Usmagelig fællessang fra HIS-fest

I 1998 afholdt man på afdelingskontoret en af de mange interne fester der holdes når man fejrer at mål er nået eller store projekter er afsluttet. Et eksempel var da man i 1984 holdt en kæmpe fest der var en fejring af at Vagttårnsselskabets egen bibeloversættelse var udkommet på dansk. Undertegnede var med til festen og der manglede intet i hverken dyr oksemørbrad, fine vine, desserter, kage og cognac.

29. juni 2025

Der er i sig selv ingenting galt i at man fejrer triumfer, projekters fuldendelse og andre begivenheder hvor det er naturligt at markere sin glæde over at have nået en målsætning. Så det er ikke derfor denne kommentar er blevet til. Det eneste denne kommentar hæfter sig ved er en privat komponeret lejlighedssang som – i al sin ubehjælpsomme grammatik og studentikose lyrik – fremstod som et tydeligt og smagløst billede på den åbenbare mangel på situationsfornemmelse og selvindsigt.

Sangen er én lang forherligelse af det organ i sektledelsen der hedder Hospital Information Services – eller i daglig tale blot HIS. Den blev sunget i forbindelse med et seminar afholdt af den skandinaviske del af HIS som jeg, ikke uden en vis grad af skamfølelse, kan oplyse blev drevet af en tidligere kredstilsynsmand ved navn Tommy Jensen og min egen far Gerhard Nielsen. Disse to ledere af HIS Skandinavien, havde afviklet et seminar i dagene 1.-2. maj 1998 hvortil der også var inviteret læger og en enkelt advokat, hvilket på ingen måde gør den tåkrummende lejlighedssang mindre pinlig.

Under normale omstændigheder er det ikke skik og brug på JVinfo•NU at udstille andres intellektuelle begrænsninger eller mentale udfordringer, så når vi undtagelsesvist påpeger sangskriverens manglende færdigheder i lige netop dette tilfælde, er det heller ikke for at latterliggøre nogen, og af samme grund er der da også er gjort en aktiv indsats for at maskere navnet på sangens forfatter. Men forfatteren er ikke blot ophav til den ubehjælpelige lyrik — han er tillige en af repræsentanterne for det landsdækkende Kontaktudvalg for Hospitaler (KUH). Så når ubehjælpsomheden i formuleringerne i enkelte tilfælde fremhæves, er det blot for at tydeliggøre det skræmmende begrænsede kompetenceniveau hos de mænd, som af sektledelsen udsendes til hospitaler for at vejlede såvel læger som medlemmer og bistå dem i at træffe lynhurtige beslutninger i hektiske og livsfarlige situationer hvor hvert sekund kan betyde forskellen på liv eller død! Dette bør give anledning til alvorlig bekymring hos medlemmer af trossamfundet som stadig tager sektens doktrin om blodtransfusion alvorligt, ligesom lovgivere der skal afgøre om trossamfundet fortsat skal være anerkendt bør være voldsomt bekymrede når de ser hvilke inkompetente mænd der skal vejlede medlemmer i valg – eller snarere fravalg – af livreddende behandling.

Herunder indsættes det originale dokument som jeg har liggende fra dengang, og jeg har så markeret de mest iøjnefaldende punkter og kommenteret dem. Værsgo’ og spis:

Hvis nogen er i tvivl om melodien til “Min Amanda var fra Kerteminde” har jeg lagt versionen med Buster Larsen fra 1974 nederst på siden, som nok er den de fleste kender bedst.

Første vers lyder:

Lad os blot starte med at konstatere at forfatteren både er en del af det fælles storhedsvanvid, og samtidig ikke aner det mindste om tegnsætning, grammatik, poesi eller stavning, da alle disse elementer er voldsomt fejlbehæftede allerede i første vers. Lad mig blot nøjes med at påpege hvor galt det er fat, med dette vers, da det er nøjagtig samme omfang der gælder for samtlige af de følgende vers.

Først og fremmest kan forfatteren ikke stave til “slagsang” men skriver i stedet “slagssang”. Han aner ikke at der ikke er mellemrum efter indledende apostrof. Han benytter konstant komma hvor der skal være punktum. Helt uhyggeligt bliver det så når man heller ikke formår at stave ordet for et medicinsk speciale – et område de ellers selv mener de har kompetencen til at bevæge sig ind på. For det første er den fulde betegnelse for en øre-, næse- og halslæges erhverv Otorhinolaryngologi. En ØNH-læge kaldes også en Otorhinolaryngolog, fra det latinske Otos (øre), Rhinos (næse) og (Laryngos) strube/hals. I daglig tale forkorter man ganske rigtigt undertiden fagbetegnelsen så man undlader “næse”-delen, så man blot i forkortet form kalder det for “Otolaryngologi”. Men det staves stadig kun med ét “g” og ikke “Otolarynggologi” som sangens forfatter skriver det.

Der er utallige flere fejl i bare første vers (jeg har i alt noteret mig 18 yderligere fejl og der er formentlig flere), men lad det blive ved det. Det viser blot lidt om forfatterens kompetencer i forhold til at gå ud og vejlede speciallæger i deres egne specialer. Noget tyder på at hans skolegang – som for mange Jehovas Vidners vedkommende – efterlader meget at ønske. Og det er det virkelige problem her. For selvfølgelig kunne personen være ordblind, men en erkendt dyslektiker ville næppe kaste sig ud i at begå en lejlighedssang til en hel flok inklusive de inviterede akademikere. Selverkendelsen er på vanligt ikke-eksisterende niveau.

Særligt hæfter jeg mig ved den meget påfaldende linje: “Det var ærgerligt man sov i timen”. (Sandheden er, at der nok snarere er tale om at “man” slet ikke var til stede i timen, for Jehovas Vidner gør en dyd ud af at få så minimal en uddannelse som overhovedet muligt. Så i virkeligheden var der nok slet ikke nogen “time” at sove i, for i stedet for at sidde på et gymnasium eller et universitet som man burde, var “man” i stedet ude for at stemme dørklokker og hverve proselytter.)

Vers 2 lyder:

“Vi [om den selv] … er til gavn og glæde“. (Som altid fejler selvhøjtideligheden ikke noget hos sektens “skriftkloge” mænd.)

“Maner hvide kitler til at huske, vaske hænderne helt rene i klor.” (Ja – fordi læger glemmer jo generelt hygiejnen før operationer, hvis ikke et “kontaktudvalg” kommer og husker dem på det. Desuden må man håbe at forfatteren ikke mener “klor” men klorhexidin, som er et ganske andet stof end grundstoffet klor).

“Indimellem bli’r de også sure, siger for sig selv et bandeord.” (Eller måske bliver de ikke “sure”, men blot frustrerede når de skal til at kæmpe med forældre der hellere vil lade deres barn dø end at lade det få en livreddende blodtransfusion.)

“Iblandt dem [lægerne] findes rene perler med en indstilling så fin … vil gerne hjælpe … bruge EPO [et hormon der fremmer rygmarvens vækst af røde blodlegemer]“ (Ja når de endelig giver efter for pres fra kontaktudvalget og iværksætter den behandling de kræver – så er de “rene perler”.)

Vers 3 lyder:

Vers 3 gennemgår en række af nøglepersonerne i det der dengang udgjorde den skandinaviske Hospital Information Services. Der er ikke så meget at sige andet end at jeg har understreget navnet på min egen far (Gerhard Nielsen), som jeg med skam må melde var den ene halvdel af hele Skandinaviens Hospital Information Services.

Så er vi kommet til midten af sangen og her står der så: “Hvorfor ikke skylle?” (Man fristes til at spørge “hvorfor?”. I almindelige lejlighedssange ville der efter nogle vers blot stå “Skål!” som en indikation på at det nu er tid til at hilse på hinanden og tage endnu en tår af de våde varer. Men som med den udbredte missionsbanden hos Jehovas Vidner, har man erstattet “Skål” med “Skylle”, for Jehovas Vidner har som så mange andre kultiske bevægelser et stort behov for at accenture sig og har derfor taget afstand fra det udbredte udtryk “skål” som bruges som en venlig hilsen blandt almindelige mennesker i festligt lag, fordi de har granske ordets etymologi og fundet ud af at det har barbariske rødder tilbage til vikingetiden.)

Vers 4 lyder:

“Han [den anden halvdel af skandinavisk Hospital Information Services] tackler verdens pressen [sic], journalist får ren besked af ham”. (Man udnytter enhver lejlighed til at understrege sektens “os-mod-resten-af-verden”-kompleks, så de “slemme” journalister bliver “tacklet” og “får ren besked”.)

Vers 5 lyder:

I vers 5 beretter man med stolthed hvordan man spilder de i forvejen travle lægers tid med linjen: “ham Johansen, … løber lægerne lidt tit på døren”.

Vers 6 lyder:

Det er temmelig bemærkelsesværdigt at lie “om hjørnet” er skrevet i anførselstegn. Det kunne give det indtryk at tilliden til at “Enden” virkelig er “lige om hjørnet” er blevet lidt svækket for de høje herrer i sekten, der måske efterhånden godt ved hvad virkeligheden om den sag er.

“Vi må trofast holde ud til enden”. (Vi må nok konstatere at det i særlig grad er de alvorligt syge der skal være opmærksom på denne opfordring mens de ligger og er ved at dø af blodmangel!)

“[Hospitalsinformationen vil] hjælpe vennerne som syge bli’r”. (Ja – med aldrig at komme i enrum med en læge så de måske kunne fortælle hvad deres inderste ønske er …)

---

Bortset fra at sangen er ubehjælpeligt ringe, så er den også en pinlig skamstøtte over kultens selvforherligende mænd, der mener de “hjælper lægerne med at huske at vaske hænder”. Jeg har anonymiseret forfatteren, men han er en del af den gruppe af mænd der bestod af Kontaktudvalg til Hospitaler, som var den eksterne gruppe hvoraf der var udpeget én ældste i hver kreds.

Et lille kuriosum der forklarer lidt om hvor lukket en gruppe hele Kontaktudvalg til Hospitaler (KUH) og Hospital Information Services (HIS) er, kan jeg fortælle, at modsat alle andre indstillinger til poster i organisationen så er posten som medlem af det landsdækkende Kontaktudvalg til Hospitaler, det eneste udvalg hvor medlemmer ikke indstilles af enten ældsteråd eller kredstilsynsmænd. Faktisk er det den eneste gruppe som må gå over hovedet på kredstilsynsmanden. Alle andre indstillinger skal gå gennem kredstilsynsmanden, men Hospital Information Services skal ikke engang spørge kredstilsynsmanden til råds hvis de vælger at udpege en ældste i en kreds som den lokale repræsentant for Kontaktudvalg for Hospitaler i den pågældende kreds. Kredstilsynsmanden får blot en orientering om hvem de har udpeget til posten. En anden speciel ting er at man, modsat udnævnelser til andre tillidshverv i sekten, kommer til en slags “jobsamtale” hos HIS og nogle af de toneangivende medlemmer af KUH. I alle andre tillidshverv vil man blot blive kaldt til en kort samtale hvor man bliver spurgt om man kunne tænke sig at påtage sig det hverv man er udset til (det kunne være Ældste, Gilead-student, Underviser på RT-skole, osv.) Når et af de eksisterende medlemmer fra KUH træder tilbage, vil man sætte sig ned og holde et møde og drøfte mulige emner til at udfylde posten. (Jeg var altid ualmindeligt nysgerrig, så jeg har et par gange lyttet ved døren når min far har siddet i sådanne møder og diskuteret hvem der skulle være den nye repræsentant for kontaktudvalget i en specifik kreds).

Det er tydeligt at sangen som man kan se her i kommentaren ikke er tiltænkt et publikum udenfor den lille sammenspiste kreds af mænd i KUH og HIS. (Jeg har den kun fordi jeg nåede at redde den fra min fars dødsbo inden folkene fra Betel kom og tog alt hvad der var internt materiale.)

Anbefalet materiale:

Se filmen “Gamle Blodkort kan Koste dig Livet!”

Hvis man er interesseret i at høre melodien til “Min Amanda var fra Kerteminde”, kan den høres her:

“Min Amanda var fra Kerteminde” (klik for at lytte)

De venligste hilsener fra