LEK•SI•KON

Denne side indeholder et leksikon med begreber der ofte høres i forbindelse med Jehovas Vidner, og som de fleste ikke kender betydningen af — i det mindste ikke den præcise betydning — med mindre man selv er eller er nært beslægtet med en der er eller har været medlem af Jehovas Vidner. Desuden indeholder leksikonet en række almindelige begreber som de fleste danskere har et afslappet forhold til, men som hos Jehovas Vidner enten får en anden betydning eller også er det begreber som Jehovas Vidner har en ekstremt konservativ holdning til. Endelig vil du i leksikonet finde ord som i normalt sprog har en anden betydning end den som ordene har fået i sekt-kontekst. Et eksempel kunne være verden som blandt Jehovas Vidner er et underforstået udtryk der dækker over “Satans verden“ (s.d.)
Hvis nogle af begreberne i dette leksikon er behandlet i indlæg, artikler eller andetsteds på siden, vil der også forekomme links til disse under opslagsordet.

---

Forkortelser anvendt i dette leksikon
(og af Vagttårnsselskabet og dets religiøse front Jehovas Vidner)

Forkortelse	Betydning
DSR (el. SR)	Det Styrende Råd (s.o. MSR)
KUH	Kontaktudvalg til Hospitaler
HIS	Hospital Informations-service (Engelsk: Hospital Information Services)
JV	Jehovas VIdner (Religiøs sket der i Danmark er under tæt administrativ kontrol af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS)
MSR	Medlem af Det Styrende Råd
NVO	Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter
NWT	New World Translation of The Holy Scriptures (s.o. NVO)
VO	Vågn Op! (Tidsskrift der i Danmark udgives af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab)
VT	Vagttårnet (Tidsskrift der i Danmark udgives af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab)
VTBTS	Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS (s.o. VTS)
VTS	Vagttårnsselskabet (Den daglige omtale af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS, både blandt aktive og forhenværende medlemmer af sekten) (s.o. VTBTS)

---

A B C D E F G H I J K L M N O
P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å #

---

J – L

Jean-Paul Sartre

Jean-Paul Charles Aymard Sartre (født 21. juni 1905, død 15. april 1980) var en fransk eksistentialist, eksistentiel filosof og forfatter. Sartre er sandsynligvis den bedst kendte eksponent for eksistentialismen (s.d.), men også grundlægger af den eksistentielle fænomenologi sammen med Merleau-Ponty og Heidegger. Han var både filosof og succesfuld forfatter af romaner og skuespil. De eksistentielle temaer blev ofte udforsket i hans fiktionsværker og i værker af Simone de Beauvoir, hans livslange ledsager.

Én af Sartres hovedidéer var, at mennesket er dømt til at være fri. “Dømt fordi han ikke har skabt sig selv – men er ikke desto mindre fri. Fordi han nu engang er hvirvlet ind i verden, er han ansvarlig for alt, hvad han gør“. “Mennesket er den eneste forfatter til sin egen opførsel“. “Mennesket har ikke en given menneskelig natur, men må skabe sin egen. Mennesket er ikke andet, end hvad han skaber sig selv til“.

Jehovas Vidner

Jehovas Vidner er et internationalt millenaristisk og restorationistisk trossamfund, hvis teologi og religiøse praksis på væsentlige punkter afviger fra de traditionelle katolske og protestantiske dogmer.

Almene kristne kirker anerkender ikke Jehovas Vidner som kristne, bl.a. fordi Jehovas Vidner afviser grundlærdomme i den traditionelle kristendom, som den treenige Gud, nadveren, sjælens udødelighed, m.fl.

Jehovas Vidners medlemstal er på verdensplan 8.686.980 (i 2022) (en lille nedgang på 1.172 medlemmer fra 8.695.808 i 2021) fordelt over 119.297 menigheder (en nedgang på 1.092 menigheder fra 120.387 i 2021).

Jehovas Vidner er den største af de grupper der udsprang fra Bibelstudenterne (s.d.) stiftet af Charles Taze Russell (s.d.), og i 1931 kommer det endelige skisma hvor man – for at vise at man er en selvstændig gruppe der adskiller sig fra de øvrige grupper af Bibelstudenter – antager navnet “Jehovas Vidner” (Officielt bekendtgjort på et stævne i New York af Vagttårnsselskabets daværende præsident, Joseph F Rutherford (s.d.), hvis tale senere blev genoptrykt i Vagttårnet (på dansk 1. december 1931). Dette skisma afstedkom også en yderligere fastslåelse af en tidligere henstilling til at de der tilhørte “Den Store Skare” skulle deltage i forkyndelsesarbejdet, ligesom det blev understreget at indsamlingen af “Den Lille Skare” var afsluttet. Dette gav anledning til stor opstandelse hos mange der betragtede det som naturligt at alle kristne arvede himmelsk opstandelse i overensstemmelse med den pagt Jesus indgik med alle sine disciple. Nu antydede tonen – i hvert fald i mange medlemmers ører – at der var to klasser af kristne som var en slags første- og andenrangs kristne.

Jehovas Vidners Verdensomspændende Orden af Særlige Heltidstjenere

Jehovas Vidner Verdensomspændende Orden af Særlige Heltidstjenere (herefter blot kaldet “Ordenen“) er en “klosterorden” (sommetider kaldet “munkeorden”), som sektledelsens juridiske afdeling har udtænkt fordi det understreger at der er tale om en “religiøs orden”, med alt hvad det indebærer af særlige juridiske privilegier i mange lande verden over.

Ordenen er først og fremmest oprettet fordi skattevæsenet i flere vestlige lande har haft svært ved at gennemskue regnskaberne for de nationale afdelingskontorer, men repræsentanter for f.eks. de danske skattemyndigheder, har været på kontrolbesøg på afdelingskontoret i Holbæk, og kunne i den forbindelse konstatere at beboerne på stedet også arbejder og som modydelse herfor modtager kost og logi uden beregning, ligsom de får udbetalt særlige tøjpenge to gange om året, kørselsgodtgørelse ved besøg i andre byer, m.m. Så de små lejligheder på betel var altså i skattemæssig henseende at betragte som tjenesteboliger.

Grunden til denne forvirring var naturligvis at alle andre der arbejder for en virksomhed og har råderet over tjenestebolig og modtager fuld forplejning under ansættelsesforløbet, skal afregne en rimelig skat svarende til en skønsmæssig fastsat værdi af disse goder, ligesom mange i erhvervslivet beskattes af f.eks. firmabil, fri telefon, diæter, osv. Hvad skattevæsenet ikke kunne vide var, at “betelmedarbejdere” (som de blev kaldt) ikke var “medarbejdere” i gængs forstand, da de i princippet arbejdede gratis.

For det danske afdelingskontors vedkommende kunne den daværende landskoordinator ikke dy sig for at sende et meget spydigt brev tilbage til SKAT, hvori han påpegede at medarbejderne arbejdede vederlagsfrit og at man gav dem kost og logi da det var en forudsætning for at de ville forblive i live og kunne fortsætte deres gerning for trossamfundet. Men såfremt SKAT var villige til at modtage afregning i “naturalier”, skulle det danske afdelingskontor gerne fremsende en sending med tiloverblevne madrester, skrog fra fjerkræ, stilke fra tomater, og andet der kunne betragtes som en rimelig procentdel af de modtagne diæter, da det var det eneste “klostrets” beboere havde at bidrage med.

Man forklarede at man ganske vist gav medarbejderne et meget beskedent vederlag som var det samme uanset hvilken stilling man bestred, da der ikke var tale om egentlig løn, men fordi Jehovas Vidner ikke stiller et særligt krav til klosterbeboernes påklædning (som f.eks. munkekutter), så udleverer man ikke dragter til beboerne, men da man stadig stiller krav til de enkelte beboere om at de til enhver tid går ulasteligt klædt, har man i stedet valgt at overføre et tilsvarende beløb til de enkelte beboere, så de kan vælge tøj der harmonerer med deres personlige smag. På samme måde havde man undladt at diktere at medlemmerne skulle bruge et bestemt mærke af shampoo, tandpasta oog toiletpapir, hvorfor man også havde valgt i stedet at lade beboerne få pengene til dette i egne hænder, så de selv kunne anskaffe de foretrukne produkter.

Den daværende koordinator for Vagttårnssekten var – som det fremgår af ovenstående ikke uden humor – og det tjente sekten godt i den aktuelle sag, da de danske skattemyndigheder fra da af (2003) anerkendte at nogle Jehovas Vidner var medlemmer af den sålaldte “orden” af særlige heltidstjenere, og derfor ikke modtog løn som borgere i et normalt ansættelsesforhold.

Det er vigtigt at bemærke, at der er få lande hvor skattemyndighederne ikke anerkender en sådan pludselig opfindelse af en lignende “klosterorden”, og som derfor stadig mener at kost og logi er goder der skal beskattes af Jehovas Vidner, præcis som alle andre der nyder samme goder, uanset størrelsen på deres løn. Det betød i praksis at Jehovas Vidner i disse lande måte vælge mellem at give medarbejdere på de pågældende landes afdelingskontorer en mere rimelig hyre, så der rent faktisk også var penge til at betale skat af fri kost og logi, eller at nedlægge de pågældende landes afdelingskontorer.

Det seneste eksempel på dette så man da hverken Norge eller Sverige ville skattefritage Jehovas Vidner som medlemmmer af en særlig religiøs “kloster-orden”. I stedet for at tilpasse det vederlag man udbetalte til alle medlemmer af de pågældende landes “betelfamilier”, så medlemmerne kunne afregne med “Cæsar hvad der tilkommer cæsar”, nedlagde man ganske enklelt afdelingskontorerne i de pågældende lande og flyttede få nøglemedarbejdere fra Norge og Sverie til det danske afdelingskontor i Holbæk, og omdøbte herefter dette til Det Skandinaviske Afdelingskontor. Den officielle forklaring var “forenkling”, sådan som det ofte er når sektledelsen vil bruge et mere “spiseligt” ord for indskrænkende tiltag.

Jehovas Vidners Årbog

Jehovas Vidners Årbog er en bog der er udkom årligt i perioden fra 1922 til 2017 (begge inkl.) Det var en af de bøger som mange dedikerede Jehovas Vidner så frem til at modtage, da den udover de tørre fakta om årsrapporter fra alle verdens lande også indeholdt beretninger fra jordens fjerneste egne. Den fungerede sammen med de årlige landsstævner, internationale stævner og kredsstævner, som et af sektens absolut vigtigste midler til at skabe en meget direkte følelse af at tilhøre noget stort og verdensomspændende – en global åndelig familie.

Årbogen fokuserede som regel på nogle få lande hvorfra der blev fortalt beretninger fra forkyndere der havde haft spændende oplevelser i deres forkyndelsesarbejde. Hvert år udså man sig 2-3 lande der i særlig grad fik opmærksomhed. (2 gange har Danmark været genstand for særlig opmærksomhed i Jehovas Vidners Årbog, nemlig i Årbogen for 1957 hvor man rettede fokus på Danmark, Grønland og Færøerne og i 1993 hvor man rettede fokus mod Danmark, Honduras og Malaysia.)

De to andre vigtigste dele af årbogen var en “personlig” hilsen fra Jehovas Vidners Styrende Råd (s.d.) som man oftest fandt forrest i Årbogen udformet som “et brev til alle forkyndere af den gode nyhed”, og som det måske allervigtigste, en komplet rapport over Jehovas Vidners virksomhed i hele verden i det forgangne “tjenesteår” (s.d.), som indeholdt en optælling af mange forskellige tal fra hvert enkelt land, og en sammentælling af alle tallene nederst i rapporten, så alle medlemmer kunne få en klar fornemmelse af den “fremgang” sekten nød på verdensplan. I slutningen af 2010’erne begyndte væksten dog stille at aftage og man kunne ikke holde så gode statistikker som man hidtil havde kunnet brillere med, og “onde tunger” vil hævde at dette bl.a. er en af grundene til at man ikke længere udgiver Jehovas Vidners Årbog, da den henleder opmærksomheden på de ringere og ringere resultater sekten kan fremvise — især i “den vestlige verden”.

Jehovas Vidner fører meget nøje statistikker for deres resultater på en række områder, herunder timer anvendt på forkyndelse, antal afholdte bibelstudier, antal besøgte der bliver besøgt igen (såkaldte “Genbesøg”), antal pionerer, antal hjælpepionerer (en slags pionerer der binder sig for kortere perioder og som skal nå lidt færre timer om måneden end pionerer), antal forkyndere, o.m.a. Disse statistikker føres på baggrund af de “tjenesterapporter” (s.d.) som alle aktive forkyndere i sekten indleverer hver måned, hvorpå de anfører præcis hvor mange timer de har brugt på at forkynde, hvor mange “Genbesøg” (s.d.) de har haft, hvor mange blade, brochurer og bøger de har afsat til personer de har truffet i deres forkyndelse, hvor mange videofilm de har måttet spille fra en iPad for den besøgte, hvor mange forskellige mennesker de har holdt “Bibelstudium” (s.d.) med, osv.

Jerusalem

Hvert år valfarter flere tusinde kristne, jøder og muslimer til Jerusalem. Jerusalem er helligsted for alle tre religioner, men byen er også arnested for konflikt.

Jerusalems geografi og demografi

Jerusalem er en by, der deles af Israel og det palæstinensiske selvstyre. Den vestlige del af byen tilhører Israel, mens den østlige del af byen styres af palæstinenserne. Israel ligger ved Middelhavets østlige bred og grænser op mod Egypten, Jordan, Syrien, Libanon og de palæstinensiske territorier. Der bor tæt på en million mennesker i Jerusalem, hvoraf 61 procent af indbyggerne er jøder, og de resterende 39 procent er arabere.

Jerusalem er den israelske by med flest ultraortodokse jøder. Hele 35 procent af den jødiske befolkning i Jerusalem er ultraortodokse, og de karakteristiske hatte og slangekrøller er derfor ofte at se i bybilledet.

Jerusalems historie

Jerusalem menes at have været beboet allerede siden omkring 3500 f.Kr. og har en lang, konfliktfyldt historie.

Omkring år 1000 f.Kr. erobrede kong David Jerusalem fra Jebusitterne og gjorde byen til Israelitternes hovedstad. Ikke længe efter erobringen byggede kong Salomon, Davids søn, jødernes første tempel, som dannede centrum for den israelitiske religion.

Knap et halvt årtusind senere blev Jerusalem erobret af babylonierne under kong Nebukadnesar II. Den babylonske konge ødelagde templet, og israelitterne blev forvist. Eksilet varede de næste 50 år, hvorefter perserne overtog området og tillod israelitterne at vende tilbage og genopbygge templet.

Under den makedonske konge Alexander den Stores korte regeringstid i 336-323 f.Kr formåede han at erobre store dele af verden, herunder Jerusalem. Siden har byen været erobret og styret af flere forskellige grupper, herunder seleukiderne, hasmonæerne, romerne, byzantinerne og osmannerne. Det Osmanniske Rige blev opløst efter Første Verdenskrig, hvorefter området blev underlagt britisk kontrol.

Mellemkrigstiden blev katalysatoren for Israel-Palæstina-konflikten, der fortsat udspiller sig i dag, med Jerusalem som del af konfliktens kerne. Jerusalem deles af Israel og det palæstinensiske selvstyre, der begge opfatter Jerusalem som hovedstad.

Religioner i Jerusalem

Jerusalem er en mosaik af religioner. I byen findes både moskéer, synagoger og kirker, og dertil både muslimske, jødiske og kristne helligdomme. Alle de tre store abrahamitiske religioner (fællesbetegnelser for de religioner, der spores tilbage til patriarken Abraham) har nemlig et særligt tilhørsforhold til stedet.

Jødedommen og Jerusalem

For jøder er Jerusalem den absolut helligste by, og det er der flere årsager til. Ifølge jødisk tradition har Gud givet Israel til jøderne, og da kong David erobrede området omkring 1000 f.Kr., udnævnte han Jerusalem til israelitternes hovedstad.

Efter kong Davids erobring af Jerusalem byggede hans søn, kong Salomon, jødernes første tempel. Templet blev bygget på Morija-bjerget, det sted, hvor Abraham næsten ofrede sin søn Isak og viste sin hengivenhed til Gud. Beretningen om patriarken Abraham er ikke kun central for jødedommen, men også kristne og muslimer.

Også jødernes andet tempel blev bygget her, efter babylonierne destruerede det første tempel i 586 f.Kr. Det andet tempel blev destrueret af romerne i 70 e.Kr., men rester af templet står fortsat og kendes som Grædemuren. Templets ødelæggelse mindes fortsat hvert år under højtiden tisha b’av.

Islam og Jerusalem

Jerusalem er den tredje helligste by efter Mekka og Medina i Islam. På arabisk kaldes byen al-Quds, som betyder “helligdommen”.

Det, der særligt knytter muslimerne til Jerusalem er, at det er her profeten Muhammed angiveligt tog sin himmelrejse, hvor han rejste gennem de syv himle og kom i nærhed med Gud, hvor han modtog påbuddet om de fem daglige bønner, som er den anden søjle i islam. Muslimer fejrer årligt denne begivenhed på isra og mi’raj.

Klippehelligdommen med den gyldne kuppel markerer det sted, hvor Muhammed fór til himmels, og på samme plads ligger al-Aqsa moskéen, som er en af de helligste moskéer i islam. Dette sted er også hvor Abraham (Ibrahim i islam) ofrede Isak (Ismael i islam), og hvor jødernes tempel lå.

Kristendommen og Jerusalem

Jerusalem er en central del af Det Nye Testamente. Det er her, hvor evangeliernes mest dramatiske begivenheder udspiller sig. Her blev Jesus dømt til døden, korsfæstet og begravet, hvorefter han ifølge den bibelske beretning genopstod – begivenheder kristne mindes under påske.

I Jerusalems gamle bydel ligger Via Dolorosa (smertens vej), som er den rute, Jesus bar korset på vej til henrettelsespladsen Golgata. På denne korsfæstelsesplads ligger i dag Gravkirken. Gravkirken blev først bygget i det 4. århundrede og indeholder desuden Jesu formodede grav, hvorfor den er et kendt pilgrimsmål for kristne.

Jesse Michael Bering

Jesse Michael Bering er en amerikansk psykolog, forfatter og videnskabsteoretiker, som i dag som primært forskningsområde har Videnskabelig forskning i Religiøse Kognitioner.

Jesse Bering er ledende professor på institut for Videnskabelig Kommunikation på Otago universitet. Han er en regelmæssig bidragyder til det anerkendte tidsskrift Scientific American. Flere af hans mere kendte studier er også udgivet i populariserede udgaver i New York Magazine, The Guardian og The New Republic, og han har været hyppig gæst på BBC, NBC og flere andre TV- og radiostationer.

Bering begyndte sin karriere som professor på University of Arkansas. Han videreuddannede sig under in mentor Daniel J Povinelli hvor han fik sin Masters Degree. Herefter erhvervede han sig en PhD i Udviklingspsykologi og kort efter stifter han Institute of Cognition and Culture på Queens University i Belfast.

Jesse Bering er blevet kendt for dels at formidle videnskabelig forskning på en folkelig måde, men også at være fuldstændig uden berøringsangst over for emner der typisk er kontroversielle og som andre forskere går i en stor bue udenom. Det drejer sig især om forskning i seksualitet og religion. Han har blandt andet udgivet værket “Perv: The Sexual Deviant in All of Us“, hvori han argumentere for at seksuelle afvigelser alle bør vurderes objektivt og alene vurderes ud fra den skade de forvolder og ikke andre menneskers moralske mishag eller væmmelse.

Væsentlige bøger af Jesse Bering er bl.a.:

• The God Instinct: The Psychology of Souls Destiny and the meaning of life (W. W. Norton, 2011)
• Perv: The Sexual Devian in All of Us (Farrar, Strauss & Giroux, 2013)
• Suicidal: Why We Kill Ourselves (University of Chicago Press, 2018)

Jesse Bering er desuden partner i projektet “Explaining Religion”, som har hovedsæde på Oxford University.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige tror på den genopståede Jesus Kristus som vist på Kristusstatuen i North Visitors’ Center på Temple Square i Salt Lake City, USA. (Kopi af Bertel Thorvaldsens “Christus”)

Joseph Smith, Jr. (s.d.) sagde, at han så to “personer” i foråret 1820, hvoraf den ene pegede på den anden og sagde, “Dette er min elskede søn. Hør ham!” Kirken lærer, at dette var et besøg af Gud Fader og Jesus i kød og ben.

Døbefont i Salt Lake-templet, cirka 1912, hvor dåb for, og på vegne af, de døde udføres på stedfortrædere. Fonten hviler på ryggen af tolv okser, som repræsenterer Israels tolv stammer

Lande og område hvor mormonerne rapporterer fra.

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (fra engelsk The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints) er almindeligt kendt som Mormonkirken, da den er den største af flere mindre uafhængige trossamfund, som også påstår at være mormonkirker. Kirken har hovedkvarter i Salt Lake City i Utah, USA og har kirker og templer over hele verden med 11 templer i Europa, hvoraf et ligger på Frederiksberg. Kirken har ca. 17 millioner medlemmer (pr. 31. december 2021) over hele verden. Pr. Oktober 2018 er det efter åbenbaring til kirkens profet blevet indskærpet, at kirkens korrekte og officielle navn er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og at kirkens medlemmer bør omtale sig selv som Medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og ikke mormoner. Forkortelser kan være Kristi Kirke, Jesu Kristi Kirke eller den Genoprettede Kirke.

Medlemmer af kirken (mormoner, Sidste Dages Hellige eller SDH) tror, at Jesus Kristus leder deres kirke via åbenbaringer givet til kirkens præsident, som anses for profet. De regner sig selv som kristne, men hverken som en del af katolske, ortodokse eller protestantiske traditioner. I stedet tror de, at kirken er en genoprettelse af det 1. århundredes kristendom. De har i modsætning til traditionelle kristne tre andre kanoniserede skrifter kaldet: Mormons Bog, Lære og Pagter og Den Kostelige Perle. De tror også på Bibelen, for så vidt den er rigtig oversat (Joseph Smith har oversat dele af biblen), hvilket nævnes i deres trosartikler. Ifølge Mormons Bog er vigtige, klare og tydelige ting fjernet fra især Det Nye Testamente (se 1. Nefi 13:20-42). Af disse grunde mener mormoner, at Bibelen ikke altid er helt så pålidelig som deres andre skrifter.

Historisk set har kirken adskilt sig fra moderne kristendom ved at praktisere polygami i kirken, ligesom man kan læse om i Det Gamle Testamente) (ulovliggjort efter 1890) og ved andre unikke doktriner og skikke som begavelse, dåb for de døde/stedfortrædende arbejde og dens syn på Guddommen (Gud Faderen, Kristus og Helligånden er ikke én men 3 forskellige personer, der har samme formål, nemlig at bringe Guds børn (alle mennesker) tilbage til Gud). Kirken har det standpunkt, at den er “den eneste sande og levende kirke på hele Jordens overflade”, men den samarbejder med andre religiøse organisationer om humanitære og moralske emner.

Medlemmerne anser Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige for at være den eneste sande kirke i verden. Inden man bliver medlem af mormonkirken, bør man have et vidnesbyrd. Et vidnesbyrd består i en åndelig tilkendegivelse fra Gud, om at kirken er sand. Det går kort sagt ud på, at man beder til Gud og spørger, om mormonkirken er sand. Dernæst skulle man få en tilkendegivelse fra Helligånden, som skulle være en varm fornemmelse. (Se bl.a. Moroni kapitel 10:4[6] i Mormons Bog.)

Joseph Franklin Rutherford

Joseph Franklin Rutherford blev Vagttårnsselskabets anden præsident. Måden hvorpå det foregik er dog omgærdet med en del mystik, og det er almindelig anerkendt at det ikke var hans forgænger – og trossamfundets grundlæger Charles Taze Russells – ønske at Joseph Rutherford skulle efterfølge ham som præsident for Vagttårnsselskabet.

Ser man det religionens grundlægger nedfældede som sin sidste vilje udtrykte han temmelig tydeligt at han udpegede fire mænd som skulle udgøre en bestyrelse der skulle træffe alle afgørelser om lærespørgsmål ved konsensus. Rutherford figurerede ikke engang på denne liste. Under denne liste var en liste af suppleanter som kunne træde til såfremt helbred, dødsfald eller andet hindrede en af de fire førstnævnte personer i at udfylde pladsen som bestyrelsesmedlem. På denne liste over suppleanter forekom J. F. Rutherford helt nede på pladsen som nr. 3 ud af 4 mulige suppleanter. Så det var tydeligt at Rutherford ikke havde samme agtelse hos Russell som han havde selvagtelse.

Men fordi dødsfald jo aldrig er til at forudsige præcist, så kom grundlæggeren Charles Russells dødsfald også uventet, og det betød at den beskrevne bestyrelsesstruktur ganske vist var underskrevet af Russell selv i hans sidste vilje, men det var ikke ratificeret på en stiftende generalforsamling efter den nye struktur. Derfor lykkedes det Rutherford at skynde sig at søge juridisk bistand hvorved han blev klar over at den nye struktur ikke var formelt indstiftet endnu, til trods for at den var nedfældet i Russells testamente. Rutherford skyndte sig derfor at skaffe sig tilstrækkeligt med støtter til et valg der skulle gøre ham til enevældig præsident, hvorefter han indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling hvor han gjorde opmærksom på at den nye struktur endnu ikke var godkendt, og at han i stedet stillede op som kandidat til præsidentembedet. Det var ikke mange af Rutherfords modstandere der havde fået invitationen til den ekstraordinære generalforsamling eller også var den udsendt med en sådan hast at de ikke kunne nå at deltage i mødet. Og da Rutherford allerede inden mødet havde sikret sig et flertal blev det en smal sag for ham at blive den konstituerede præsident frem til næste ordinære generalforsamling. Men allerede i hans tid som konstitueret præsident når Rutherford at ændre på selskabets vedtægter hvorved alle afgørelser suverænt træffes af selskabets præsident, hvilket en ny afstemning blandt Rutherfords støtter igen går glat igennem.

Joseph Rutherford voksede op som baptist på en lille bondegård. Da han blev 16 år gammel, blev han interesseret i jura. Han lånte penge så han kunne studere. Efter at have fuldført sin akademiske uddannelse modtog han yderligere to års oplæring under dommer E. L. Edwards. For at kunne betale sine studier gik Rutherford fra hus til hus og solgte leksika. Da han var 20 blev han officiel protokolfører i retten for fjortende retskreds i Missouri. Den 5. maj 1892 fik han sin tilladelse til at praktisere i Missouri. Senere arbejdede han i fire år som offentlig anklager i Boonville i Missouri, og derefter virkede han nu og da som dommer i særlige sager i Missouris ottende retskreds. Det var derfor han blev kendt som „dommer Rutherford“.

Fordi Rutherford lavede organisatoriske ændringer og ændrede en lang række lærepunkter, opstod der splittelse i sekten. Nogle dannede nye Bibelstudiegrupper hvoraf de mest kendte er Russelliter. Mange af de organisatoriske ændringer og ændringer i deres lære er stadig i brug af Jehovas Vidner i dag. Det var Rutherfords idé at kaldte organisationen for et Teokrati (s.d.) og Rutherford var også ophavsmand til navneændringen fra Bibelstudenterne (s.d.) til Jehovas Vidner (s.d.).

Joseph Smith, Jr.

Joseph Smith, Jr. (født 23. december 1805 i Sharon, Vermont, død 27. juni i Carthage, Illinois 1844) var en religiøs leder, frimurer og grundlægger af mormonismen, hvoraf de største fraktioner er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (s.d.), (ca. 17.000.000 medlemmer), Kristi Samfund (ca. 250.000 medlemmer), Kristi Kirke med Elias’ budskab (ca. 13.000 medlemmer) og Jesu Kristi Kirke (Bickertonitter) (12.000 medlemmer). Alle mormoner anser ham som profet og grundlægger af Guds sande kirke.

Joseph Smith var en væsentlig religiøs inspirator, og har den dag i dag en enorm stor religiøs betydning for alle kirkelige retninger indenfor de mormonske samfund.

Alle kirkesamfund indenfor mormonismen anser deres respektive kirke som værende den sande kirke, som Joseph Smith grundlagde. På grund af Joseph Smiths guddommelige opgave som genopretter af Jesus urkirke, anså Jospeh Smith alle andre kirker som menneskeførte. På grund af ugudelighed og magt internt i kirkerne, var den rene og sande kirke blevet korrumperet, og havde ikke længere forbindelse til Gud og Jesus. Joseph Smith mente at de eksisterende kirker var blevet infiltreret af det onde, og derfor var Djævlens kirke. Joseph Smith blev i mindst et tilfæld dømt for bedrageri i 1826, 4 år før han grundlagde Kristi Kirke. Selvom det var Joseph Smiths efterfølger, Brigham Young, der som leder af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (s.d.), blev kendt for at praktisere polygame ægteskaber, var det allerede under Joseph Smith at denne troslære blev etableret. I dag kan 49 kvinder forbindes til Joseph Smith som ægtefæller. Dog er forståelsen og omfanget af ægteskab i denne sammenhæng noget diffus, idet der ikke var tale om lovformelige ægteskaber i juridisk forstand. Der var snarere tale om ægteskaber som for nogens vedkommende mere var en religiøs relation. Joseph Smith, Jr. fik selv efter sin død i 1844 – flere koner viet til sig i templet.

Grundlaget for mormonsamfundene er, at Joseph Smith genoprettede Jesus kirke på Jorden, efter den havde været tabt. Joseph Smith var udvalgt til at genetablere den sande kirke, og var som følge heraf kaldet som Profet, seer og åbenbarer, med fuldmagten til igen at få åbenbaringer. Han fik åbenbaringer og så Johannes Døber og især Englen Moroni, der viste ham stedet, hvor en tidlig amerikansk befolkning havde gemt deres historie, indgraveret på guldplader. Smith mødte profeter i engleskikkelser, for eksempel Moses og Elias.

De to vigtigste religiøse begivenhed indtraf, da han som ung mand først fik en religiøs oplevelse, hvor han så Gud og Jesus, som i et syn fortalte ham, at han skulle genoprette den sande kirke på Jorden. Den anden var, da han fik til opgave at oversætte nogle nedgravede guldplader. Oversættelsen af guldpladerne blev til Mormons Bog, som af alle de mormonske kirkesamfund anerkendes som hellig skrift. Det er på grund af navnet Mormons Bog, at Joseph Smith som et øgenavn blev kaldt Mormoner.

Joseph Smith oversatte guldpladerne ved det Joseph Smith selv kalder guddommelig kraft, ved hjælp af to seersten (Urim og Tummim) samt en anden seersten, som han gemte i sin hat.

Ikke-mormoners syn på Joseph Smith

Ifølge langt de fleste videnskabsmænd, historikere og kristne ses Joseph Smith ikke som en profet. De mener ikke, at Mormons Bog er oversat til engelsk fra antikke guldplader og mener heller ikke, at Joseph Smith oversatte korrekt, da han oversatte de gamle papyrusruller. (Det gjorde han før nogen kunne oversætte ægyptiske hieroglyffer). De gamle papyrusruller er det mest fyldestgørende bevis på Joseph Smiths bedrageri: de indeholder intet af det, som findes i Joseph Smiths oversættelse (Den Kostelige Perle). Joseph Smiths forklaringer på hieroglyffer fra papyrussen er også fuldstændig forkerte. Alligevel fortsætter Mormonkirken med at bruge oversættelsen, og den mener ikke, at det betyder noget, at ægyptologer siger, at papyrussen er en gammel begravelsestekst.

Jødedom

Jødedommen er en mangfoldig størrelse i forhold til retninger. De tre hovedretninger er den ortodokse, den konservative og den reformerte jødedom.

Indenfor jødedommen er der en mangfoldighed af retninger. De tre største er den ortodokse, den konservative og den reformerte jødedom. Alle voksede frem som respons på jødernes ændrede retsstilling og levevilkår i Europa i løbet af 1800-tallet. For at forstå de tre retningers udvikling er det derfor nødvendigt at se på den situation, som de europæiske jøder befandt sig i i den periode.

De europæiske jøder havde i adskillige århundreder levet næsten adskilt fra omverdenen i ghettoer eller shetls med begrænsede borgerrettigheder. De førte et liv i overensstemmelse med jødisk lov og levevis. Men i 1800-tallet oplevede mange jøder, at traditionel jødisk levevis var uforenelig med de nye tider. De ønskede derfor at reformere traditionel jødedom for at tilpasse det til det omkringliggende samfund. For at blive ‘acceptable tyskere eller franskmænd’ måtte lægge de forældede sæder og skikke bort.

Andre jøder så tidens strømninger som en trussel mod traditionel jødisk levevis og frygtede, at det ville lede til jødedommens endelige ophør. Denne gruppe insisterede på streng overholdelse af jødisk lov og skik som en måde at undgå assimilation, indoptagelse, i det omkringliggende kristne samfund. Det er baggrunden for, at nye retninger inden for jødedommen voksede frem.

Ortodoks jødedom

Ortodoks jødedom repræsenterer den oprindelige jødedom, men består også af mange forskellige retninger. Fælles for dem alle er, at de fastholder Toraens evige uforanderlighed og guddommelige oprindelse. Men tolkningerne af den varierer meget. Der er ikke noget ortodokst organ, som fungerer som generelt talerør for den jødiske ortodoksi, men de fleste grupperinger er enige om jødedommens grundlæggende tanker.

Ortodokse jøder var forfærdede over de nye strømninger indenfor jødedommen i 1800-tallet og deres måde at tilpasse sig til det omkringliggende samfund. De tog til genmæle ved at danne en retning, der holdt fast ved Toraen som en guddommelige autoritet.

I 1800-tallet forsøgte den tyske rabbiner, Samuel Raphael Hirsh, at formulere, hvordan jøder kunne kombinere traditionel tro på Toraen med en moderne livsstil. Hermed blev det tilladt at studere sekulære, ikke-religiøse, fag på højere læreanstalter og integrere sig i det ikke-jødiske samfund. Det måtte dog aldrig ske på bekostning af den jødiske lov. Denne retning kaldes den moderne ortodoksi.

Ultraortodoks jødedom

Ultraortodoks jødedom er som navnet angiver den mest ekstreme form for jødedom. Den kaldes også Haredi, som på hebræisk betyder “den, der frygter Gud”. Denne gruppe holder sig for sig selv og har et anstrengt forhold til andre jødiske retninger såvel som til ikke-religiøse jøder. De er stærkt imod pluralisme inden for jødedommen, de mange forskellige jødiske retninger, som eksisterer.

Ultraortodokse jøder hævder, at de er de sande arvtagere af jødedommen, som de har dyrket uforfalsket og i en direkte linje tilbage til Moses. De lever i streng overensstemmelse med jødisk lov, som den bliver tolket af deres rabbinere. Deres slogan er: Hadash asur min ha-Torah, som betyder “alt, hvad der er nyt, er forbudt af Toraen”. På mange måder er der tale om en tro kopi af jødisk livsform i Europas ghettoer i 1800-tallet. Ultraortodokse jøder isolerer sig fra det samfund, som omgiver dem, ved at have egne domstole, skoler, aviser m.m.

Ofte taler de ultraortodokse jøder yiddish, som er det sprog, de brugte i Europa, et blandingssprog mellem tysk og hebraisk. Mændenes klædedragt er karakteristisk. De går i sort tøj, har en stor sort hat og to lange ørelokker. Deres dragter er forskellige afhængig af, hvor i verden de kommer fra. Eksempelvis går russiske jøder med en stor pelshat, men de fleste andre har store hatte med en bred skygge. Gifte kvinder går ofte med paryk eller tildækker deres hår med et tørklæde. I New York og Jerusalem er der hele ultraortodokse kvarterer.

Reformjødedom

Reformjødedom er den mest udbredte form for liberal jødedom. Den har sine rødder i 1800-tallets Tyskland, men findes nu først og fremmest i USA, hvor den har stor udbredelse. Reformjødedommen adskiller sig mest markant fra andre retninger inden for jødedommen ved at anerkende et barn af en jødisk far og en ikke-jødisk mor som jøde.

Reformjødedom er på den ene side et massivt tilpasningsforsøg til det omkringliggende samfunds (kristne) normer. På den anden side er reform jødedommen også et forsøg på at give et alternativ til jøder, som ikke længere føler, at traditionel jødisk lov og levevis lever op til de intellektuelle og etiske krav, som tiden stiller.

Reformjødedommen – historisk set

Tilbage i reformjødedommens barndom bliver der foretaget omfattende reformer af traditionelle jødiske skikke. Omskæring af drengebørn bliver opfattet som et “barbarisk levn fra fortiden” og udeladt. Spiselovene ser man som en hindring for sand spiritualitet og bliver erklæret for ikke bindende. Samtidig foretages en del reformer af den jødiske gudstjeneste. Nogle retninger inden for reform jødedom går sågar ind for at placere den jødiske sabbat på en søndag. En mere almen reform bliver, at gudstjenesten holdes på folkesproget i stedet for på hebraisk, samt at orgelmusik indføres.

Frem for alt afviser reformjødedommen idéen om, at jøderne er i eksil, og at deres fornemste håb derfor er at vende tilbage til det tabte hjemland, Israel. I stedet bliver jødernes adspredelse blandt folkeslagene (diaspora) tolket teologisk som Guds handling, hvis mål er at udbrede den etiske monoteisme, dvs. troen på, at der kun eksisterer én Gud. Af samme årsag er der blandt reformjødedommen stor modstand mod zionismen og deres kamp for at få Israel tilbage som jødernes hjemland.

De mener ikke, at Toraen, jødernes lov, har guddommelig oprindelse, og de begynder at bruge den historisk-kritiske metode i forskningen af den – den samme metode man bruger på andre historiske kilder. I det hele taget bliver jødedommen betragtet som en spirituel religion, hvis kerne er de etiske love i Det Gamle Testamente. Jødisk lov (halakhah) sætter derfor ikke længere normerne for livet, da disse love og skikke udspringer af en fjern fortid, som ikke længere gør sig gældende.

Konservativ jødedom

Den konservative jødedom opstår i Tyskland i slutningen af 1800-tallet. Det er den største jødiske retning. Den forsøger at etablere en mellemvej mellem en reformjødedom, der for en stor gruppe jøder er for vidtgående i sine reformer og en ortodoks jødedom, som mange ikke følte sig hjemme i. Generelt anerkender denne retning, at den ændrede situation i Europa efter oplysningstiden også medfører visse ændringer i religiøs jødisk livsførelse. Men de ønsker at fastholde centrale dele af den jødiske praksis såsom overholdelsen af sabbatten og spisereglerne.

---

K

Klosterløfte

Se Lydigheds- og Fattigdomsløfte (klik her for at springe direkte til artikel)

Knorr, Nathan Homer

Se Nathan Homer Knorr (klik her for at springe direkte til artikel)

Kognitiv dissonans

Kognitiv dissonans er et psykologisk begreb, der beskriver den indre konflikt eller ubehag, som opstår, når en person har modstridende tanker, holdninger eller overbevisninger. Kognitiv dissonans er det mentale ubehag som opleves af et individ, der indtager (eller presses til at indtage) indbyrdes modstridende holdninger. Det kan også være en dissonans mellem individets ideer/værdier og vedkommendes handlinger; at man i givne situationer ikke handler som ens værdier foreskriver.

Begrebet kognitiv dissonans blev først introduceret som som en teori udviklet af den amerikanske psykolog Leon Festinger (s.d.) i 1957, og det har siden spillet en central rolle i forståelsen af menneskelig adfærd og beslutningstagning. Kognitiv dissonans blev i 1960’erne et grundigt undersøgt område inden for socialpsykologien. Kognitiv dissonans indebærer en »modstridende relation mellem kognitive elementer«. Hvad kognitive elementer er, blev ikke tydeligt defineret i teorien, men man kan sige at kognitiv dissonans opstår når forskellige kognitioner (tanker) er i konflikt med hinanden, som for eksempel når man handler på en måde der ikke stemmer overens med de værdier man ellers har, eller når man tvinges til at vælge mellem to lige gode eller dårlige alternativer. Kognitiv dissonans medfører ofte både psykisk og fysisk ubehag.

Kognitiv dissonans er ikke kun begrænset til konflikter mellem handlinger og viden, men kan også opstå, når en person har modstridende holdninger. Et klassisk eksempel kunne være en person, der både elsker dyr og samtidig spiser kød. Der er en konflikt mellem den sympati, personen føler for dyr, og den beslutning, de træffer om at spise dyr.

Festinger foreslog, at vi som mennesker er motiverede til at reducere denne dissonans, fordi den skaber psykisk ubehag. Denne motivation kan føre til forskellige forsvarsmekanismer, som hjælper os med at mindske eller eliminere konflikten. Der er tre primære måder, hvorpå folk typisk håndterer kognitiv dissonans:

Kognitiv dissonans er et centralt begreb i mange psykologiske teorier og har også praktisk anvendelse i adfærdsændring og markedsføring. For eksempel anvender reklameindustrien ofte kognitiv dissonans i deres kampagner ved at fremkalde følelser af utilfredshed med den nuværende livsstil og derefter præsentere et produkt, som lover at reducere denne dissonans. En reklame for et vægttabspiller kan for eksempel spille på en persons følelse af at være utilfreds med sin vægt og tilbyde produktet som løsningen.

Samlet set er kognitiv dissonans et kraftfuldt redskab til at forstå, hvordan mennesker reagerer på indre konflikter og uoverensstemmelser i deres tanker og handlinger. Det hjælper os med at forstå beslutningstagning, adfærdsændring og hvorfor mennesker ofte er i stand til at rationalisere eller forsvare deres valg, selv når de er i strid med deres egne værdier eller den tilgængelige viden.

Kredsstævne

Kredsstævner er stævner der holdes i en weekend to gange om året for mindre dele af landet. Navnet hidrører fra det faktum at hele landet er opdelt i såkaldte “kredse”. (s.o. “Kredstilsynsmand”) En kreds består ofte af 14-16 menigheder som alle tilses af den tilsynsførende for kredsen – en ”kredstilsynsmand”. (Se mere om dette under Kredstilsynsmand, s.d.). Alle kredse i Jylland hedder noget med ”J” (som i J1, J2, J3, osv.), på Fyn begynder nummereringen med ”F” og på Sjælland (som også omfatter Bornholm, Grønland og Færøerne) begynder nummereringen med ”S”. De fleste kredse er for store til at en hel kreds kan være til stævne i Jehovas Vidners stævnehal, så de opdeles ofte på 2 eller 3 stævner. (F.eks. dækkede Kreds J4 alle menigheder i hele Østjylland som derfor omfattede ca. 1500 medlemmer, men der er kun plads til lidt over 800 deltagere i stævnehallen i Silkeborg, så man fordelte som oftest deltagere fra én kreds på to kredsstævner afholdt i weekender med en uges mellemrum.).
Indtil 1972 kaldtes disse stævner for “Zonestævner” (og endnu tidligere for “Regionsstævner”).
(Se evt. også “Områdestævne”)

Kredstilsynsmand

Et land er opdelt i områder (se mere under Områdetilsynsmand, s.d.), som igen er opdelt i kredse, og hver kreds består af et antal menigheder i en bestemt del af landet. En kreds bestod ofte af 12-15 menigheder. Navnet på kredse i Jylland begyndte altid med ”J” (J1, J2, J3 … osv.). På Fyn begynder de med ”F” og på Sjælland (inkl. Bornholm, Grønland og Færøerne) med ”S”. Hver af disse kredse har en slags tilsynsførende, som kaldes en kredstilsynsmand. En kredstilsynsmand besøger (eller ”tilser”) hver menighed to gange om året og er desuden den ansvarshavende for afvikling af kredsstævnerne (s.d.) hvor kredsens menigheder mødes to gange om året i Jehovas Vidners stævnehal i Silkeborg. (Se mere om dette under Kredsstævne, s.d.).

Indtil 1972 kaldte man en Kredstilsynsmand for en Zonetilsynsmand (eller Zonetjener)
(Se evt. også “Områdetilsynsmand”)

Kristen Eksistentialisme

Kristen eksistensfilosofi, der også populært kaldes kristen eksistentialisme, er en filosofisk skole som kan spores tilbage til eksistensfilosoffen og teologen Søren Kierkegaard (s.d.) (1813-1855). Den hviler på tre antagelser taget fra Kierkegaards unikke forståelse af kristendom. Den første var, at universet i bund og grund var et paradoks og at det største paradoks af alle var den ophøjede forening af Gud og menneske i personificeringen af Kristus. Den anden var at have et personligt forhold til Gud fortrænger alle moralsæt, sociale strukturer og fælles normer. Den tredje var at det at følge sociale regler dybest inde var et personligt æstetisk valgt gjort af individer.

Derfor mente Kierkegaard (s.d.) at hver person individuelt må træffe de valg som ligger til grund for hans eller hendes eksistens. Ingen pålagte strukturer — selv bibelske bud — kan ændre individers ansvar for at søge at behage Gud på hvilken personlig og paradoksal måde Gud kan behages. Hvert individ lider af ubeslutsomhedens kvaler indtil han eller hun tager “troens spring” og forpligter sig til et bestemt valg. Hver person har ansvaret for sin egen frie vilje og med det faktum, at et valg, selv et forkert valg, skal træffes for at man virkelig kan leve.

Efter Kierkegaard (s.d.) udviklede hans individualisme sig senere ind i den velkendte eksistentielle filosofi hvor bl.a. Nietzsche, Sartre (s.d.) og Camus var store tænkere, som bibeholdte ideen om personligt valg og ansvar, men kasserede den personlige forbindelse til Gud.

Kierkegaard (s.d.) mente også at ethvert menneske eksisterer på et af tre “eksistensens stadier”: det æstetiske, det etiske og det religiøse. De fleste mennesker han lagde mærke til levede et æstetisk liv hvor intet betød noget ud over udseende, fornøjelser og lykke. Det er i overensstemmelse med dette plan at folk følger sociale regler. Kierkegaard (s.d.) betragtede også overtrædelsen af sociale regler af personlige grunde (f.eks. for at søge berømmelse, et ry for oprørskhed) som værende et personligt æstetisk valg. En meget mindre gruppe er de mennesker som lever på det etiske stadie, som gør deres bedste for at gøre det rigtige og se bort fra samfundets flade høfligheder og ideer. Det tredje og højeste stadie er det religiøse stadie. For at være på det religiøse stadie siger Kierkegaard at man skal overgive sin helhed til Gud.

Kronologi (Bibelsk), iflg. Jehovas Vidner

Nøgleårstal der har betydning for Jehovas Vidner. Årstallene er ikke nødvendigvis historisk korrekte og der er flere af de anførte årstal som anfægtes af historikere, teologer og andre kirkesamfund. Dette er udelukkende en liste over årstal der iflg. Jehovas Vidner har vigtig historisk og/eller profetisk betydning. Disse årstal er bl.a. funderet i en rigidt tekstnær og fundamentalistisk bibeltolkning, som antager at selv de åbenlyst mytologiske beretninger er historiske begivenheder. Andre årstal som omhandler historiske begivenheder der har fundet sted er kronologisk ukorrekte, som f.eks. året 607 f.v.t. som iflg. Jehovas Vidner markerer begyndelsen på 70 år i babylonisk fangenskab, selvom dette beviseligt er åbenlyst usandt. Sektens uafladelige insisteren på dette fejlagtige årstal udspringer af sektens krampagtige forsøg på at fastholde en tidsregning der skal gøre årstallet 1914 til et særligt profetisk år, selvom der ikke er hverken bibelsk, historisk eller sagligt grundlag for denne antagelse.

Herunder ses de årstal som iflg. Jehovas Vidner kan udledes af Bibelen og som sekten hævder stemmer med historiske begivenheder:

Årstal	Begivenhed
4026 f.v.t.	Adam bliver skabt
2370 f.v.t.	Vandfloden indtræffer
1513 f.v.t.	Israelitterne flygter ud af Egypten
607 f.v.t.	70 år i babylonisk fangenskab begynder
537 f.v.t.	De overlevende vender tilbage fra babylonisk fangenskab
2 f.v.t.	Jesus bliver født
29 e.v.t.	Jesus påbegynder sin forkyndelse
33 e.v.t.	Jesus henrettes
66 e.v.t.	Første besættelse af Jerusalem
70 e.v.t.	Jerusalem ødelægges

Kronologi (post-bibelsk, ikke profetisk), iflg. Jehovas Vidner

Herunder ses en oversigt over årstal efter “bibelsk tid”, der har haft betydning for Jehovas Vidner. Det er vigtigt at være opmærksom på at dette ikke er en oversigt over årstal der har indgået i profetier og forventninger, men årstal der markerer begivenheder i sektens historie som virkelig har fundet sted, og som har haft direkte eller indirekte indflydelse på udviklingen af trossamfundet Jehovas Vidner og dettes administrative organ Vagttårnsselskabet. Der er tale om årstal der har haft betydning for sektens historie men det er ikke en oversigt over årstal der kun har fiktiv betydning for alle andre end Jehovas Vidner eller som i det mindste har en helt anden betydning for majoritetssamfundet. Eksempler på sådanne årstal kunne være årene 1919-1925 hvor der holdtes syv stævner hvor syv resolutioner blev vedtaget, hvilket kædes sammen med vers fra åbenbaringen om syv stød i en trompet i det syn Johannes angiveligt modtager i fangenskab. Sådanne årstal er uvæsentlige for sektens udvikling og har kun betydning for stærkt troende Jehovas Vidner. Årstallet 1914 har også en stor teologisk betydning for Jehovas Vidner, men det er også nævnt i tabellen, men det er ikke grundet den profetiske betydning som årstallet tillægges i sektens lære, men fordi det også var året hvor forventningerne om tusindårsrigets begyndelse blev voldsomt skuffede, og medførte uro i sekten. Årstallet 1975 nævnes også – ikke fordi det iflg. Jehovas Vidner er 6000 år siden menneskets skabelse, men fordi det også var et år hvor store forventninger ikke fik sin indfrielse.

År	Begivenhed
1844	22. oktober: Willam Millers profetier om “Kristi andet komme” som havde været en stor kilde til inspiration for Charles Taze Russell, slår fejl og Milleritterne oplever et stort skisma hvor mange skuffede forlader Milleritterne og slutter sig til Syvendedags Adventisterne. Det gjorde bl.a. Jonas Wendell som skulle blive en af Russells tidligste samarbedspartnere sammen med den anden syvendedagsadventist Goerge Stetson.
1852	16. februar: Charles Taze Russell bliver født i Allegheny, Pennsylvania. Hans forældre er det Skotsk-Irske immigrantpar Joseph Lytel Russell og Ann Eliza Birney.
1854	Familien Russell flytter fra Allegheny til Pittsburgh og tilslutter sig den Presbyterianske kirke.
1861	Charles Taze Russells mor, Ann Eliza Birney, dør da Charles er 9 år gammel.
1864	Da han fylder 12 bliver Charles Russell medejer og kompagnon i sin faders manufakturhandel. Charles indgår egenhændigt samarbejdsaftaler med forretningspartnere og underskriver flere handelsaftaler med samarbejdende virksomheder.
1865	Som 13-årig forlader Charles Russell sine forældres kirke og tilslutter sig i stedet en protestantisk kirke kaldet The Congregational Church. Af interessante detaljer kan nævnes at et kardinalpunkt for denne kirkelige fraktion var at den havde en stærk modvilje mod katolikkerne og havde som målsætning at fjerne alt hvad der kunne formodes at have sin rod i katolske tilføjelser til den oprindelige kristendom. Dette er ikke uinteressant da en af de sekter der opstår i kølvandet på Bibelstudenterne, Jehovas Vidner, også nærer en udpræget foragt for lige netop den katolske kirke, som de mener bærer et særligt ansvar for frafaldet fra den sande tro. På det tidspunkt er Russell også blevet berygtet for at skrive bibelvers på byens stakitter samt advarsler til ikke-troende hvor han advarer dem om at “Helvedes flammer venter de troløse”.
1868	Da Russell er 16 år har han adskillige diskussioner med en barndomsven om de mange indbyrdes uoverensstemmelser mellem de forskellige kirkelige fraktioner, hvilket fører til at han begynder at tvivle på eksistensen af en Gud.
1868	Joseph Lytel Russell overdrager sin andel i virksomheden der nu består af en succesfuld kæde af manufakturforretninger til sin søn Charles. (Charles Russell er 16 år gammel)
1870	Charles Russell overværer en prædiken af adventistpræsten Jonas Wendell og genfinder sin tro på Gud, selvom han ikke er enig i alle de fremsatte synspunkter.
1870	Efter at have hørt en prædiken af Jonas Wendell genfinder Russell troen på Gud og etablerer sammen med sin far Joseph Lytel en bibelstudiegruppe i Allegheny, Pennsylvania. Gruppen påvirkes i væsentlig grad af budskaberne fra to Milleritter ved navn George Storrs og George Stetson, som regelmæssigt kommer i gruppen. Sammen med dem grundlægges gruppens overbevsining om at der ikke findes et helvede og at læren om en treenig Gud er falsk.
1876	Charles Russell modtager et eksemplar af Nelson Barbours magasin Herald of the Morning med posten og bliver så begejstret at han sender et telegram hvori han inviterer Nelson Barbour or en anden adventist ved navn John Henry Paton til et møde. Senere samme år betaler Russell udgifter forbundet med at få Nelson Barbour til Philadelphia for at holde et foredrag. Russell fortsætter selv med at overvære adskillige foredrag af Nelson Barbour.
1876	Charles Russel udnævnes som Pastor for bibestudiegruppen i Allegheny, Pennsylvania.
1877	Charles Taze Russell og Nelson Barbour udgiver i fællesskab publikationen Three Worlds and the Harvest of The World. Russell som ellers tidligere havde afvist af begive sig af med flere profetiske spekulationer efter den store fejltagelse om året 1874 hvor han havde bekendt sig til Barbours forudsigelse af Kristi “andet komme”, er nu alligevel medudgiver af en publikation der bl.a. skal vise at Kristus alligevel var kommet i 1874 – bare usynligt og at dette indvarslede en fire år lang “høsttid” hvori alle kristne der er døde vil få en opstandelse, kulminerende i 1878 hvor man angiveligt kan forvente oprettelsen af Guds rige og en opstandelse af de retfærdige fra gammel tid.
1879	Efter endnu en skuffelse i 1878, begynder Russell og Barbour at skændes i spalterne i Herald of the Morning og da de ikke når til enighed ender det med et brud mellem de to hvor Russell trækker sin økonomiske opbakning bladet, og starter i stedet sit eget magasin med titlen Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence.
1879	1. juli: Første udgave af Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence udgives.
1881	Selskabet Zion’s Watch Tower Tract Society grundlægges med William Henry Conley som selskabets første præsident. Charles Taze Russell indtræder som selskabets sekretær Dette selskab skal udgive og distribuere litteratur, herunder det månedlige magasin Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence foruden traktater og Bibler. Selskabet betaler et lokalt trykkeri for fremstillingen af alle selskabets publikationer. Trykkeriets navn var Tower Publishing Company og var ejet alene af ingen ringere end Charles Taze Russell.
1881	Charles Russells første bog der opnår udbredelse til en bredere kreds udgives. Bogens titel er Food for Thinking Christians.
1884	Zion’s Watch Tower Tract Society registreres som et aktieselskab og Charles Taze Russell bliver selskabets nye præsident (efter William H. Conley).
1886	Første bind i serien Millennial Dawn (på dansk: Millenniets Daggry) udgives med titlen Plan of the Ages (på dansk: Guds Verdensplan). (Heptalogien kom senere til at hedde Studies in the Scriptures (på dansk: Studier i Skriften) fordi for mange troede at det var en eventyrroman når de så titlen Millennial Dawn)
1889	Den første bygning der blev forgængeren for nutidens “betelhjem”, blev opført i Allegheny, Pennsylvania. Huset skal fungere som hovedkontor for Zion’s Watch Tower Tract Society og bliver navngivet Bible House.
1891	Charles Taze Russell tager på turné i hele Europa, Efter hans hjemkomst afholdes det første stævne i Allegheny, Pennsylvania.
1893	Det første større stævne for hele landet holdes i Chicago, hvor der er et fremmøde på 360 deltagere. 70 bliver døbt ved dette stævne.
1894	Den danske oversættelse af andet bind i Studier i Skriften udkommer med titlen Tiden er for Haanden. Heri bekendtgøres det som “en afgjort sag at denne Verdens Rigers Endeligt og Grundlæggelsen af Guds Kongedømme vil være fuldt kommet ved Enden af 1914 e. Kr.” (Tiden er for Haanden, s. 111)
1896	Zion’s Watch Tower Tract Society skifter navn til Watch Tower Bible and Tract Society.
1900	23. april: Det første afdelingskontor udenfor Amerika åbnes i London, England.
1901	Maria Russell lader sig separere fra Charles Taze Russell, som bliver en stadig mere utålelig mand at leve med grundet hans ukærlige behandling af sin hustru og hans konstante utroskab. Retten finder Maria Russells anklager veldokumenterede og bevilliger hende foreløbig separation og hustrubidrag. Hun indflytter i en af Russells mange ejendomme
1902	Det første afdelingskontor i Tyskland åbnes i byen Elberfeld.
1904	Charles Taze Russell færdiggør sjette bind af Milleniets Daggry (Senere kommer serien til at hedde Studier i Skriften). Bogen kommer til at hedde “The New Creation” (På dansk: “Den Nye Skabning”)
1904	Det første afdelingskontor i Australien åbnes i Melbourne.
1906	5½ år efter sin foreløbige separation fra sin mand tilkender retten Maria Russel fuld skilsmisse da der foreligger beviser på “mishandling” og “ondskab” som det fremgår af retsprotokollen. Desuden søger Maria Russell en forøgelse af sit hustrubidrag, hvilket retten også tilkender hende uden at tøve. Russel forsøger at gengælde dette ved at påberåbe sig ejerskabet på boligen, hvorfor han i et formelt brev beder Mrs. Russell om omgående at fraflytte boligen og fjerne samtlige af hendes ejendele derfra. Igen underkender retten Russells ret til denne hævnmotiverede udsætning af sin eks-hustru, og tilkender hende retten til at bo i denne relativt beskedne bolig som blev erhvervet mens de var gift.
1909	The Watch Tower Bible and Tract Society flytter hovedkvarteret til Brooklyn, New York. Dette er dog ikke uden problemer, da det ikke er lovligt at drive det samme selskab videre i New York, da det er oprettet under Pennsylvania love. Derfor etablerer selskabets advokat Joseph Rutherford et nyt selskab i New York kaldet People’s Pulpit Association, som skal varetage Vagttårnsselskabets interesser i New York. Selvom den virksomhed der nu lovformeligt udgiver bøger og blade er People’s Pulpit Association insisterer Russell på at det på alle publikationer anføres at de er udgivet af The Watch Tower Bible and Tract Society. Mange år senere omdøber man People’s Pulpit Association til Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc. (Modsat Pennsylvania-selskabet staves “Watchtower” i ét ord mens det i Pennsylvania-selskabet staves “Watch Tower”). Denne store omstrukturering udmunder i det første af mange skismaer i sektens historie, hvor en forgrening af Bibelstudenterne etableredes som kaldte sig De Frie Bibelstudenter.
1909	I forbindelse med flytningen af Vagttårnsselskabets aktiviteter til Brooklyn, New York overfører Charles Taze Rusell alt hvad han ejer til Vagttårnsselskabet. Dette fremstilles i Vagttårnsselskabets egen historie som et udtryk for Russells altruisme, men sandheden var at retten igen gennemskuede at dette var et krumspring der havde til hensigt at modsætte sig fortsat betaling af det forhøjede hustrubidrag, med det argument at Russell var personligt konkurs. Retten gennemskuede også dette forsøg på at unddrage sig sine forpligtelser overfor sin hustru, og opretholder Russells forpligtelser overfor sin tidligere hustru.
1911	Adskillige aviser refererer at Charles Taze Russell nu forsøger at få kendt sin tidligere hustru sindssyg og forlanger hende tvangsindlagt på et sindssyge-asyl. Retten finder dog intet bevis herfor, da Russells argument for hustruens sindslidelse alene er baseret på at han mener at ingen kunne have givet hende en kærligere behandling en han har givet hende, ligesom han mener hun ikke kan se hvor godt hun i virkeligheden har haft det sammen med ham, hvilket han iflg. rettens protokol bl.a. understreger ved at sige: “Jeg kan som ingenting finde tusind kvinder der omgående vil tage Mrs. Russells plads, og som vil opvarte mig som fortjent. Der er tusindvis af kvinder der – såfremt jeg ønskede mig nye, søde kartoftler – straks ville anrette dem, eller som hvis jeg bad om græskartærte, ville lave mig en sådan på stedet.” Retten fandt allerede i 1909 Russells forståelse af hustruens rolle og ægtemandens krav antikverede og gav derfor Maria Russell fuldt medhold i alle punkter.
1912	Charles Taze Russell trager på foredrags turné til Honolulu, Hawaii, og Hong Kong.
1914	Premiere på Photo-Drama of Creation (på dansk: Skabelsens Fotodrama)
1914	Charles Taze Russell tager ordet ved morgenmaden og erklærer at “Hedningernes Tider er forbi”.
1916	Verdens første egentlige blodbank etableres med det formål at have en reserve til engelske soldater.
1916	31. oktober: Charles Taze Russell dør under en togrejse. Russells assistent følger Russells sidste vilje, som er at klæde Russell i en hvid toga og iført denne hvide kjortel ankommer den afdøde præsident til New York, hvor dem der var mødt frem for at modtage Russells afsjælede legeme fandt ham iført denne aparte hvide klædning. Assistenten havde benyttet gardiner og duge fra togets spisevogn til at fremstille klædningen i overensstemmelse med Russell’s sidste vilje.
1917	6. januar: Joseph Franklin Rutherford efterfølger Charles Taze Russell som præsident for The Watch Tower Bible and Tract Society.
1917	23. februar-3.marts: Februarrevolutionen i Rusland hvor zar Nikolaj 2. måtte abdicere til fordel for den provisoriske borgerlige (demokratiske) regering. 25. oktober: Den Bolsjevikiske revolution (eller Oktoberrevolutionen) anført af Vladimir Lenin og Leon Trotsky, som medfører afsættelsen af den provisoriske borgerlige (demokratiske) regering og Lenin bliver leder for den nyudråbte Russiske Sovjetrepublik. 2. november: Balfour Deklarationen underskrives hvoraf det fremgår at den britiske regering ser “med velvilje” på etableringen af “et nationalt hjem for det jødiske folk” i Palæstina.
1917	Til nogen opstandelse offentliggør Joseph Franklin Rutherford under morgenmaden at selskabet har udgivet bogen The Finished Mystery (på dansk: Den Fuldbyrdede Hemmelighed). Bogen bliver den syvende og sidste i rækken af bøger i serien Millenial Dawn (på dansk: Milleniets Daggry), som senere kom til at hedde Studies in the Scriptures (på dansk: Studier i Skriften). Dette udmunder i det næste af en række skismaer i sekten, denne gang forlader en af selskabets ledende skikkelser, Paul S. L. Johnson Vagttårnsselskabet og sammen med ham en stor skare af følgere.
1918	12. december: Etableringen af Folkeforbundet møder opbakning fra sammenslutningen af kristne kirker i USA. 24. marts: Joseph Franklin Rutherford holder foredraget Millions Now Living May Never Die (på dansk: Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø). Rutherford og den ledende stab fra Vagttårnsselskabet bliver fængslet og indsat i statsfængslet i Atlanta.
1919	25. januar: Folkeforbundet etableres.
1919	Joseph Franklin Rutherford og de øvrige ledere fra Vagttårnsselskabet løslades fra fængslet. Første udgave af The Golden Age (på dansk: Den Gyldne Tidsalder) udkommer. Bladet er en forløber for det senere blad der kommer til at hedde Vågn Op! Jehovas Vidner begynder at udbrede deres budskab gennem agiteren for private ved at lade kolportører gå fra dør til dør med deres budskab. Menigheder pålægges nu at registrere sig som serviceorganisationer under hovedorganisationen. Hermed etablerer Vagttårnsselskabet også den såkaldt “teokratiske” styreform, hvor Vagttårnsselskabet udpeger en direktør for hver menighed. Ifølge Vagttårnsselskabet indledes opstandelsen af dem der tilhører “den salvede skare” i dette år hvormed de begynder at indtage deres pladser i himlen.
1920	Zion’s Watch Tower (på dansk: Zions Vagt-taarn skifter navn til The Watch Tower (på dansk: Vagt-taarnet). Alle Bibelstudenter der arbejder som kolportører skal nu indlevere ugentlige rapporter over deres forkyndelse. Watch Tower Bible and Tract Society udgiver bogen Millions Now Living Will Never Die! (på dansk: Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø!) skrevet af Joseph Franklin Rutherford. Hovedkontoret i Brooklyn, New York flytter til en større bygning og navngives “Brooklyn Bethel”.
1920	I bogen Millioner af nulevende mennesker skal aldrig dø! forkynder man nu 1925 som året hvor verden som vi kender den vil forsvinde. Bogen fortæller bl.a.: “Derfor har vi Lov til at vente at Aar 1925 vil blive Vidne til, at Abraham, Isak, Jakob og Fortidens trofaste Profeter vender tilbage … som fuldkomne Mennesker for at være de synlige Repræsentanter for den nye Tingenes Orden”, og “Som vi allerede har omtalt, skal det store Jubelaar begynde i 1925. Paa den Tid skal den jordiske Side af Riget vinde Anerkendelse.”
1922	Det første store stævne holdes i Ceder Point, Ohio. Joseph Franklin Rutherford holder foredraget “Forkynd Kongen og Hans Rige”, som også bliver titlen på en kampagne der udråbes af Rutherford på stævnet.
1924	24. februar: Vagttårnsselskabet sender den første udsendelse fra deres nyåbnede radiostation WBBR.
1925	Det år hvor verden iflg. Joseph Franklin Rutherford kunne forvente at se “fortidens retfærdige” genopstå som fyrster der skulle lede og dirigere “høstarbejdet” i den sidste tid. Denne forventning skuffedes dog som så mange andre.
1926	Der holdes Jul på betel i Brooklyn for sidste gang nogensinde. Britisk Røde Kors etablerer den første mobile blodtransfusions-service.
1927	Adolf Hitler’s Mein Kampf udkommer.
1927	Vagttårnsselskabet udgiver i Den Gyldne Tidsalder en anti-semitisk artikel der åbent afslører Rutherfords had til Jøder, hvilket er en stor omvending fra den forrige præsidents synspunkt, da Russell var zionist og af den opfattelse at det jødiske folk stadig havde en særlig plads i Guds hensigt. I artiklen af Rutherford hedder det derimod: “Lad os én gang for alle slå fast, at disse profit-søgende, samvittighedsløse, egoistiske … jøder, som kontrollerer størstedelen af ​​verdens finanser og verdens forretninger, aldrig vil være herskere på denne nye jord. Gud ville ikke risikere at lade sådanne selviske mænd forvalte en så vigtig position.” (Den Gyldne Tidsalder, 27. februar 1927, s. 343)
1929	Selvom “fortidens retfærdige” ikke blev genoprejst i 1925 forventede Bibelstudenterne stadig deres snarlige komme, og forsynet havde nu forklaret Rutherford at de ikke længere skulle oprejses i Jerusalem men i Californien – nærmere bestemt San Diego, hvorfor man opførte et stort palæ som man kaldte Beth Sarim (som betyder: “Fyrsternes hus”) i den mondæne del af San Diego.
1930	Da de ventede “Fyrster” ikke har indfundet sig og man nu har deres bolig klar i San Diego, påtog Rutherford sig det byrdefulde opsynshverv som bosiddende husbestyrer, indtil disse fyrster ville vælge at træde frem. Denne post bestred Rutherford til sin død i 1942.
1931	Joseph Franklin Rutherford forårsager det hidtil største skisma i sektens historie, hvor næsten en tredjedel af sektens medlemmer nægter at følge ham i grundlæggelsen af en ny bevægelse kaldet Jehovas Vidner. Da Rutherford dog er præsident for Watch Tower Bible and Tract Society, samt dette selskabs subsidier, bliver dette selskab også det administrative organ for den nye sekt kaldet Jehovas Vidner. De resterende Bibelstudenter fortsætter under samme navn som hidtil, altså “Bibelstudenterne”.
1932	Demokratisk valgte ældste afskaffes for første gang.
1933	Adolf Hitler bliver Tysklands rigskansler. Tysklands første koncentrationslejr opføres i Dachau. Flere tyske stater forbyder Bibelstudenterne og Jehovas Vidner. På stævnet i Berlin vedtager man (omend modvilligt) Rutherfords resolution “Declaration of Facts” (på dansk: “Erklæring af kendsgerninger”).
1933-1945	Mange Jehovas Vidner fængsles og sendes i koncentrationslejre.
1934	9. januar: Anna Seifert fængsles og indsættes som den første (dokumenterede) i koncentrationslejr for kvinder i Moringen i Tyskland.
1935	Maj/Juni: Joseph Franklin Rutherford holder foredrag på et stævne i Washington hvor han for første gang identificerer dem han betegner som “den store skare” (et udtryk fra Johannes Åbenbaring 7:9). På samme stævne fortæller Rutherford tilhørerne at det ikke længere er sømmeligt for “sande kristne” at hilse flaget. I Honolulu, Hawaii opføres den første mødesal for Jehovas Vidner som bliver kaldt for en “Rigssal” (“Kingdom Hall”).
1936	Juni: Getapo opretter en specialgruppe der udelukkende har til formål at observere Jehovas Vidner og rapportere om deres aktiviteter. August-September: Masse arrestationer af Jehovas Vidner i Tyskland indledes. 4-7 september: I Luzern (Schweiz) holdes et stævne hvor man vedtager en resolution der fordømmer forfølgelsen af Jehovas Vidner i Tyskland.
1937	Efteråret: Anden bølge af massearrestationer af Jehovas Vidner finder sted. Jehovas Vidner anklages for første gang ved en amerikansk domstol fordi skolebørn vægrer sig ved flaghilsen og troskabsed.(Minersville School District v. Gobitis). 20. december: Tyskland introducerer en særlov der fritager Jehovas Vidner for yderligere straf såfremt de vil underskrive et dokument hvor de afsværger deres tilhørsforhold til Jehovas Vidner og Vagttårnsselskabet. Bladet The Golden Age (på dansk: Den Gyldne Tidsalder) skifter navn til Consolation (på dansk: Ny Verden).
1938	Alle koncentrationslejre indfører lilla trekanter som kendemærke for indsatte der tilhører Bibelstudenter eller Jehovas Vidner.
1939	People’s Pulpit Association ændrer navn til Watchtower Bible and Tract Society, Inc.
1939	Anden Verdenskrig bryder ud.
1940	USAs højesteret dømmer til fordel for staten og gør flaghilsen og troskabsed overfor Amerika obligatorisk for alle skolebørn i USA. (Denne afgørelse er utvivlsomf farvet af det stærkt patriotiske klima der er opstået i kølvandet på udbruddet af Anden Verdenskrig, red.)
1942	8. januar: Joseph Franklin Rutherford dør. Nathan Homer Knorr vælges som den tredje præsident for Watch Tower Bible and Tract Society.
1943	The Watchtower Bible School of Gilead (på dansk: Vagttårnets Bibelskole Gilead) etableres og første klasse starter. En lang række sager anlægges af Jehovas Vidner i kølvandet på afgørelsen fra 1940 om at falghilsen og troskabsed er obligatorisk for alle skolebørn. Vagttårnsselskabets advokat Hayden Covington sikrer Vagttårnsselskabet en historisk sejr hvor 20 ud af 24 afgørelser faldt ud til fordel for Jehovas Vidner. (Disse retssager er stadig en del af pensum for jura-studerende på amerikanske universiteter, da de udgør en historisk milepæl i forfatningslov vedr. trosfrihed),
1944	6. marts I Nazityskland udfærdiger rigslægen Dr. Robert Ritter en plan for gennemgribende undersøgelse af den racemæssige og arvemæssige baggrund for alle Jehovas Vidner.
1945	Den tidligere praksis med embedsperioder hvor aktionærer i Vagttårnsselskabet valgte medlemmer af bestyrelsen afskaffes og bestyrelsen sidder nu udelukkende så længe som præsidenten tillader det. Nathan Homer Knorr indfører en ny praksis hvor alle der inviteres til at arbejde i bestyrelsen straks ved deres indsættelse underskriver deres afskedsbegæring, så det er ubesværet for Knorr at afsætte dem når han finder det passende.
1945	Vagttårnsselskabet offentliggør den nye doktrin om at Jehovas Vidner ikke må modtage Blodtransfusion.
1946	Bladet Consolation (på dansk: Ny Verden) skifter igen navn og kommer til at hedde Awake! (på dansk skifter bladet dog først navn til Vågn Op! i 1947),.
1946	Vagttårnsselskabet udgiver bogen Gud må være sanddru.
1947	Bladet Ny Verden kommer nu på til at hedde Vaagn op! på dansk.
1950	2. august: Ved et internationalt stævne i New York udgiver Watchtower Bible and Tract Society deres første oversættelse af Det Nye Testamente, som de navngiver New World Tanslation of the Christian Greek Scriptures (der går til 1976 før denne udgave oversættes til Dansk).
1951	1. oktober offentliggør Vagttårnsselskabet i bladet Vagttårnet for første gang opfordringen til medlemmerne om at ophøre med fejring af fødselsdag.
1952	Udstødelse som sanktionsmiddel bliver indført.
1955	Verden inddeles i zoner og zonetilsynsmænd for hver af disse zoner udpeges af Vagttårnsselskabet.
1956	Watchtower Bible and Tract Society, Inc. (tidl. People’s Pulpit Association) ændrer navn til Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.
1957	I Danmark ændrer man, i overensstemmelse med ny retskrivning, titlen på bladet Vaagn op! til Vågn op!
1959	9. marts: Vagttårnsselskabet opretter The Kingdom Ministry School (på dansk;: Rigets Tjeneste Skole), som i første omgang har til formål at uddanne de rejsende tilsynsmænd. Skolen ligger i South Lansing, New York.
1961	Vagttårnsselskabet udgiver den første udgave af en komplet bibeloversættelse af både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente som de kalder New World Translation of The Holy Scriptures (der skal gå til 1984 før dene oversættelse udgives på dansk).
1963	Vagttårnsselskabet sin første farm i Wallkill, New York. Stedet kommer til at hedde Watchtower Farms og bliver i daglig tale kendt blandt Jehovas Vidner som “Farmen”. I første omgang er hensigten at etablere Watchtower Farms som et landbrug der skal bidrage til en målsætning om i videst muligt omfang at gøre hele afdelingskontoret inkl. betelfamilien i Brooklyn selvforsynende med kød, grønsager, korn- og mejeriprodukter.
1963	Vagttårnsselskabet starter oversættelsen af New World Translation of the Christian Greek Scriptures til yderligere seks sprog.
1965	Jehovas Vidners første stævnehal åbnes i New York.
1968	Den første beboelsesbygning på Watchtower Farms i Wallkill står færdig og er klar til at tage imod de første 200 nye beboere på farmen.
1970	Vagtårnsselskabet påbegynder en stor udvidelse af Watchtower Farms
1971	1. oktober: Det Styrende Råd udvides til at omfatte 16 medlemmer, og rollen som ordstyrer på rådets møder er nu ikke længere konsekvent præsidentens, men går på skift.
1971	1. oktober: Raymond Franz som er rejsende tilsynsmand i flere lande i Sydamerika, inviteres til at vende tilbage til USA for at indtræde som medlem i Det Styrende Råd. Efter kort rådslagning med sin hustru accepterer han opgaven. (Raymond Franz’ inviation til at deltage i det styrende råd skal næsten 9 år senere vise sig at have været den måske mest skæbnesvangre beslutning Vagttårnsselskabets ledelse nogensinde har truffet.)
1971	20. oktober: Raymond Victor Franz vender tilbage til New York og indtræder i Jehovas Vidners Styrende Råd, hvorved rådets samlede antal kommer til at udgøre 17 medlemmer, hvilket er det største antal medlemmer der nogensinde har siddet i Det Styrende Råd. Raymond Franz og hans hustru Cynthia bliver dermed samtidig medlemmer af Betelfamilien på Vagttårnsselskabets hovedkontor i Brooklyn, New York.
1972	Menighedernes styreform bliver formet med Det Styrende Råd som forbillede og disse får nu også ældsteråd, og rollen som ordstyrer for ældsterådet går nu på skift, modsat tidligere hvor en menighed kun havde ét overhoved i form af Menighedstjeneren som dog blev hjulpet af Vice-menighedstjeneren og Bibelstudietjeneren. (Det er kredstilsynsmanden der står for indstilling af mænd til posten som ældste, og afdelingskontorets tjenesteafdeling der bekræfter udnævnelsen.) Ordningen med roterende ordstyrer ændres dog allerede få år senere til en ordning hvor man opretter stillingen som Præsiderende Tilsynsmand (s.o. 1983).
1973	Jehovas Vidner får nu instruks om at det ikke længere er et samvittighedsspørgsmål om man vil ryge tobak. Man giver dem der er rygere 6 måneder til at aflægge vanen, hvorefter rygning betragtes som udstødelsesgrund, fuldstændig på linje med hor, utroskab, tyveri, mord, osv.
1975	Det Styrende Råd bliver reorganiseret og seks udvalg etableres. Disse udvalg er: Tjenesteudvalget, Redaktionsudvalget, Udgiverudvalget, Undervisningsudvalget, Personaleudvalget og Ordstyrerens udvalg. Sidstnævnte udvalg (Ordstyrerens udvalg) var en slags administrativt udvalg der koordinerede samarbejdet mellem de øvrige udvalg, og var derfor ikke et udvalg med eget særskilt ressortområde. De vigtigste af de nye udvalg var helt indiskutabelt Tjenesteudvalget og Redaktionsudvalget.
1975	Selskabets forståelse af hvornår mennesket har eksisteret i 6000 år indtræffer omkring oktober dette år. Forventningerne om at året skulle indvarsle Tusindårsrigets begyndelse (og dermed Harmagedon), blev ikke indfriet og skuffelsen førte til stort frafald fra sekten de efterfølgende år frem til 1980.
1976-1978	For første gang siden det store skisma i 1909 oplevede Vagttårnsselskabet en stor medlemstilbagegang, og det var første gang i sektens historie man oplevede at medlemstallet dalede tre år i træk.
1976	15. juli: I Watchtower kan man læse artiklen A Solid Basis for Confidence hvoraf det kort sagt fremgår at dem der har sat sin lid til de mange løfter om 1975 kun har sig selv at takke for at de troede blindt på disse løfter, og at de nu i stedet bør korrigere deres indstilling, så de ikke har forventninger baseret på deres egne urealistiske gåb og drømme, men i stedet bringer deres tænkning i harmoni med Jehovas tænkemåde.
1976	15. oktober: I den danske udgave af Vagttårnet udgives artiklen Et solidt grundlag for tillid, som er en oversættelse af artiklen fra Watchtower fra 15. juli med titlen A Solid Basis for Confidence. Denne artikel pålægger i korte træk medlemmerne det fulde ansvar for at de troede på de mange løfter givet i såvel litteratur og i stævneforedrag om at 1975 ville indvarsle begyndelsen på “Kristi tusindårige fredsrige”.
1979	Det Styrende Råd beslutter at det alligevel er på sin plads at udfærdige en undskyldning til de millioner af medlemmer der – med rette – havde sat sin lid til årstallet 1975 på baggrund af de mange artikler og foredrag om emnet der lod medlemmerne forstå at tusindårsrigets begyndelse i dette år ikke bare var muligt men højst sandsynligt. Til at formulere denne undskyldning der skal bringes i Vagttårnet udpeger man daværende medlem af Det Styrende Råd, Raymond V. Franz.
1980	17. februar: På et møde i Det Styrende Råd kommer man til den erkendelse at generationen der oplevede 1914 efterhånden bestod af mennesker tilhørende en meget høj aldersgruppe, og man havde derfor brug for at genoverveje dette årstal. Tre medlemmer af Det Styrende Råd (Albert Schroeder, Karl Klein og Grant Suiter) fremlægger et forslag om et nyt årstal, nemlig 1957 fordi det var første år mennesket (Sovjetunionen), succesfuldt med opsendelsen af den første satellit havde indvarslet “rumalderen” hvilket passede med “De himmelske fænomener”, som også omtales i Mattæus kap. 24 om tegnene på endens tid. Forslaget om at ændre datoen for “denne generation” til mennesker der havde oplevet rumalderens begyndelse i 1957 blev dog meget hurtigt forkastet.
1980	22. maj: Raymond V. Franz indgiver (under tvang) sin afskedsbegæring til Det Styrende Råd og opsiger samtidig sin stilling og sin bolig på Betel i Brooklyn.
1980	15. juni 1980: artiklen Vælg den bedste livsform på side 8-12 indeholder i §§ 5-6 en meget afdæmpet undskyldning for at man ikke havde gjort mere for at mane til besindelse i årene op til 1975. Dette er det tætteste Vagttårnsselskabet nogensinde er kommet på et dementi eller en beklagelse af de voldsomme menneskelige tragedier der fulgte i kølvandet på dette massehysteri. I vore dage regnes hele denne ti år lange opbygning af forhåbninger for 1975 som en ubetydelig fodnote i sektens historie. Et interessant kuriosum er, at manden der var blevet bedt om at udfærdige denne artikel – nemlig Raymond Franz – var blevet tvunget til at tage sin afsked fra Det Styrende Råd og fra Betel i Brooklyn tre uger før artiklens udgivelse på Dansk (og en lang række af andre sprog).
1980	Foruden Raymond Franz der bliver bedt om at tage sin afsked fra Det Styrende Råd og fra Betel, gennemføres nu en altomfattende inkvisition der siden har fået navnet “den store udrensning”, som var en middelalderlig kætterproces, hvor man med en seddel med 8 spørgsmål skulle afklare om alle kunne tilslutte sig nøgledoktriner i sekten, herunder at tallet 144.000 er bogstaveligt, at Det Styrende Råd er Jesu Kristi eneste organ på jorden til udbredelsen af den gode nyhed om Guds Rige, at Jehova har en jordisk organisation og at denne organisation er Vagttårnsselskabet, at Vagttårnsselskabets præsident fungerer som Jesu stedfortræder på jorden (faktisk ligesom paven), og andre meget dogmatiske doktriner. Spørgsmålene blev fremlagt med en instruks om ikke at kvalificere sine svar, men udelukkende besvare spørgsmålene med “ja” eller “nej”. Hele denne kætterproces medførte at der i løbet af 2 måneder blev udstødt eller opsagt mere end 1000 medlemmer af betelfamilien på hovedkontoret i Brooklyn.
1980	Organtransplantation bliver noget det enkelte Jehovas Vidne må tage stilling til med sin samvittighed (indtil da havde Vagttårnsselskabet betragtet organtransplantation som udstødelsesgrund på linje med Blodtransfusion, fordi man hævdede at organtransplantation var det samme som kannibalisme.)
1981	31. december: Raymond V. Franz bliver efter en skueproces der er orkestreret af Det Styrende Råd med kredstilsynsmanden Wesley Benner som “fjernstyret” puppet master, udstødt af Jehovas Vidners menighed i Gadsen, Alabama. Hans synd var at have spist et måltid mad med sin chef, Peter Gregerson, som et års tid tidligere havde trukket sig tilbage som et af Jehovas Vidner (hvilket på daværende tidspunkt ikke havde nogen konsekvens for andre Jehovas Vidners mulighed for fortsat at omgås personer der havde trukket sig),
1983	Bogen Crisis of Conscience af Raymond V Franz udgives og bliver omgående en veritabel bombe under Vagttårnsselskabet. Et massefrafald fra sekten hvis lige ikke er set siden (måske med undtagelse af det frafald som sekten er begyndt at opleve siden 2016 og frem).
1983	Selvom det kun er 10 år siden man etablerede ordningen med ældsteråd og en ordstyrer for ældsterådet som sidder for ét år af gangen, afskaffer Vagttårnsselskabet den relativt nyligt indførte ordning, og sikrer sig i stedet en større topstyret kontrol med ældsterådene i samtlige menigheder, ved i stedet at indføre en ny post som såkaldt præsiderende tilsynsmand. Modsat det øvrige ældsteråd som udpeges af Kredstilsynsmanden, godkendes og udpeges den præsiderende tilsynsmand af afdelingskontorets tjenesteudvalg, så man kender de mænd der står i spidsen for hver enkelt menighed. Modsat den tidligere post som ordstyrer for ældsterådet, går posten som præsiderende tilsynsmand ikke på omgang, men er en varig post der bestrides af den samme ældste indtil han selv træder tilbage eller afdelingskontoret udskifter ham.
1986	De Forenede Nationer (FN) udråber 1986 til Internationalt Fredsår hvilket giver grobund for store spekulationer blandt Jehovas Vidner over hele jorden, fordi dette “måske” er tidspunktet hvor man siger “fred og ingen fare”, hvorefter “pludselig undergang skal komme over dem.” Kun ca. 10 år efter massehysteriet omkring året 1975, begynder et lignende massehysteri igen at tage form.
1987	Ministerial Training School oprettes. På dansk kommer den nye uddannelse til at hedde Skolen for udnævnte tjenere. Den første klasse afholdes i Coraopolis, Pennsylvania.
1988	Vagttårnet begynder at udkomme på kassettebånd. Disse kan dog ikke købes i løssalg men er
1989	Kommunismens fald i Østeuropa. For første gang i 50 år holdes der stævne i Østeuropa. I polen holder Jehovas Vidner tre landsstævner dette år.
1990	De sidste Østeuropæiske lande ophæver tidligere gældende restriktioner for Jehovas Vidner.
1990	De sidste Afrikanske lande ophæver tidligere gældende restriktioner for Jehovas Vidner.
1992	Frederick W. Franz dør, 99 år gammel, og Milton G. Henschel udnævnes til Vagttårnsselskabets 5. præsident.
1992	For første gang udpeger man såkaldte “hjælpere” blandt mænd der bekender sig til “Den Store Skare”, som skal assistere mændene i de 6 udvalg under Det Styrende Råd.
1993	Historiebogen Jehovah’s Witnesses: Proclaimers of God’s Kingdom udgives. Bogen udkommer samtidigt på dansk med titlen Jehovas Vidner: Forkyndere af Guds rige.
1994	Bulgarien nægter at anerkende Jehovas Vidner som trossamfund, fordi regeringen ikke kan anerkende et trossamfund der både nægter at deltage i militærtjeneste og erstatningstjeneste, men nok så væsentligt er det, at Bulgariens regering ikke vil anerkende Jehovas Vidner fordi sekten har et rabiat standpunkt vedr. Blodtransfusion som betyder at en person der modtager en blodtransfusion vil blive udstødt.
1995	Bortset fra de tidligere revisioner hvor man har gjort alderen på dem der har “oplevet” 1914 gradvist lavere, til man til sidst valgte at sige at man blot skulle være født i 1914, udkommer Vagttårnsselskabet nu med deres første virkelige revision af læren om “generationen”, idet man gør op med forestillingen om at generationen fra 1914 nødvendigvis kommer til at overleve Harmagedon.
1997	Vagttårnsselskabets officielle hjemmeside går on-line. Den er dog endnu ikke kendt som den nu verdenskendte side jw.org, men bliver etableret med web-adressen watchtower.org. Andre domæner som Vagttårnsselskabet erhverver ved samme lejlighed, men som blot henviser til watchtower.org er watchtower.com, jehovahs-witnesses.com, jehovahs-witnesses.org. Den eneste undtagelse er wtbts.org, som bruges internt i organisationen, og primært tjener som mail-domæne for alle medarbejdere i sekten der har en officiel rolle der kræver at de kan kontaktes pr. mail. Man havde dog ikke investeret i særlig mange mail-adresser hos udbyderen så selv på det danske sub-domæne dk.wtbts.org var det kun ca. 20 personer på afdelingskontoret der havde sin egen mailadresse (som f.eks. xy@dk.wtbts.org). (s.o. 2014)
1997	Jehovas Vidner opnår godkendelse i Bulgarien ved at underskrive en falsk aftale der erklærer at alle Jehovas Vidner nu frit kan søge lægebehandling og ikke vil blive udstødt for at modtage en blodtransfusion. Sandheden er imidlertid at man har valgt den chokerende løsning at placere det at modtage en blodtransfusion på listen over handlinger der betragtes som en automatisk afskærelse fra trossamfundet. Hidtil har det kun været når medlemmer tilslutter sig et politisk parti eller et andet trossamfund at man har betragtet dette som et udtryk for at medlemmet har “afskrevet sig selv ved sin handling”. Hvis ikke man kender sagen i Bulgarien kunne det virke meget underligt og fuldstændig tilfældigt at blodtransfusion nu befinder sig på denne særlige oversigt. Men den grusomme sandhed er, at Jehovas Vidner stadig forbeholder sig retten til at udstøde alle der modtager en blodtransfusion, De ønskede blot at narre Bulgariens regering til at anerkende dem som trossamfund ved at fjerne “blodtransfusion” fra listen over handlinger der kan medføre udstødelse. Alle der har minimalt kendskab til Jehovas Vidner ved, at det at afskære sig selv har nøjagtig samme konsekvens som det at blive udstødt. Den sociale sanktion er den samme, og isolationen er stadig total.
1998	Vagttårnsselskabet udsender en pressemeddelelse til Reuters hvor de bekendtgør at de har nået til enighed med Bulgariens regering og at denne nu har indrømmet Jehovas Vidner muligheden for at aftjene en alternativ tjeneste til militærtjeneste, mens Jehovas Vidner til gengæld har givet løfte om at ethvert medlem konsekvensfrit kan tage beslutning om lægebehandling med baggrund i sin egen samvittighed. Dette er helt og aldeles usandt da Jehovas Vidner allerede på dette tidspunkt havde valgt en kurs hvor medlemmer kunne acceptere erstatningstjeneste i stedet for at være totalnægtere, men værst af alt er det at man har ført Bulgariens regering bag lyset ved at flytte “blodtransfusion” fra listen over udstødelsesgrunde til listen over handlinger der betragtes som automatisk afskrivning fra trossamfundet, udelukkende for at kunne underskrive en overenskomst med Bulgariens regering der førte til at trossamfundet opnåede anerkendelse i hele verden.
1999	Der snakkes i sektkredse om at det tredje årtusind siden Jesu fødsel er indledt, men dette bliver ikke anledning til spekulationer fra officielt hold om årstallets betydning i sektens observation af tegn og kronologi.
2000	I den opdaterede udgave af ældstemanualen Vær opmærksomme på jer selv og hele den betroede hjord har man nu på verdensplan i ubemærkethed flyttet “blodtransfusion” væk fra listen over forseelser der kræver at et Dømmende udvalg nedsættes og i stedet sat det sammen med “Indmeldelse i politisk parti” og “Tilslutning til andet trossamfund” som en handling der vil blive betragtet som et udtryk for at det pågældende medlem har “afskrevet sig selv ved sin handling”. Mange syntes det virkede underligt tilfældigt at lige netop “blodtransfusion” som det eneste var blevet flyttet til sidstnævnte liste og f.eks. ikke alkoholisme, utugt, frafald, oprør, osv. – fordi de ikke kendte til den uhyggelige baggrund, som var en plan om at føre Bulgariens regering bag lyset så Jehovas Vidner kunne blive anerkendt som trossamfund i landet, med de fordele det indebærer. (s.o. 1994, 1997 og 1998).
2000	Vagttårnsselskabet omstrukturerer ledelsen af Vagttårnsselskabet og de 500 aktionærer med stemmeret på bestyrelsen fratages nu deres stemmeret. Den siddende præsident for Vagttårnsselskabet – Milton Henschel – som hidtil har været identisk med ordstyreren for Det Styrende Råd, træder tilbage og erstattes nu med en person der blot skal varetage driften af det sekulære selskab der i praksis er et holdingselskab der primært driver finansieringsselskab, ejendomsselskab og en medie- og trykkerivirksomhed. Man etablerer sideløbende Christian Congregation og Jehovah’s Witnesses, som er det overordnede teologiske organ hvorfra Det Styrende Råd leder og fordeler det menighedsorganisatoriske arbejde. Selskabets arbejdsområde er primært USA. Rådet går tilbage til ordningen med roterende ordstyrerskab, og ordstyreren for rådet vælges for et år af gangen. 7. oktober: Den nye præsident for Vagttårnsselskabet bliver den relativt ukendte Don Alden Adams, som har været på hovedkontoret siden 1944 hvor hans væsentligste opgave var som sekretær for tidligere præsident Nathan Homer Knorr.. Alle medlemmer af Det Styrende Råd udtræder af deres roller som medlemmer af bestyrelsen for det sekulære selskab. Rådet bibeholder dog en “opsyns-rolle” som de beskriver det i et interview med Christianity Today. Don Alden Adams’ bror Joel Adams udpeges samtidig til Vicepræsident for Christian Congregation of Jehovah’s Witnesses (CCJW)
2000	Man opretter Religious Order of Jehovah’s Witnesses, New York som skal tage sig af administration af alle heltidstjenere i verden. Dette omfatter specialpionerer, kredstilsynsmænd, landstjenere, betelmedarbejdere, m.fl.
2000	Man opretter Kingdom Support Services, Inc., New York som er et selskab der alene har til formål at være Vagttårnsselskabets ejendomsselskab og flådeoperatør.
2000	7. maj: Vladimir Putin indsættes som præsident for Rusland
2001	11. september: Word Trade Centers bygninger “Twin Towers” destrueres totalt da Al-Qaeda angriber USA ved at hijacke 4 passagerfly der foruden de to tårne i World Trade Center havde Pentagon og The White House som mål. Det sidste mål – The White House – rammes aldrig grundet den heroiske beslutning fra flyets piloter om at lade flyet styrte ned inden det når sit tiltænkte mål.
2002	Bogen Benefit from The Theocratic Ministry School Education udgives. På dansk får bogen titlen Få gavn af den teokratiske Skole.
2002	Vagttårnsselskabet taber for første gang en retssag i USA der omhandler deres uindskrænkede ret til at omdele religiøs litteratur og forkynde fra dør til dør. I sagen Watchtower Bible and Tract Society of New York, inc. v. Village of Stratton, lykkes det ikke for Vagtårnsselskabet at få ret i deres påstand om at Stratton kommunes forbud mod systematisk opsøgelse af byens indbyggere er i strid med den ytringsfrihed som USAs forfatning indrømmer alle borgere. Dommen går Jehovas Vidner imod på stort set alle punkter og fastslår at kommunen har ret til at beskytte borgerne mod dørsalg, svindelforsøg og almindelig forstyrrelse ved at kræve at alle der ønsker at omdele tryksager eller agitere på privatadresser, først skal indhente tilladelse dertil i hvert enkelt tilfælde hos den kommunale ledelse. Dette betyder i praksis at indbyggerne i Stratton ikke længere får besøg af repræsentanter fra trossamfundet på deres private bopæl.
2003	Milton G. Henschel dør.
2003	Vagttårnet begynder at udkomme på amerikansk tegnsprog på Video og kort efter på DVD.
2004	De sidste trykkerifaciliteter i Brooklyn på 117, Adams Street lukkes ned, og al trykkerivirksomhed er nu overført til Watchtower Farms i Wallkill hvor en ny trykkerifløj er opført for at imødekomme det øgede krav om kapacitet.
2004	Vagttårnet begynder at udkomme på CD.
2005	Der holdes en officiel indvielsesceremoni til fejring af det nye trykkeri i Wallkill hvor trykkeriet traditionen tro dedikeres til Jehova.
2006	Bladet Vågn Op! som hidtil udkom 24 gange om året (hver 8. og 22. dag i måneden) vil nu kun udkomme én gang om måneden, hvorved antallet af årlige magasiner halveres.
2008	Man omlægger struktureringen af bladet Vagttårnet. Fremover vil bladet udkomme i én udgave til offentligheden og en såkaldt studieudgave der udelukkende er tiltænkt brug ved menighedernes ugentlige Vagttårnsstudium. Begge blade udkommer én gang om måneden med den offentlige udgave den 1. dag i hver måned og studieudgaven den 15. dag i hver måned.
2009	Vagttårnsselskabet opkøber en stor grund i landsbyen Warwick, ca. to timers kørsel fra Brooklyn, beliggende i Upstate New York, med henblik på udflytning af hovedkontoret fra Brooklyn.
2009	Menighedsbogstudiet der siden sektens begyndelse har været afholdt i små studiegrupper i private hjem ophører, og man holder i stedet et kortere bogstudium sammen med de to andre møder teokratisk Skole og Tjenestemødet. De tre møder holdes samme aften indenfor et tidsrum på ialt 2 timer, og hele mødet skifter navn til midtugemødet.
2009	Titlen som Præsiderende Tilsynsmand ændres til Koordinator for Ældsterådet.
2010	Bibelskolen for Kristne Ægtepar annonceres og der åbnes for ansøgninger.
2010	Skolen for udnævnte tjenere (Ministerial Training School) får nyt navn og kommer i stedet til at hedde Bibelskolen for Ugifte Brødre (Bible School for Single Brothers).
2011	Den første klasse på Bibelskolen for Kristne Ægtepar afvikles.
2011	Vagttårnet begynder at udkomme i forenklet udgave på engelsk, som er mere let læselig for ordblinde og mennesker der ikke har engelsk som sit modersmål.
2011	“Cart Witnessing” afprøves. De første der stifter bekendtskab med de nye litteraturvogne er indbyggerne i New York hvor man iværksætter en forsøgsordning hvor udvalgte forkyndere bliver bedt om at afprøve det nye koncept. I første opgang opstilles vognene i og omkring undergrundsstationerne i New York og på enkelte centrale pladser.
2012	På midtugemødet ændres strukturen for Menighedsbogstudiet og tjenestemødet.
2012	En lang række afdelingskontorer sammenlægges. Den største sammenlægning er uden sammenligning oprettelsen af et nyt afdelingskontor i Australien som nu også skal være afdelingskontor for store dele af Asien.
2012	Den første udgave af jw.org lanceres sideløbende med at watchtower.org fortsætte som den primære hjemmeside. (s.o. 2013)
2013	1. marts: På hjemmesiden watchtower.org bekendtgøres det at hjemmesiden har fået et facelift og at man i den forbindelse samler tre eksisterende sider i én og samme hjemmeside under domænet jw.org. Hjemmesiden jw.org går officielt online og samtidig oplyses det at adressen watchtower.org fremover vil omdirigere brugere til jw.org, frem til 1. maj 2014 hvor watchtower.org vil blive definitivt lukket.
2013	Arbejdet med opførelse af et nyt hovedkontor i Warwick påbegyndes.
2013	Den offentlige udgave af Vagttårnet og bladet Vågn Op! får nyt moderniseret design.
2013	Det digitale katalog over litteratur Watchtower Online Library omfatter nu 100 sprog.
2013	Ny Verden-Oversættelsen udkommer i en ny revideret udgave. For første gang har man skiftet fokus fra den gældende praksis om at lave en så tekstnær oversættelse af de originale manuskripter, og har i stedet valgt en ny tilgang der har til hensigt at lave en letlæselig bibel i nutidssprog med mindre fokus på præcis oversættelse af hebraiske og græske ord, uden dog at gå på kompromis med den mening sekten tillægger teksten.
2014	1. maj: Domænet watchtower.org lukkes endeligt og jw.org er nu den eneste URL der henfører til sektens officielle hjemmeside.
2014	Sekten får et globalt logo, som erstatter det stiliserede tårn med skydeskår, der hidtil uofficielt og i flere varianter har symboliseret sekten verden over. Nu bliver logoet officielt og skal opsættes på samtlige bygninger ejet af Vagttårnsselskabet. Adressen på vagttårnsselskabets hjemmeside JW.org (URL) danner grundlag for det nye globale logo for sekten som er opbygget på blå baggrund med farvekoden #4a6da7 (RGB[74,109,167] og CMYK[56,35,0,35]. Teksten er ren hvid med farvekoden #ffffff (RGB[255,255,255] og CMYK[0,0,0,0]). Skrifttypen i logoet er udviklet af Adobe i 2012 og markedsføres under navnet Source Sans Pro. Vagttårnsselskabet har valgt ikke at benytte en standard Pantone-farve men lægger sig (med mindre end 16 farvetoners afvigelse) tæt op af den standardiserede pantone farve med koden 7683 C, og forskellen på logoets baggrundsfarve og den standardiserede Pantone-farve 7683 C, er så lille at den ikke kan ses med det blotte øje uden direkte sammenholdelse af de to farver side om side. Sekten har ikke kunnet opnå godkendelse af logoet som varemærke da udseendet er for generisk, benytter sig af kendte Adobe fonte og en så forenklet kvadratisk figur som baggrund, at det er afgjort at logoet er i public domain og må bruges af alle uden tilladelse fra Vagttårnsselskabet.
2014	Den rent webbaserede videotjeneste JW Broadcasting etableres. Den indgår som en del af indholdet på hjemmesiden jw.org.
2014	Rollen som Områdetilsynsmand afskaffes.
2014	Vagttårnselskabets præsident Don Alden Adams træder tilbage i en alder af 91 år. Som ny præsident for Vagttårnsselskabet udpeges Robert Ciranko. Det er første gang Vattårnsselskabets præsident ikke bekender sig til “den salvede rest” men i stedet til “den store skare”.
2016	Jehovas Vidner afholder deres regionale stævne med titlen “Vis loyalitet mod Jehova”. Stævnet indvarsler en ny og endnu strammere kurs overfor udstødte og ikke-troende familiemedlemmer. Tidligere var det op til den enkelte at beslutte i hvor stort omfang man ønsker at pleje omgang med familie der ikke er medlem af Jehovas Vidner, og som aldrig har været det. Det samme gjaldt familiemedlemmer der er blevet døbt som Jehovas Vidner men som siden er blevet inaktive. Disse familiemedlemmer, som man tidligere frit kunne omgås, er nu ikke længere noget sektledelsen blander sig udenom. Det betragtes som en oprørsk og troløs opførsel såfremt man ufortrødent fortsætter med at omgås familie der ikke har ladet sig døbe eller uvirksomme familiemedlemmer. Retorikken om udstødte skærpes også markant og det er første gang man fra officiel side udtaler til en hel forsamling at sektens ledelse betragter frafaldne som “sindslidende”, “mentalt syge” og “dæmonbesatte”.
2016	I Wallkill (Watchtower Farms) tager man en ny trykkerifløj i brug.
2017	20- april: Ruslands højesteret erklærer at Jehovas Vidner er en “ekstremistisk gruppe” og man forbyder sekten og inddrager sektens ejendomme i landet. Amnesty International optager Jehovas Vidner på deres liste over forfulgte minoriteter i Rusland og indgiver officiel protest til Ruslands regering og kræver at sanktionerne med trossamfundet ophæves.
2018	Sydkoreas Højesteret erklærer dele af Lov om militærtjeneste for forfatningsstridig.
2018	Vagttårnsselskabet tilbyder nu online-bibelstudier.
2019	19. – 21. juli: Jehovas Vidner holder internationalt stævne i Danmark for første gang siden 2003. Stævnet afholdes på Brøndby stadion og har temaet “Kærligheden svigter aldrig”. Stævnet er en gentagelse af de opsigtsvækkende hadprædikener fra 2016, og man indskærper igen at familie der er sivet ud af trossamfundet (kaldet “uvirksomme”) og familie (herunder voksne børn) der ikke har taget standpunkt og ladet sig døbe, er upassende selskab for “sande kristne”. Det er også første gang i Danmark, at en international gruppe af demonstranter fra hele verden protesterer mod Jehovas Vidner, i særdeleshed sektens ringeagt for den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og det er første gang man på dansk jord fremviser gruppens globale hashtag #allreligionsmust, og danske Jehovas Vidner stifter for første gang bekendtskab med den store internationale protestgruppe der rejser rundt til stævner i hele verden for at foretage fredelige demonstrationer foran de steder hvor sekten afholder deres største stævner. Det står nu helt klart at den organiserede modstand mod Vagttårnsselskabet er nået til Danmark.
2024	1. august: I studieudgaven af Vagttårnet for denne måned bekendtgøres det at visse sproglige forandringer vil blive gennemført i trossamfundet. Vigtigst er det at man nu går væk fra ordet “udelukke” (tidl. “udstøde”) om den berygtede sociale sanktion der består i eksklusion og isolation af et medlem der gør sig skyldig i en handling der af trossamfundet betragtes som en synd for efterfølgende ikke at blive vurderet af et Dømmende udvalg til at have været tilstrækkelig brødebetynget. Ordet “udelukke” erstattes med ordet “fjerne”. Et medlem der tidligere blev “udstødt” bliver nu – i hht. sektens seneste glossarium – “fjernet”. Et andet udtryk der ændres er “Dømmende udvalg” (som er betegnelsen for den komité af ældste der er udpeget til at gennemføre den hemmelige skueproces der er obligatorisk når det kommer til ældsterådets kendskab, at et medlem har “begået en synd”). Denne komité vil fremover blot blive kaldt for “et udvalg af ældste”.

---

L

Landsretten

Landsretterne er to domstole, der blev oprettet i 1919 til afløsning af de hidtidige landsoverretter. En dommer i en landsret kaldes landsdommer, og Landsretten ledes af en præsident. Landsretterne fungerer som appelinstanser for byretterne. Vestre Landsret (s.d.) har sæde i Viborg, mens Østre Landsret (s.d.) har sæde i København.

Leon Festinger, Dr.

Dr. Leon Festinger, der blev født den 8. maj 1919 i New York og døde 11. februar 1989 i samme by, var en banebrydende og kontroversiel amerikansk psykosociolog.

Karriere

Efter 2. verdenskrig blev Leon Festinger ansat på Massachusetts Institute of Technology (MIT), hvor han sammen med sin mentor Kurt Lewin (en anden banebrydende forsker i social-psykologi, fra University of Iowa), for sammen at grundlægge Research Center for Group Dynamics. I 1948, efter sin mentors død, blev forskningscentret overført til University of Michigan. Festinger arbejdede herefter en årrække startende i 1951 ved University of Minnesota fra 1951 til 1955, hvor han blev ansat som professor på Stanford University, som også er stedet hvor han udvikler sin banebrydende teori om kognitiv dissonans (s.d.). Han underviste ved Stanford University fra 1955 til 1968, derefter på New School for Social Research fra 1968 til sin død.

Arbejder

Dr. Leon Festinger er især kendt som grundlæggeren af ​​teorien om kognitiv dissonans (som han udgiver i bogform som A Theory of Cognitive Dissonance i 1957), hvormed han forsøger at forklare, hvordan mennesket styrer de spændinger, der genereres af uforenelige elementer/kognitioner.

Kognitiv dissonans er en fornemmelse, der ser ud til at stamme fra en konflikt mellem en persons idéer, tro og værdier vedrørende et bestemt emne når samme persons adfærd er i modstrid med dennes indre værdier og normer. Kognitiv dissonans opstår som følge af uforenelighed af tanker, der skaber “en tilstand af betydeligt ubehag” hos mennesker.

Ifølge Festinger tvinger denne spænding personen til at skabe enten nye idéer eller nye færdigheder for at lindre disse spændinger. De er ofte komplementære til en persons tros- eller overbevisningssystem. Denne teori har at gøre med beslutningstagning (Beslutningsteori).

Hver gang vi beslutter at gøre noget, der er i konflikt med vores overbevisning, implementerer vi forskellige strategier, der lindrer den nævnte spænding, som Dr. Leon Festinger døbte “Kognitiv Dissonans“, ligesom den harmoni man ønsker at opnå er “Kognitiv Konsonnans“.

(Udtrykket “dissonans” kender vi også fra musikkens verden når toner har en ubehagelig samklang. Her bruger man både udtrykket “dissonans” eller et “disharmonisk” lydbillede. Når toner eller stemmer klinger godt sammen kalder vi det i stedet et “harmonisk” lydbillede – så hvis det gør det nemmere for nogen at huske begreberne “kognitiv dissonans“ og “kognitiv konsonans“ kan man erstatte disse udtryk med “indre disharmoni“ og “indre harmoni“).

Dr. Leon Festinger er også forfatter til The Theory of Social Comparison Processes. I denne artikel præsenterer Festinger en række hypoteser, der skulle komme til at lede forskningen på dette område i årtier.

Der er gået 60 år siden Dr. Festingers eksperimenter, og emnet fortsætter med at rejse spørgsmål og debatter. (Læs mere om to af Dr. Leon Festingers vigtigste eksperimenter i artiklen “Hvordan kan man tro på noget så tåbeligt?” del 6 og 7, her på JVinfo•NU) For eksempel foreslår nogle det som en begrundelse for forsvarsmekanismer, der manifesterer sig i forskellige psykologiske forhold.

Personligt

Dr. Festinger beskrev sig selv med enkle og jordnære termer som en “fritænker” og “ateist”. Efter B. F. Skinner, Jean Plaget, Siegmund Freud og Albert Bandura er Leon Festinger den femte mest citerede psykolog fra det 20. århundrede. Dr. Leon Festinger beskrev det selv som “et tilfælde” at han kom til at beskæftige sig med det social-psykologiske område, da det slet ikke havde hans interesse før han lærte sin mentor Kurt Lewins arbejder at kende.

Dr. Leon Festinger er meget anerkendt for sit grundige feltarbejde og sine stærke ambitioner om at efterprøve sine teorier i praksis. Det mest kendte eksempel på dette var da han sammen med to assistenter infiltrerede en UFO-dommedagskult ved gennem måneder at foregive oprigtig interesse og deltagelse i kulten, hvilket affødte et af de mest interessante feltarbejder i kult-research, og hele forløbet beskrives grundigt i bogen When Prophecy Fails fra 1956. Dette stykke feltarbejde er bl.a. beskrevet her på JVinfo•NU i artikel-føljetonen “Hvordan kan man tro på noget så tåbeligt?” i føljetonens del 6 og 7.

Se også Kognitiv dissonans (klik her for at springe direkte til artikel)

Livet og Tjenesten som Kristne (“Midtugemødet”)

Ved det årlige møde for Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania den 3. oktober 2015 bekendtgjorde Anthony Morris fra Det Styrende Råd (s.d.) at Den teokratiske Skole (s.d.), Tjenestemødet og Menighedsbogstudiet (s.d.) ville blive erstattet af et nyt møde med navnet Livet og Tjenesten som Kristne. Anthony Morris oplyste endvidere at det tidligere interne månedsblad Tjenesten for Riget ville blive erstattet af en ny firfarvet, ottesiders månedlig publikation der hedder Livet og Tjenesten som Kristne – arbejdshæfte, og som indeholder det ugentlige mødeprogram og billedmateriale som vil hjælpe os til at få mere ud af vores personlige bibellæsning.

 Det nye møde er opdelt i tre dele:

1. Perler fra Guds ord. Det første punkt i denne del er et timinutters foredrag baseret på ugens bibellæsning (som er en sektion fra Bibelen som alle forventes at have gennemlæst forud for mødet) og billedmateriale fra arbejdshæftet. Det andet punkt, “Søg efter åndelige perler”, er en otteminutters spørgsmål og svar-drøftelse af ugens bibellæsning efterfulgt af en fireminutters oplæsning fra Bibelen.
2. Bliv dygtigere til at forkynde. I denne del vil der som regel være tre såkaldte “elever” (der er medlemmer af menigheden) der demonstrerer hvordan man kan undervise ved første samtale, på et Genbesøg og på et Bibelstudium.
3. Vores liv som kristne. Denne skal lære medlemmerne hvordan de “kan bruge Bibelens principper i hverdagen”. Et vigtigt punkt i denne del er Menighedsbibelstudiet, der er en spørgsmål og svar-drøftelse.

“Love Bombing”

Love Bombing er et begreb der benyttes blandt psykologer og kultforskere om den taktik (blandt mange rekrutterings-taktikker) der består i at overøse – ja nærmest drukne – en nyinteresseret i (hvad der forekommer at være) en enestående begejstring og nærmest overvældende kærlighed, de første gange dette potentielle nye medlem ankommer til trossamfundets ceremonier, stævner, gudstjenester, messer, møder, seancer eller hvad tilbedelsen nu kaldes i den aktuelle kult.

Denne tilsyneladende begejstring og overvældende kærlighed man overøses med når man er et nyt ansigt i menigheden, er et af de gennemgående karakteristika som man genkender i langt de fleste kulter, og det er da også grunden til at fænomenet har fået sit eget særskilte beskrivelse – “love bombing” – hvilket måske bedst kan oversættes med “kærligheds-bombardement”. Man kunne alternativt kalde det for “kærligheds-drukning”.

Love Bombing sat i system

Man skal ikke tage fejl. Der er selvfølgelig enkelte der af natur er meget udadvendte og som måske også stadig selv er meget nye og så begejstrede at de helt af egen drift føler en spontan indre glæde når de ser at andre også har fundet frem til dette lille mikrosamfund af mennesker som angiveligt skulle have fundet den eneste ægte sandhed om alt mellem himmel og jord, fordi Jesus selv havde udvalgt dem som de eneste “sande kristne”. Men de udgør et fåtal, så for Jehovas Vidners vedkommende har man også regelmæssige tilskyndelser på møderne, hvor man minder alle om vigtigheden af at huske, at være særligt opmærksom på nye ansigter som dukker op i Rigssalen.

Men den slags har det med at dø ud fordi man som regel hurtigt samles i de sædvanlige vennegrupper der står og snakker sammen inden mødet går i gang, så ældsterådet har også udpeget 2-3 af menighedens mænd til at fungere som såkaldte “greeters” (“hilsere”) der skal holde sig klar i forhallen eller cirkulere “naturligt” omkring indgangspartiet, så de lynhurtigt spotter nye ansigter der skal udsættes for “love bombing” (kvinder er åbenbart ikke så dygtige til at hilse på nye mennesker).^[1] Det er typisk en opgave som man beder unge menighedstjenere om at tage sig af, men andre mænd i menigheden kan også komme på tale, såfremt de ellers har et godt omdømme, fremstår præsentable, og – selvfølgelig – har et smilende, udadvendt og vindende væsen.

Lydigheds- og Fattigdomsløfte

Det er næppe et ukendt fænomen at Vagttårnsselskabet gennem årene har gjort mange krumspring for at undgå at betale skat i de lande hvor de opererer. Et af eksemplerne på dette er det såkaldte Lydigheds- og Fattigdomsløfte, som også sommetider kaldes for et “Munkeløfte” eller et “Klosterløfte”, da det er et dokument der understreger at personen der bærer det, tilhører Jehovas Vidners Verdensomspændende Orden af Særlige Heltidstjenere (s.d.). Denne “orden” er etableret så medlemmerne kan undgå at betale skat af den godtgørelse de modtager for deres arbejde på afdelingskontorer rundt omkring i verden, hvor sekten er anerkendt som trossamfund, med de skattemæssige privilegier det indebærer. Det betyder også at medlemmerne af denne “klosterorden” (Betelemedarbejdere, Specialpionerere, Kredstilsynsmænd og disses hustruer, Infirmpionerer, Missionærer, m.fl.), ikke behøver få nær så stor en godtgørelse udbetalt, som hvis de skulle have svaret skat af denne. Skattevæsenet kræver så til gengæld at godtgørelsen ikke svarer til andet end det man med rette kunne forvente at man ville få udleveret som munk eller nonne i ethvert religiøst kloster. Det betyder at medarbejdere på betelhjem f.eks. får kost og logi, gratis tøjvask, rengøring i deres små lejligheder, og andre goder. Men i stedet for at bestemme hvilket mærke de enkelte medlemmer af ordenen skal bruge af shampoo, tandpasta og toiletpapir, har skattevæsenet accepteret en beslutning om at man i stedet udbetaler en godtgørelse svarende hertil, så medlemmerne af “ordenen” selv kan vælge disse fornødenheder. Da medlemmerne i Jehovas Vidners klostre (betelhjem) ikke får udleveret en speciel uniform (som f.eks. en munkekutte), får de også i stedet to gange om året udbetalt tøjpenge, da der stadig er et krav om at beboerne på betelhjemmene går ulasteligt klædt, hvorfor der skal være midler til dette.

For ikke at skulle svare skat af disse goder og udbetalinger af godtgørelser skal alle medlemmer af denne orden underskrive et såkaldt Lydigheds- og Fattigdomsløfte hvoraf skattevæsenet modtager en kopi. Dette løfte kan ses på nedenstående link:

Klik her for at se Lydigheds- og Fattigdomsløfte

Med denne “kontrakt” som skulle underskrives af alle medlemmer af “ordenen”, kom naturligvis et følgebrev der beskrev formålet med det pågældende løfte (kontrakten). Dette følgebrev kan ses på nedensteånde link:

Klik her for at se følgebrev til Lydigheds- og Fattigdomsløfte

---

A B C D E F G H I J K L M N O
P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å #

---

Fodnoter

---