LEK•SI•KON
Denne side indeholder et leksikon med begreber der ofte høres i forbindelse med Jehovas Vidner, og som de fleste ikke kender betydningen af — i det mindste ikke den præcise betydning — med mindre man selv er eller er nært beslægtet med en der er eller har været medlem af Jehovas Vidner. Desuden indeholder leksikonet en række almindelige begreber som de fleste danskere har et afslappet forhold til, men som hos Jehovas Vidner enten får en anden betydning eller også er det begreber som Jehovas Vidner har en ekstremt konservativ holdning til. Endelig vil du i leksikonet finde ord som i normalt sprog har en anden betydning end den som ordene har fået i sekt-kontekst. Et eksempel kunne være verden som blandt Jehovas Vidner er et underforstået udtryk der dækker over “Satans verden“ (s.d.)
Hvis nogle af begreberne i dette leksikon er behandlet i indlæg, artikler eller andetsteds på siden, vil der også forekomme links til disse under opslagsordet.
Forkortelser anvendt i dette leksikon
(og af Vagttårnsselskabet og dets religiøse front Jehovas Vidner)
| Forkortelse | Betydning |
|---|---|
| DSR (el. SR) | Det Styrende Råd (s.o. MSR) |
| KUH | Kontaktudvalg til Hospitaler |
| HIS | Hospital Informations-service (Engelsk: Hospital Information Services) |
| JV | Jehovas VIdner (Religiøs sket der i Danmark er under tæt administrativ kontrol af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS) |
| MSR | Medlem af Det Styrende Råd |
| NVO | Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter |
| NWT | New World Translation of The Holy Scriptures (s.o. NVO) |
| VO | Vågn Op! (Tidsskrift der i Danmark udgives af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab) |
| VT | Vagttårnet (Tidsskrift der i Danmark udgives af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab) |
| VTBTS | Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS (s.o. VTS) |
| VTS | Vagttårnsselskabet (Den daglige omtale af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS, både blandt aktive og forhenværende medlemmer af sekten) (s.o. VTBTS) |
A B C D E F G H I J K L M N O
P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å #
A – C
Abort
Abort er defineret som udstødelse af et embryon eller et foster fra en livmoder. Bevidst (eller provokeret) abort betragtes ifølge sektens doktrin som drab, da livet antages at begynde i undfangelsesøjeblikket. Abort er derfor ifølge JV fuldstændig uacceptabelt for Gud. JV er overbevist om, at abort ikke må bruges som en metode til befolknings- eller præventionskontrol, men heller ikke til at forebygge fødslen af et handicappet barn eller et barn der påviseligt vil lide under svær og smertefuld sygdom. Skulle en kvinde ønske abort efter et seksuelt forhold uden for ægteskabet, mindes hun om, at den uønskede graviditet er resultatet af en tidligere syndig handling, som hun selv er ansvarlig for. I en sådan situation anses det for at være at foretrække at tilbyde barnet til adoption frem for at undgå social stigmatisering. Par, der oplever en ikke-planlagt graviditet, bliver mindet om Bibelens lære om, at børn er en gave fra Gud. Vidner, der får at vide, at fortsættelse af en graviditet kan bringe moderens liv i fare, indskærpes at lægens udtalelse om sådanne forhold kan være forkert. Valget mellem barnets liv og moderens liv bør kun foretages i forbindelse med selve fødslen. Vidner udtaler sig regelmæssigt om de liberale love om abort, der eksisterer i mange lande, og dens udbredte tilgængelighed, som de betragter som et udtryk for såvel den seksuelle morals forfald, såvel som en åbenlys tilsidesættelse af Guds lov. Et vidne må ikke arbejde på en abortklinik. (Se også Sex)
Adam og Eva
Som fundamentalist-kristne betragter JV hvert ord i Bibelen som bogstaveligt (undtagen når der tales i billeder og syner, som f.eks. Daniels bog og Johannes Åbenbaring). Adam er derfor det første menneske der blev skabt (på den “sjette skabelsesdag”), og Eva blev skabt et ukendt antal år senere, da Adam – efter i nogen tid havde betragtet hvordan dyrene havde seksuel omgang – savnede et “modstykke” af sin egen art. Gud lagde derfor Adam i en slags “narkose” og tog et af Adams ribben og brugte det til at “bygge” en kvinde. (Se 1. Mos 2:21-22). Da Adam og Eva begge er skabt af Gud, har hverken Adam eller Eva jordiske forældre (af deres egen art).
Vagttårnsselskabets lære fastslår det præcise tidspunkt for Adams skabelse til at have fundet sted i år 4026 f.v.t. Tidspunktet for Evas skabelse ligger “et ukendt antal år senere”. Til trods for at Adam og Eva var skabt som fuldkomne mennesker, forledtes de af fristelsen til at spise af frugten på “træet til kundskab om godt og ondt”. (Se 1. Mos 3:1-19). Jehovas Vidner forventer ikke at Adam og Eva vil få en opstandelse hvori de gives endnu en chance for at vende om fra deres syndige valg, fordi de traf dette valg som fuldkomne mennesker, mens alle efterkommere efter Adam og Eva var ufuldkommene som følge af den “arvesynd” de som efterkommere af de første menneskepar kom til at lide under. (Se også Synd)
Adams, Don Alden
Se Don Alden Adams (klik for at gå til artikel)
Adventister
En bevægelse der har tilhørsforhold til den protestantiske tradition. Adventisternes rødder kan spores tilbage til William Millers (1782-1849) prædikener. William Miller var en Baptistpræst som fra 1831 begyndte at forkynde den nært forestående genkomst af Kristus (“andet komme” eller “andet advent”). Miller baserede sine forventninger på en række beregninger om “endens tid”, som han fandt i Bibelteksten.
I første omgang forudsagde Miller at Kristus ville komme tilbage i 1843, men da det ikke skete udsatte han begivenheden til 1844. Da 1844 også både kom og gik uden synlige tegn på at Kristus skulle være vendt tilbage til jorden, var mange medlemmer af Millers menighed desillusionerede, og den profetiske fejltagelse førte til det der blev kendt som “Den store skuffelse” (“The Great Disappointment”).
Adventisterne deltes nu i grupper der enten begyndte at genberegne tidspunktet for “Kristi andet komme”, mens andre konkluderede at 1844 ganske rigtigt var tidspunktet hvor Kristus var vendt tilbage “i al sin kongepragt”, men blot usynligt for det menneskelige øje, i form af en begivenhed der fandt sted i den åndelige verden i det pågældende år – “Kristi renselse af helligdommen” – en begivenhed der skulle opfølges af en grundig inspektion og dom, hvorved Gud og Jesus ville afgøre hvem der skulle opføres som værdige i “livets bog”, og dermed være værdige til himmelsk herliggørelse.
Efter den årlige fælleskonference for Adventister i 1845, opsplittedes Adventisterne i en række fraktioner, hvoraf de bedst kendte var De Evangeliske Adventister (oprettet i 1845, men ikke længere eksisterende), Den Kristne Adventistkirke og Syvende-dags Adventisterne. Den Kristne Adventistkirke, blev etableret af John T. Walsh og George Storrs i 1863, og det var til denne gruppe at Charles T. Russell (s.d.) og hans Bibelstudenter (s.d.) fandt den største grad af samhørighed. Syvende-dags Adventisterne grundlagdes af Ellen G. White, og de lagde i særlig grad vægt på at holde lørdag hellig som dagen for “tilbedelse i enhed”, samt en række diætetiske påbud.
Adventisterne tror generelt på “sjælens søvn”, som er troen på at døde forbliver uden bevidsthed indtil dommens dag. De tror endvidere på “betinget udødelighed”, som er læren om at opstandelsen ikke tilkommer alle men er betinget af Guds vurdering af menneskets handlinger mens det var i live. Endelig tror Adventister ikke på evig pine i et helvede, men snarere på én endegyldig men varig udslettelse af de onde.
Det er ikke svært at genkende flere af disse kongstanker i den teologi der blev dominerende for såvel Bibelstudenter, som senere religioner der blev til i kølvandet på Bibelstudenterne (s.d.), herunder Jehovas Vidner som grundlagdes i 1931 af J. F. Rutherford (s.d.).
Afdelingskontoret (inkl. Hovedkontoret)
Se betel (klik for at gå til artikel)
Alkohol
Modsat trossamfund som Baptister, Metodister, Pinsemission, Frelsens hær og mange andre evangeliske kirker, forkynder JV ikke total afholdenhed fra alkohol. Jehovas Vidner er moderationister (dvs. accepterer mådeholdent indtag af alkohol), som – selvom de færreste Jehovas Vidner er bevidste om det – er et standpunkt der er etableret af såvel katolikker, protestanter og mange reformerede kirker.
Moderationister hævder at alkohol ifølge det bibelske vidnesbyrd er en gave fra Gud. Desuden er alkohol en central del af sakramenterne i mange kristne kirker, som f.eks. eukaristien som katolikker modtager ved kommunion, og nadveren som protestanter modtager ved altergang. Jehovas Vidner har et årligt tilbagevendende ritual der fejres som en højtid til minde om Kristi død, der dog har meget få lighedspunkter med den kristne nadver og som kun må fejres én gang om året på den dag der i den jødiske kalender er 14. dag i måneden Nisan. (Se Mindehøjtid)
Selvom indtag af alkohol er noget den enkelte selv må afgøre, minder Vagttårnsselskabet medlemmer af sekten om at Bibelen fordømmer beruselse og at alkoholisme er både et alvorligt problem og en synd. (Ordsprogene 20:1; Lukas 21:34-35). Stærk beruselse i et selskab vil – såfremt det observeres af tilstedeværende ældste medføre en påtale og i gentagelsestilfælde vil man sandsynligvis indlede en udvalgssag, der skal afgøre den anklagedes egen holdning til et umådeholdent forbrug af alkohol. I yderste konsekvens vil et alkoholmisbrug kunne føre til udstødelse af den anklagede.
I Vagttårnsselskabets litteratur har man gentagne gange bragt artikler der behandler både skadevirkningerne af overdrevent indtag af alkohol, ikke mindst skaderne på unge menneskers organismer. Man har også bragt artikler der beretter om de ægteskabelige og familiemæssige omkostninger alkoholisme kan have. Dog er en ægtefælles alkoholisme og dennes ødelæggende konsekvenser for familien og endog børnene, ikke i Vagttårnsselskabets teologi tilstrækkelig begrundelse for at ophæve et ægteskab.
Endelig advarer man også menighedens medlemmer om at den enkeltes alkoholvaner kan bringe andre til at “snuble”, især hvis man er i selskab med medlemmer af menigheden der er kendt for at have svært ved at moderere sit indtag af alkohol, og man opfordrer medlemmer til at vise det fornødne hensyn til sådanne “svagere” medlemmer. Omvendt mindes medlemmer – igen med henvisning til Bibelen – om at selskabelig omgang med mennesker med overdådige drikkevaner kan karakteriseres som “dårligt selskab”. (Ordsprogene 23:20)
Apostolsk Succession
(Eller: Apostolsk efterfølgelse eller rækkefølge)
Betegner Den Romersk-katolske Kirkes lære om, at de katolske biskopper kan føre deres indvielse ved håndspålæggelse tilbage til apostlene, som har fået overdraget deres fuldmagt af Jesus selv. (jfr. Matthæus 16,16-19 og 18,18)
Arvesynden
En syndighed som mennesket blev påført i Edens Have. Som fundamentalister tror Jehovas Vidner på at beretningen om Adam og Eva i Første Mosebog er en bogstavelig beretning og at Satan var en “oprørsk engel”, som benyttede en slange til at tale til Eva. Dette var angiveligt foranlediget af jalousi fra Satans side og havde til hensigt at forlede den første kvinde til at synde mod Gud ved at spise af det træ i haven som Gud havde forbudt dem at spise af. I bogen Kundskab Der Fører til Evigt Liv, kan man læse: “Satan Djævelen forsøgte snedigt at drage de første mennesker bort fra Gud, og løj for at få dem over på sit parti. Han brugte en slange ligesom en bugtaler bruger en dukke” (kl, 1995, kap. 6, s. 57, §10). Eva gav også sin mand af frugten og således havde de første mennesker syndet mod Gud og de var derfor ikke længere fuldkomne, hvorfor de heller ikke længere kan få fuldkomment afkom, og eftersom de syndede før de fik deres første børn, nåede Adam og Eva ikke at få et fuldkomment barn, så alle deres børn arvede deres syndige tilbøjelighed. Dette er så gået i arv til resten af menneskeheden, og Jehovas Vidner ser nærmest arvesynden som en slags genetisk defekt som går i arv helt fra de første menneskers afkom, og for at forklare dette på en pædagogisk måde har Jehovas Vidner til lejligheden opfundet en illustration med en bageform der har fået en bule. I Vagttårnet fra 1. april 2015, kan man læse følgende forklaring: “Romerbrevet 6:23 [siger]: “Den løn synden betaler er døden, men den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.” Lad os forestille os at du har fået en ny flot bageform til brød. Før du overhovedet når at bruge den, taber du den imidlertid på gulvet, og den får en stor bule. Hvad vil der ske med alle de brød du bager i den form? Mon ikke de vil få en bule alle sammen? Jo, selvfølgelig. Da Adam og Eva valgte at være ulydige mod Gud, fik de på tilsvarende måde en “bule”, eller defekt, på grund af synden og ufuldkommenheden. Og fordi de syndede før de fik børn, ville alle deres børn blive født med den samme defekt. De ville alle blive født som syndere. … [D]engang Adam og Eva syndede, dømte de alle deres fremtidige efterkommere, altså også dig og mig, til et liv i ufuldkommenhed og synd som ville ende med døden.” (VT 1/4 2015, s. 13). Alle de kager man fremover bager i den pågældende form vil have den samme bule som den første form. På samme måde var Adam og Eva som en kageform, der fik en bule da de spiste af træet til kundskab om godt og ondt, og de fik således
Ateistisk Eksistensialisme
Ateistisk eksistentialisme, eller ikke-religiøs eksistentialisme, er en filosofisk skole, der udgår fra den eksistentielle filosofi, men som adskiller sig fra kristen eksistentialisme (s.d.) ved at ikke have en skabende gud og derfor hævder, at mennesket ikke har nogen forudgående mening. Jean-Paul Sartre formulerer det sådan, at eksistens går forud for dets essens.
Jean-Paul Sartre (s.d.), som var den ateistiske eksistentialismes grundlægger og mest kendte repræsentant i årene omkring og efter Anden verdenskrig, forklarede forholdet mellem essens og eksistens ved at sammenligne med fabrikationen af en saks. Her går essensen forud for eksistensen, da mennesket har en idé – et formål – med at skabe saksen. I den ateistiske eksistentialisme er der ingen skaber – og derfor intet formål (essens) med mennesket før det eksisterer. Dette standpunkt står i klar kontrast til determinisme, da mennesket ifølge Sartre er “dømt til frihed”, fordi der ikke findes andre forklaringer til menneskets handlen end dets egne valg. Selvom ordet frihed i daglig tale har en særdeles positiv ladning, varierer betydningen langt mere i eksistentialistisk terminologi; friheden er positiv, hvis individet er i stand til at erkende, at det er givet denne frihed med det formål selv at definere sin eksistens, mens den snarere bliver negativ, hvis individet i stedet bruger sin frihed til at undgå valgene og i stedet leve et liv, hvor ydre strukturer og en fornægtelse af det ansvar, der konstant hviler over ens skuldre, bliver determinerende for, hvordan man eksisterer. Fravælger man det eksistentielle ansvar og det, der følger med dette, fravælger man samtidig sig selv – og det at leve.
Automatisk skrivning
Undertiden kendt som automatskrivning.
Automatisk skrivning (undertiden også kaldet “automatskrivning” eller “autoskrivning”), er et metafysisk fænomen som ikke tillægges nogen troværdighed af den etablerede psykologi (eller anden videnskabelig gren for den sags skyld). Automatisk skrivning dækker over at et menneske – angiveligt ofte i en trancelignende tilstand – nedfælder tekster som kan fylde adskillige sider (enkelte har endda hævdet at de har skrevet hele bøger der udelukkende er blevet til ved automatisk skrivning), og at disse tekster ikke er opstået i deres egen fantasi eller tankevirksomhed, men at de alene har stået til rådighed som et medium der har nedfældet visioner eller beskeder der er blevet transmitteret gennem dem fra alt lige fra afdødes ånder, rumvæsener, dæmoner, engle, Gud, m.fl.
Fænomenet har en ikke ubetydelig skare af tilhængere, men det er endnu ikke lykkedes dem gennem videnskabeligt accepterede metoder at påvise at de nedfældede tekster er resultatet af andet end helt almindelig gengivelse af tanker opstået hos det pågældende individ. Det afvises dog ikke at personer der i udpræget grad lider af skizofreni kan være fuldstændig uden erindring om nedfældelsen af teksten, og derfor sagtens kan lide af den vrangforestilling at en nedfældet tekst som de selv har skrevet er kommet til dem gennem udefrakommende metafysiske fænomener. I kliniske observationer af skizofrene har man endog observeret at personer der hævder at udføre automatisk skrivning har en helt anden håndskrift end den håndskrift personen har når vedkommende er mentalt tilstedeværende som deres primære “jeg”. Dette betragtes af mange overbeviste tilhængere af teorien om automatisk skrivning, som bevis på at der er tale om en anden (metafysisk) entitet udenfor personen selv, der midlertidigt skriver gennem det menneske der udføre den automatiske skrivning, men de mange eksempler på hvordan stærkt skizofrene personer kan have både afvigende stemmer, kendskab til fremmedsprog som de ikke har i “andre personligheder”, o.m.a., viser blot, at det at de alene har en anden håndskrift når de mærker at de “bliver brugt som medium” for automatskrivning, skulle være bevis for at disse mennesker skriver på vegne af usynlige eksistenser.
Automatisk skrivning, må ikke forveksles med den terapiform der undertiden betegnes “skriveterapi”, hvor klienten skriver de umiddelbart forekommende tanker ned på et papir efterhånden som de opstår, men som ikke på nogen måde forbindes med en metafysisk tilstedeværelse i personen.
B
Bering, Jesse Michael
Se Jesse Michael Bering (klik her for at springe direkte til artikel)
Bestyrelse (Vagttårnsselskabets)
Der findes to aktieselskaber med næsten enslydende navne registreret i det statslige selskabsregister for New York, som tilsammen udgør det vi i Danmark kender som Vagttårnsselskabet. De to selskaber er Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania Inc. Det andet hedder Watchtower Bible and Tract Society of New York Inc. Bemærk at navnet staves “Watch Tower” i det selskab der er registreret i det der engang var den selvstændige kommune Pennsylvania, mens det i New York-selskabet staves “Watchtower” (altså i ét ord). Det skyldes at selskaberne ikke oprettedes samtidig, men med mange års mellemrum, og i mellemtiden var man begyndt at stave titlen på selskabets hovedpublikation – bladet Vagttårnet – på den nye måde (“Watchtower”), og derfor gav man det nye selskab i New York et navn der passede til bladets titel. (Bladet skiftede også navn i Danmark fra “Vagt-Taarnet” til “Vagttaarnet”).
Grunden til at der er to selskaber skyldes at Vagttårnsselskabet i 1910 ønskede at flytte Bible House – det der senere kom til at hedde “betel” (s.d.) – til større nyopførte bygninger i New York. Selskabets daværende advokat Joseph Franklin Rutherford, kunne, grundet sit kendskab til erhvervsret, orientere selskabets ledelse om at man ikke bare havde lov til at flytte virksomhedsadresse, da Vagttårnsselskabets vedtægter var oprettet i henhold til de regler der var gældende i Pennsylvania, og disse regler var ikke de samme i Brooklyn, og af den grund var man nødt til at oprette et særskilt selskab i New York. Det har lige siden principielt været New York selskabet der har repræsenteret Vagttårnsselskabet juridisk, og da Vagttårnsselskabet ikke har nogen form for ejendom eller anden drift i det område der engang var dækket af kommunen Pennsylvania, blev Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania Inc i realiteten et “skuffeselskab”.
Hvert af disse aktieselskaber ledes af en bestyrelse på syv mænd. De er underlagt “Cæsars” love (hvilket er “JV-sprog” for at disse selskaber skal efterleve loven om aktieselskaber sådan som den er falstlagt af de”jordiske myndigheder” i de jurisdiktioner hvor disse selskaber er oprettet).
Tidligere blev bestyrelsens medlemmer valgt ved afstemning blandt aktionærerne i de to selskaber. Det stod enhver frit for at blive medejer af Vagttårnsselskabet ved at købeaktier der var udloddet til $10 USD pr. aktie. Oprindeligt sad Charles Taze Russel på aktiemajoriteten i begge selskaber, hvorfor han havde enerådende kontrol med begge selskaber. Besættelse af bestyrelsesposter i begge selskaber foregik dog ikke ved demokratiske valg, men ved invitation fra de eksisterende bestyrelsesmedlemmer. De eneste poster aktionærerne kunne stemme om – og kun blandt de siddende bestyrelsesmedlemmer – var hvilke medlemmer af bestyrelsen der skulle udfylde posterne som præsident, vicepræsident og sekretær/kasserer. Selskabets fungerende advokat Joseph Franklin Rutherford påpegede at denne metode var i strid med lov om registrerede selskaber og understregede derfor at samtlige bestyrelsesposter skulle besættes ved aktionærvalg.
Helt op til 1971, var bestyrelsen for Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania Inc. og Jehovas Vidners Styrende Råd, én og samme forsamling af mænd (som alle bekendte sig til den “salvede skare” med et himmelsk håb). Da antallet af medlemmer der bekendte sig til den “salvede skare” dalede støt, samtidig med at en gruppe anført af vicepræsident Frederick Franz fandt det “upassende” at Det Styrende Råd skulle være bundet af menneskers jordiske juridiske systemer, blev det besluttet om omstrukturere begge selskaber. Herefter udpegedes 500 aktionærer hvoraf langt størstedelen hørte til den skare af medlemmer der har et “jordisk håb”, som de mænd der ved afstemning skulle vælge bestyrelsesmedlemmer i både Pennsylvania-selskabet og New York-selskabet (måden hvorpå man har udvalgt disse 500 mænd er aldrig offentliggjort). Det blev vedtaget at der skulle være vandtætte skodder mellem Det Styrende Råd og medlemmerne af de to selskabers bestyrelser, så ingen medlemmer af Det Styrende Råd skulle bestride poster i de to bestyrelser der var underkastet “Cæsars lov”. Dog forblev Nathan Homer Knorr præsident for begge selskaber, samtidig med at han fortsatte på sin post som ordstyrer for Det Styrende Råd. Selvom denne beslutning var i direkte modstrid med de netop fastlagte vedtægter for de to selskaber, har man aldrig givet en officiel forklaring på denne unikke undtagelse. Det tætteste man (red.) kommer på en forklaring er en række førstehånds vidneudsagn fra de møder der blev holdt forud for afstemningen om de nye vedtægter, hvor bl.a. vicepræsidentens nevø (som også sad i Det Styrende Råd) kunne berette, at Nathan Knorr og Frederick Franz begge højlydt gav udtryk for deres utilfredshed med denne “udvanding” af deres tidligere magt, som jo bl.a. omfattede at intet der besluttedes af en af de to bestyrelser trådte i kraft før præsidenten havde sat sin underskrift, ligesom den “gamle” ordning gav præsidenten uindskrænket vetoret i alle afgørelser truffet på bestyrelsesmøder – også selvom vedtagelsen var enstemmig. (Vicepræsidenten, Frederick Franz, argumenterede endog med at præsidenten og han selv var at sidestille med Paulus og Barnabas som også kunne træffe beslutninger om at sende breve med instrukser ud til menigheder i den dakendte verden uden at indhente tilladelse fra alle mulige mænd med forskellige meninger om sagerne). Flere har siden fortalt at man valgte denne løsning hvor man lod Nathan Knorr bevare sin formelle stilling i både selskaberne og rådet, fordi det skabte mindst uro i ledelsen hvor man af og til måtte manøvrere på tåspidser for ikke at blive offer for Nathan Knorrs koleriske temperament.
At dette var tilfældet fremgår bl.a. af en øjenvidneberetning fra et møde i Det Styrende Råd i månederne efter, hvor den forestående ændring i “Ældste-ordningen” skulle vedtages.[1] Som så mange gange siden indskrænkningen af præsidentens og vicepræsidentens magt (Nathan Knorr og Fred Franz), valgte kun disse to mænd ud af et råd på 17 mand at stemme imod. Dette var efterhånden blevet reglen frem for undtagelsen, og da man som råd foretrak altid at opnå konsensus, udskød man den endelige afstemning til næste dag. Den næste dag stod det imidlertid (ud fra atmosfæren på mødet forud for afstemningen) klart, at Nathan Knorr og Frederick Franz stadig ville stemme imod, og dette skulle i så fald føres til protokol. Derfor tog et medlem af rådet ved navn Dan Sydlik – en stor firskåren mand med en dyb mandig stemme og en naturlig autoritet i sin personlighed – ordet og sagde, at da hverken præsidenten eller vicepræsidenten havde veto, så stod det jo klart for enhver at forslaget ville blive vedtaget på afstemningen om få minutter, så derfor anmodede Daniel Sydlik indtrængende de to mænd om at genoverveje deres stemme, så man i det mindste ville kunne præsentere et enstemmig resultat i det offentliggjorte referat, da resultatet ville blive det samme. Da afstemningen blev afholdt kort efter gik der et minut i tavshed hvor alle – på nær præsidenten og vicepræsidenten – sad med hånden oppe, hvorefter Nathan Knorr tøvende rejste hånden og kiggede over på Frederick Franz, hvilket fik vicepræsidenten til kort efter at følge trop.
Til sin dødsdag omtalte Frederick Franz denne procedure som “et kup” og at præsidenten (Knorr) havde afgivet sin stemme under afpresning, og at Frederick Franz som vicepræsident udelukkende havde stemt sammen med præsidenten så han ikke blev udstillet som en marionet uden for en “do-nothing committee” som han ved en tidligere tirade havde omtalt Det Styrende Råd.
I år 2000 undergik organisationen igen en markant strukturændring, da samtlige medlemmer af bestyrelserne for begge selskaber, inklusiv den siddende præsident Milton G. Henschel, trådte tilbage fra deres stillinger og blev erstattet af nye bestyrelser bestående af mænd, hvoraf ingen tilhørte den “salvede rest”, for på den måde fuldstændig at adskille bestyrelsesmedlemmerne fra Det Styrende Råd – i hvert fald på et rent organisatorisk plan.
(Se også Don Alden Adams, Max H. Larson)
betel
Betel kommer af det hebraiske ord Beth’El (eller Beth’Elohim) (בֵּית־אֵל) som betyder “Guds hus”. Ordet er en sammensætning af de to hebraiske ord: בַּיִת (bayith), som betyder “hus” og אֵל (El – der er den korte form af Elohim) som betyder “Gud”. Jehovas Vidner bruger dette udtryk om alle de arbejdskollektiver der ligger rundt omkring i verden hvor de producerer litteratur, inkl. hovedkontoret i New York.
I realiteten er ordene ”Afdelingskontor” og ”Betel” synonyme, da praktisk talt alle afdelingskontorer er indrettet på samme areal med en boligfløj, og en kontorfløj (enkelte med et trykkeri). Tidligere var der trykkerier på næsten alle lokale afdelingskontorer hvor man trykte blade og bøger på de lokale sprog, men i dag har man effektiviseret denne funktion så trykning af al litteratur til USA, Canada, Mellem- og Sydamerika foregår i New York, mens al trykning af litteratur til Europa, Mellemøsten og Asien foregår i Tyskland på det kæmpestore afdelingskontor der ligger i Selters som er en lille by beliggende i Taunus Bjergkæden.
Afdelingskontoret i USA kaldes dog for hovedkontoret, og hovedkontoret i USA har dog opdelt funktionerne på flere byggerier. I mange år var hovekontoret placeret i Broolyn New York og det første hus man erhvervede og besad i 20 år kaldte man for Bible House. Senere opkøbte man mere end 80 ejendomme i det mondæne forrektningsdistrikt DUMBO som ligger i Brooklyn ved Brooklyun Waterfront ud til Hudsonfloden lige nedenfor Brooklyn Bridge. I 2013 begyndte man at sætte disse ejendomme til salg og i 2020 blev sidste ejendom solgt.
I dag er hovedkontoret fordelt på en række komplekser der ligger spredt i upstate New Yor ca. 2 timers kørsel fra New York. Det første projekt udenfor New York blev dog startet længe før der var planer om at flytte fra Brooklyn, allerede i 1963, hvor man etablerede Watchtower Farms i en lille landsby der hedder Wallkill ca. 150 kilometer fra New York. Siden har man købt flere af de omkringliggende farme, og formålet fvar i begyndelsen at skabe en egentlig gårddrift der kunne forsyne affdelingskontoret i Brooklyn med frugt, grønt, korn, mejeriprodukter og kød, men efterhånden som belastningen på det eksisterende trykkeri i Brooklyn oversteg kapaciteten for trykkeriet udflyttede man også dele af denne fuktion til Watchtower Farms i Wallkill.
I 1993 tilføjer man det næste store byggeri i Upstate New York, i byen Patterson. Det var et rent undervisningscenter med tilhørende beboelsesfaciliteter for lærere og elever. Herfra drev man de forskellige undervisningsprogrammer som Vagttårnmsselskabet afholder for forskellige grupper af Jehovas Vidner. Det kendteste undervisningsprogram der afholdes er nok Bibelskolen Gilead, som er en skole der uddanner missionærer der skal udsendes til fremmede lande for at udbrede Jehovas Vidners budskab til flere nationer. Skolen blev startet i 1943 af daværende præsident Nathan H. Knorr (s.d.), under navnet Watchtower Bible College of Gilead. Senere blev navnet ændret til Watchtower Bible School of Gilead (Bibelskolen Gilead). Andre skjoler der afholdes er Skolen for udnævnte tjenere (som er en skole for videreuddannelse af “ældste” og “menighedstjenere”, som også ofte efter skoleforløbet på 6 måneder udsendes til enten andre lande eller andre egne af det land de kommer fra).
Mens salget af ejendommene i Brooklyn i perioden 2013-2020 (til en samlet sum af 1,6 milliarder dollars) stod på, opførte man samtidig Vagttårnsselskabets nye hovedkontor i Warwick, Upstate New York. Dette er det hidtil største kompleks der rummer næsten 6000 betelmedarbejdere, som nu alle bor på samme areal, mens de tidligere måtte møde på arbejde fra en lang række beboelsesejendomme i Brooklyn beliggende omkring hovedkontoret, som alle ejedes af Vagttårnsselsksabet.
I de seneste år, og især fra 2014, har Vagttårnsselskabet udvidet meget af deres video- og medieproduktion, og konsekvensen af denne strategi er nu, at man har været nødt til – som det fjerde kæmpestore byggeprojekt – at opføære et gigantisk mediekompleks med store filmstudier, fotostudier, lydstudier, og redigeringsfaciliteter. Dette skal ligge i Ramapo, ligeledes i Upstate, New York. Dette byggeprojekt er i skrivende stund (2023) i fuld gang og forventes planmæssigt at være færdigt i 2028.
Bibelpensum
Se Ugens Bibelpensum (klik her for at springe direkte til artikel)
Bibelstudenterne
Bibelstudenterne var en bibelstudiegruppe grundlagt af tidligere manufakturhandler Charles Taze Russell (s.d.), efter han i nogle år som agnostiker blev opflammet af et foredrag af Jonas Wendell (en fremtrædende adventist i 1800-tallet). Bibelstudenterne hentede megen inspiration fra Baptisterne (Milleritterne) og evangeliske grene af Adventisterne, særligt George Storrs og Nelson Barbour. Sammen med sidstnævnte grundlagde Russell det blad der i dag er kendt som ‘Vagttårnet’).
Bibelstudenterne har gennemgået mange skismer gennem tiden, og blandt de største skismaer kan nævnes den gruppe der brød ud i 1914 da Russells profeti om at Kristi rige skulle genoprettes og hans hellige kaldes til det himmelske Jerusalem i 1914 ikke fik sin opfyldelse. Allerede kort efter i 1917 kom endnu et skisma efter at Russell var død i slutningen af 1916 og en driftig advokat ved navn Joseph Franklin Rutherford (s.d.) fra Missouri der havde en plads som 4. suppleant i den komité som Russell havde udpeget som sine efterfølgere til driften af Vagttårnet, gennem juridiske spidsfindigheder får tilranet sig magten med et spinkelt flertal bag sig, og samtidig får ændret Vagttårnsselskabets vedtægter så de i stedet for en komité (som det var Russells udtrykkelige ønske til den efterfølgende ledelse) var præsidenten der sad med den uindskrænkede magt. Dette førte til at en gruppe endnu engang brød ud fra Bibelstudenterne og decimerede antallet af medlemmer. Endnu et skisma kom i 1925 hvor Rutherford som nu var enevældig præsident havde forudsagt den nuværende verdens endeligt. Da dette heller ikke fik sin opfyldelse var flere og flere af den opfattelse at han var en storskrydende, drikfældig og grandios charlatan, hvorfor de afbrød forbindelsen til Bibelstudenterne.
Det sidste skisma stod Rutherford selv for, da han ønskede at lægge afstand til alle de andre grupper af Bibelstudenter ved at give sekten et helt nyt navn i 1931, da han omdøbte den til “Jehovas Vidner” (s.d.) (officielt bekendtgjort på et stævne i New York af Vagttårnsselskabets daværende præsident, Joseph F. Rutherford (s.d.)), hvis tale senere blev genoptrykt i Vagttårnet (på dansk 1. december 1931). Jehovas Vidner er stadig den største af de grupper der udsprang fra Bibelstudenterne.
de oprindelige Bibelstudenter grundlagt af Charles T. Russel i 1879
Bibelstudium
Et Bibelstudium er i virkeligheden et delvist misvisende ord, da det der studeres kun i meget begrænset grad er Bibelen, men i stedet en af Vagttårnsselskabets publikationer som er særligt målrettet nye interesserede med det formål at få dem til at abonnere på sektens ideologi og bibelforståelse. Den bog eller brochure der studeres, indeholder ganske vist enkelte henvisninger til strategisk udvalgte vers fra Bibelen, men kan på ingen måde hævdes at være et studium af Bibelen som et hele. I stedet kan man med god ret hævde at den studerede litteratur er propagandamaterialer hvori man fremfører argumenter for Vagttårnssektens teologi og eskatologi, og med enkelte skriftsteder taget ud af sin bibelske kontekst, opretter man en række “knager” hvorpå man kan “hænge” argumentationen i det stykke propagandalitteratur der studeres.
På Vagttårnsselskabets hjemmeside eller på bagsiden af deres publikationer ser man ofte reklamer for at de tilbyder et gratis hjemmebibelstudium, og gør meget ud af at fortælle hvor “uforpligtende” det er. Der går dog ikke lang tid før man bebyrder den “studerende” med en klar fornemmelse af at have fået en viden der forpligter vedkommende til at tage yderligere skridt. Dette er ikke unikt for Jehovas Vidner, men ses f.eks. også i Scientology. Hos Jehovas Vidner er de næste skridt som man opfordrer den “studerende” til at tage f.eks. at deltage ved møderne – måske først et enkelt møde om ugen men snart vil man blive mødt med en argumentation der er designet til at give dig en skamfølelse eller følelse af utaknemmelighed, hvis du ikke deltager i alle ugens møder. Herefter opfordres man måske til at give kommentarer ved møderne, tilmelde sig “Den teokratiske skole”, deltage i forkyndelsen (og på den måde deltage i hvervningsarbejdet). Hovedet på sømmet er når den “studerende” får opstillet et ultimatum hvor man gør det klart at vedkommende nu har så indgående kendskab til Guds normer og planer for menneskeheden og jorden, at såfremt man ikke tilslutter sig “Guds organisation”, vil man faktisk være værre stillet når Harmagedon kommer end hvis man aldrig nogen sinde havde hørt budskabet.
blodkort
Se Forhåndsdirektiv (klik her for at springe direkte til artikel)
Blodtransfusion
Blodtransfusion er overførsel af blod eller dele heraf fra en bloddonor til en modtager af blodet. Donor og recipient kan godt være samme individ, og i så fald kaldes det autotransfusion.
Blodtransfusioner anvendes ofte som led i mange behandlinger og operationer verden over. Under en Blodtransfusion kan gives forskellige blodprodukter; almindeligvis tænkes på fuldblod. Alternativt kan blodet behandles inden transfusion, så modtageren kun gives for eksempel blodplasma, eller et koncentrat af blodlegemer som blodplader eller røde blodlegemer, afhængigt af målet for behandlingen.
Jehovas Vidner er kendt for deres konsekvente afvisning af behandling med blod, inklusiv de fire komponenter røde blodlegemer (erytrocytter), hvide blodlegemer (leukocytter), blodplader (trombocytter) og blodplasma. Det er svært at finde en entydig bibelsk begrundelse for dette påbud, da blodtransfusioner af indlysende årsager ikke var kendt da Bibelen blev skrevet, så de påbud der omhandler blod (der er kun meget få) i Bibelen er altid af diætetisk karakter, eller omhandler brug af blod i forbindelse med ofringer. Jehovas Vidners vigtigste argument finder de i Apostelgerninger 15:28, hvor Paulus giver et dekret til kristne om at “afholde sig fra blod”, hvilket Jehovas Vidner har konkluderet også omfatter brug af blod til livreddende blodtransfusioner. Det kan estimeres at dette kontroversielle syn på blodtransfusion koster ca. 1000 medlemmer af trossamfundet livet hvert eneste år.
bogstudiet
Se Menighedsbogstudiet (klik her for at springe direkte til artikel)
Broder
Broder (eller ”bror”) er titlen på alle mandlige døbte medlemmer af menigheden. Siden 2010 er man også begyndt at kalde udøbte (mandlige) medlemmer af menigheden for ”brødre” hvis de deltager regelmæssigt i forkyndelsen og på møderne. Når man f.eks. omtaler et mandligt medlem fra menigheden benyttes titlen foran efternavnet eller personens fulde navn, som i ”broder Hansen” eller ”broder Jens Hansen”. På skrift forkortes titlen ofte ”br.” så man f.eks. i omtaler af personer på skrift eller i breve stilet til et medlem af menigheden kan se dem tituleret ”br. Jens Hansen”.
(Se evt. også Søster)
C
Charles Taze Russell
“Zions Watchtower”
som i dag hedder
Vagttårnet (på dansk)
Charles Taze Russell (født 16. februar 1852, Alleghany, død 31. oktober 1916, Pampa) var en amerikansk missionær fra Pittsburg i Pennsylvania, der stiftede Bibelstudenterne (s.d.).
Han blev født i Pennsylvania i USA og gennemgik i sine ungdomsår en religiøs krise. Adventismen fik ham til at genvinde troen på Biblen, men senere skrev han sine egne fortolkninger af Biblen, som han mente var de sande fortolkninger.
Charles Taze Russell grundlagde en organiseret Bibelstudie-bevægelse (The International Bible Student Association) og stiftede Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab (s.d.) (Engelsk: “Watch Tower Bible and Tract Society”) den 16. februar 1881. I 1884 blev han selskabets første præsident efter at forlagsvirksomheden blev registreret som et officielt selskab med direktion og bestyrelse.
Fra juli 1879 begyndte Charles Taze Russell for egne midler at udgive det semi-månedlige magasin Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence (dansk: Zions Vagt-Taarn og Forkynder af Kristi Nærværelse), der stadig bliver udgivet som “Watchtower – Announcing Jehovah’s Kingdom” (på dansk: “Vagttårnet – Forkynder af Jehovas Rige”). I Danmark udgives bladet i dag af forlagsvirksomheden Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab A/S, som er sektens danske forlagsvirksomhed.
Clayton J. Woodworth
Clayton Woodworth var en del af den syv mand store bestyrelse for Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania, som ledede selskabet under både Charles Taze Russel og under selskabets anden præsident, Joseph Franklin Rutherford. Woodworth regnes derfor blandt de tidlige ledere af Vagttårnsselskabet.
Som en af de tidlige ledere af Vagttårnsselskabet, besluttede han sammen med George H. Fisher at færdiggøre det syvende bind af Charles Taze Russells bogserie Studies in the Scriptures (på dansk “Studier i Skriften”), med titlen The Finished Mystery (På dansk “Den fuldbyrdede Hemmelighed”). Russell døde som bekendt i 1916 og bogen blev udgivet posthumt i 1918 og tilskrevet C. T. Russell. (I en periode på få år var den officielle forklaring at bogen var inspireret direkte af Russell fra sin himmelske herlighed, og at Russell selv fra himlen havde ledet og fordelt arbejdet med færdiggørelsen af bogen).
Bogen vakte ved sin udgivelse stor polemik, fordi den bl.a. fremholdte doktriner der bl.a. hævdede at indsatsen i Første Verdenskrig var en ukristen dåd. Desuden forklarede bogen i utvetydige vendinger at såfremt mænd fra Bibelstudenterne blev indkaldt som værnepligtige, ville dette blive mødt med civil ulydighed og den stærkeste modstand. Sidst men ikke mindst kunne man i bogen læse, at “De millioner der er døde i den store krig [Første Verdenskrig, red.] alligevel var hjemfaldne til straf som tjenere for Babylon den Store”. Disse udtalelser blev regeringen for meget i en periode hvor man sendte unge patriotiske mænd til fronten for at kæmpe, hvoraf en stor del ikke kom tilbage i live. Således blev Clayton Woodworth fængslet sammen med Joseph Rutherford (s.d.) og andre fra selskabets ledelse i en periode fra 1918 til 1919. De blev anklaget for undergravende virksomhed, spionage og andre paragraffer. Ingen af anklagerne blev dog realiseret i en formel retssag og efter krigen blev præsidenten og dem af bestyrelsen som sad fængslet, atter løsladt. Retten faststlog dog at bogen ikke måtte udgives i sin nuværende form, fordi 6 sider med de nævnte postulater blev forbudt af den statslige censur. Hele det resterende oplag af bøgerne måtte derfor redigeres med en saks, og man fik en stor gruppe af betelfamilien til at sidde og klippe de nævnte seks sider ud af bogen før den kunne sendes ud til abonnenter.
I 1919 blev Woodworth udnævnt til redaktør af bladet Den Gyldne Tidsalder, senere kaldet Vågn Op!. Woodworth udnyttede i mange år bladets sider til at promovere sin egen agenda, først og fremmest sin store uvilje den autoriserede lægestand (som han i bladet omtalte som “heksedoktorer” og “kvaksalvere”) og ikke mindst sin modstand mod mange ideer og behandlinger fra den konventionelle medicin. F.eks. modsatte magasinet sig vaccination og ikke mindst den nyopdagede viden om eksistensen af bakterier, hvilket Woodword omtalte som det rene humbug, suppleret med en række satiriske tegninger af Satan der sammen med læger lokker mennesker til at indtage farlige vacciner, ligesom man gjorde tykt nar af “de farlige baciller”. Woodworth havde mange vanvittige kæpheste, og ved en anden lejlighed benyttede han bladet til at føre en advarselskampagne mod køkkenredskaber af aluminium – et metal hvis positive egenskaber som erstatning for stål i mange industrier netop var opdaget. Woodworth var hvad man i vore dage ville kalde en konspirationsteoretiker, hvilket Vågn Op! fra årene hvor Woodworth var redaktør tydeligt afspejler.
Woodworths holdninger til lægestanden og konventionel medicin, formodes ikke mindst at have haft stor indflydelse på Jehovas Vidners modstand mod blodtransfusion, som var en teknik der netop blev forfinet grundet det øgede behov i feltlazaretter under Første Verdenskrig. Historikere er enige om at der ikke er noget der tyder på at spørgsmålet vedr. blodtransfusion har haft hverken Rutherfords eller Fred Franz’ store interesse før Woodworth promoverer sin uvilje mod denne store medicinske landevinding der er ved at blive en udbredt og anerkendt teknik i den konventionelle medicin.
Clayton Woodworth døde 18. december 1951, 81 år gammel.
Covington, Hayden C
Se Hayden Cooper Covington (klik for at springe direkte til opslag)