LEK•SI•KON

Denne side indeholder et leksikon med begreber der ofte høres i forbindelse med Jehovas Vidner, og som de fleste ikke kender betydningen af — i det mindste ikke den præcise betydning — med mindre man selv er eller er nært beslægtet med en der er eller har været medlem af Jehovas Vidner. Desuden indeholder leksikonet en række almindelige begreber som de fleste danskere har et afslappet forhold til, men som hos Jehovas Vidner enten får en anden betydning eller også er det begreber som Jehovas Vidner har en ekstremt konservativ holdning til. Endelig vil du i leksikonet finde ord som i normalt sprog har en anden betydning end den som ordene har fået i sekt-kontekst. Et eksempel kunne være verden som blandt Jehovas Vidner er et underforstået udtryk der dækker over “Satans verden“ (s.d.)
Hvis nogle af begreberne i dette leksikon er behandlet i indlæg, artikler eller andetsteds på siden, vil der også forekomme links til disse under opslagsordet.

---

Forkortelser anvendt i dette leksikon
(og af Vagttårnsselskabet og dets religiøse front Jehovas Vidner)

Forkortelse	Betydning
DSR (el. SR)	Det Styrende Råd (s.o. MSR)
KUH	Kontaktudvalg til Hospitaler
HIS	Hospital Informations-service (Engelsk: Hospital Information Services)
JV	Jehovas VIdner (Religiøs sket der i Danmark er under tæt administrativ kontrol af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS)
MSR	Medlem af Det Styrende Råd
NVO	Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter
NWT	New World Translation of The Holy Scriptures (s.o. NVO)
VO	Vågn Op! (Tidsskrift der i Danmark udgives af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab)
VT	Vagttårnet (Tidsskrift der i Danmark udgives af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab)
VTBTS	Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS (s.o. VTS)
VTS	Vagttårnsselskabet (Den daglige omtale af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS, både blandt aktive og forhenværende medlemmer af sekten) (s.o. VTBTS)

---

A B C D E F G H I J K L M N O
P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å #

---

Æ – 9

Æ

---

Ø

Østre Landsret

Landsretterne er to domstole, der blev oprettet i 1919 til afløsning af de hidtige landsoverretter. En dommer i en landsret kaldes landsdommer, og Landsretten ledes af en præsident.

Landsretterne fungerer som appelinstanser for byretterne. Vestre Landsret har sæde i Viborg, mens Østre Landsret har sæde i København.

Østre Landsret er den ene af Danmarks to Landsretter. Landsretterne er to domstole, der blev oprettet i 1919 til afløsning af de hidtige landsoverretter. En dommer i en landsret kaldes landsdommer, og Landsretten ledes af en præsident.

Landsretterne fungerer som appelinstanser for byretterne. Østre Landsret har sæde i København. Østre Landsret har jurisdiktion over øerne, samt Færøerne. De to Landsretter (Østre og Vestre) beskæftiger ca. 100 landsdommere og er inddelt i afdelinger med tre landsdommere tilknyttet hver afdeling, som både tager sig af straffesager og civile sager.

Landsretterne har til straffesagerne knyttet domsmænd og nævninger.

Se evt. også Vestre Landsret

---

Å

Årbogen

Se Jehovas Vidners Årbog

Årstekst

Jehovas Vidners Rigssale (s.d.) er som udgangspunkt hold i en meget afdæmpet stil og der vil sjældent være megen udsmykning bortset fra enkelte kummer med planter og måske et maleri i garderoben. Én ting man dog vil finde i alle Rigssale er en tavle hvorpå den såkaldte “Årstekst” for det pågældende år står skrevet/trykt.

Om dette kunne man i det interne parolemagasin Rigets Tjeneste for december 1976 læse følgende instruks:

Årsteksten er altid et skriftsted eller et uddrag fra et skriftsted, som skal udgøre grundtemaet for årets møder. Dette er dog mere symbolik end praksis, da møderne sjældent er udformet så den enkelte tilhører finder nogen særlig rød tråd i årets samlede række af foredrag og indlæg der referer direkte tilbage til Årsteksten, bortset fra det ene møde i starten af året hvor den nye Årstekst annonceres.

Det skriftsted der skal bruges som Årstekst, vedtages hvert år af Jehovas Vidners Styrende Råd (s.d.) , som bekendtgør hvad næste års Årstekst vil blive på trossamfundets Årsmøde, som altid afholdes i en af Jehovas Vidners store konferencehaller/stævnehaller, hvor et medlem af Det Styrende Råd (s.d.) afslører det kommende års Årstekst, hvilket afføder klapsalver fra de særligt indbudte deltagere på årsmødet.

Oversigt over Årstekster brugt af Jehovas Vidner siden 1930

---

#

1975

1975 er et årstal som er mange tidligere Jehovas Vidner bekendt, og alle der har været Jehovas Vidner i perioden omkring og op til dette årstal kender til den store skuffelse i 1975, foranlediget af at man i både litteratur og foredrag udfærdiget på Vagttårnsselskabets hovedkontor og afholdt på utallige stævner verden over siden midten af 1960’erne, opbyggede en stærk forventning til at 1975 ville indvarsle Harmagedon og dermed enden på den “nuværende tingenes ordning” og indførelse af det jordiske paradis som er en væsentlig del af Jehovas Vidners eskatologi.

Sådanne udtalelser kunne man bl.a. finde i bogen Evigt liv i Guds børns frihed (på dansk i 1967), hvori man bl.a. kunne læse flg.:

Som bekendt både kom og gik 1975 uden nogle nævneværdige begivenheder, men i perioden op til 1975 var der, iflg. Raymond Franz (s.d.), ikke en stor opbakning til at mane til besindelse i massehysteriet blandt skaren af følgere, for hele udsigten til de epokegørende begivenheder i 1975, fik medlemstallet til at stige med raketfart i det første halvår af 1970’erne, og det var der selvklart en stor tilfredshed med i sektledelsen.

Men som Raymond Franz senere skrev i sin bog Samvittighedskrise i 1983, så anså han det personligt som meget hovmodigt af mennesker der kalder sig “sande kristne”, at fortælle Gud hvornår det var ‘passende fra Guds standpunkt’ at handle og gribe ind. Evigt liv i Guds børns frihed der var skrevet af Raymond Franz’ onkel Frederick Franz (s.d.) (som stort set alle andre bøger der udkom indtil Frederick Franz’ døde), gav nye forventninger om det Paradis som sekten nu snart havde ventet på i 100 år.

Og man fortsatte ufortrødent med at sprøjte bøger ud af trykkepressen. I 1972 udkom på dansk bogen: Nationerne skal kende at Jeg er Jehova — hvordan? (på engelsk i 1971) og heri skrev man et om muligt endnu mere definitivt profeterende udsagn om at enden – om ikke præcis i 1975 – ii hvert fald med garanti ville indtræffe inden år 2000. I kapitel 12 § 9 og 11 kan man læse følgende:

Fred Franz’ nevø – Raymond Franz (s.d.) – var meget betænkelig ved denne oppiskning af en stemning omkring året 1975, og skrev også i sin bog “Samvittighedskrise”, at det var bekymrende at ingen af de ledende medarbejdere gjorde noget for at hindre at menige medlemmer handlede så overilet, men tværtimod bifaldt det som noget prisværdigt, når medlemmer i hobetal i årene op til 1975, opsagde deres gode faste job, solgte deres huse og flyttede i hustrailere, for at leve som pionerer i den korte tid der var tilbage af denne verdensorden. Enkelte Jehovas Vidner flyttede endog i telt, og flere Jehovas Vidner der var landmænd, undlod at tilså deres marker i foråret 1975, fordi de jo vidste at de alligevel ikke fik brug for at høste i efteråret 1975. Alle med kendskab til landbrug ved at en sådan manglende årsindtægt på en gård der baserer sin indtjening på salg af afgrøder kan betyde en konkurs for kornbønder.

Sådanne overilede handlinger blev konstant omtalt rosende ved hver en tænkelig lejlighed i Vagttårnet, Rigets Tjeneste, brochurer, offentlige foredrag, på stævner, osv. Så sent som i Rigets Tjeneste for juni 1974 – kun året før den forventede Nye Verden skulle indtræffe – skrev man følgende uforsigtige opmuntring, som ikke kunne efterlade nogen i tvivl om at der var tale om eksempler man burde efterligne, om overhovedet muligt:

Nogle af de arkiverede medier som Vagttårnsselskabet ville ønske aldrig var blevet arkiveret er de mange stævneforedrag hvori hovedkontorets udsendte medarbejdere holdte foredrag som var skrevet og korrekturlæst på afdelingskontorets undervisningsafdeling, hvorefter de blev holdt verden over af område- og kredstilsynsmænd på gigantiske stævner. Og for Jehovas Vidner er der ikke forskel på sandhedsværdien af det de læser i Vagttårnsselskabets litteratur og det de hører fremført på et stævne for mange tusinde deltagere, for alle Jehovas Vidner ved, at intet bliver sagt på et stævne uden at det først har været godkendt af sektledelsen.

Et af de mest uhyggelige eksempler på dette var da kredstilsynsmanden Charles Sinutko Jr. holdt nedenstående indlæg på et gigantisk stævne i 1967 i New York, hvor han ikke blot antyder, men hævder at årstallet 1975 ikke blot er noget vi skal spekulere på, men at det vil være rigtigt af os at holde øje med dette årstal, for der er nærmest ingen tvivl om at det er her Harmagedon vil indtræffe. Charles Sinutko hævder endda at man er nødt til at slutte sig til Jehovas folk inden 1975, fordi det helt bogstaveligt vil være for sent når vi nærmer os 1975, for døren ind til sikkerheden hos dem af Jehovas tjenere der vil overleve harmagedon, vil være låst allerede længe før 1975!

Hvis man har svært ved at forestille sig at et sådant foredrag er blevet godkendt af Det Styrende Råd (s.d.), så vil jeg anbefale at man afspiller dette lille 5 minutters uddrag af Charles Sinutkos 30 minutter lange foredrag.^[1] Uddraget herunder er naturligvis oversat til dansk, så alle uanset engelskkundskaber kan få det fulde udbytte af nedenstående klip.

I Vagttårnet for 1. december 1968 havde man heller ikke holdt sig tilbage. Her fandt man bl.a. andet artiklen med titlen: “Hvorfor ser du frem til 1975?”, hvori man fandt følgende paragraf:

Her vælger man ikke alene at hævde at Bibelens kronologi helt uden diskussion viser at 1975 er et særligt år og at man derfor bør være særligt årvågen. Virkelig rystende er det at se, at man nu går i rette med Jesus selv, og hævder at man er “ligegyldig” og “selvtilfreds”, hvis man rent faktisk tager Jesu ord alvorligt!

I Vagttårnet for 15 oktober 1969 fortæller man i en artikel med titlen “Den kommende fred i tusind år”:

For at selv de helt tungnemme skulle fatte hvad der skulle ske når mennesket havde eksisteret i 6000 år, altså iflg. Jehovas Vidners bibelkronologi i oktober 1975, så havde man lavet en meget pædagogisk tegning til Vågn Op for 22 april 1974, som kunne få de sidste til at indse hvor på tidens strøm mennesket befandt sig:

Ingen gik ram forbi — heller ikke de unge mennesker i sekten. I Vagttårnet for 1 juli 1969, kunne man som ungt medlem af sekten få følgende formaninger i en artikel med titlen “Hvad påvirker de beslutninger du træffer?”:

Men hvad så efter 1975 – hvad skete der?

Da 1976 kom og alle stod slukørede tilbage – i særdeleshed dem der havde ladet sig rive med af massehysteriet og opsagt deres stillinger og solgt alt hvad de havde af værdier inkl. deres hjem – kom der ikke så meget som en undskyldning. Tværtimod tørrede man hele skylden for denne ulykke af på medlemmerne selv ved i Vagttårnet for 15. oktober 1976 bl.a. at komme med følgende udtalelser i artiklerne “Bevar et ligevægtigt syn på tiden” og “Et solidt grundlag for tillid”:

Og længere fremme læser man følgende formaning:

Og endelig irettesætter man dem der har gjort præcist som de er blevet opfordret til både direkte på foredrag og i litteratur og indirekte ved henvisninger til alle dem der havde solgt deres hjem og opsagt deres job for at være pionerer i de få måneder der er tilbage af den nuværende tingenes ordning. De får følgende ‘nakkedrag’ med på vejen:

Ikke nok med at man fik ‘høvl’ for at have sat sin lid til det der stod i Vagttårnet, og var en anelse slukørede når det nu alligevel ikke gik som “Guds udvalgte kilde til sandheder” havde forudsagt, så var man også temmelig nonchalant over for de mennesker der havde mistet et godt fast arbejde, deres bolig, en uddannelse, osv. og man mente nærmest at de i virkeligheden skulle prise sig lykkelige for den fejltagelse, for det var en sund lektie for dem. I Vagttårnet for 15. oktotber 1976 stod der nemlig på side 472, følgende:

Man fristes næsten til at bruge ordet “uforskammet” om ovenstående sjofle tilbagemelding til dem der blot havde fulgt de mange tilskyndelser til at gå fra hus og hjem og fast indtægt, for at leve af den smule de havde tilbage mens de blev pionerer i de få måneder der var til Harmagedon ville indtræffe.

Faktisk skulle man helt frem til 1980 før man i Vaggttårnet for 15 juni 1980, fandt noget der – med meget god vilje – kunne tolkes som en temmelig halvhjertet undskyldning, for al den tragedie den megen profeteren om 1975 havde medført for de mange menige medlemmer, der ikke havde gjort andet end det de var blevet tilskyndet til – sådan som det utvetydigt fremgår af ovenstående – som f.eks. at sælge deres hjem, give afkald på uddannelse, opsige job, og mange andre ulyksalige beslutninger — alle truffet fordi Det Styrende Råd (s.d.) havde forsikret dem om, at det var den kurs man burde følge i de få år der var til 1975. I Vagttårnet for 15. juni 1980 stod der på side 9:

Mere “usynlig” undskyldning har man næppe kunnet finde eksempler på i verdenslitteraturen. Man forsøger endda i den efterfølgende paragraf at forklare de læsere der var forargede over at Vagttårnet fra 15. oktober 1976 lægger skylden over på bladets læsere, med følgende ordlyd:

Alle der har været Jehovas Vidner i en længere periode var udmærket klar over at den eneste der dikterede den teologiske retning i hele denne periode, lige siden 1942 og de næste 50 år, frem til hans død i 1992, var ingen ringere end vicepræsident og (siden 1972) præsident for Vagttårnsselskabet Frederick Franz (s.d.).

To ting der er værd at hæfte sig ved er:

1. At praktisk talt alle der har profeteret Jesu genkomst eller Guds riges komme, pudsigt nok altid er kommet frem til et årstal der ligger i en periode som de selv har en rimelig chance for at opleve. Der skal ikke megen psykologisk indsigt til at forstå hvorfor mennesker der er ved at nå deres livs efterår drager sådanne konklusioner. Faktisk fortalte Frederick Franz’ nevø Raymond Franz i et foredrag at hans onkel til det sidste holdt fast i at han havde ret i at der var sket epokegørende ting i 1975, men at det var sket usynligt — på det himmelske plan. (Det var præcis det samme som man hævdede da skuffelserne over ikke at blive bortrykket til himlen i 1914 meldte sig.)
2. Det andet vi bør lægge mærke til er, at Jehovas Vidner for første gang nogensinde siden sektens etablering i 1879, oplevede en markant tilbagegang efter at have oplevet et veritabelt vokseværk i årene op til 1975, som en følge af den oppiskede stemning. Nu var stemningen naturligt nok vendt, og vokseværket var også vendt til et medlemstal i frit fald i årene efter 1975, så man kan med en vis ret mistænke Vagttårnsselskabet – som aldrig nogensinde har bragt et dementi – for måske at frygte at dette medlemstal vil blive ved med at dale med samme fart hvis ikke man gjorde noget drastisk, og for en sekt som Jehovas Vidner, er det endog uhyre drastisk at skrive som man gjorde i 1980, for selvom det er en meget halvhjertet undskyldning, så er det fuldstændig uhørt – såvel før som siden – at Vagttårnsselskabet undskylder noget som helst de enten har udgivet eller viderebragt i officielle foredrag på stævner.

---

A B C D E F G H I J K L M N O
P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å #

---

Fodnoter

---