---

---

A B C D E F G H I J K L M N O
P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å #

---

D – F

Den Store Skare

Se Store Skare, Den

Don Alden Adams

Født i Illinois i 1925. Fungerede som Præsident for Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania Inc. fra 2000 til 2014, som efterfølger til Milton G. Henschel. Don Adams’ mor, Mary Adams, blev et JV i 1938; Don Adams’ far, William Karl Adams, blev døbt som JV i 1952. Don Adams begyndte at virke som Pioner for sekten i 1943 og i 1945 indtrådte han som fuldtidsmedarbejder på betel i Brooklyn og opnåede, efter amerikansk lov om kirkelige prædikanter, fritagelse for militærtjeneste. Don Adams’ to brødre tjente også på betel. Adams arbejdede var centreret om Bibelskolen Gilead (som uddanner missionærer) og har også i stort omfang arbejdet som zonetilsynsmand. Adams kom til embedet som præsident for Vagttårnsselskabet, som et resultat af en betydelig strukturel omorganisering af trossamfundets ledelse i 2000, hvoraf en vigtig del bestod i en formel adskillelse af Det Styrende Råd og Vagttårnsselskabets bestyrelse. Adams bekender sig ikke som medlem af “den salvede skare” og er derfor den første præsident for Vagttårnsselskabet, der ikke også tilhører Det Styrende Råd (som kun udgøres af såkaldte “salvede” medlemmer af sekten).

Man skal dog ikke undervurdere Don Alden Adams. Han har tydeligvis haft store ambitioner om at gøre hurtige fremskridt i sekten, og selvom det skete hyppigere på den tid skal man ikke overse at det fra Adams blev døbt i 1938 til han var fuldtidsmedarbejder på betel i Brooklyn med ansvar for undervisning på missionærskolen Gilead. Nok så interessant er det at bemærke at man ved gennemgang af gamle stævneprogrammer kan se at Don A. Adams er anført som foredragsholder på det 8 dage lange internationale stævne afholdt 4-11 august 1946 i Cleveland i Ohio i 1946, altså ca. 7-8 år efter han blev døbt(!). Det er få der i dag kun har været døbt i 7-8 år, som også optræder som talere på de store internationale stævner. Så selvom Don Alden Adams ikke har været kendt i store kredse som navne som Grant Suiter, Lymon Swingle, Hayden Covington, John C. Booth, F. S. Hollister, Ed Dunlap og mange af de andre navne man kender fra midten af 1900-tallets Jehovas Vidner, så var Don Alden Adams tydeligvis en person man havde lagt mærke til i sektledelsen, for han steg støt og roligt i graderne, og var derfor også det naturlige valg som præsident for Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania i år 2000.

Dømmende udvalg

Se Udvalg af ældste

Dåb

Dåb er en rituel handling der knytter sig til det at blive fuldgyldigt medlem af Jehovas Vidner. Det er også en offentlig handling, hvormed medlemmerne overfor de vidner der overværer dåbshandlingen bevidner det ritual der symboliserer det nye medlems indvielse til Jehova, men i lige så høj grad til at underkaste sig den jordiske organisation der i daglig tale omtales som Vagttårnsselskabet (s.d.).

Jehovas Vidner adskiller sig fra mange kristne trossamfund ved at de ikke praktiserer barnedåb. De har i stedet indtaget det standpunkt at indvielse og dåbsritualet er en personlig beslutning og vil som oftest, hvis adspurgt, hævde at sekten praktiserer voksendåb. Dette er dog en sandhed med visse modifikationer. Mange Jehovas Vidner er blevet døbt i de tidlige teenageår, og en del er endda blevet døbt helt fra syvårs-alderen og op. Det giver anledning til megen kritik, da det at være døbt og indviet Jehovas Vidne også medfører den risiko at man kan blive udstødt såfremt man ikke længere ønsker at leve i overensstemmelse med sektens meget restriktive ideologi. I tilfælde hvor meget unge (børn) ønsker at blive døbt, overvejer man kun i ringe grad om personen overhovedet kan siges at være tilstrækkeligt voksen og moden til at træffe beslutning om at indgå i et livsvarigt kontraktlignende forhold der kan få endog meget voldsomme personlige, psykiske og tragiske konsekvenser hvis barnet der vil døbes senere i livet opdager at man ikke havde det fornødne beslutningsgrundlag dengang man blev døbt som et helt ungt barn. Ofte overskygges den rettidige omhu man kunne forvente i en sådan situation af begejstringen for at et ungt menneske “er et forbillede” og “tager standpunkt for Jehova”.

Voksne bliver dog også døbt hos Jehovas Vidner. Det sker enten når et familiemedlem til et Jehovas Vidne har været mange år om at beslutte sig for om han/hun vil være en del af trossamfundet og binde sig for livet, eller i de yderst sjældne tilfælde (færre end 40 om året i Danmark) hvor et menneske der aldrig før har hørt om Jehovas Vidner har fattet interesse for trossamfundet efter at være blevet besøgt af sektens forkyndere. Voksne der har lært om trossamfundets lære på denne måde skal gennemgå en oplæring som kaldes et Bibelstudium (s.d.) Det er dog sjældent at personer der er født ind i sekten venter til de er modne voksne mennesker før de bliver døbt, hvilket har givet anledning til en del kritik fra religionsforskere, psykologer og tidligere medlemmer der påpeger at det er meget få børn der har en modenhed der gør dem i stand til at træffe beslutninger der kræver livslang dedikation, og som hvis dedikationen falmer senere i livet er i stand til at forudse de emotionelle og følelsesmæssig konsekvenser af f.eks. at skifte tro i voksenlivet, hvilket er ensbetydende med en automatisk udelukkelse (tidl. kaldet udstødelse), som bl.a. betyder at alle dine tidligere venner i trossamfundet – inklusiv familiemedlemmer som forældre og børn der stadig er medlemmer – skal afskære enhver kontakt til den der ændrer tro under trussel om selv at blive udstødt af trossamfundet hvis de ikke overholder dette fuldstændige isolationsprincip.

Problemet med ‘gendåb’.

Endelig er der en teologisk problematik som Jehovas Vidner ikke forholder sig til, når de lader vokse som tidligere er døbt i f.eks. den protestantiske kirke, blive gendøbt i Jehovas Vidners trossamfund. Gendåb betragtes generelt blandt kristne som en synd, da det er en problematisering af frelsens frie nådegave, da det er at ville supplere Guds eget værk med ens eget. Dette har sektens ledelse dog meget lidt til overs for, da de ikke anerkender andre trossamfund som ægte kristne, så i de deres øjne har personer der tidligere er blevet døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, uanset om de er voksne eller ej, højst fået lidt vand stænket på sig, men har ikke fået en ægte dåb. Det hænger også sammen med at Jehovas Vidner ikke tror på frelse som følge af tro, men som følge af gerninger, og som sådan er frelsen noget man konstant skal kæmpe for at gøre sig fortjent til, men den mere konventionelle kristne lære siger at frelsen er en nådegave intet menneske nogensinde kan gøre sig fortjent til, og det er også af den grund man med sindsro i de fleste kristne trossamfund praktiserer barnedåb, da det er Gud og ikke mennesket der iflg. traditionel kristendom tilvejebringer frelsens nådegave. Derfor betragtes det også som en synd at lade sig gendøbe. Da Jehovas Vidner dog slet ikke anerkender dåb i noget andet trossamfund som værende en ægte dåb, forholder man sig slet ikke til spørgsmålet om gendåb, da alle Jehovas Vidner der bliver døbt i sektens øjne, aldrig tidligere har været døbt.

Vær opmærksom på at dåb og indvielse ikke er det samme for Jehovas Vidner og at selve indvielsen kommer forud for dåben og at dåb først kan finde sted efter indvielsen. (s.o. Indvielse)

---

E

Eksistensteologi

Eksistensteologien eller den eksistentielle teologi er en retning inden for den moderne teologi, der lægger vægt på menneskets eksistens i forholdet til Gud. Den eksistentielle teologi kan føres tilbage til den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (s.d.). Tilgangen lægger vægt på, at mennesket selv må bringe sig selv i overensstemmelse med Gud. Eksistensteologien vandt især frem omkring anden verdenskrig med et fokus på den personlige eksistens.

I Danmark har Johannes Sløk og P.G. Lindhardt samt Kristoffer Olesen Larsen været vigtige repræsentanter for den eksistentielle teologi. Eksistensteologien har også været en vigtig inspiration for danske bevægelse Tidehverv.

Eksistentialisme

Eksistentialismen inddeles groft i to hovedretninger: Den kristne eksistentialisme (s.d.) og den ateistiske eksistentialisme (s.d.). Derfor henviser denne artikel til disse to artikler ved de ovenfor anførte links.

---

F

Fattigdomsløfte

Se Lydigheds- og Fattigdomsløfte (klik her for at springe direkte til artikel)

Festinger, Leon

Se Leon Festinger (klik her for at springe direkte til artikel)

Fjernelse

^{(tidl. kendt som Udelukkelse, Udstødelse)}

Se artiklerne Udstødelse og Udelukkelse. Det anbefales også at se Udvalg af ældste (tidl. Dømmende udvalg) og ikke mindst rammen “Udstødelse” eller “Udelukkelse” som forklarer hvorfor JVinfo•NU stadig bruger betegnelsen “Udstødelse”.

Forhåndsdirektiv

Et Forhåndsdirektiv er et juridisk, lovligt dokument, der specificerer patientens forhold omkring hans eller hendes sundhedsmæssige betingelser for terminaltjenester. Der er to former for sådanne. Den ene kaldes den holdbare fuldmagt og den anden er den levende vilje. I tilfælde af sidstnævnte tilfælde specificerer patienten bare, hvad hans ønsker er med hensyn til visse livsopretholdende eller livreddende procedurer (om disse tjenester skal gives eller nægtes i et vist trin i behandlingsplanen).

De medicinske tjenester, der henvises til, er sædvanligvis dem, der er relateret til terminalpleje som afslag på at blive installeret med åndedrætsmaskiner eller et sekundært åndedrætsapparat, blive udsat for dialyse og endda afvisning af genoplivning i tilfælde af en kardiorespiratorisk afbrydelse. Også kaldet ”patientens ønske”, levende testamenter kan også opsummere, om patienten vil donere sine organer eller ej.

Et særligt Forhåndsdirektiv er det der bæres af Jehovas Vidner hvori de tilkendegiver at de – såfremt de (fx ved bevidstløshed) ikke kan tale for sig selv – afviser enhver form for behandling med blodprodukter.

Forkynderens optegnelseskort

(Sommetider kaldet “Forkynderkort”)

Forkynderens optegnelseskort (ikke at forveksle med den tjenesterapport (s.d.) forkynderne afleverer ved udgangen af hver måned) er et kartotekskort som føres over samtlige medlemmer af menigheden af den ældste der er udnævnt til at holde opsyn med alles regelmæssige deltagelse i forkyndelsen. Et forkynderkort dækker ét kalenderår, og alle forkynderkort opbevares i hele forkynderens levetid så langt tilbage som de har været medlem af Jehovas Vidner og afleveret en månedlig tjenesterapport (s.d.). Tjenesterapporten (s.d.) som alle der deltager regelmæssigt i forkyndelsesarbejdet afleverer hver måned er datagrundlaget for forkynderens optegnelseskort, og den ansvarlige ældste gennemgår samtlige indleverede rapporter efter hver måned og indfører de registrerede tal ud for den pågældende måned på det enkelte medlems forkynderkort for indeværende år. De tal der registreres er dem som forkynderen selv oplyser når de indleverer en rapport ved månedens slutning og omfatter, timer brugt i forkyndelsesarbejdet, antal “genbesøg” (s.d.), antal blade, bøger og brochurer der er afsat, hvor mange gange man har fået lov til at vise en kort videofilm på sin iPad til de personer der har åbnet døren og endelig antallet af bibelstudier (s.d.).

Forkynderkort

Se Forkynderens Optegnelseskort (klik for at springe direkte til artikel)

Forkynderrapport

Se Tjenesterapport (klik for at springe direkte til artikel)

Forkynderrekord

Forkynderrekord er det udtryk som Vagttårnsselskabet benytter for det højest målte antal af regelmæssige forkyndere i det forløbne tjenesteår. Et tjenesteår i Vagttårnsselskabet forløber fra 1. september til 31. august. Det var blot et af de mange tal der udkom sammen med årsrapporten hvert år, sammen med tal for det gennemsnitlige antal forkyndere i løbet af året, antal døbte, antal pionerer, antal bibelstudier, osv.

Fortrolighedsløfte

I forbindelse med udsendelse af det såkaldte “Lydigheds- og Fattigdomsløfte” (s.d.), som skulle underskrives af alle medlemmer af Jehovas Vidners Verdensomspændende Orden af Særlige Heltidstjenere (s.d.), udsendte man sammen med følgebrevet også et eksemplar af en anden kontrakt, kaldet “Fortrolighedsløfte”, som ved første øjekast ligner en almindelig fortrolighedsklausul som mange af os har prøvet at undertskrive når vi bliver ansat i en virksomhed der ønsker at bevare deres immaterielle rettigheder på egne hænder uden risiko for at blive plagieret eller frarøvet idéer og opfindelser.

Når man imidlertid nærlæser dette “Fortrolighedsløfte”, fremgår det tydeligt at denne klausul er markant strengere end den klausul som de fleste der har været ansat i en større dansk virksomhed kender den – i særdeleshed hvad angår omtalen af hvilke rettigheder Vagttårnssekten har til at gribe afgørende ind i kontraktunderskriverens grundlæggende livsbehov, som f.eks. et sted at bo, da man uden varsel kan blive ekskluderet af ordenen. Forskellen for dem der forbryder sig mod Vagttårnssektens “Fortrolighedsløfte” og dem der har forbrudt sig mod en almindelig fortrolighedsklausul i en ansættelseskontrakt er jo, at dem der overtræder en fortolighedsklausul på deres sekulære arbejde, måske risikerer et krav om erstatning, en fyring, m.m. – hvilket i sig selv kan være traumatisk. Men overtræder man Jehovas Vidners “Fortrolighedsløfte”, fremgår det tydeligt af kontrakten, at man ikke alene mister sit medlemsskab af Jehovas Vidners Verdensomspændende Orden af Særlige Heltidstjenere (s.d.), men at termineringen af dette tilhørsforhold også betyder at du med omgående varsel fratages din bolig og din faste forplejning, som formentlig gennem størstedelen af dit voksne liv har udgjort dit samlede eksistensgrundlag. Det er ikke sjældent at høre om medlemmer af “betelfamilien” (navnet på det kollektiv der bor og arbejder på sektens afdelingskontorer rundt omkring i hele verden, og som udgør en stor del af “ordenen”), der – efter terminering af deres kontrakt med Vagttårnssekten – to timer senere finder sig selv på fortovet foran det betelhjem de i årtier har kaldt deres hjem, uden at vide hvor de nu skal tage hen.

JVinfo•NU er fra en betelmedarbejder kommet i besiddelse af et originalt “Fortrolighedsløfte” som kan ses ved at klikke på nedenstående link.

Klik her for at se dette originale “Fortrolighedsløfte”

Se evt. også disse Leksikon-artikler:

• Lydigheds- og Fattigdomsløfte
• Jehovas Vidners Verdensomspændende Orden af Særlige Heltidstjenere

Frederick William Franz

Frederick William Franz (12. september 1893 – 22. december 1992) var den fjerde præsident af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, som er Jehovas Vidners officielle kirkeorganisation. Franz tjente som vicepræsident mellem 1945 og 1977 under Nathan Homer Knorr, som var selskabets tredje præsident. Han var medlem af Jehovas Vidners Styrende Råd (s.d). Efter Knorrs død, blev Franz valgt som præsident.

Franz blev født d. 12. september 1893 i Covington i Kentucky og blev døbt i den Lutherske kirke. Han besøgte dog katolske gudstjenester og senere den presbyterianske kirke.[2] Efter at han fik afgangseksamen fra skolen i 1911, gik han på Cincinnati universitetet, hvor han læste liberal kunst og senere to år Koiné (Bibelsk græsk). Han havde som mål at blive missionær for den Presbyterianske kirke. Han lærte derefter tysk, latin, græsk og senere spansk, portugisisk og fransk. Han havde grundkendskab til hebræiske sprog.

Efter han læste Charles Taze Russells litteratur fra bibelforskere som Jehovas Vidner hed dengang, blev han interesseret. Der er tvivl om hvorfor Frederick Franz blev døbt, da han selv har udtalt to forskellige datoer, så derfor må man konkludere, at han enten blev døbt den 30. november 1913 eller 5. april 1914. Der findes ingen tilbageværende dokumenter der definitivt fastslår datoen for Frederick Franz’ dåb som Jehovas Vidne.

I 1920 flyttede han til hovedkontoret i Brooklyn i New York. I 1926 blev han medlem af skribentkomiteen som bibelforsker og var med i at skrive flere bøger. Franz blev selskabets ledende teolog. Jehovas Vidners Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter blev udgivet af en særlig bibelkomite. Franz regnes for den ledende.

Frederick Franz døde i Brooklyn i New York i 1992 i en alder af 99 år og blev erstattet som president for Vagttårnsselskabet af Milton George Henschel.

Fødselsdag (fejring af)

”Bibelen forbyder ikke direkte at man fejrer fødselsdag”

Sådan står der på Jehovas Vidners hjemmeside JW.org i en sektion for ofte stillede spørgsmål, som også behandler spørgsmålet om hvorfor Jehovas Vidner ikke fejrer fødselsdag. Men hvis Bibelen ikke forbyder fejring af fødselsdag, hvorfor er det så noget Jehovas Vidner ikke må deltage i? Hvorfor er det ikke op til den enkeltes samvittighed – som det er med så meget andet der ikke gives et klart svar på i Bibelen? Påvirker det børn at de ikke kan være med til fødselsdage? Og måske vigtigere end noget andet for mennesker der netop nu er på vej ud af Jehovas Vidner: Hvad vil der ske med et medlem der trodser forbuddet og alligevel deltager i eller holder en fødselsdag?

Jehovas Vidners ledelse har stærke holdninger til stort set alle højtider der fejres, og som udgangspunkt kan et medlem af Jehovas Vidner aldrig deltage i en højtid der på nogen måde har en kirkelig forbindelse eller oprindelse uden at blive genstand for en såkaldt udvalgssag (afgørelse om udstødelse) der holdes af et “udvalg af ældste”. Det samme gør sig gældende for alle højtider der har sin rod i såkaldt “hedenske” skikke, som f.eks. gammel overtro eller barbariske ritualer. Derfor fejer Jehovas Vidner ikke Jul, Påske, Fastelavn, Nytår, o.m.a. Én enkelt skik som ikke med rette kan hævdes at være direkte knyttet til hverken barbariske ritualer, kirkelige højtider eller andet, men som Jehovas Vidner alligevel ikke frit kan fejre, er fødselsdag.

De første Bibelstudenter fejrede fødselsdag både i hele Russells præsidentperiode og et godt stykke tid af Rutherfords præsidentperiode. Vi ved at den sidste Julefest på Betel blev holdt i 1928, og kildematerialet omkring fødselsdage er mere uklart, men der er almindelig enighed om at fejring af fødselsdage højst fortsatte et par år længere end fejring af Jul (hvilket er nærliggende da Jul jo også traditionelt betragtes som en fødselsdagsfest for Jesusbarnet).

Når det kommer til lige netop fødselsdag er det meget svært i Jehovas Vidners litteratur at finde klare argumenter for at fejring af fødselsdag er en direkte syndig eller ukristen skik der måtte have “Guds mishag”. Modsat Jul som man meget nemt kan påvise har sine rødder i en Romersk solhvervsfest, så er det en anderledes omvendt argumentation der tages i brug for at forklare hvorfor Jehovas Vidner ikke må fejre fødselsdage. Grundlæggende har argumentationen tre grundpiller som alle hver for sig er helt uanvendelige argumenter, og som tilsammen kun gør begrundelsen endnu mere uklar, for argumenterne peger i hver sin retning og er ikke på nogen måde til støtte for hinanden. De tre grunde er i sin grundlæggende substans:

1. Der er ikke eksempler i Bibelen på at Guds folk fejrede fødselsdag. Den eneste højtid som Jesus bad sine efterfølgere om at fejre var højtiden til minde om Jesu død.
2. De to steder fødselsdage omtales i Bibelen blev de fejret af onde mennesker og der skete grusomme ting under festens afholdelse.
3. Fødselsdage lægger op til persondyrkelse, og materialisme i form af forventning om dyre gaver, og sådanne fejringer ender tit i fråseri og umådeholdent drikkeri.

Hvis man tager argumenterne hver for sig, så viser det sig hurtigt at de er grebet ud af den blå luft og på ingen måde er gode eller seriøse argumenter for at man ikke kan fejre et menneskes fødselsdag. Lad os tage argumenterne enkeltvis:

ad 1) Der er ikke eksempler i Bibelen på at Guds folk fejrede fødselsdag. Den eneste højtid som Jesus bad sine efterfølgere om at fejre var højtiden til minde om Jesu død.

Dette er et usagligt argument fordi det er intellektuel uærlighed at benytte det faktum at noget ikke er omtalt i Bibelen som et bevis på at det er noget Gud forbyder. Dette ville kun være et sagligt og ærligt argument, såfremt det havde en generaliseret anvendelse, og det har det tydeligvis ikke. Hvis det var et gyldigt argument, at noget ikke blev gjort af Guds tjenere i fortiden er et bevis på at det er noget Gud forbyder, så ville man med samme ret kunne forbyde medlemmerne brugen af alt hvad der ikke eksisterede i Bibelsk tid. Kan man med samme ret hævde at det vil være forkert for Jehovas Vidner at cykle eller tage på flyrejse, fordi Gud ville have udstyret mennesket med hjul hvis han mente det skulle køre eller vinger hvis Gud mente at mennesket skulle flyve?

På Vagttårnsselskabets hjemmeside JW.org læser man om hvorfor Jehovas Vidner ikke fejrer fødselsdage:

De første kristne fejrede ikke fødselsdag. I Den Store Danske Encyklopædi siges der om dét at fejre fødselsdag: „Oldkirken anså skikken for hedensk.“ (JW.org)

Dette er et uærligt og vildledende argument. Der var mange ting de første kristne ikke gjorde. Om de fejrede fødselsdag aner vi faktisk ikke, for Det Nye Testamente er kun et lille fragment af hvordan Jesus og hans følgere levede i det første århundrede. Og hvis det at de første kristne ikke fejrede fødselsdage er et argument for at det er forkert, må man konkludere at det også er forkert at fejre bryllup! Der står ganske vist at Jesus deltog i en bryllupsfest i Kana, men af den originale tekst fremgår det, at det ikke var en ceremoniel fest, men udelukkende en privat familiefest, ganske enkelt af den grund at bryllupsceremonier slet ikke eksisterede i tiden omkring Jesus fødsel og liv.

Dengang var indgåelse af ægteskab en simpel handling der bestod i at manden tog kvinden med sig hjem i sit telt og havde seksuelt samkvem med hende. Ofte betragtede man endda først par som gifte når de havde fået deres første barn, som bevis på at de rent faktisk havde fuldbyrdet deres forhold seksuelt. Vi ved at dette allerede var skikken i gammeltestamentlig tid, for Jakob kommer til at gifte sig med Lea ved en fejl fordi han i nattemørket går ind i sit telt og lægger sig sammen med kvinden i teltet som Jakob troede var Rakel som han var blevet lovet at sin kommende svigerfar (Laban), men fordi han har haft sex med Lea, er han nu blevet gift med hende og bliver nødt til at vente yderligere syv år for også at blive gift med Rakel. (1. Mos 29:21-25)

Så hvis det at Guds folk i fortiden ikke fejrede fødselsdage er et argument for at de heller ikke må gøre det nu, så kan man med samme ret hævde at det er forkert af kristne at holde et formelt bryllup (fx i Rigssalen), eftersom bryllupsceremonier ikke var noget der eksisterede blandt Guds folk i fortiden.

Citerer forhadte kirkefædre

Den anden uærlige del af dette citat fra JW.org er citatet fra Den Store Danske Encyklopædi hvor der stod: „Oldkirken anså skikken for hedensk“. Det Vagttårnet behændigt udelader af citatet fra Den Store Danske Encyklopædi er at det rent faktisk var Origenes (ca. 185-254 e.kr.) der hævdede at fødselsdage var af hedensk oprindelse. Dette er fuldstændig uærligt for det som det citerede leksikon kalder ”Oldkirken” var ikke Jesus og apostlene og Paulus og hans følgere. Ikke desto mindre hævder man i oplægget til citatet om “Oldkirken” at dette var ensbetydende med “De første kristne”. Alle ved, at når Jehovas Vidner hører udtrykket “De første Kristne”, så tænker de på apostlene og alle de øvrige disciple af Jesus, Paulus, Timoteus, Barnabas, Stefanus, osv. Men sandheden er, at Oldkirken (som den omtales i Den Store Danske Encyklopædi) var dem der kom flere hundrede år efter apostlene som, f.eks. Justinus Martyr, Irenæus, Tertullian, Perpetua, Origenes, Athanasius, Konstantin den Store, Hieronymus og Augustin. Det var i den periode at man nedfældede dét som i dag er kendt som den fælleskirkelige trosbekendelse (Den Athanasiske Trosbekendelse), ligesom det var i denne periode at man afholdt de syv kirkemøder der skulle danne grundlag for oldkirkens tro, hvor kirkemødet i Nikæa (år. 325 e.kr) nok er det mest kendte, og samtidig det som Vagttårnsselskabet fejlagtigt kritiserer for at være tidspunktet for indførelse af treenighedslæren i “den rene kristendom”. (At dette ikke er sandt vil en særskilt artikel behandle andetsteds på JVinfo•NU).

Så denne ”Oldkirke” som man kan bruge som reference når man ønsker at underkende fødselsdage, er den samme ”Oldkirke” som man fordømmer på det groveste for at have forvrænget den sande kristendom til ukendelighed ved at introducere treenighedslæren, helvedeslæren, Jul, skærsilden, den udødelige sjæl, helgendyrkelse, ophøjelsen af Jomfru Maria, osv. Det er ikke præcis hvad man – selv med meget god vilje – kan kalde ærlig argumentation.

---

ad 2) De to steder fødselsdage omtales i Bibelen blev de fejret af onde mennesker og der skete grusomme ting under festens afholdelse.

Mange ting som Jehovas Vidner praktiserer i dag omtales negativt i Bibelen. Den vigtigste argumentation som Jehovas Vidner bruger i det andet argument er at det i Bibelen var onde mennesker der fejrede fødselsdage, og derfor kan Jehovas Vidner ikke fejre fødselsdag. Men igen er det noget vrøvl der baserer sig på en logisk cum hoc fejlslutning. Af flere grunde:

For det første ville det svare til at sige, at ”fordi Volkswagen (VW) blev opfundet af Ferdinand Porsche på ordre fra Adolf Hitler, vil det være en smagløs sympatitilkendegivelse overfor nazismen hvis man selv kører i dette bilmærke”, hvilket selvfølgelig er noget vrøvl. For det andet så er det at to ting sker samtidig ikke ensbetydende med at de er relaterede. Det er den grundlæggende videnskabelige regel om at korrelation ikke er ensbetydende med kausalitet. Det betyder oversat til almindeligt dansk at bare fordi to ting sker samtidigt eller i forlængelse af hinanden, betyder det ikke at det ene sker på grund af det andet.

For at forstå hvordan dette begreb misbruges kan vi overføre denne regel til de to beretninger fra Bibelen som Vagttårnsselskabet bruger som argument for at “Jehova hader fødselsdage”.

Beretning 1:

Den første beretning er fra 1. Mosebog kapitel 40 som omhandler Faraos overmundskænk og hans bager. Begge mænd var fængslede for en forbrydelse. Josef sidder i samme fængsel som de to mænd der begge får en drøm. De fortæller begge Josef om deres drømme, og Josef forklarer overmundskænken at hans drøm betyder at han om tre dage vil blive løsladt og få sin stilling igen, mens bageren får at vide at hans drøm betyder at han om tre dage vil blive henrettet. Efter de tre dage var gået holdt Farao sin fødselsdag, og han fører de to fængslede ansatte frem, og præcis som det var forudsagt af Josef tre dage tidligere blev overmundskænken genindsat i sin stilling, mens bageren blev henrettet. (1. Mos 40:1-23)

Beretning 2:

Den anden beretning er fra det nye testamente i Markus kapitel 6. Her handler beretningen om at Johannes Døberen sidder i fængsel, fordi han offentligt havde udtalt sig kritisk om at kongen havde giftet sig med sin svigerinde. Svigerinden der hed Herodias var rasende, så da Herodes havde fødselsdag og Herodias vidste at Herodes havde et godt øje til hendes datter, får hun sin datter til at danse en forførende dans for Herodes, som herefter kommer til at love at Herodias’ datter kan ønske sig hvad som helst. Herodias får sin datter til at bede om Johannes Døberens hoved på et fad, og selvom Herodes var ulykkelig fordi han holdt af Johannes, følte han at han måtte efterkomme sit udtrykkelige løfte, og fik derfor Johannes Døberen halshugget. (Markus 6:18-27)

Dette er den korte version af de to historier. Ingen af de to historier er et argument for at fødselsdage medfører noget ulykkeligt. Det at der sker noget barbarisk mens de to nævnte fødselsdagsfester afholdes er ikke det samme som at det barbariske skete fordi fejring af fødselsdag i sig selv er en ond eller ukristen handling. Faktisk viser den ene beretning, at hvis nogen overhovedet var skyld i at det gik som det gjorde, så var det Jehova selv der medførte at Faraos bager blev henrettet. For da de to hofmænd sidder i fængslet med Josef og fortæller om deres drømme, så siger Josef i kap. 40 vers 8: ”Er det ikke Gud der tyder drømme? Fortæl hvad I har drømt.” Så hvis nogen har sikret at disse profetier gik i opfyldelse, så var det Josefs Gud, Jehova der forårsagede at bageren blev henrettet.

Nok så væsentligt er det at huske, at bageren som blev henrettet, allerede var fængslet for en forbrydelse. Vi ved ikke præcist hvilken forbrydelse han havde begået, men resultatet blev at han idømtes dødsstraf, hvilket ikke var en spor ualmindelig straf på Bibelsk tid – hverken blandt “Guds folk” eller omkringboende folkeslag. Så at hævde at det der sker ved fødselsdagsfesten er forfærdeligt er måske det stik modsatte. For to mænd sidder fængslet for en forbrydelse, men den ene slipper faktisk for dødsstraf og bliver benådet. Så man kan med samme ret hævde at der skete noget positivt ved Faraos fødselsdag, nemlig at en ellers dømt forbryder rent faktisk benådes og undgår dødsstraf.

At det i beretningen fra Markus Evangeliet lykkes Herodias og hendes datter at fordreje hovedet på Herodes så han gør noget forfærdeligt, kan på ingen måde tilskrives det faktum at han holder sin fødselsdag. Tværtimod så ser vi af beretningen at Herodias længe har ønsket Johannes dræbt, men først ved fødselsdagen øjner en chance for at finde den vinkel der kan overbevise Herodes om at beordre Johannes Døberen halshugget. Så drabet på Johannes Døberen har været planlagt længe før fødselsdagsfesten og var på ingen måde en direkte følge af at Herodes fejrede fødselsdag.

Dette er begge eksempler på den falske argumentationsform cum hoc ergo propter hoc, som er latin og som direkte oversat betyder ”i forbindelse med dette, derfor som følge af dette”. Det kalder man en logisk fejlslutning og det er én blandt mange former for intellektuel uærlighed, hvor man bruger det faktum at noget sker i forbindelse med en begivenhed til at gøre begivenheden til årsagen til det skete. Men det er en uærlig argumentationsform.

Det er desuden i direkte strid med anden vejledning i Vagttårnsselskabets litteratur. I publikationen Bevar Jer Selv i Guds Kærlighed, nævnes forskellige traditioner og om det at modtage et julegratiale skriver man følgende på side 159:

Ved juletid kan det være at en kristen får en gave eller et gratiale af arbejdsgiveren. Bør han eller hun afslå at tage imod det? Ikke nødvendigvis. Arbejdsgiveren opfatter måske slet ikke dét at man tager imod gratialet, som ensbetydende med at man holder jul. Han ønsker måske blot at give alle sine ansatte en andel i firmaets overskud. Gratialet kan også være et udtryk for hans taknemmelighed for det arbejde der er blevet ydet året igennem, eller være tænkt som et incitament til at fortsætte den gode arbejdsindsats. Arbejdsgiveren giver måske en gave til alle de ansatte — jøder, muslimer og andre — uanset om de fejrer jul eller ej. Så selve tidspunktet for gaven og det navn der benyttes om den, betyder ikke nødvendigvis at man som et af Jehovas Vidner ikke kan tage imod den. Selv hvis gaven bliver givet på grund af en religiøs højtid, betyder det ikke at giveren mener at man deler hans religiøse overbevisning. Det sker at en kollega eller slægtning siger til os: „Jeg ved godt at du ikke holder denne højtid, men jeg vil alligevel gerne give dig den her gave.“ Hvis det ikke generer den kristnes samvittighed at tage imod gaven, kan han vælge at gøre det og sige tak uden at henvise til højtiden. — lp-D, s. 159 (kursiveret af red.)

Det er meget hyklerisk at man her giver den stik modsatte vejledning, hvor man endda bruger eksemplet med at gaven gives fordi det er Jul, men artiklen skriver alligevel:

”Selv hvis gaven bliver givet på grund af en religiøs højtid, betyder det ikke at giveren mener at man deler hans religiøse overbevisning. Det sker at en kollega eller slægtning siger til os: „Jeg ved godt at du ikke holder denne højtid, men jeg vil alligevel gerne give dig den her gave.“ Hvis det ikke generer den kristnes samvittighed at tage imod gaven, kan han vælge at gøre det og sige tak uden at henvise til højtiden.”

Dette er det stik modsatte af vejledningen om fødselsdage hvor man henviser nøjagtigt til det faktum at der er tale om en fødselsdag, men om at modtage et julegratiale (reelt en slags julegave fra en arbejdsgiver) skriver man at ”Hvis det ikke generer den kristnes samvittighed at tage imod gaven, kan han vælge at gøre det og sige tak uden at henvise til højtiden”. Det er den stik modsatte vejledning, hvor man ved vejledningen om fødselsdage hævder at alene det faktum at festlighederne har sit udspring i en fødselsdag, selvom man ikke lægger noget i dette, gør, at det så afgjort ikke noget en kristen kan deltage i. Og så må man endda sige at argumentet for at Jehovas Vidner ikke fejrer Jul, faktisk er uendeligt meget lettere at forstå end argumentet for ikke at fejre fødselsdage.

---

Ad 3) Fødselsdage lægger op til persondyrkelse, og materialisme i form af forventning om dyre gaver, og sådanne fejringer ender tit i fråseri og umådeholdent drikkeri.

Igen bevæger man sig ud i en uærlig argumentationsform. Jehovas Vidner er ikke asketer og holder ofte fester og mange andre fejringer, som f.eks. bryllupper og jubilæer, og præcis som med fødselsdage kan disse festligheder også holdes på både en afbalanceret måde der viser fornuft og mådehold og på en umådeholden måde, hvor man ser eksempler på overdrevent fråseri og drukkenskab. Det er uærligt at man bruger dette argument om fødselsdage, eftersom disse handlinger kan forekomme under en hvilken som helst form for fest og fejring. Der er ingen god grund til at der skulle være større risiko for at en fødselsdagsfest skulle ”løbe af sporet” end at det samme skulle ske ved en bryllupsfest. Bryllupsfester – som Jehovas Vidner gerne fejrer – kan også udvikle sig til en fest med upassende persondyrkelse der omfatter overdreven forherligelse af bruden eller gommen, ligesom bryllupsfester ofte er forbundet med materialisme i form af meget opskruede forventninger til dyre gaver til brudeparret, dyrt lejede selskabslokaler og en kostbar bryllupsrejse. Endelig er temaet for en fest – om det er fødselsdag eller bryllup – uden betydning for om festen også udvikler sig til et smagløst madsvineri og umådeholdent alkoholindtag.

Hvorfor opstod forbuddet mod fødselsdage?

Det står hen i det uvisse, præcis hvorfor man har fundet at fødselsdage er forbudte, ikke mindst fordi argumentationen mod afholdelse af fødselsdag er så vag. Så dette afsnit er udelukkende udtryk for ren spekulation i sandsynlige grunde.

Gisninger

Det er i hvert fald påfaldende at forbuddet mod fødselsdage kommer næsten samtidig med forbuddet mod Jul, da argumenterne imod disse fester er meget forskellige. Man må også hæfte sig ved at forbuddet indtræffer relativt tidligt i Rutherfords præsidentperiode, og Rutherford var reformist som undertiden var så reformivrig at man snarere må betragte ham som revolutionist. Det var tydeligt at Rutherford var meget ivrig efter at sætte sit eget præg på sekten, og uafhængige kilder bevidner at han var nærmest sygeligt jaloux på den afdøde Russell fordi mange stadig så på den tidligere præsident med stor veneration, hvilket bl.a. fik Rutherford til at forbyde fuldskæg, fordi han havde fået den paranoide vrangforestilling at mange ”brødre” anlagde dette for at hædre den afdøde Russell.

Så Rutherford gennemfører en lang række gennemgribende reformer og tiltag, som bringer ham på kant med store dele af både den øverste ledelse men også en stor del af de menige medlemmer af Bibelstudenterne. I flæng kan nævnes udgivelsen af syvende bind af Studier i Skriften, uden at få bestyrelsens godkendelse (faktisk smider han en veritabel bombe da han under morgenmaden på Betel annoncerer at bogens allerede er færdig og udgives samme dag, da kun få andre kendte til projektet, hvorfor dette skaber stor opstandelse blandt mange af de ledende skikkelser på hovedkontoret). Kort forinden har man forbudt fejring af Jul, og kort før dette har sekten også oplevet en af sine tidlige skuffelser da man på samme måde som man gjorde op til 1975 bekendtgjorde verdens ende i 1925, så da 1925 kom og gik uden nogen som helst indgriben fra himlen, var skuffelsen stor og den havde stadig ikke helt lagt sig.

Det er tydeligt at Rutherford smider om sig med mere eller mindre saglige tiltag der skal ændre organisationen til noget der så lidt som muligt ligner Bibelstudenterne som blev grundlagt af Russell. Kun 1-2 år efter forbuddet mod fødselsdage beslutter Rutherford endnu engang at kaste en bombe da han ved stævnet i 1931 opfinder sekten ”Jehovas Vidner”, som igen medførte at omtrentligt 30% af Bibelstudenterne forblev Bibelstudenter, mens de øvrige 70% fulgte Rutherford over i hans nye religion kaldet ”Jehovas Vidner”.

Så sektens medlemmer lever i en turbulent tid med mange omvæltninger og flere skismaer hvor sekten splittes op i mindre grupper. Så, som med så mange andre små rabiate grupperinger så var sekten præget af de sædvanlige to fløje af ”slappere” og ”strammere”. Og Rutherford var så afgjort lederen for gruppen af ”strammere”, og det vil derfor ikke forbavse at han i hele lavinen af forandringer som kom rullende hen over medlemmerne, også opfandt en grund til at fødselsdage måtte ophøre.

Fakta

Disse er naturligvis først og fremmest gisninger, men fakta er, at man må konstatere at begrundelsen for at Jehovas Vidner ikke holder fødselsdag er en af de mest vage og tyndbenede af stort set alle dogmer indenfor sekten. Der gives ikke én grund der ikke med samme ret kunne gives om en lang række af andre fornøjelser som Jehovas Vidner gerne må deltage i, f.eks. fejring af Bryllupsdage, m.m. Faktisk havde der været adskillige andre ting som medlemmerne gladelig praktiserer, som det havde været betydeligt nemmere at argumentere imod, som f.eks. kortspil eller indtag af alkohol, som mange konservative kristne religioner forbyder.

Forbuddet mod fødselsdage forekommer på alle måder at være resultatet af tilfældigheder og en forhastet beslutningsproces, som man den dag i dag ikke kan argumentere solidt og entydigt for.

Det er en unødvendig problematisering af et barns liv

Et andet faktum er at børn af Jehovas Vidner fra en meget tidlig alder skal konfrontere dette problem i børnehaver, skole, SFO, osv. fordi de opdrages til at fortælle at de ikke fejrer fødselsdag. Faktisk lærer man børn indstuderede sætninger ved bl.a. at fortælle dem at det er vigtigt at de ikke siger at de ”ikke må fejre fødselsdag”, men at de ”ikke vil fejre fødselsdag”, så det fremgår at det ikke er noget der er blevet presset ned over hovedet på barnet. Dette er dybt manipulerende og udelukkende noget sekten gør for at dæmme op for mængden af journal-notater (bekymrings-rapporter) fra lærere og pædagoger, som eller vil blive medtaget i et samlet billede, hvis fx øvrigheden i en eventuel skilsmissesag skal tage stilling til tildeling af forældremyndighed hvor én af forældrene måske ikke er medlem af Jehovas Vidner.

Dette fremgår bl.a. af Vagttårnsselskabets officielle information om børn og fødselsdage på sektens hjemmeside (JW.org) hvor der er et helt afsnit med titlen: ”Føler børn af Jehovas Vidner at de går glip af noget fordi de ikke fejrer fødselsdag?”. En ramme i artiklen viser følgende tekst:

Værre propaganda skal man lede længe efter. Ovenstående sætninger kan de fleste forhenværende Jehovas Vidner der er vokset op i sekten sagtens huske at de blev oplært grundigt hjemmefra til at recitere udenad, hvis de blev udfordret på spørgsmålet om fødselsdage og “om de ikke var kede af at de ikke måtte holde fødselsdag”. Børnene blev brugt som rene propagandamaskiner for sektens doktriner fordi sekten helt åbenlyst i sin litteratur instruerer børn i, at skolen er deres distrikt for der kan de nå børn som voksne Jehovas Vidner ikke får en chance for at snakke med når de ringer på folks døre ude i distrikterne.

Blandt dem der er sluppet ud af kulten og lever et normalt liv i dag, er der utallige beretninger om hvor stigmatiserende det var at være det barn der altid måtte afslå invitationer til fødselsdage hos klassekammerater, altid måtte vente udenfor døren mens de andre sang fødselsdagssange og altid måtte takke nej til slik eller kage der blev omdelt når en klassekammerat havde fødselsdag. Ingen børn kan lide at være udenfor eller at føle sig anderledes, så man må blot konstatere at ovenstående ramme fra sektens egen hjemmeside er ren propaganda af “nordkoreanske” dimensioner.

Hvad sker der med et Jehovas Vidne der holder fødselsdag?

JVinfo•NU har modtaget flere spørgsmål vedr. fødselsdage og senest har et medlem der er ved at forlade sekten (FIMU) spurgt hvad der sker hvis man fx trodser forbuddet og deltager i eller fejrer en fødselsdag. Det kunne være at man som forældre til mindreårige børn gerne vil starte en hyggelig og positiv tradition hvor man fejrer sine børns fødselsdag, så de ikke kommer til at vokse op som andre børn af Jehovas Vidner og som man måske selv er vokset op.

I bogen ”Vær Hyrder for Guds Hjord” (“ældstehåndbogen”), opremser kapitel 12 (det måske mest kontroversielle kapitel i bogen) samtlige grunde til at der skal nedsættes ”et udvalg af ældste” (tidl. kendt som ”et Dømmende udvalg”).

Denne liste fortsætter i uendelighed, og selvom det nu har skiftet navn, så er formålet med at starte en udvalgssag, at man vil afgøre om en person har begået en alvorlig synd, og – ikke mindst – hvilke sanktioner medlemmet der har forbrudt sig mod sektens doktrin skal pålægges. Hvad der er virkelig interessant, er at ordet fødselsdag slet ikke forekommer i ældstehåndbogen én eneste gang. Men skal man finde noget der tilnærmelsesvis forklarer hvad de ældste vil stille op med et medlem der fejrer fødselsdag skal man kigge langt nede i oversigten og her finder man følgende afsnitshenvisning:

Så Kapitel 12 pkt. 39 om ”Frafald” er det tætteste vi kommer på fødselsdage i hele denne bog. Det er et underafsnit til et afsnit om “frafald”. Underafsnit 1 har titlen: ”Fejring af falske religiøse højtider”. Men det første afsnittet indeholder er en indrømmelse af at det ikke er alle højtider der er direkte knyttet til ”falsk religion”, og i disse tilfælde vil det ikke være nødvendigt med et dømmende udvalg. Dette skal man dog tage med et gran salt, for man kan være sikker på at ældste vil gøre sig store anstrengelser for at finde grunde til at fødselsdage alligevel kan sortere under kapitel 12 pkt. 39. De vil formentlig henvise til artikler fra Vågn op! som f.eks. 22. nov. 1976 hvor der står:

Bibelen byder os ingen steder at fejre fødselsdag, idet den kun nævner fødselsdage i forbindelse med personer som ikke tilbad den sande Gud. (1 Mos. 40:20; Matt. 14:6-11) Eftersom populære fødselsdagsskikke har rod i hedensk overtro, fejrede hverken de gamle jøder eller de første kristne fødselsdag. Sande kristne i dag adlyder også befalingen om at tage afstand fra falske religiøse traditioner og fra folk som tager del i sådanne: „’Derfor, gå ud fra dem, og skil jer ud,’ siger Jehova, ’og hold op med at røre det urene’“; „’og jeg vil tage imod jer.’“ — 2 Kor. 6:17. (Vågn op! 22. nov 1976, s. 21)

Men det er en ualmindelig tvetydig vejledning, for sammenholder man den med artiklen fra Vågn Op! 8. okt. 2000 som fortæller om skikken med Piñata ved fester i Sydamerika (en tradition der svarer til at ”slå katten af tønden” på vore breddegrader), så giver man medlemmer en helt anden vejledning:

Hvis man som kristen overvejer om man skal have en piñata ved en sammenkomst … [er] det man må overveje ikke hvilken betydning piñataen havde for hundreder af år siden, men hvordan den i dag bliver betragtet der hvor man bor. Der vil forståelig nok være forskellige meninger fra sted til sted. Det vil derfor være klogt ikke at gøre det til et stridsspørgsmål.” — Vågn op! 8. oktober 2000, s. 24 (kursiveret af red.)

I Vågn Op! for 8. jan. 2000 var der en hel artikel der hed ”Et ligevægtigt syn på populære skikke”. Heri kunne man bl.a. læse følgende:

Men hvad med skikke der tidligere blev forbundet med noget tvivlsomt, men som i dag primært betragtes som gældende normer i selskabslivet? For eksempel er mange populære bryllupsskikke — deriblandt udvekslingen af ringe og det at spise bryllupskage — sandsynligvis af hedensk oprindelse. Er det ensbetydende med at kristne ikke må følge sådanne skikke? Skal kristne omhyggeligt undersøge hver eneste af deres lands skikke for at se om de et eller andet sted, eller eventuelt før i tiden, havde ikkebibelske relationer? … Når det drejer sig om spørgsmål hvor der ikke foreligger nogen klar overtrædelse af bibelske principper, opstiller Jehovas Vidner ikke dogmatiske regler. Hver enkelt kristen må undersøge hvilke omstændigheder der gør sig gældende, og træffe en personlig afgørelse. — Vågn op! 8. januar 2000, s. 27 (kursiveret af red.)

Betragtes fejring af fødselsdag som “afskærelse ved mine handlinger”?

Dette afsnit behandler spørgsmålet om den specifikke “Vagttårns-jura” såfremt et medlem gribes i at holde en fødselsdag, fordi der blandt nuværende medlemmer som er ved at glide ud af sekten eller som allerede er uvirksomme (men som af familiemæssige grunde gerne vil undgå udstødelse), cirkulerer rygter om at om at fejring af fødselsdag er en af de grunde der i ”ældstehåndbogen” opremses som én af de handlinger der betragtes som udtryk for at en person har afskrevet sig selv. Dette er imidlertid ikke korrekt.

Før vi går i detaljer med dette spørgsmål skal vi lige præcisere hvad det besynderlige Vagttårns-begreb “at afskære sig med sine handlinger” dækker over. Der er grundlæggende to måder hvorpå man kan blive forlade Jehovas Vidner i unåde. Udstødelse (el. Udelukkelse) er langt den hyppigste årsag til at medlemmer mister deres medlemskab af sekten. Den anden måde er at afskære sig. Normalt afskærer man sig fra Jehovas Vidner ved at sende et brev til ældsterådet hvori man gør helt klart at man ikke længere ønsker at blive betragtet som et af Jehovas Vidner. Modsat udstødelse har man ved afskærelse ikke 7 dage til at appellere afgørelsen, eftersom det er dig selv der træffer afgørelsen. Når du har sendt eller afleveret brevet om at du ikke længere vil være medlem af sekten, vil det blive meddelt på førstkommende midtugemøde at du ikke længere er et af Jehovas Vidner. Enkelt forklaret er udstødelse en beslutning der træffes af de ældste, mens afskærelse er en handling der sker på dit initiativ. Hvis man skulle drage parallel til et ansættelsesforhold, så svarer udstødelse til at “du bliver fyret” mens afskærelse svarer til at “du siger op”.

Men foruden de to ovennævnte grundformer (udstødelse og afskærelse) så findes der en underlig “bastard” eller “hybrid” som er en sammensætning af det værste fra dem begge. At afskære sig ved sine handlinger er et udtryk der dækker over at et medlem “automat-udstødes” af menigheden, fordi sektledelsen har valgt at betragte nogle få udvalgte handlinger som et udtryk for at vedkommende har afskåret sig fordi personen med sin handling har tilkendegivet et ønske om ikke længere at blive betragtet som et Jehovas Vidne. (Denne distinktion er indført af juridisk-strategiske grunde, som vil blive behandlet i en særskilt artikel på JVinfo•NU). Konsekvensen af at man “afskærer sig med sine handlinger” er nøjagtig den samme som ved udstødelse. Menighedens medlemmer skal betragte en afskåret på samme måde som en udstødt, og der er samme restriktioner på omgangen med en person der har afskåret sig som en person der er udstødt.

For at afslutte rygtet om hvorvidt fødselsdag er blandt de særlige undtagelser i “ældstehåndbogen” som giver anledning til “afskærelse ved dine handlinger”, indsættes ældstehåndbogens Kapitel 18 – Afskærelse herunder:

Som man kan se er der kun fire grunde der betragtes som et udtryk for selvvalgt afskærelse fra menigheden – inklusiv din egen meddelelse om at du gerne vil ophøre som medlem af Jehovas Vidner. Så med denne dokumentation kan vi altså konkludere, at rygtet om at fejring af fødselsdag er ensbetydende med en automatisk afskrivning som Jehovas Vidne ikke er sandt.

---

Hvad hvis det er mange år siden jeg blev inaktiv i Jehovas Vidner?

Jehovas Vidner har to begreber om personer der ophører med at gå til møde og ikke mindst ud i forkyndelsen. Personer der ikke har forkyndt mindst en gang om måneden inden for de sidste 6 måneder kaldes ”uregelmæssige”. Har man været uregelmæssig 6 måneder i træk skifter ens status til ”uvirksom”. Dette er ikke en udstødelsesgrund, og du har ret til ikke at komme til møderne og ikke at gå i forkyndelsen. Mange tror fejlagtigt at det at miste troen på Gud er grundlag for udstødelse. Men det er ikke sandt. De ældste vil helt afgjort komme og opsøge dig for at tale med dig og forsøge at ”opmuntre dig” til at komme tilbage til møderne, men du vil ikke blive udstødt såfremt du holder fast i at du ikke ønsker at komme i Rigssalen eller gå ud og forkynde – ikke engang selvom du siger at grunden er at du har mistet troen på Gud. Du har også ret til at sige til de ældste at du gerne vil lades i fred og ro og helst ikke ønsker deres besøg. De vil formentlig prøve at spørge om der foreligger en syndig handling som har fået dig til at trække dig fra menigheden, men til det kan du roligt bare svare ”nej”. Et besøg af de ældste er ikke et udvalgsmøde og du er ikke under anklage. Dette er en måde at slippe for mange problemer når du forlader Jehovas Vidner.

Hvis du har held til at forblive anonym i en længere periode, formentlig mindst 3 år, så kan du være heldig at du overgår til den kategori som ældsterådet kalder ”mennesker der ikke længere er kendt som Jehovas Vidner”, og det vil give dig et vist råderum. I ældstehåndbogen kan man læse følgende i Kapitel 12 afsnit 44 under overskriften: ”Nogle der ikke er kommet i menigheden i mange år”:

Bemærk at denne vejledning gør helt klart, at man generelt ikke anser det for nødvendigt at nedsætte udvalg til at behandle handlinger begået af personer der ikke har været aktive i menigheden i en årrække. Du kan selv se de 5 punkter som skal være opfyldt for at ældsterådet kan beslutte at nedsætte et dømmende udvalg. Det vigtige er tydeligvis at du ikke selv betragter dig som medlem af Jehovas Vidner og at menigheden heller ikke ser dig på den måde. Det andet der er vigtigt, er at du ikke stadig plejer omgang med medlemmer af menigheden. Endelig er det faktisk op til dig selv at afgøre om du overhovedet føler at du behøver stå til ansvar overfor ældsterådet.

Som du kan se af pkt. 45 vil man ikke behandle eventuelle ”overtrædelser” man har hørt at du har begået, medmindre du senere måtte vende tilbage og ønske at blive medlem af sekten igen.

Så har du opnået denne status ved at holde dig væk fra menigheden og fra medlemmerne i en årrække, så kan du fx sagtens holde fødselsdag uden at det får konsekvenser for dig eller forholdet til din familie, fordi du ikke længere betragtes som Jehovas Vidne af ældsterådet.

---

Hvad anbefaler JVinfo•NU?

Det er forståeligt at nogle der er ophørt med at tro på Vagttårnsselskabets lære, har et ønske om så vidt muligt at bevare et forhold til familien der gør at man stadig kan ses. Samtidig er det også naturligt at du ikke ønsker at befinde dig i et underligt limbo eller “ingenmandsland” hvor du på den ene side føler dig presset til at efterleve religiøse doktriner du ikke længere tror på, mens du på den anden side gerne vil udnytte din nyfundne frihed, ikke mindst så du kan give dine børn (eller børnebørn) smukke minder fra deres barndom som f.eks. hyggelige og sjove fødselsdage hvor kammerater og familie samles for at give dem en uforglemmelig dag.

Familier reagerer forskelligt på dette, og man skal vide at det at omgås udstødt familie ikke er grundlag for at din familie kan blive udstødt. Det ved de muligvis ikke, og derfor kommer de til at lægge en hårdere kurs end nødvendigt. Det er korrekt at en mand der bliver ved med at se sit udstødte barn der ikke er hjemmeboende, vil miste privilegier som fx at være ældste eller menighedstjener, men her må man gøre op med sig selv om man virkelig ønsker et tæt forhold til en far der foretrækker at være ældste frem for at se sit eget barn. Hvis du har familie der ikke er ældste har de måske slet ikke den viden som man kan finde i den hemmelige “ældstehåndbog”, og så tror de måske at de risikerer at blive udstødt for at se deres egen udstødte familie. Det vil muligvis være en hjælp hvis du kan fortælle dem at det rent faktisk ikke er tilfældet så længe der er tale om familie. Vær Hyrder for Guds Hjord siger om dette emne i kapitel 12 afsnit 17:

Mange er slet ikke bekendte med denne skelnen, og frygter at de risikerer udstødelse hvis de fortsætter med at se deres udelukkede familiemedlemmer. Det er imidlertid ikke tilfældet. Som man kan se herover vil det kun medføre nedsættelse af et dømmende udvalg, såfremt man omgås personer man ikke er i familie med. Du kan stadig omgås familie der er udstødt – selv hvis de ikke bor under samme tag. Det er ikke det mest velsete, men mange frygter formentlig mest at de vil blive udstødt, og her kan det altså dokumenteres sort på hvidt at vejledningen er helt klar: Du kan frit omgås din udstødte familie.

Holdningen fra JVinfo•NU er klar. Hvis du ikke ønsker at være Jehovas Vidne så bare stop med at gå til møde og i forkyndelsen. Det er der ingen der udstøder dig for. Men hvis du ønsker at optage skikke som du er klar over er i strid med sektens doktriner, så vær forberedt på at du formentlig bliver udstødt. JVinfo•NU har den opfattelse at det sundeste for psyken på langt sigt er at foretage et rent brud med sekten, for det vil medføre et usundt omfang af stress at leve et dobbeltliv hvor man måske fejrer Jul og fødselsdage, men samtidig skal gøre alt for at holde det skjult for den del af omgangskredsen og familien der stadig er Jehovas Vidner, af frygt for at blive udstødt.

Husk altid på, at når du forlader Jehovas Vidner, enten som udstødt eller fordi du afskriver dig selv, så er det ikke dig der afskærer din familie. Det er din familie der beslutter om de vil have omgang med dig. Det kan være hårdt, men overvej nøje hvorvidt en familie der hellere vil være venner med deres trosfæller end med deres egen familie virkelig er værd at holde på. Mange har opdaget at familie kan være mange ting og ikke behøver have noget at gøre med slægt eller gener. Man kan også have ”familie man selv vælger”, i form af venner der bliver så nære at du kan dele alt med dem og som altid vil være der for dig uanset hvad du begår af dumheder eller hvad du tror eller ikke tror.

Det er ikke så nemt som det lyder, for dit syn på din familie er baseret på en lang årrække hvor det var nemt at være sammen i fred og harmoni, fordi I alle sammen var enige om hvad der var sandheden om alt og intet, om hvordan man bør leve sit liv, om hvad der er en god moral, og – ikke mindst – om hvilke religiøse skikke og traditioner der er sande og hvilke der er falske. Pludselig opstår der uenighed om dette punkt, og det virkelige problem opstår når en del af din families “trosbekendelse” består i at betragte en tidligere troende som en person der er død, eller i hvert fald bedre tjent med at være død, sådan som der står i Lukas 17:2, ikke mindst hvis du har en familie med mindre søskende, for dine forældre vil utvivlsomt være bange for at din påvirkning kan frarøve dem det evige liv. Men med det kort på hånden at du kan vise din familie sort på hvidt, at “ældstehåndbogen” siger at man ikke bliver udstødt for at se sin udstødte familie, så er der måske en chance for at din JV-familie sænker paraderne og stadig tør pleje omgang med dig.

Kort sagt er anbefalingen fra JVinfo•NU at du kan prøve at trække dig ubemærket ud, men skal være opmærksom på at det er svært. JVinfo•NU har den erfaring at mennesker der prøver at navigere for meget imellem de to verdener får det både psykisk og fysisk dårligt, for det er ganske enkelt usundt at gå med konstant paranoia fordi man frygter at ældste en dag ser dig fuld i byen, suge på en cigaret, sammen med en ny kvinde/mand, osv. osv. Så hvis det lykkes dig, så ønsker JVinfo•NU dig tillykke med en succesfuld retræte. Men grundlæggende vil JVinfo•NU ikke anbefale at du bliver ved med at gå til det ene udvalgsmøde efter det andet for blot at sidde og lyve og benægte dig gennem et møde, alene for at fastholde en status som medlem. Det fremkalder et stress niveau som ikke er sundt for hverken din fysik eller din psyke. Så hvis du fortsat bliver indkaldt til det ene møde efter det andet med de ældste, så er anbefalingen herfra, at du alvorligt overvejer om det er dit helbred værd, at forsøge at redde stumperne. Ingen kan tage beslutningen for dig, men herfra kan JVinfo•NU kun opfordre til at du grundigt overvejer om gevinsten står mål med den pris du ender med at betale.

Får (symbolsk)

Får bruges i mange bibelske lignelser, ikke mindst fordi får helt fra tidligste Jødiske tider har været kendt som ”rene” dyr. Jehovas Vidner omtaler undertiden sig selv som ”får”, og Jesus er deres ”hyrde”. De taler også om at ”udvise fårelignende egenskaber”, hvilket betyder at bringe sit liv i overensstemmelse med Guds vilje (sådan som den fortolkes af Jehovas Vidner).

De fleste kender det gamle udtryk ”at skille fårene fra bukkene”. Det stammer fra Bibelen og bruges i forskellige sammenhænge, bl.a. nogle af Jesus’ lignelser. Jehovas Vidner bruger også dette udtryk. De har dog forsket i den græske grundtekst og fundet ud af at det ord man på dansk har oversat med ”buk” i virkeligheden burde oversættes med ”ged”. Så i 1984 da de udgav deres egen bibeloversættelse på dansk havde man alle steder hvor der i andre bibler henvises til adskillelsen ”får og bukke” ændret dette til ”får og geder”, fordi en buk i realiteten blot betyder et handyr i forskellige klovbærende dyreracer, som f.eks. vædder, rådyr, dådyr, hjorte, osv.

Når Jehovas Vidner taler om ”får og geder” i sammenhæng er det oftest i et billedsprog der henviser til de mennesker der hører Gud og Kristus til (altså ”fårene”) og dem som hører Satan og den ugudelige verden til (”gederne”)

Se evt. også ”Ged” (klik her for at springe direkte til artikel)

---

A B C D E F G H I J K L M N O
P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å #

---