2. Om Automatiske Eksterne Defibrillatorer (AED) i Rigssale. Mange ældsteråd har forespurgt om muligheden for at opsætte hjertestarter i Rigssalen. Vi betragter livet som en kostbar gave fra Jehova, men grundet risikoen for ansvarspådragelse og de gældende krav om træning for lovligt at måtte bruge disse enheder foruden nødvendigheden af enhedens fortsatte vedligeholdelse, må der ikke opsættes hjertestartere i Rigssalen. Opstår der akut behov for lægehjælp, er den bedste hjælp et hurtigt tilkald af akut redningstjeneste. Mens man venter på ambulancen kan enhver af de tilstedeværende der har træning i hjerte-lungeredning påbegynde en sådan hjælp, såfremt der er mistanke om hjertestop.

3. Forefindes der allerede en hjertestarter i Rigssalen, skal vi bede jer om at nedtage den og bortskaffe den i overensstemmelse med gældende forskrifter, eller i henhold til anvisningerne fra producenten. Ved tvivlsspørgsmål kan den lokale bygge- og vedligeholdelseskomite kontaktes.

---

Selvom oplæring i brugen anbefales, er hele idéen med de automatiske hjertestartere at de kan bruges af alle uden forudgående undervisning i anvendelse af apparatet. Samtlige hjertestartere til almen brug er designet til at blive brugt af alle. De er nemme at bruge og giver stemmeinstruktioner til brugeren. Hjertestartere giver kun elektrisk impuls såfremt personen har brug for at få en stød for at stimulere hjerterytmen. Men det er væsentligt at påpege at det er direkte usandt at “træning er et krav” i forbindelse med brug af en hjertestarter. (Undertegnede har selv hjertestarter i hjemmet og denne kan bruges alene med assistance fra de instrukser der kommer gennem den indbyggede højttaler).

Uden kendskab til Jehovas Vidners doktrinære forskrifter kunne nogle måske drage den fejlslutning, at Jehovas Vidner tilrettelægger deres liv ud fra en stærk tro på guddommelig indgriben og beskyttelse og at de derfor vil betragte enhver afhængighed af eksterne nødanordninger som uforenelig med deres tro på Guds evne til at opretholde livet hos et menneske såfremt det måtte være Guds vilje. Men, Jehovas Vidner tror ikke på gudd ommelig indgriben i menneskers liv i nutiden og afviser troen på mirakler, så sandheden om motivet bag beslutningen er givetvis langt mere håndgribelig og jordnær, da det snarere er økonomi der spiller den overordnede rolle i denne beslutning – især risikoen for et muligt søgsmål såfremt en hjertestarter anvendes forkert. Vagttårnsselskabet bruger allerede formuer på søgsmål fra alle verdenshjørner. Det sidste de har brug for lige nu er et søgsmål fra familien til et medlem der dør af et hjerteanfald midt under Vagttårnsstudiet, og at retten konkluderer at det skyldtes forkert brug af den hjertestarter der stod til rådighed i Rigssalen. Så foretrækker Vagttårnsselskabet tydeligvis at være uden muligheden for at redde et medlem fra en alt for tidlig død, al den stund det indebærer en risiko for at et sådant livredningsforsøg kan ende med at ramme sekten på pengepungen.

De samlede omkostninger ved installation af en hjertestarter som er godkendt af sundhedsstyrelsen udgør ca. 15-20.000 kr inkl montering og skiltning. Afhængigt af model og funktioner varierer prisen på selve enheden fra 10.000-20.000 kr.

Jehovas Vidner menes at have over ti milliarder i aktiver og baserer en stor del af deres indtægt på anonyme donationer fra medlemmerne. Hvad siger det om en kirkelig organisation som Vagttårnsselskabet, at den på den ene side gør krav på at være den verdensomspændende menighed af de eneste sande efterlignere af Kristus på hele jorden, men samtidig prioriterer gardering mod søgsmål højere end en øget grad af sikkerhed for de millioner af medlemmer der frekventerer den lokale Rigssal flere gange hver eneste uge og som — ikke mindst — støtter den økonomisk?

---