har tilhørsforhold til den protestantiske tradition. Adventisternes rødder kan spores tilbage til William Millers (1782-1849) prædikener. William Miller var en Baptistpræst som fra 1831 begyndte at forkynde den nært forestående genkomst af Kristus (“andet komme” eller “andet advent”). Miller baserede sine forventninger på en række beregninger om “endens tid”, som han fandt i Bibelteksten.

I første omgang forudsagde Miller at Kristus ville komme tilbage i 1843, men da det ikke skete udsatte han begivenheden til 1844. Da 1844 også både kom og gik uden synlige tegn på at Kristus skulle være vendt tilbage til jorden, var mange medlemmer af Millers menighed desillusionerede, og den profetiske fejltagelse førte til det der blev kendt som “Den store skuffelse” (“The Great Disappointment”).

Adventisterne deltes nu i grupper der enten begyndte at genberegne tidspunktet for “Kristi andet komme”, mens andre konkluderede at 1844 ganske rigtigt var tidspunktet hvor Kristus var vendt tilbage “i al sin kongepragt”, men blot usynligt for det menneskelige øje, i form af en begivenhed der fandt sted i den åndelige verden i det pågældende år – “Kristi renselse af helligdommen” – en begivenhed der skulle opfølges af en grundig inspektion og dom, hvorved Gud og Jesus ville afgøre hvem der skulle opføres som værdige i “livets bog”, og dermed være værdige til himmelsk herliggørelse.

Efter den årlige fælleskonference for Adventister i 1845, opsplittedes Adventisterne i en række fraktioner, hvoraf de bedst kendte var De Evangeliske Adventister (oprettet i 1845, men ikke længere eksisterende), Den Kristne Adventistkirke og Syvende-dags Adventisterne. Den Kristne Adventistkirke, blev etableret af John T. Walsh og George Storrs i 1863, og det var til denne gruppe at Charles T. Russell (s.d.) og hans Bibelstudenter (s.d.) fandt den største grad af samhørighed. Syvende-dags Adventisterne grundlagdes af Ellen G. White, og de lagde i særlig grad vægt på at holde lørdag hellig som dagen for “tilbedelse i enhed”, samt en række diætetiske påbud.

Adventisterne tror generelt på “sjælens søvn”, som er troen på at døde forbliver uden bevidsthed indtil dommens dag. De tror endvidere på “betinget udødelighed”, som er læren om at opstandelsen ikke tilkommer alle men er betinget af Guds vurdering af menneskets handlinger mens det var i live. Endelig tror Adventister ikke på evig pine i et helvede, men snarere på én endegyldig men varig udslettelse af de onde.

Det er ikke svært at genkende flere af disse kongstanker i den teologi der blev dominerende for såvel Bibelstudenter, som senere religioner der blev til i kølvandet på Bibelstudenterne (s.d.), herunder Jehovas Vidner som grundlagdes i 1931 af J. F. Rutherford (s.d.).

Afdelingskontoret (inkl. Hovedkontoret)

Se Betel (klik for at gå til artikel)

Alkohol

Modsat trossamfund som Baptister, Metodister, Pinsemission, Frelsens hær og mange andre evangeliske kirker, forkynder JV ikke total afholdenhed fra alkohol. Jehovas Vidner er moderationister (dvs. accepterer mådeholdent indtag af alkohol), som – selvom de færreste Jehovas Vidner er bevidste om det – er et standpunkt der er etableret af såvel katolikker, protestanter og mange reformerede kirker.

Moderationister hævder at alkohol ifølge det bibelske vidnesbyrd er en gave fra Gud. Desuden er alkohol en central del af sakramenterne i mange kristne kirker, som f.eks. eukaristien som katolikker modtager ved kommunion, og nadveren som protestanter modtager ved altergang. Jehovas Vidner har et årligt tilbagevendende ritual der fejres som en højtid til minde om Kristi død, der dog har meget få lighedspunkter med den kristne nadver og som kun må fejres én gang om året på den dag der i den jødiske kalender er 14. dag i måneden Nisan. (Se Mindehøjtid)

Selvom indtag af alkohol er noget den enkelte selv må afgøre, minder Vagttårnsselskabet medlemmer af sekten om at Bibelen fordømmer beruselse og at alkoholisme er både et alvorligt problem og en synd. (Ordsprogene 20:1; Lukas 21:34-35). Stærk beruselse i et selskab vil – såfremt det observeres af tilstedeværende ældste medføre en påtale og i gentagelsestilfælde vil man sandsynligvis indlede en udvalgssag, der skal afgøre den anklagedes egen holdning til et umådeholdent forbrug af alkohol. I yderste konsekvens vil et alkoholmisbrug kunne føre til udstødelse af den anklagede.

I Vagttårnsselskabets litteratur har man gentagne gange bragt artikler der behandler både skadevirkningerne af overdrevent indtag af alkohol, ikke mindst skaderne på unge menneskers organismer. Man har også bragt artikler der beretter om de ægteskabelige og familiemæssige omkostninger alkoholisme kan have. Dog er en ægtefælles alkoholisme og dennes ødelæggende konsekvenser for familien og endog børnene, ikke i Vagttårnsselskabets teologi tilstrækkelig begrundelse for at ophæve et ægteskab.

Endelig advarer man også menighedens medlemmer om at den enkeltes alkoholvaner kan bringe andre til at “snuble”, især hvis man er i selskab med medlemmer af menigheden der er kendt for at have svært ved at moderere sit indtag af alkohol, og man opfordrer medlemmer til at vise det fornødne hensyn til sådanne “svagere” medlemmer. Omvendt mindes medlemmer – igen med henvisning til Bibelen – om at selskabelig omgang med mennesker med overdådige drikkevaner kan karakteriseres som “dårligt selskab”. (Ordsprogene 23:20)

Apostolsk Succession

(Eller: Apostolsk efterfølgelse eller rækkefølge)

Betegner Den Romersk-katolske Kirkes lære om, at de katolske biskopper kan føre deres indvielse ved håndspålæggelse tilbage til apostlene, som har fået overdraget deres fuldmagt af Jesus selv. (jfr. Matthæus 16,16-19 og 18,18)

Arvesynden

En syndighed som mennesket blev påført i Edens Have. Som fundamentalister tror Jehovas Vidner på at beretningen om Adam og Eva i Første Mosebog er en bogstavelig beretning og at Satan var en “oprørsk engel”, som benyttede en slange til at tale til Eva. Dette var angiveligt foranlediget af jalousi fra Satans side og havde til hensigt at forlede den første kvinde til at synde mod Gud ved at spise af det træ i haven som Gud havde forbudt dem at spise af. I bogen Kundskab Der Fører til Evigt Liv, kan man læse: “Satan Djævelen forsøgte snedigt at drage de første mennesker bort fra Gud, og løj for at få dem over på sit parti. Han brugte en slange ligesom en bugtaler bruger en dukke” (kl, 1995, kap. 6, s. 57, §10). Eva gav også sin mand af frugten og således havde de første mennesker syndet mod Gud og de var derfor ikke længere fuldkomne, hvorfor de heller ikke længere kan få fuldkomment afkom, og eftersom de syndede før de fik deres første børn, nåede Adam og Eva ikke at få et fuldkomment barn, så alle deres børn arvede deres syndige tilbøjelighed. Dette er så gået i arv til resten af menneskeheden, og Jehovas Vidner ser nærmest arvesynden som en slags genetisk defekt som går i arv helt fra de første menneskers afkom, og for at forklare dette på en pædagogisk måde har Jehovas Vidner til lejligheden opfundet en illustration med en bageform der har fået en bule. I Vagttårnet fra 1. april 2015, kan man læse følgende forklaring: “Romerbrevet 6:23 [siger]: “Den løn synden betaler er døden, men den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.” Lad os forestille os at du har fået en ny flot bageform til brød. Før du overhovedet når at bruge den, taber du den imidlertid på gulvet, og den får en stor bule. Hvad vil der ske med alle de brød du bager i den form? Mon ikke de vil få en bule alle sammen? Jo, selvfølgelig. Da Adam og Eva valgte at være ulydige mod Gud, fik de på tilsvarende måde en “bule”, eller defekt, på grund af synden og ufuldkommenheden. Og fordi de syndede før de fik børn, ville alle deres børn blive født med den samme defekt. De ville alle blive født som syndere. … [D]engang Adam og Eva syndede, dømte de alle deres fremtidige efterkommere, altså også dig og mig, til et liv i ufuldkommenhed og synd som ville ende med døden.” (VT 1/4 2015, s. 13). Alle de kager man fremover bager i den pågældende form vil have den samme bule som den første form. På samme måde var Adam og Eva som en kageform, der fik en bule da de spiste af træet til kundskab om godt og ondt, og de fik således en bule, som gik i arv til alle de efterfølgende kager (“mennesker”), og det er derfor vi i dag bliver syge og dør.

Ateistisk Eksistensialisme

Ateistisk eksistentialisme, eller ikke-religiøs eksistentialisme, er en filosofisk skole, der udgår fra den eksistentielle filosofi, men som adskiller sig fra kristen eksistentialisme (s.d.) ved at ikke have en skabende gud og derfor hævder, at mennesket ikke har nogen forudgående mening. Jean-Paul Sartre formulerer det sådan, at eksistens går forud for dets essens.

Jean-Paul Sartre (s.d.), som var den ateistiske eksistentialismes grundlægger og mest kendte repræsentant i årene omkring og efter Anden verdenskrig, forklarede forholdet mellem essens og eksistens ved at sammenligne med fabrikationen af en saks. Her går essensen forud for eksistensen, da mennesket har en idé – et formål – med at skabe saksen. I den ateistiske eksistentialisme er der ingen skaber – og derfor intet formål (essens) med mennesket før det eksisterer. Dette standpunkt står i klar kontrast til determinisme, da mennesket ifølge Sartre er “dømt til frihed”, fordi der ikke findes andre forklaringer til menneskets handlen end dets egne valg. Selvom ordet frihed i daglig tale har en særdeles positiv ladning, varierer betydningen langt mere i eksistentialistisk terminologi; friheden er positiv, hvis individet er i stand til at erkende, at det er givet denne frihed med det formål selv at definere sin eksistens, mens den snarere bliver negativ, hvis individet i stedet bruger sin frihed til at undgå valgene og i stedet leve et liv, hvor ydre strukturer og en fornægtelse af det ansvar, der konstant hviler over ens skuldre, bliver determinerende for, hvordan man eksisterer. Fravælger man det eksistentielle ansvar og det, der følger med dette, fravælger man samtidig sig selv – og det at leve.

Automatisk Skrivning

Undertiden kendt som automatskrivning.

Automatisk skrivning (undertiden også kaldet “automatskrivning” eller “autoskrivning”), er et metafysisk fænomen som ikke tillægges nogen troværdighed af den etablerede psykologi (eller anden videnskabelig gren for den sags skyld). Automatisk skrivning dækker over at et menneske – angiveligt ofte i en trancelignende tilstand – nedfælder tekster som kan fylde adskillige sider (enkelte har endda hævdet at de har skrevet hele bøger der udelukkende er blevet til ved automatisk skrivning), og at disse tekster ikke er opstået i deres egen fantasi eller tankevirksomhed, men at de alene har stået til rådighed som et medium der har nedfældet visioner eller beskeder der er blevet transmitteret gennem dem fra alt lige fra afdødes ånder, rumvæsener, dæmoner, engle, Gud, m.fl.

Fænomenet har en ikke ubetydelig skare af tilhængere, men det er endnu ikke lykkedes dem gennem videnskabeligt accepterede metoder at påvise at de nedfældede tekster er resultatet af andet end helt almindelig gengivelse af tanker opstået hos det pågældende individ. Det afvises dog ikke at personer der i udpræget grad lider af skizofreni kan være fuldstændig uden erindring om nedfældelsen af teksten, og derfor sagtens kan lide af den vrangforestilling at en nedfældet tekst som de selv har skrevet er kommet til dem gennem udefrakommende metafysiske fænomener. I kliniske observationer af skizofrene har man endog observeret at personer der hævder at udføre automatisk skrivning har en helt anden håndskrift end den håndskrift personen har når vedkommende er mentalt tilstedeværende som deres primære “jeg”. Dette betragtes af mange overbeviste tilhængere af teorien om automatisk skrivning, som bevis på at der er tale om en anden (metafysisk) entitet udenfor personen selv, der midlertidigt skriver gennem det menneske der udføre den automatiske skrivning, men de mange eksempler på hvordan stærkt skizofrene personer kan have både afvigende stemmer, kendskab til fremmedsprog som de ikke har i “andre personligheder”, o.m.a., viser blot, at det at de alene har en anden håndskrift når de mærker at de “bliver brugt som medium” for automatskrivning, skulle være bevis for at disse mennesker skriver på vegne af usynlige eksistenser.

Automatisk skrivning, må ikke forveksles med den terapiform der undertiden betegnes “skriveterapi”, hvor klienten skriver de umiddelbart forekommende tanker ned på et papir efterhånden som de opstår, men som ikke på nogen måde forbindes med en metafysisk tilstedeværelse i personen.

---

B

Bering, Jesse Michael

Se Jesse Michael Bering (klik her for at springe direkte til artikel)

Bestyrelse (Vagttårnsselskabets)

Der findes to aktieselskaber med næsten enslydende navne registreret i det statslige selskabsregister for New York, som tilsammen udgør det vi i Danmark kender som Vagttårnsselskabet. De to selskaber er Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania Inc. Det andet hedder Watchtower Bible and Tract Society of New York Inc. Bemærk at navnet staves “Watch Tower” i det selskab der er registreret i det der engang var den selvstændige kommune Pennsylvania, mens det i New York-selskabet staves “Watchtower” (altså i ét ord). Det skyldes at selskaberne ikke oprettedes samtidig, men med mange års mellemrum, og i mellemtiden var man begyndt at stave titlen på selskabets hovedpublikation – bladet Vagttårnet – på den nye måde (“Watchtower”), og derfor gav man det nye selskab i New York et navn der passede til bladets titel. (Bladet skiftede også navn i Danmark fra “Vagt-Taarnet” til “Vagttaarnet”).

Grunden til at der er to selskaber skyldes at Vagttårnsselskabet i 1910 ønskede at flytte Bible House – det der senere kom til at hedde “Betel” (s.d.) – til større nyopførte bygninger i New York. Selskabets daværende advokat Joseph Franklin Rutherford, kunne, grundet sit kendskab til erhvervsret, orientere selskabets ledelse om at man ikke bare havde lov til at flytte virksomhedsadresse, da Vagttårnsselskabets vedtægter var oprettet i henhold til de regler der var gældende i Pennsylvania, og disse regler var ikke de samme i Brooklyn, og af den grund var man nødt til at oprette et særskilt selskab i New York. Det har lige siden principielt været New York selskabet der har repræsenteret Vagttårnsselskabet juridisk, og da Vagttårnsselskabet ikke har nogen form for ejendom eller anden drift i det område der engang var dækket af kommunen Pennsylvania, blev Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania Inc i realiteten et “skuffeselskab”.

Hvert af disse aktieselskaber ledes af en bestyrelse på syv mænd. De er underlagt “Cæsars” love (hvilket er “JV-sprog” for at disse selskaber skal efterleve loven om aktieselskaber sådan som den er falstlagt af de”jordiske myndigheder” i de jurisdiktioner hvor disse selskaber er oprettet).

Tidligere blev bestyrelsens medlemmer valgt ved afstemning blandt aktionærerne i de to selskaber. Det stod enhver frit for at blive medejer af Vagttårnsselskabet ved at købeaktier der var udloddet til $10 USD pr. aktie. Oprindeligt sad Charles Taze Russel på aktiemajoriteten i begge selskaber, hvorfor han havde enerådende kontrol med begge selskaber. Besættelse af bestyrelsesposter i begge selskaber foregik dog ikke ved demokratiske valg, men ved invitation fra de eksisterende bestyrelsesmedlemmer. De eneste poster aktionærerne kunne stemme om – og kun blandt de siddende bestyrelsesmedlemmer – var hvilke medlemmer af bestyrelsen der skulle udfylde posterne som præsident, vicepræsident og sekretær/kasserer. Selskabets fungerende advokat Joseph Franklin Rutherford påpegede at denne metode var i strid med lov om registrerede selskaber og understregede derfor at samtlige bestyrelsesposter skulle besættes ved aktionærvalg.

Helt op til 1971, var bestyrelsen for Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania Inc. og Jehovas Vidners Styrende Råd, én og samme forsamling af mænd (som alle bekendte sig til den “salvede skare” med et himmelsk håb). Da antallet af medlemmer der bekendte sig til den “salvede skare” dalede støt, samtidig med at en gruppe anført af vicepræsident Frederick Franz fandt det “upassende” at Det Styrende Råd skulle være bundet af menneskers jordiske juridiske systemer, blev det besluttet om omstrukturere begge selskaber. Herefter udpegedes 500 aktionærer hvoraf langt størstedelen hørte til den skare af medlemmer der har et “jordisk håb”, som de mænd der ved afstemning skulle vælge bestyrelsesmedlemmer i både Pennsylvania-selskabet og New York-selskabet (måden hvorpå man har udvalgt disse 500 mænd er aldrig offentliggjort). Det blev vedtaget at der skulle være vandtætte skodder mellem Det Styrende Råd og medlemmerne af de to selskabers bestyrelser, så ingen medlemmer af Det Styrende Råd skulle bestride poster i de to bestyrelser der var underkastet “Cæsars lov”. Dog forblev Nathan Homer Knorr præsident for begge selskaber, samtidig med at han fortsatte på sin post som ordstyrer for Det Styrende Råd. Selvom denne beslutning var i direkte modstrid med de netop fastlagte vedtægter for de to selskaber, har man aldrig givet en officiel forklaring på denne unikke undtagelse. Det tætteste man (red.) kommer på en forklaring er en række førstehånds vidneudsagn fra de møder der blev holdt forud for afstemningen om de nye vedtægter, hvor bl.a. vicepræsidentens nevø (som også sad i Det Styrende Råd) kunne berette, at Nathan Knorr og Frederick Franz begge højlydt gav udtryk for deres utilfredshed med denne “udvanding” af deres tidligere magt, som jo bl.a. omfattede at intet der besluttedes af en af de to bestyrelser trådte i kraft før præsidenten havde sat sin underskrift, ligesom den “gamle” ordning gav præsidenten uindskrænket vetoret i alle afgørelser truffet på bestyrelsesmøder – også selvom vedtagelsen var enstemmig. (Vicepræsidenten, Frederick Franz, argumenterede endog med at præsidenten og han selv var at sidestille med Paulus og Barnabas som også kunne træffe beslutninger om at sende breve med instrukser ud til menigheder i den dakendte verden uden at indhente tilladelse fra alle mulige mænd med forskellige meninger om sagerne). Flere har siden fortalt at man valgte denne løsning hvor man lod Nathan Knorr bevare sin formelle stilling i både selskaberne og rådet, fordi det skabte mindst uro i ledelsen hvor man af og til måtte manøvrere på tåspidser for ikke at blive offer for Nathan Knorrs koleriske temperament.

At dette var tilfældet fremgår bl.a. af en øjenvidneberetning fra et møde i Det Styrende Råd i månederne efter, hvor den forestående ændring i “Ældste-ordningen” skulle vedtages.^[1] Som så mange gange siden indskrænkningen af præsidentens og vicepræsidentens magt (Nathan Knorr og Fred Franz), valgte kun disse to mænd ud af et råd på 17 mand at stemme imod. Dette var efterhånden blevet reglen frem for undtagelsen, og da man som råd foretrak altid at opnå konsensus, udskød man den endelige afstemning til næste dag. Den næste dag stod det imidlertid (ud fra atmosfæren på mødet forud for afstemningen) klart, at Nathan Knorr og Frederick Franz stadig ville stemme imod, og dette skulle i så fald føres til protokol. Derfor tog et medlem af rådet ved navn Dan Sydlik – en stor firskåren mand med en dyb mandig stemme og en naturlig autoritet i sin personlighed – ordet og sagde, at da hverken præsidenten eller vicepræsidenten havde veto, så stod det jo klart for enhver at forslaget ville blive vedtaget på afstemningen om få minutter, så derfor anmodede Daniel Sydlik indtrængende de to mænd om at genoverveje deres stemme, så man i det mindste ville kunne præsentere et enstemmig resultat i det offentliggjorte referat, da resultatet ville blive det samme. Da afstemningen blev afholdt kort efter gik der et minut i tavshed hvor alle – på nær præsidenten og vicepræsidenten – sad med hånden oppe, hvorefter Nathan Knorr tøvende rejste hånden og kiggede over på Frederick Franz, hvilket fik vicepræsidenten til kort efter at følge trop.

Til sin dødsdag omtalte Frederick Franz denne procedure som “et kup” og at præsidenten (Knorr) havde afgivet sin stemme under afpresning, og at Frederick Franz som vicepræsident udelukkende havde stemt sammen med præsidenten så han ikke blev udstillet som en marionet uden for en “do-nothing committee” som han ved en tidligere tirade havde omtalt Det Styrende Råd.

I år 2000 undergik organisationen igen en markant strukturændring, da samtlige medlemmer af bestyrelserne for begge selskaber, inklusiv den siddende præsident Milton G. Henschel, trådte tilbage fra deres stillinger og blev erstattet af nye bestyrelser bestående af mænd, hvoraf ingen tilhørte den “salvede rest”, for på den måde fuldstændig at adskille bestyrelsesmedlemmerne fra Det Styrende Råd – i hvert fald på et rent organisatorisk plan.

(Se også Don Alden Adams, Max H. Larson)

Betel

Betel kommer af det hebraiske ord Beth’El (eller Beth’Elohim) (בֵּית־אֵל) som betyder “Guds hus”. Ordet er en sammensætning af de to hebraiske ord: בַּיִת (bayith), som betyder “hus” og אֵל (El – der er den korte form af Elohim) som betyder “Gud”. Jehovas Vidner bruger dette udtryk om alle de arbejdskollektiver der ligger rundt omkring i verden hvor de producerer litteratur, inkl. hovedkontoret i New York.

I realiteten er ordene ”Afdelingskontor” og ”Betel” synonyme, da praktisk talt alle afdelingskontorer er indrettet på samme areal med en boligfløj, og en kontorfløj (enkelte med et trykkeri). Tidligere var der trykkerier på næsten alle lokale afdelingskontorer hvor man trykte blade og bøger på de lokale sprog, men i dag har man effektiviseret denne funktion så trykning af al litteratur til USA, Canada, Mellem- og Sydamerika foregår i New York, mens al trykning af litteratur til Europa, Mellemøsten og Asien foregår i Tyskland på det kæmpestore afdelingskontor der ligger i Selters som er en lille by beliggende i Taunus Bjergkæden.

Afdelingskontoret i USA kaldes dog for hovedkontoret, og hovedkontoret i USA har dog opdelt funktionerne på flere byggerier. I mange år var hovekontoret placeret i Broolyn New York og det første hus man erhvervede og besad i 20 år kaldte man for Bible House. Senere opkøbte man mere end 80 ejendomme i det mondæne forrektningsdistrikt DUMBO som ligger i Brooklyn ved Brooklyun Waterfront ud til Hudsonfloden lige nedenfor Brooklyn Bridge. I 2013 begyndte man at sætte disse ejendomme til salg og i 2020 blev sidste ejendom solgt.

I dag er hovedkontoret fordelt på en række komplekser der ligger spredt i upstate New Yor ca. 2 timers kørsel fra New York. Det første projekt udenfor New York blev dog startet længe før der var planer om at flytte fra Brooklyn, allerede i 1963, hvor man etablerede Watchtower Farms i en lille landsby der hedder Wallkill ca. 150 kilometer fra New York. Siden har man købt flere af de omkringliggende farme, og formålet fvar i begyndelsen at skabe en egentlig gårddrift der kunne forsyne affdelingskontoret i Brooklyn med frugt, grønt, korn, mejeriprodukter og kød, men efterhånden som belastningen på det eksisterende trykkeri i Brooklyn oversteg kapaciteten for trykkeriet udflyttede man også dele af denne fuktion til Watchtower Farms i Wallkill.

I 1993 tilføjere man det næste store byggeri i Upstate New York, i byen Patterson. Det var et rent undervisningscenter med tilhørende beboelsesfaciliteter for lærere og elever. Herfra drev man de forskellige undervisningsprogrammer som Vagttårnmsselskabet afholder for forskellige grupper af Jehovas Vidner. Det kendteste undervisningsprogram der afholdes er nok Bibelskolen Gilead, som er en skole der uddanner missionærer der skal udsendes til fremmede lande for at udbrede Jehovas Vidners budskab til flere nationer. Skolen blev startet i 1943 af daværende præsident Nathan H. Knorr (s.d.), under navnet Watchtower Bible College of Gilead. Senere blev navnet ændret til Watchtower Bible School of Gilead (Bibelskolen Gilead). Andre skjoler der afholdes er Skolen for udnævnte tjenere (som er en skole for videreuddannelse af “ældste” og “menighedstjenere”, som også ofte efter skoleforløbnet på 6 måneder udsendes til enten andre lande eller andre egne af det land de kommer fra).

Mens salget af ejendommene i Brooklyn i perioden 2013-2020 (til en samlet sum af 1,6 milliarder dollars) stod på, opførte man samtidig Vagttårnsselskabets nye hovedkontor i Warwick, Upstate New York. Dette er det hidtil største kompleks der rummer næsten 6000 betelmedarbejdere, som nu alle bor på samme areal, mens de tidligere måtte møde på arbejde fra en lang række beboelsesejendomme i Brooklyn beliggende omkring hovedkontoret, som alle ejedes af Vagttårnsselsksabet.

I de seneste år, og især fra 2014, har Vagttårnsselskabet udvidet meget af deres video- og medieproduktion, og konsekvensen af denne strategi er nu, at man har været nødt til – som det fjerde kæmpestore byggeprojekt – at opføære et gigantisk mediekompleks med store filmstudier, fotostudier, lydstudier, og redigeringsfaciliteter. Dette skal ligge i Ramapo, ligeledes i Upstate, New York. Dette byggeprojekt er i skrivende stund (2023) i fuld gang og forventes planmæssigt at være færdigt i 2028.

Bibelpensum

Se Ugens Bibelpensum (klik her for at springe direkte til artikel)

Bibelstudenterne

Bibelstudenterne var en bibelstudiegruppe grundlagt af tidligere manufakturhandler Charles Taze Russell (s.d.), efter han i nogle år som agnostiker blev opflammet af et foredrag af Jonas Wendell (en fremtrædende adventist i 1800-tallet). Bibelstudenterne hentede megen inspiration fra Baptisterne (Milleritterne) og evangeliske grene af Adventisterne, særligt George Storrs og Nelson Barbour. Sammen med sidstnævnte grundlagde Russell det blad der i dag er kendt som ‘Vagttårnet’).

Bibelstudenterne har gennemgået mange skismer gennem tiden, og blandt de største skismaer kan nævnes den gruppe der brød ud i 1914 da Russells profeti om at Kristi rige skulle genoprettes og hans hellige kaldes til det himmelske Jerusalem i 1914 ikke fik sin opfyldelse. Allerede kort efter i 1917 kom endnu et skisma efter at Russell var død i slutningen af 1916 og en driftig advokat ved navn Joseph Franklin Rutherford (s.d.) fra Missouri der havde en plads som 4. suppleant i den komité som Russell havde udpeget som sine efterfølgere til driften af Vagttårnet, gennem juridiske spidsfindigheder får tilranet sig magten med et spinkelt flertal bag sig, og samtidig får ændret Vagttårnsselskabets vedtægter så de i stedet for en komité (som det var Russells udtrykkelige ønske til den efterfølgende ledelse) var præsidenten der sad med den uindskrænkede magt. Dette førte til at en gruppe endnu engang brød ud fra Bibelstudenterne og decimerede antallet af medlemmer. Endnu et skisma kom i 1925 hvor Rutherford som nu var enevældig præsident havde forudsagt den nuværende verdens endeligt. Da dette heller ikke fik sin opfyldelse var flere og flere af den opfattelse at han var en storskrydende, drikfældig og grandios charlatan, hvorfor de afbrød forbindelsen til Bibelstudenterne.

Det sidste skisma stod Rutherford selv for, da han ønskede at lægge afstand til alle de andre grupper af Bibelstudenter ved at give sekten et helt nyt navn i 1931, da han omdøbte den til “Jehovas Vidner” (s.d.) (officielt bekendtgjort på et stævne i New York af Vagttårnsselskabets daværende præsident, Joseph F. Rutherford (s.d.)), hvis tale senere blev genoptrykt i Vagttårnet (på dansk 1. december 1931). Jehovas Vidner er stadig den største af de grupper der udsprang fra Bibelstudenterne.

Bibelstudium

Et bibelstudium er i virkeligheden et delvist misvisende ord, da det der studeres kun i meget begrænset grad er Bibelen, men i stedet en af Vagttårnsselskabets publikationer som er særligt målrettet nye interesserede med det formål at få dem til at abonnere på sektens ideologi og bibelforståelse. Den bog eller brochure der studeres, indeholder ganske vist enkelte henvisninger til strategisk udvalgte vers fra Bibelen, men kan på ingen måde hævdes at være et studium af Bibelen som et hele. I stedet kan man med god ret hævde at den studerede litteratur er propagandamaterialer hvori man fremfører argumenter for Vagttårnssektens teologi og eskatologi, og med enkelte skriftsteder taget ud af sin bibelske kontekst, opretter man en række “knager” hvorpå man kan “hænge” argumentationen i det stykke propagandalitteratur der studeres.

På Vagttårnsselskabets hjemmeside eller på bagsiden af deres publikationer ser man ofte reklamer for at de tilbyder et gratis hjemmebibelstudium, og gør meget ud af at fortælle hvor “uforpligtende” det er. Der går dog ikke lang tid før man bebyrder den “studerende” med en klar fornemmelse af at have fået en viden der forpligter vedkommende til at tage yderligere skridt. Dette er ikke unikt for Jehovas Vidner, men ses f.eks. også i Scientology. Hos Jehovas Vidner er de næste skridt som man opfordrer den “studerende” til at tage f.eks. at deltage ved møderne – måske først et enkelt møde om ugen men snart vil man blive mødt med en argumentation der er designet til at give dig en skamfølelse eller følelse af utaknemmelighed, hvis du ikke deltager i alle ugens møder. Herefter opfordres man måske til at give kommentarer ved møderne, tilmelde sig “Den Teokratiske skole”, deltage i forkyndelsen (og på den måde deltage i hvervningsarbejdet). Hovedet på sømmet er når den “studerende” får opstillet et ultimatum hvor man gør det klart at vedkommende nu har så indgående kendskab til Guds normer og planer for menneskeheden og jorden, at såfremt man ikke tilslutter sig “Guds organisation”, vil man faktisk være værre stillet når Harmagedon kommer end hvis man aldrig nogen sinde havde hørt budskabet.

Blodkort

Se Forhåndsdirektiv (klik her for at springe direkte til artikel)

Blodtransfusion

Blodtransfusion er overførsel af blod eller dele heraf fra en bloddonor til en modtager af blodet. Donor og recipient kan godt være samme individ, og i så fald kaldes det autotransfusion.
Blodtransfusioner anvendes ofte som led i mange behandlinger og operationer verden over. Under en blodtransfusion kan gives forskellige blodprodukter; almindeligvis tænkes på fuldblod. Alternativt kan blodet behandles inden transfusion, så modtageren kun gives for eksempel blodplasma, eller et koncentrat af blodlegemer som blodplader eller røde blodlegemer, afhængigt af målet for behandlingen.

Jehovas Vidner er kendt for deres konsekvente afvisning af behandling med blod, inklusiv de fire komponenter røde blodlegemer, hvide blodlegemer, blodplader og blodplasma. Det er svært at finde en entydig bibelsk begrundelse for dette påbud, da blodtransfusioner af indlysende årsager ikke var kendt da Bibelen blev skrevet, så de påbud der omhandler blod (der er kun meget få) i Bibelen er altid af dietetisk karakter, eller omhandler brug af blod i forbindelse med ofringer. Jehovas Vidners vigtigste argument finder de i Apostelgerninger 15:28, hvor Paulus giver et dekret til kristne om at “afholde sig fra blod”, hvilket Jehovas Vidner har konkluderet også omfatter brug af blod til livreddende blodtransfusioner. Det kan estimeres at dette kontroversielle syn på blodtransfusion koster ca. 1000 medlemmer af trossamfundet livet hvert eneste år.

Bogstudiet

Se Menighedsbogstudiet (klik her for at springe direkte til artikel)

Broder

Broder (eller ”bror”) er titlen på alle mandlige døbte medlemmer af menigheden. Siden 2010 er man også begyndt at kalde udøbte (mandlige) medlemmer af menigheden for ”brødre” hvis de deltager regelmæssigt i forkyndelsen og på møderne. Når man f.eks. omtaler et mandligt medlem fra menigheden benyttes titlen foran efternavnet eller personens fulde navn, som i ”broder Hansen” eller ”broder Jens Hansen”. På skrift forkortes titlen ofte ”br.” så man f.eks. i omtaler af personer på skrift eller i breve stilet til et medlem af menigheden kan se dem tituleret ”br. Jens Hansen”.
(Se evt. også Søster)

---

C

Charles Taze Russell

Charles Taze Russell (født 16. februar 1852, Alleghany, død 31. oktober 1916, Pampa) var en amerikansk missionær fra Pittsburg i Pennsylvania, der stiftede Bibelstudenterne (s.d.).
Han blev født i Pennsylvania i USA og gennemgik i sine ungdomsår en religiøs krise. Adventismen fik ham til at genvinde troen på Biblen, men senere skrev han sine egne fortolkninger af Biblen, som han mente var de sande fortolkninger.

Charles Taze Russell grundlagde en organiseret Bibelstudie-bevægelse (The International Bible Student Association) og stiftede Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab (s.d.) (Engelsk: “Watch Tower Bible and Tract Society”) den 16. februar 1881. I 1884 blev han selskabets første præsident efter at forlagsvirksomheden blev registreret som et officielt selskab med direktion og bestyrelse.

Fra juli 1879 begyndte Charles Taze Russell for egne midler at udgive det semi-månedlige magasin Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence (dansk: Zions Vagt-Taarn og Forkynder af Kristi Nærværelse), der stadig bliver udgivet som “Watchtower – Announcing Jehovah’s Kingdom” (på dansk: “Vagttårnet – Forkynder af Jehovas Rige”). I Danmark udgives bladet i dag af forlagsvirksomheden Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab A/S, som er sektens danske forlagsvirksomhed.

Covington, Hayden C

Se Hayden Cooper Covington (klik for at springe direkte til opslag)

---

D

Den Store Skare

Se Store Skare, Den

Don Alden Adams

Født i Illinois i 1925. Fungerede som Præsident for Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania Inc. fra 2000 til 2014, som efterfølger til Milton G. Henschel. Don Adams’ mor, Mary Adams, blev et JV i 1938; Don Adams’ far, William Karl Adams, blev døbt som JV i 1952. Don Adams begyndte at virke som pioner for sekten i 1943 og i 1945 indtrådte han som fuldtidsmedarbejder på Betel i Brooklyn og opnåede, efter amerikansk lov om kirkelige prædikanter, fritagelse for militærtjeneste. Don Adams’ to brødre tjente også på Betel. Adams arbejdede var centreret om Bibelskolen Gilead (som uddanner missionærer) og har også i stort omfang arbejdet som zonetilsynsmand. Adams kom til embedet som præsident for Vagttårnsselskabet, som et resultat af en betydelig strukturel omorganisering af trossamfundets ledelse i 2000, hvoraf en vigtig del bestod i en formel adskillelse af Det Styrende Råd og Vagttårnsselskabets bestyrelse. Adams bekender sig ikke som medlem af “den salvede skare” og er derfor den første præsident for Vagttårnsselskabet, der ikke også tilhører Det Styrende Råd (som kun udgøres af såkaldte “salvede” medlemmer af sekten).

Man skal dog ikke undervurdere Don Alden Adams. Han har tydeligvis haft store ambitioner om at gøre hurtige fremskridt i sekten, og selvom det skete hyppigere på den tid skal man ikke overse at det fra Adams blev døbt i 1938 til han var fuldtidsmedarbejder på Betel i Brooklyn med ansvar for undervisning på missionærskolen Gilead. Nok så interessant er det at bemærke at man ved gennemgang af gamle stævneprogrammer kan se at Don A. Adams er anført som foredragsholder på det 8 dage lange internationale stævne afholdt 4-11 august 1946 i Cleveland i Ohio i 1946, altså ca. 7-8 år efter han blev døbt(!). Det er få der i dag kun har været døbt i 7-8 år, som også optræder som talere på de store internationale stævner. Så selvom Don Alden Adams ikke har været kendt i store kredse som navne som Grant Suiter, Lymon Swingle, Hayden Covington, John C. Booth, F. S. Hollister, Ed Dunlap og mange af de andre navne man kender fra midten af 1900-tallets Jehovas Vidner, så var Don Alden Adams tydeligvis en person man havde lagt mærke til i sektledelsen, for han steg støt og roligt i graderne, og var derfor også det naturlige valg som præsident for Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania i år 2000.

Dømmende udvalg

Et dømmende udvalg er en gruppe på 3-4 ældste der nedsættes når et medlem af menigheden har begået en synd der kræver at der gennemføres en såkaldt udvalgssag. Det er ældsterådet der tager stilling til om den pågældendes synd er af en karakter der kræver at der nedsættes et dømmende udvalg. Det dømmende udvalg kan altid kun bestå af mænd, da udvalgets medlemmer findes blandt medlemmerne af menighedens ældsteråd i hvilket der altid kun sidder mænd. De ældste i udvalget følger den procedure for udvalgssager der er beskrevet i den interne ældstemanual “Vær Hyrder for Guds Hjord”, som er en hemmelig bog der ikke må læses (eller endog besiddes) af andre end mænd der er udpeget som ældste. (Træder man tilbage som ældste er man pålagt at tilbagelevere sit eget eksemplar af “ældstemanualen” til ældsterådet med henblik på destruktion.)

En udvalgssag består som oftest i en længere samtale med den anklagede, sommetider med fremførelse af vidner som måske har grebet den anklagede i en “syndig handling” og angivet vedkommende til de ældste – hvilket man tilskynder sektmedlemmerne til. Andre gange indledes sagen fordi “synderen” selv er så brødebetynget at han/hun er gået til bekendelse hos en eller flere ældste, hvorefter et udvalg nedsættes for at udspørge vedkommende om detaljer i sagen.

Det dømmende udvalg afgør hvad udfaldet af sagen kan være og baserer i nogen grad deres afgørelse på deres vurdering af hvor oprigtigt overtræderen angrer sin “brøde” eller “synd”. Når et medlem af sekten bliver udelukket (s.d.) – tidl. kendt som udstødt – er det altid resultatet af at deres sag har været behandlet af et dømmende udvalg.

Dåb

Dåb er en rituel handling der knytter sig til det at blive fuldgyldigt medlem af Jehovas Vidner. Det er også en offentlig handling, hvormed medlemmerne overfor de vidner der overværer dåbshandlingen bevidner det ritual der symboliserer det nye medlems indvielse til Jehova, men i lige så høj grad til at underkaste sig den jordiske organisation der i daglig tale omtales som Vagttårnsselskabet (s.d.).

Jehovas Vidner adskiller sig fra mange kristne trossamfund ved at de ikke praktiserer barnedåb. De har i stedet indtaget det standpunkt at indvielse og dåbsritualet er en personlig beslutning og vil som oftest, hvis adspurgt, hævde at sekten praktiserer voksendåb. Dette er dog en sandhed med visse modifikationer. Mange Jehovas Vidner er blevet døbt i de tidlige teenageår, og en del er endda blevet døbt helt fra syvårs-alderen og op. Det giver anledning til megen kritik, da det at være døbt og indviet Jehovas Vidne også medfører den risiko at man kan blive udstødt såfremt man ikke længere ønsker at leve i overensstemmelse med sektens meget restriktive ideologi. I tilfælde hvor meget unge (børn) ønsker at blive døbt, overvejer man kun i ringe grad om personen overhovedet kan siges at være tilstrækkeligt voksen og moden til at træffe beslutning om at indgå i et livsvarigt kontraktlignende forhold der kan få endog meget voldsomme personlige, psykiske og tragiske konsekvenser hvis barnet der vil døbes senere i livet opdager at man ikke havde det fornødne beslutningsgrundlag dengang man blev døbt som et helt ungt barn. Ofte overskygges den rettidige omhu man kunne forvente i en sådan situation af begejstringen for at et ungt menneske “er et forbillede” og “tager standpunkt for Jehova”.

Voksne bliver dog også døbt hos Jehovas Vidner. Det sker enten når et familiemedlem til et Jehovas Vidne har været mange år om at beslutte sig for om han/hun vil være en del af trossamfundet og binde sig for livet, eller i de yderst sjældne tilfælde (færre end 40 om året i Danmark) hvor et menneske der aldrig før har hørt om Jehovas Vidner har fattet interesse for trossamfundet efter at være blevet besøgt af sektens forkyndere. Voksne der har lært om trossamfundets lære på denne måde skal gennemgå en oplæring som kaldes et Bibelstudium (s.d.) Det er dog sjældent at personer der er født ind i sekten venter til de er modne voksne mennesker før de bliver døbt, hvilket har givet anledning til en del kritik fra religionsforskere, psykologer og tidligere medlemmer der påpeger at det er meget få børn der har en modenhed der gør dem i stand til at træffe beslutninger der kræver livslang dedikation, og som hvis dedikationen falmer senere i livet er i stand til at forudse de emotionelle og følelsesmæssig konsekvenser af f.eks. at skifte tro i voksenlivet, hvilket er ensbetydende med en automatisk udelukkelse (tidl. kaldet udstødelse), som bl.a. betyder at alle dine tidligere venner i trossamfundet – inklusiv familiemedlemmer som forældre og børn der stadig er medlemmer – skal afskære enhver kontakt til den der ændrer tro under trussel om selv at blive udstødt af trossamfundet hvis de ikke overholder dette fuldstændige isolationsprincip.

Problemet med ‘gendåb’.

Endelig er der en teologisk problematik som Jehovas Vidner ikke forholder sig til, når de lader vokse som tidligere er døbt i f.eks. den protestantiske kirke, blive gendøbt i Jehovas Vidners trossamfund. Gendåb betragtes generelt blandt kristne som en synd, da det er en problematisering af frelsens frie nådegave, da det er at ville supplere Guds eget værk med ens eget. Dette har sektens ledelse dog meget lidt til overs for, da de ikke anerkender andre trossamfund som ægte kristne, så i de deres øjne har personer der tidligere er blevet døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, uanset om de er voksne eller ej, højst fået lidt vand stænket på sig, men har ikke fået en ægte dåb. Det hænger også sammen med at Jehovas Vidner ikke tror på frelse som følge af tro, men som følge af gerninger, og som sådan er frelsen noget man konstant skal kæmpe for at gøre sig fortjent til, men den mere konventionelle kristne lære siger at frelsen er en nådegave intet menneske nogensinde kan gøre sig fortjent til, og det er også af den grund man med sindsro i de fleste kristne trossamfund praktiserer barnedåb, da det er Gud og ikke mennesket der iflg. traditionel kristendom tilvejebringer frelsens nådegave. Derfor betragtes det også som en synd at lade sig gendøbe. Da Jehovas Vidner dog slet ikke anerkender dåb i noget andet trossamfund som værende en ægte dåb, forholder man sig slet ikke til spørgsmålet om gendåb, da alle Jehovas Vidner der bliver døbt i sektens øjne, aldrig tidligere har været døbt.

Vær opmærksom på at dåb og indvielse ikke er det samme for Jehovas Vidner og at selve indvielsen kommer forud for dåben og at dåb først kan finde sted efter indvielsen. (s.o. Indvielse)

---

E

Eksistensteologi

Eksistensteologien eller den eksistentielle teologi er en retning inden for den moderne teologi, der lægger vægt på menneskets eksistens i forholdet til Gud. Den eksistentielle teologi kan føres tilbage til den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (s.d.). Tilgangen lægger vægt på, at mennesket selv må bringe sig selv i overensstemmelse med Gud. Eksistensteologien vandt især frem omkring anden verdenskrig med et fokus på den personlige eksistens.

I Danmark har Johannes Sløk og P.G. Lindhardt samt Kristoffer Olesen Larsen været vigtige repræsentanter for den eksistentielle teologi. Eksistensteologien har også været en vigtig inspiration for danske bevægelse Tidehverv.

Eksistentialisme

Eksistentialismen inddeles groft i to hovedretninger: Den kristne eksistentialisme (s.d.) og den ateistiske eksistentialisme (s.d.). Derfor henviser denne artikel til disse to artikler ved de ovenfor anførte links.

---

F

Fattigdomsløfte

Se Lydigheds- og Fattigdomsløfte (klik her for at springe direkte til artikel)

Festinger, Leon

Se Leon Festinger (klik her for at springe direkte til artikel)

Forhåndsdirektiv

Et forhåndsdirektiv er et juridisk, lovligt dokument, der specificerer patientens forhold omkring hans eller hendes sundhedsmæssige betingelser for terminaltjenester. Der er to former for sådanne. Den ene kaldes den holdbare fuldmagt og den anden er den levende vilje. I tilfælde af sidstnævnte tilfælde specificerer patienten bare, hvad hans ønsker er med hensyn til visse livsopretholdende eller livreddende procedurer (om disse tjenester skal gives eller nægtes i et vist trin i behandlingsplanen).

De medicinske tjenester, der henvises til, er sædvanligvis dem, der er relateret til terminalpleje som afslag på at blive installeret med åndedrætsmaskiner eller et sekundært åndedrætsapparat, blive udsat for dialyse og endda afvisning af genoplivning i tilfælde af en kardiorespiratorisk anholdelse. Også kaldet ”patientens ønske”, levende testamenter kan også opsummere, om patienten vil donere sine organer eller ej.

Et særligt forhåndsdirektiv er det der bæres af Jehovas Vidner hvori de tilkendegiver at de – såfremt de (fx ved bevidstløshed) ikke kan tale for sig selv – afviser enhver form for behandling med blodprodukter.

Forkynderens optegnelseskort

(Sommetider kaldet “Forkynderkort”)

Forkynderens optegnelseskort (ikke at forveksle med den tjenesterapport (s.d.) forkynderne afleverer ved udgangen af hver måned) er et kartotekskort som føres over samtlige medlemmer af menigheden af den ældste der er udnævnt til at holde opsyn med alles regelmæssige deltagelse i forkyndelsen. Et forkynderkort dækker ét kalenderår, og alle forkynderkort opbevares i hele forkynderens levetid så langt tilbage som de har været medlem af Jehovas Vidner og afleveret en månedlig tjenesterapport (s.d.). Tjenesterapporten (s.d.) som alle der deltager regelmæssigt i forkyndelsesarbejdet afleverer hver måned er datagrundlaget for forkynderens optegnelseskort, og den ansvarlige ældste gennemgår samtlige indleverede rapporter efter hver måned og indfører de registrerede tal ud for den pågældende måned på det enkelte medlems forkynderkort for indeværende år. De tal der registreres er dem som forkynderen selv oplyser når de indleverer en rapport ved månedens slutning og omfatter, timer brugt i forkyndelsesarbejdet, antal “genbesøg” (s.d.), antal blade, bøger og brochurer der er afsat, hvor mange gange man har fået lov til at vise en kort videofilm på sin iPad til de personer der har åbnet døren og endelig antallet af bibelstudier (s.d.).

Forkynderkort

Se Forkynderens Optegnelseskort (klik for at springe direkte til artikel)

Forkynderrapport

Se Tjenesterapport (klik for at springe direkte til artikel)

Forkynderrekord

Forkynderrekord er det udtryk som Vagttårnsselskabet benytter for det højest målte antal af regelmæssige forkyndere i det forløbne tjenesteår. Et tjenesteår i Vagttårnsselskabet forløber fra 1. september til 31. august. Det var blot et af de mange tal der udkom sammen med årsrapporten hvert år, sammen med tal for det gennemsnitlige antal forkyndere i løbet af året, antal døbte, antal pionerer, antal bibelstudier, osv.

Fortrolighedsløfte

I forbindelse med udsendelse af det såkaldte “Lydigheds- og Fattigdomsløfte” (s.d.), som skulle underskrives af alle medlemmer af Jehovas Vidners Verdensomspændende Orden af Særlige Heltidstjenere (s.d.), udsendte man sammen med følgebrevet også et eksemplar af en anden kontrakt, kaldet “Fortrolighedsløfte”, som ved første øjekast ligner en alkmindelig fortrolighedsklausul som mange af os har prøvet at undertskrigve når vi bliver ansat i en virksomhed der ønsker at bevare deres immaterielle rettigheder på egne hænder uden risiko for at blive plagieret eller frarøvet idéer og opfindelser.

Når man imidlertid nærlæser dette “Fortrolighedsløfte”, fremgår det tydeligt at denne klausul er markant strengere end den klausul som de fleste der har været ansat i en større dansk virksomhed kender den – i særdeleshed hvad angår omtalen af hvilke rettigheder Vagttårnssekten har til at gribe afgørende ind i kontraktunderskriverens grundlæggende livsbehov, som f.eks. et sted at bo, da man uden varsel kan blive ekskluderet af ordenen. Forskellen for dem der forbryder sig mod Vagttårnssektens “Fortrolighedsløfte” og dem der har forbrudt sig mod en almindelig fortrolighedsklausul i en ansættelseskontrakt er jo, at dem der overtræder en fortolighedsklausul på deres sekulære arbejde, måske risikerer et krav om erstatning, en fyring, m.m. – hvilket i sig selv kan være traumatisk. Men overtræder man Jehovas Vidners “Fortrolighedsløfte”, fremgår det tydeligt af kontrakten, at man ikke alene mister sit medlemsskab af Jehovas Vidners Verdensomspændende Orden af Særlige Heltidstjenere (s.d.), men at termineringen af dette tilhørsforhold også betyder at du med omgående varsel fratages din bolig og din faste forplejning, som formentlig gennem størstedelen af dit voksne liv har udgjort dit samlede eksistensgrundlag. Det er ikke sjældent at høre om medlemmer af “betelfamilien” (navnet på det kollektiv der bor og arbejder på sektens afdelingskontorer rundt omkring i hele verden, og som udgør en stor del af “ordenen”), der – efter terminering af deres kontrakt med Vagttårnssekten – to timer senere finder sig selv på fortovet foran det Betelhjem de i årtier har kaldt deres hjem, uden at vide hvor de nu skal tage hen.

JVinfo•NU er fra en betelmedarbejder kommet i besiddelse af et originalt “Fortrolighedsløfte” som kan ses ved at klikke på nedenstående link.

Klik her for at se dette originale “Fortrolighedsløfte”

Frederick William Franz

Frederick William Franz (12. september 1893 – 22. december 1992) var den fjerde præsident af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, som er Jehovas Vidners officielle kirkeorganisation. Franz tjente som vicepræsident mellem 1945 og 1977 under Nathan Homer Knorr, som var selskabets tredje præsident. Han var medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd (s.d). Efter Knorrs død, blev Franz valgt som præsident.

Franz blev født d. 12. september 1893 i Covington i Kentucky og blev døbt i den Lutherske kirke. Han besøgte dog katolske gudstjenester og senere den presbyterianske kirke.[2] Efter at han fik afgangseksamen fra skolen i 1911, gik han på Cincinnati universitetet, hvor han læste liberal kunst og senere to år Koiné (Bibelsk græsk). Han havde som mål at blive missionær for den Presbyterianske kirke. Han lærte derefter tysk, latin, græsk og senere spansk, portugisisk og fransk. Han havde grundkendskab til hebræiske sprog.

Efter han læste Charles Taze Russells litteratur fra bibelforskere som Jehovas Vidner hed dengang, blev han interesseret. Der er tvivl om hvorfor Frederick Franz blev døbt, da han selv har udtalt to forskellige datoer, så derfor må man konkludere, at han enten blev døbt den 30. november 1913 eller 5. april 1914. Der findes ingen tilbageværende dokumenter der definitivt fastslår datoen for Frederick Franz’ dåb som Jehovas Vidne.

I 1920 flyttede han til hovedkontoret i Brooklyn i New York. I 1926 blev han medlem af skribentkomiteen som bibelforsker og var med i at skrive flere bøger. Franz blev selskabets ledende teolog. Jehovas Vidners Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter blev udgivet af en særlig bibelkomite. Franz regnes for den ledende.

Frederick Franz døde i Brooklyn i New York i 1992 i en alder af 99 år og blev erstattet som president for Vagttårnsselskabet af Milton George Henschel.

Får (symbolsk)

Får bruges i mange bibelske lignelser, ikke mindst fordi får helt fra tidligste Jødiske tider har været kendt som ”rene” dyr. Jehovas Vidner omtaler undertiden sig selv som ”får”, og Jesus er deres ”hyrde”. De taler også om at ”udvise fårelignende egenskaber”, hvilket betyder at bringee sit liv i overensstemmelse med Guds vilje (sådan som den fortolkes af Jehovas Vidner).

De fleste kender det gamle udtryk ”at skille fårene fra bukkene”. Det stammer fra Bibelen og bruges i forskellige sammenhænge, bl.a. nogle af Jesus’ lignelser. Jehovas Vidner bruger også dette udtryk. De har dog forsket i den græske grundtekst og fundet ud af at det ord man på dansk har oversat med ”buk” i virkeligheden burde oversættes med ”ged”. Så i 1984 da de udgav deres egen bibeloversættelse på dansk havde man alle steder hvor der i andre bibler henvises til adskillelsen ”får og bukke” ændret dette til ”får og geder”, fordi en buk i realiteten blot betyder et handyr i forskellige klovbærende dyreracer, som f.eks. vædder, rådyr, dådyr, hjorte, osv.

Når Jehovas Vidner taler om ”får og geder” i sammenhæng er det oftest i et billedsprog der henviser til de mennesker der hører Gud og Kristus til (altså ”fårene”) og dem som hører Satan og den ugudelige verden til (”gederne”)

Se evt. også ”Ged” (klik her for at springe direkte til artikel)

---

G

GDPR

Da Danmark er et EU-land er dansk lovgivning automatisk harmoniseret med den seneste udgave af EUs GDPR. Du kan læse en FlipBook her på JVinfo.NU hvori du kan læse den samlede GDPR (EUs Persondataforordning). Herfra kan du også downloade hele teksten som PDF hvis du skulle ønske det.

Skulle du ønske en kortfattet viden om dine rettigheder kan du læse en kort informationspjece om dine rettigheder ved at klikke på dette link. Herfra kan du også downloade hele pjecen som PDF såfremt du skulle ønske at have dit eget eksemplar. I pjecen er der også links til yderligere detaljeret viden om Persondataforordningen.

Ged/Geder (symbolsk)

De fleste kender det gamle udtryk ”at skille fårene fra bukkene”. Det stammer fra Bibelen og bruges i forskellige sammenhænge, bl.a. nogle af Jesus’ lignelser. Jehovas Vidner bruger også dette udtryk. Jehovas Vidner har dog forsket i den Bibelens grundtekst og fundet ud af at det ord man på dansk har oversat med ”buk”/”bukke” i virkeligheden burde oversættes med ”ged”/”geder”. Så i 1984 da de udgav deres egen bibeloversættelse på dansk havde man alle steder hvor der i andre bibler henvises til adskillelsen ”får og bukke” ændret dette til ”får og geder”, fordi en buk i realiteten blot betyder et handyr i forskellige klovbærende dyreracer, som f.eks. vædder, rådyr, dådyr, hjorte, osv.

Når Jehovas Vidner taler om ”får og geder” i sammenhæng er det et billedsprog der henviser til de mennesker der hører Gud og Kristus til (altså ”fårene”) og dem som hører Satan og den ugudelige verden til (”gederne”).

Se evt. også ”Får” (klik her for at springe direkte til artikel)

Genbesøg

Et “genbesøg” er et af de interne udtryk i Jehovas Vidners trossamfund, som kun giver lidt eller ingen mening for udenforstående. Et genbesøg er et begreb fra Jehovas Vidners forkyndelse, som dækker over det at vende tilbage til en person man har truffet i et tildelt distrikt, hvor man første gang man mødte vedkommende har formået at skabe en så tilpas grad af velvilje at man enten har truffet aftale om at måtte ringe på igen næste gang man er i distriktet, eller man vælger ganske enkelt at se om en person der ved et tidligere besøg har taget imod litteratur, skulle have læst den afsatte litteratur, fundet den interessant eller har spørgsmål til noget af det vedkommende har læst.

Hvis man fulgtes med en anden forkynder var det vigtigt at huske, at kun én af forkynderne der kunne rapportere et genbesøg. Var genbesøget en del af en “bladrute” var det naturligt at den forkynder hvis bladrute man gennemgik, også rapporterede det aflagte genbesøg. Var der tale om to forkyndere der fulgtes til den besøgte både ved første besøg og ved “genbesøget”, var grundreglen at genbesøget rapporteredes af den forkynder der førte ordet ved første besøg.

Hensigten med genbesøg er i teorien at de skal udvikle sig til egentlige bibelstudier (s.d.), men realiteten er at mange fastholder deres bladrute i årevis, også selvom de utallige genbesøg ikke fører til nye bibelstudier (og deraf følgende konvertitter), fordi det er en nem måde at opnå et pænt antal månedlige genbesøg som kan påføres den tjenesterapport (s.d.) som alle forkyndere skal aflevere ved udgangen af måneden.

Generation (“Denne generation”)

Når man skal forstå hvad Jehovas Vidner mener når de taler om “denne generation” så taler de om en bestemt tidsperiode som Jesus omtaler i Mattæus kapitel 24, hvor han opremser en række tegn på de såkaldt “sidste dage”. De fleste akademiske bibelforskere er enige om at Jesus omtaler Jerusalems ødelæggelse i år 70, men Jehovas Vidner vælger at tillægge disse tegn en sekundær betydning i vore dage. Gennem sindrig udregning har de kalkuleret sig frem til, at disse sidste dage skulle tage sin begyndelse i 1914 startende med “kristi genkomst” hvor disse tegn igen ville vise verden at enden er nær. (Dette har dog ikke altid været sektens udlægning af hvad der skulle ske i 1914, for indtil 1914 var man af den opfattelse at dette år betød afslutningen på alle jordens eksisterende riger og alle sektmedlemmers bortrykkelse til himlen. Dette har man dog gennem effektiv revisionisme fået til at forsvinde ud i glemslen og kun mennesker der specialiserer sig i research i Jehovas VIdners historie ved at dette engang var tilfældet).

I dag mener man at “denne generation” er vigtig fordi man tolker på ordene i Mattæus 24:32-34 hvor der står:

Men den sidste sætning i vers 34 har haft adskillige betydninger i løbet af perioden fra 1925 og frem.

Indtil omkring 1990 havde man den opfattelse at “denne generation” var de nulevende mennesker der havde oplevet begivenhederne i 1914. For at kunne tilhøre denne kategori måtte man altså være af en vis modenhed for at forstå begivenhedernes betydning. Nogle steder lagde man denne alder til omkring de 18 år, mens andre publikationer kort efter anslog at 14 år var minimumsalderen for at forstå den profetiske betydning af begivenhederne i 1914.

Men i 1990’erne kunne man godt se at denne teori ville falde til jorden med et brag hvis harmagedon ikke snart indfandt sig for de mennesker der var mellem 14 og 18 år gamle i 1914 var ved at være oppe i 90’erne, så i begyndelsen af 1990’erne ændrede man mening om “unge menneskers modenhed” og fastslog i stedet at man ikke behøvede være mere end 10 år gammel for at forstå betydningen af begivenhederne som indtraf i 1914.

Men, ak! Omkring årtusindskiftet kunne man godt se, at selv dem der havde været 10 år i 1914 igen var ved at være midt i 90’erne så nu valgte man i stedet slet og ret at sige at “denne generation” var de mennesker der var i live i 1914. Dette var et afgørende skift i teologien, for nu behøvede man ikke længere at have oplevet og forstået begivenhederne i 1914. Nu var det nok at være et nyfødt spædbarn.

Som man kan se havde man nu i årtier gentaget øvelsen der også er kendt som “at holde varmen ved at tisse i bukserne”. Men selv den seneste teori havde ikke uendelig udløbsdato. i 2009 var dem der var født i 1914 ved at være 95 år, så endnu engang havde sektens evigt tilbageværende problem indhentet dem.

De “gennemvædede bukser” skiftes ud

Efterhånden havde man tisset i bukserne for at holde varmen så mange gange at stanken efterhånden bredte sig helt ned til de menige Jehovas Vidner, så nu var det i stedet tid at “skifte bukserne helt ud” i stedet for blot at “tisse i dem” endnu engang.

Endelig kommer Det Styrende Råd (s.d.) på en forklaring der i hvert fald kan give dem fred så længe de lever, med teorien om de overlappende generationer. Denne teori kommer frem for første gang på årsmødet i 2009. Her fortæller man at Jehova igen har tilvejebragt “nyt lys” og at man nu har en helt ny forståelse af hvad Jesus mente med “denne generation”.

Overlappende generationer

Et medlem af Det Styrende Råd (s.d.) ved navn John Barr, holdt et foredrag, og han udtalte bl.a. følgende:

Ja det er meget trøstende. Dem der føler den største trøst er nu nok dem fra Det Styrende Råd (s.d.) der med denne langtidsholdbare “opskrift”, nu kan læne sig tilbage vel vidende at problemet først opstår igen længe efter deres levetid. I den reviderede udgave af bogen Lad Dit Rige Komme kunne man læse følgende forklaring:

Man har endda gjort sig umage med at udfærdige en pædagogisk illustration til dem der stadig er i chok over hvordan man med et kunstgreb har garderet sig mod yderligere kritik, med denne fuldstændig bizarre forklaring som er det rene opspind, og som absolut ingen opbakning finder i et eneste bibelvers.

Her kan man se de to generationer der overlapper i perioden fra 1914 og til “Babylon den Store ødelægges” (et andet udtryk for at verdens magter vil vende sig mod alle religioner inden de til sidst vender sig mod “Guds sande folk som er – ja, det er korrekt – Jehovas Vidner), som falder sammen med at “Gud udfrier sit folk” og indfører tusindårsriget med Jesus som konge. De to generationer er:

1. GRUPPE: Salvede som så tegnet begynde at få sin opfyldelse i 1914
2. GRUPPE: Salvede som har levet samtidig med den første gruppe; nogle af dem vil leve længe nok til at se begyndelsen af den store trængsel

Dette har selvsagt været et af de væsentligste skift i doktriner de seneste årtier og det har fanget interessen både hos aktivt troende og “frafaldne” sekt-medlemmer. Det har heller ikke bundfældet sig uden en vis grad af uro i sektmedlemmerne, men kun et fåtal ser dette som et tegn på at Jehovas Vidner blot er én blandt mange løgnagtige dommedagskulter og ser at dette er er tegnet – ikke på harmagedon – men på at de skal se at skynde sig videre.

---

H

Harmagedon

Et udtryk der stammer fra Johannes Åbenbaring 16:16. Betyder egentlig ordret ”Megiddos bjerg”, og er derfor et geografisk sted, men for Jehovas Vidner udtrykker ordet den begivenhed der vil indtræffe når Gud udrydder alle i verden som ikke har sluttet sig til hans organisation (Jehovas Vidner). Man bruger også udtryk som ”Harmagedonkrigen” eller ”Harmagedonslaget”, som betyder det samme. Så selvom ordet oprindelig henviser til et geografisk sted, er der for Jehovas Vidner tale om en begivenhed – krigen der indvarsler udslettelsen af den nuværende verden.

Hayden Cooper Covington

Hayden Cooper Covington var advokat og i en stor del af sin karriere var han leder af Jehovas Vidners juridiske afdeling i det selskab der er kendt som Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania, Inc. På vegne af Vagttårnsselskabet og adskillige medlemmer af sekten, førte Hayden Covington med overvældende succes, adskillige sager helt til USA’s højesteret. Sagerne omhandlede primært retten til religionsfrihed, ytringsfrihed og fritagelse fra værnepligt (hvilket er noget man kan blive i USA såfremt man kan dokumentere at man er ordineret som prædikant, hvorfor mange pionerer, betelmedarbejdere, kredstilsynsmænd, ældste, m.fl. slap for indkaldelse til militærtjeneste).

Som et interessant kuriosum skal det nævnes at Hayden Covington var blevet så kendt for med succes at få unge mænd registreret som religiøse prædikanter, at den verdensberømte bokser Muhammed Ali, engagerede Hayden Covington for at forsvare sin ret til at unddrage sig værnepligt, i kraft af hans status som muslimsk præst. Denne sag vandt Hayden Covington for Muhammed Ali. Desværre blev det en skamplet på Muhammed Alis rygte, at det var nødvendigt for Hayden Covington, efterfølgende at sagsøge Muhammed Ali for at få ham til at betale advokatsalæret på $247.000 USD, før bokseren endelig betalte sin regning. Billedet til højre viser Muhammed Ali sammen med Hayden Covington i retsbygningen lige uden for retssalen, mens de tager mod spørgsmål fra pressen, kun ganske få minutter efter at retten har afsagt dom i bokserens favør i den opsigtsvækkende sag i 1967.

Hayden Covington lærte om Jehovas Vidner gennem sektens radioudsendelser af præsident Rutherfords prædikener over radio KTSA i San Antonio, Texas. Hayden Covington var tiltrukket af sektens lære og allerede længe før sin egen dåb i 1934, forsvarede han adskillige medlemmer af sekten ved statslige og føderale domstole. Da præsident Rutherford hørte om Hayden Covingtons succes som forsvarer for Jehovas Vidner overalt i USA, inviterede han i 1939 Hayden Covington til at arbejde som chefjurist for Vagttårnsselskabet, umiddelbart efter at Rutherford havde haft sit skænderi med Olin R. Moyle, som indtil da havde virket som sektens chefjurist, hvilket førte til Olin Moyles afskedigelse fra hovedkontoret. Hayden Covington takkede ja til invitationen og blev i de efterfølgende årtier sektens ubetinget mest succesfulde jurist.

Hayden Covington anerkendes stadig i dag som en af de største borgerretsadvokater i USA’s historie. Ud af 44 sager som Covington førte helt til USA’s højesteret vandt han 37 (hvilket er mere end 80% og en helt uhørt høj succesrate). Sagerne som han førte til højesteret omhandlede bl.a. hvorvidt børn af Jehovas Vidner havde ret til ikke at hilse det amerikanske flag eller sværge en troskabsed overfor nationen. Andre sager omhandlede vidnernes ytringsfrihed og deres ret til at distribuere litteratur fra dør til dør, sådan som de er kendt for at forkynde i det meste af verden. Atter andre omhandlede retten til at blive fritaget for værnepligt som ordineret prædikant.

Foruden sin stilling som chefjurist for Vagttårnsselskabet blev Hayden Covington også vicepræsident for Vagttårnsselskabet kun 5 år efter sin dåb. Men 24. september 1945 indgav Hayden Covington begæring om at udtræde af bestyrelsen for Vagttårnsselskabet, fordi det forekom ham at være “Guds vilje” at denne bestyrelse alene skulle bestå af mænd med et håb om himmelsk opstandelse (også kaldet “den salvede skare”), og da Hayden Covington, som den eneste i den siddende bestyrelse, ikke nærede dette håb men bekendte sig til “de andre får” (kaldet “den store skare”) som har håb om at leve evigt på jorden, anså han det for passende at en mand der tilhørte “den salvede skare” bestred posten som vicepræsident. Covington fortsatte dog som chefjurist for hovedkontoret.

Hayden Covingtons karriere på hovedkontoret afsluttedes dog lige så brat som den gjorde for sektens tidligere chefjurist Olin Moyle, for da Covington kort efter at have opsagt sin stilling på hovedkontoret i Brooklyn pådrog sig den siddende præsident Nathan Knorrs vrede og blev udstødt af Jehovas Vidner. (Nathan Knorr var – ligesom sin forgænger Joseph Rutherford – kendt for at slynge eder og forbandelser efter væsentlige nøglemedlemmer af staben på hovedkontoret hvis de, stik mod Nathan Knorrs ønske, opsagde deres tilknytning til hovedkontoret). Modsat Olyn Moyle søgte Hayden Covington dog om genoptagelse og blev ca. et år senere genoptaget i sekten, hvor han forblev medlem til sin død, kun 67 år gammel, i 1978.

Henschel, Milton George

Se Milton George Henschel (klik her for at springe direkte til artikel)

“Heritage” (1966)

Heritage var en af Vagttårnsselskabets tidlige forsøg på at lave hverdagsdrama der skildrede livet som Jehovas Vidne i en verden der er i den ondes vold. Filmen er i sort/hvid selvom den er fra 1967 hvor farvefilm var blevet normen, hvilket kun bidrager til den dystopiske stemning i filmen. Genremæssigt er filmen noget af det mest interessante der er kommet fra Vagttårnsselskabet og undertiden oplever man næsten at filmen tenderer surrealisme i scener der viser de nærmest zombie-lignende mennesker i “Satans verden” som bare danser rundt til rock’n’roll med et dødt blik i øjnene, som var de ukontaktbare og uvidende om deres nært forestående skæbne. Andre sekvenser giver mindelser om Dogma ’95 med det håndholdte kamera.

Filmen er derfor set med cineastens perspektiv langt mere interessant end Vagttårnsselskabets nutidige, polerede film, der grænser til det kvalmende når de med tegnefilm der ligner en Pixar-produktion lærer de mindste til at Gud hader homoseksuelle, og at en flyvende superhelt med en magisk kappe er skabt af Satan, eller når de viser film der portrætterer majoritetssamfundet som ondt og farligt, og myndigheder som nogen der altid ude efter at skade Jehovas Vidner. Men temaerne er de samme. Filmen er nærmest komisk åbenlys kult-propaganda, og kontrasterer da også hele tiden den dystopiske omverden med den harmoniske, kærlige og velfungerende kernefamilie der naturligvis er Jehovas Vidner. Som familien så poetisk udtrykker det: “Den familie der læser Bibelen, er en familie der lever Bibelen!”.

Herunder vises et kort klip på ca. 5 minutter fra novellefilmen der i sin fulde længde varer 30 minutter.

Herrens Aftensmåltid

Se Mindehøjtid

Hjemmebibelstudium

Se Bibelstudium (klik her for at springe direkte til artikel)

Hyrdebesøg

Hyrdebesøg er et udtryk fra den interne lingo i Jehovas Vidners organisation. Det er et besøg der aflægges af to ældste (eller en ældste og en menighedstjener), hos medlemmer af menigheden som enten ikke har været til møde i lang tid eller som er enten uregelmæssige (s.d.) eller uvirksomme (s.d.) i deres forkyndelsesrapportering (s.d.). Mødet er officielt forstået på den måde at det ikke er et tilfældigt besøg, men et besøg der er planlagt på et af de seneste ældstemøder og tildelt specifikke ældste og/eller menighedstjenere, og dermed er det også et møde der er journalført. Det vil derfor fremgå af referater fra ældstemøder hvem man har besluttet at aflægge besøg, hvem der skal besøge medlemmet og hos hvem tidligere aftalte “hyrdebesøg” allerede er aflagt. Besøget omtales som et “hyrdebesøg” ud fra den idé at det er nogle af menighedens ældste – altså dem der (med et udtryk lånt fra Johannes 21:16) er “hyrder for” menigheden – der aflægger besøget.

Den officielle forklaring på hensigten med et “hyrdebesøg” er at de gennemføres for at opmuntre det medlem (eller den familie) som er blevet “åndeligt svage/syge”, og styrke dem med tanker fra Guds ord og bede sammen med dem. Alle der har været genstand for et “hyrdebesøg” kan formentlig genkende at hensigten i virkeligheden er indsamling af efterretninger om de medlemmer der er ophørt med at deltage regelmæssigt i møderne og/eller forkyndelsen. Mange der har modtaget disse besøg kan beskrive situationer hvor to ældste er kommet indenfor under påskud af blot at ville kigge forbi for at se hvordan det gik, for derefter at finde sig selv opholdt i samtale med den ene ældste mens den anden går lidt “tilfældigt” rundt i hjemmet på må og få og kigger efter tegn på at det pågældende medlem ikke længere lever efter den foreskrevne parole. Det kunne være bøger på bogreolen der afslører at den besøgte læser litteratur der direkte eller indirekte kritiserer enten Jehovas Vidner eller organiseret religion i almindelighed. Det kunne være under besøg hos enlige hvor man leder efter tegn på at der bor mere end én person i lejligheden (som f.eks. at der er redt op til to personer i soveværelset, at der er toiletartikler til en af det modsatte køn på toilettet, osv.). Mange fortæller samstemmende om at den ene næsten altid på et tidspunkt beder om at låne toilettet mens den anden holder samtalen i gang. Andre fortæller at de mærker en tydeligt påtrængende – nærmest indlært – fremtoning, hvor man med velkendte “autoritetsgestus” signalerer at man vil indenfor. Den der indleder samtalen på dørtrinet, starter ofte ud med at smile stort og give udtryk for hvor glade de er for at se vedkommende, og fortsætter så med udtryk som: “Skal vi ikke hellere gå indenfor så vi kan sidde og snakke i ro og mag?”, alt imens de tørrer fødderne på måtten og begynder at træde ind over dørtrinet. Andre spørger: “Skal vi ikke tage skoene af så vi ikke griser dine gulvtæpper til?” som en indikation af at det er en selvfølge at de bliver budt indenfor.

Endelig tjener “hyrdebesøg” jo det åbenlyse formål at fastholde medlemstallet så højt som muligt, da man udmærket er klar over fra det statistiske materiale som sekten ligger inde med, at uregelmæssig deltagelse i møder og/eller forkyndelse eller en rapportering af færre og færre timer i forkyndelsen eller endda måneder hvor vedkommende slet ikke har været i forkyndelsen, er de første spæde tegn på at nogle er ved at tage skridtet til at melde sig ud – “afskrive” sig selv – eller at de er ved at overgå til en levevis der ikke billiges af sekten og som kunne føre til udstødelse, hvilket jo også vil afspejle sig negativt i medlemstallet. Udover hvervning og biologisk vækst, er fastholdelse af eksisterende medlemmer en vigtig del af en medlemskurve i opadgående retning. Så derfor vil man gå relativt direkte til en person der mod sædvane er begyndt at slække på mødedeltagelsen eller går markant mindre i forkyndelsen tidligere, for at sikre sig at dette har en “legitim” grund (som f.eks. sygdom).

Man vil under alle omstændigheder understrege “hvor sent vi befinder os på tidens strøm”, og hvor vigtigt det er at man holder sig til Jehovas organisation og deltager aktivt i dens aktiviteter i disse sidste dage der er tilbage inden harmagedon, så vi ikke “sætter vores frelse over styr” og går til grunde når “Jehovas vredes dag” kommer. Hvis de ældste fornemmer at ting som stress på uddannelsen eller overarbejde kan være årsagen til et evt. stigende fravær fra møderne vil man kraftigt understrege at det er vigtigt at man “sætter Jehova først” og sikrer sig at man altid prioriterer “sandheden” over alt andet.

I en menighed er det ofte en fast håndfuld medlemmer der er genstand for regelmæssige “hyrdebesøg” fordi de tæller i statistikken over medlemmer, så længe man blot kan få dem til at hænge fast med en “tynd tråd”.

Man understreger ofte at “hyrdebesøg” er en “kærlighedshandling”. Det kan man så lægge i hvad man vil for det samme siger man om udelukkelse/udstødelse (s.d.).

Højtiden til minde om Jesus’ død

Se Mindehøjtid

Høst

”Høsten” eller ”Høstarbejdet” er udtryk fra Bibelen som Jehovas Vidner mener omhandler det forkyndelsesarbejde de har påbegyndt med etableringen af deres religion ved Charles Taze Russell (s.d.) (som dog ikke grundlagde Jehovas Vidner men Bibelstudenterne (s.d.) hvoraf Jehovas Vidner er den største gren der siden er udsprunget). ”Høstarbejdet” – som de også omtaler deres forkyndelsesarbejde – tog iflg. Jehovas Vidner særligt fart siden 1919 efter at den datidige ledelse af Vagttårnsselskabet under præsident Joseph Franklin Rutherford (s.d.), blev løsladt efter at have siddet fængslet i 3½ år, anklaget for samfundsskadeligt virksomhed grundet nogle meget skarpe udtalelser om det Engelske og Amerikanske politiske system i en af deres senest udgivne bøger.

Jehovas Vidners ledelse (Vagttårnsselskabet) opildner ofte deres medlemmer til at gøre mere i forkyndelsesarbejdet med henvisning til ord fra en af Jesus’ lignelser hvor han siger: ”Ja, høsten er stor men arbejderne er få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud …”. (Mat. 9:37; Luk 10:2).

---

I

---

A B C D E F G H I J K L M N O
P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å #

---

Fodnoter

---