---

---

A B C D E F G H I J K L M N O
P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å #

---

M – O

M

Max H. Larson (1915-2011)

Max H. Larson blev efter omstruktureringen af både Pennsylvania-selskabet og New York-selskabet indsat som formand for bestyrelsen for Watchtower Bible and Tract Society of New York Inc. Denne stilling bestred han til sin død i 2011.

Max H. Larson blev født i Montana i 1915 og hans forældre var troende Lutheranere. Max Larson blev døbt i 1938 af en af de tidligste grundlæggere af Vagttårnsselskabet, William van Amburgh. Max Larson blev straks efter sin dåb udnævnt som Pioner og kun ganske kort tid efter som specialpioner, inden han blev inviteret til at tilslutte sig betelfamilien i Brooklyn i 1939. i 1942 blev han leder af trykkeriet og begyndte at arbjede tæt sammen med selskabets nyudnævnte præsident Nathan Homer Knorr. Nathan Knorr tog næsten altid Max H Larson med på sine udlandsrejser hvorved de to udviklede et nært og fortroligt bånd.

Max H. Larson fortsatte med at lede trykkeriet indtil det lukkedes i 2004. Max H. Larson var en del af bestyrelsen for Watchtower Bible and Tract Society of New York, forud for sin udnævnelse som præsident i forbindelse med at Milton G. Henschel trådte tilbage i år 2000. (Se også Bestyrelse (Vagttårnsselskabets), Don Alden Adams, Det Styrende Råd).

Menighedsbogstudiet

Menighedsbogstudiet var en mødeform der afskaffedes fra og med 2016. Tidligere havde man på en hverdagsaften i løbet af ugen et kort møde af en times varighed hvor menigheden var delt op i små grupper af 12-15 personer som mødtes i private hjem som forskellige medlemmer af menigheden stillede til rådighed for dette møde. På disse møder studerede man som regel en af Vagttårnsselskabets bøger eller brochurer, og det fremgik af en kalender i publikationen “Rigets Tjeneste” (senere omdøbt til “Tjenesten for Riget”) hvilke paragraffer der skulle drøftes ved hver uges møde.

Menighedsbogstudiet var et af fem møder der blev holdt fordelt på tre ugentlige sammenkomster. Det var det eneste møde der blev holdt i private hjem, og forhenværende Jehovas Vidner og enkelte nuværende medlemmer mistænker at man afskaffede det sidste møde der var tilbage i private hjem, af samme grund som man for år tilbage forbød at flere af menighedens medlemmer studerede Vagttårnet sammen som en fælles forberedelse til mødet om søndagen. Man havde nemlig historisk set dårlige erfaringer med møder i små grupper hvor mange ofte blev hængende efter mødet til en hyggelig sludder som af og til kunne handle om spørgsmål til det pensum der var blevet drøftet den pågældende aften. Det havde flere gange resulteret i at grupper af Jehovas Vidner var begyndt at undre sig over uoverensstemmelser og selvmodsigelser i Vagttårnsselskabets lære, hvilket havde ført til frafald fra menigheden.

I dag har man reduceret antallet af sammenkomster til to, hvor den ene er et såkaldt “midtugemøde” (som samlet kaldes for Livet og Tjenesten som Kristne, s.d.) og det andet er en forkortet udgave af det tidligere 2 timer lange “Søndagsmøde”. Det tætteste man kommer på noget der minder om menighedsbogstudiet i vore dage er trejde del af det nye “midtugemøde” som er et underpunkt der har titlen “Vores liv som kristne” der bl.a. indeholder et indslag der kaldes “Menighedsbibelstudiet”, hvor man  har en drøftelse med spørgsmål hvor tilhørerne kan deltage ved håndsoprækning.

Afskaffelsen af Menighedsbogstudiet, må siges at være en historisk milepæl i sektens historie, da det var det sidste møde der var tilbage som kunne spores helt tilbage til den gruppe som Jehovas Vidner hævder at udspringe fra, nemlig Bibelstudenterne som grundlagdes af Charles Taze Russell (s.d.), og de møder som blev afholdt af Bibelstudenterne var netop små grupper af mænd og kvinder der forsamledes i private hjem for at drøfte passager fra Bibelen hvor alle kunne deltage og give deres egne kommentarer til stoffet. Det er så afgjort det møde der i højeste grad afspejlede Charles Taze Russells egen holdning til hvordan Bibelstudenterne skulle organiseres – eller rettere undlade at organiseres. Charles Taze Russell (s.d.) siger ganske interessant selv om etablering af en egentlig organisation at det er helt overflødig og noget man skal være på vagt overfor. (Watchtower, 15. sep 1895, s. 1866)

Se også: Organisation

Michael J. Jackson

MIchael Joseph Jackson (⛥29.8.1958 – †25.6.2009) var en verdensberømt sangskriver, komponist, musiker, sanger, danser og producer og det ottende barn af Katherine Esther Jackson (f. Scruse), der blev et Jehovas Vidne i 1963. Hans far, Joseph Walter “Joe” Jackson, var stålværksarbejder, som optrådte med et R&B-band kaldet The Falcons. Jackson viste for første gang sit talent offentligt, da han som femårig optrådte foran sine klassekammerater ved en julesangaften. I 1964 kom han og Marlon med i Jackson Brothers – et band dannet af brødrene Jackie, Tito og Jermaine – som baggrundsmusikere, der spillede congas og tamburin. Jackson begyndte senere at synge støttevokal og danse; som otteårig blev han og Jermaine forsangere, og gruppen skiftede navn til Jackson 5. Det var med Jackson 5 Michael Jackson begyndte sin professionelle karriere sammen med fire af sine søskende, før han gik solo i 1971. Jackson havde et problemfyldt forhold til sin far. Michael Jackson har udtalt, at han blev fysisk og psykisk mishandlet ved at blive udsat for uophørlige pinsler, som fx at blive pisket og at kaldt øgenavne. Paradoksalt nok har han omtrentlig samtidigt udtalt at han mente, at faderens disciplin udgjorde grundlaget for den senere succes. I 1966 vandt de en stor lokal talentkonkurrence med deres udgaver af Motown-hits og James Browns “I Got You (I Feel Good)”, med Michael i spidsen.

Michael Jackson betragtes af størstedelen af musik- og underholdningsbranchen som en af de kulturelt mest betydningsfulde skikkelser i det 20. århundrede. Han formåede at nedbryde racemæssige barrierer i Amerika og havde en vidtgående indflydelse på popmusikkens udvikling, hvilket gav ham titlen “King of Pop” (Kongen af Pop). Hans præstationer i 1980’erne hjalp med at afskaffe segregeringen i populærmusik i USA og introducerede en æra med multikulturalisme af globalt omfang. Hans dans, stil, scenografi og evnen til at skabe visuelle indtryk som aldrig tidligere set, var med til at både at omdefinere musikvideoens betydning og til at bane vej for en lang række af performancekunstnere. Hans sange er anerkendt for at have påvirket hundredvis af musikere, og hans musik er blandt den mest efterlignede og samplede i musikhistorien.

Michael Jackson er den bedst sælgende soloartist i historien og han har solgt over 500 millioner plader på verdensplan. Hans uovertrufne succes strækker sig over flere årtier med adskillige albums, der topper hitlisterne, såsom Off the Wall, Bad, Dangerous, HIStory: Past, Present and Future, Book I, og, vigtigst af alt, Thriller, som stadig er det bedst sælgende album nogensinde. Guinness World Records har udnævnt ham som den mest succesrige entertainer nogensinde.

Michael Jackson var en stor filantrop og brugte ikke mindst sin indflydelse til at inspirere en bred vifte af trends og øget bevidsthed om globale sociale udfordringer. Michael Jackson har indstiftet utallige velgørende fonde og har personligt betalt for opførelse af flere afdelinger på hospitaler.

Før sin død, blev Jackson modtaget i audiens hos mere end 30 forskellige statsoverhoveder. Over hele verden efterlader Michael Jackson sig et stort sælgende brand der stadig generer millionindtægter til velgørende fonde og organisationer hvert eneste år. Flere steder i verden har man rejst monumenter til ære for filantropen Michael Jackson.

Forhold til Jehovas Vidner

Det ligger fast at Michael Jacksons mor og søster er døbte Jehovas Vidner. Det har imidlertid været mere end almindeligt vanskeligt at få en klar tilkendegivelse af om Michael Jackson nogensinde har været et døbt Jehovas Vidne. Mange Jehovas Vidner har op gennem Michael Jacksons karriere benægtet dette på baggrund af deres forståelige konklusioner baseret på den musik og de musikvideoer han udgav, som fremstiller sangeren og danseren i hvad sekten vil kalde “upassende frisure”, “seksuelt udfordrende tøj” og med en “æggende dans”, ligesom lyrikken ikke harmonerer med de normer der normalt er gældende for Jehovas Vidner. Denne antagelse blev dog modificeret blandt mange, efter det blev kendt at en anden verdenskendt musiker og sanger – Prince Rogers Nelson – var blevet et døbt Jehovas Vidne efter at have gennemført et Bibelstudium med sin ven den verdensberømte bassist Larry Graham fra Sly and the Family Stone. Prince formåede ikke desto mindre at fortsætte sin karriere som optrædende sanger og havde bl.a. Larry Graham med på turné gennem 3 år efter han blev døbt. Prince Rogers Nelson er også set forkynde fra hus til hus og der er flere der har offentliggjort fotografier af Larry Graham og Prince Rogers Nelson siddende sammen ved store stævner for Jehovas Vidner. Af denne grund har debatten om hvorvidt det også var muligt for Michael Jackson at være døbt i en periode mens han også optrådte igen blusset op. Hvis man ser på de faktuelle oplysninger, så foreligger der følgende konkrete beviser på at Michael Jackson har været døbt som Jehovas Vidne.

Beviserne

Det største bevis kommer fra en artikel i Los Angeles Times fra 1987 efter at det ifølge rygter forlød at det var kommet til et brud mellem Michael Jackson og Jehovas Vidner, og avisen kontaktede den præsiderende tilsynsmand for Woodland menighed hvor Michael Jackson var tilsluttet. I en udtalelse til avisen forklarede han, at Michael Jackson har “afskåret sig” fra Jehovas Vidner og “Mr. Jackson har i foråret meddelt de ældste i Woodland menighed af Jehovas Vidner, at han ikke længere ønsker at blive betragtet som et af Jehovas Vidner.”. Omstændighedsbeviset i dette er at man kun kan “afskære sig” såfremt man allerede er et døbt Jehovas Vidne.

Avisen udbad sig også en udtalelse fra Vagttårnsselskabets Presseafdeling på hovedkontoret i Brooklyn New York, og meget mod sædvane, valgte de rent faktisk at sende et brev til Los Angeles Times den 18. maj 1987 hvori der bl.a. stod: “Vi kan bekræfte at Watchtower Bible and Tract Society ikke længere betragter Mr. Michael Jackson som et af Jehovas Vidner.” Igen er beviset i det faktum, at man i 1987 kun blev betragtet som et Jehovas Vidne såfremt man var døbt. Hvis Watchtower Bible and Tract Societys presseafdeling rent faktisk har godkendt en meddelelse om at de “ikke længere” betragter en person som et af Jehovas Vidner, er det derfor en implicit tilkendegivelse af, at omtalte person på et tidspunkt er blevet døbt som Jehovas Vidne, da han ellers (i hht. dagældende terminologi), aldrig nogensinde havde været et af Jehovas Vidner, hvilket ville gøre det overflødigt at skrive at Vagttårnsselskabet var ophørt med at betragte Michael Jackson som et medlem af trossamfundet. (Dengang var det også almindelig praksis at kun døbte medlemmer af trossamfundet omtaltes som “brødre” og “søstre”. Denne praksis er afskaffet og udøbte medlemmer tituleres nu også “broder” og “søster”.)

Hans korte video Thriller, udgivet i 1982, viste sig at vække anstød hos en stor del af trossamfundets medlemmer grundet dens okkulte indhold, til trods for Michael Jacksons ansvarsfraskrivelse på skærmen i starten af filmen, hvor der står: “På grund af min stærke personlige overbevisning vil jeg gerne understrege, at denne film på ingen måde støtter en tro på det okkulte.” I den forbindelse kom det til en konfrontation med sektledelsen og Michael Jackson bliver bedt om offentligt at tilkendegive sin stilling til denne video i bladet Vågn Op! hvori han ordret gengiver nøjagtig samme citat som man kan se i filmens indledning. Vågn Op! bringer uddrag fra deres samtale med Michael Jackson i Vågn Op! for 8. september 1984 hvor man kan læse følgende:

„Jeg gør det aldrig mere!“ siger Michael Jackson. „Jeg ville bare lave en god, sjov film; det var slet ikke min mening at vise noget på lærredet der skræmmer folk eller at gøre noget forkert. Jeg vil gerne gøre det der er rigtigt. Jeg vil aldrig mere lave en film der minder om Thriller.“ Hvorfor ikke? „Fordi der var mange der tog anstød af den,“ forklarer Michael Jackson. „Det gør mig skidt tilpas. Jeg ønsker ikke at de skal have det sådan. Nu forstår jeg at det ikke var en god idé. Jeg vil aldrig lave en videofilm som den igen!“ Han fortsætter: „Jeg har faktisk standset al videre distribution af filmen hvor jeg har haft mulighed for det, deriblandt dens udsendelse i nogle lande. Man har foreslået mig at lave alle mulige former for reklame for Thriller. Men jeg har sagt: ’Nej, nej, nej. Jeg vil ikke lave noget om Thriller. Ikke mere Thriller.’“ — Vågn Op! 8. september 1984, s. 26

Ikke desto mindre kom det til det tidligere nævnte brud med trossamfundet tre år senere i 1987 hvor Michael Jackson, af ikke offentliggjorte grunde, valgte officielt at afskære sig fra sekten og i en række udtalelser tilkendegiver at han har distanceret sig fra Vagttårns-organisationen.

Forblev afskåret

Michael Jackson forblev “afskåret” fra Jehovas Vidner resten af sit alt for korte liv, og dem der kender Jehovas Vidner er klar over at dette har betydet at de medlemmer af hans familie som stadig var døbte Jehovas Vidner har været under et stærkt pres for ikke at omgås Michael Jackson.

Selvom Michael Jackson aldrig genoptog relationen til Jehovas Vidner, er det tydeligt for mange, at påvirkningen fra Jehovas Vidner gennem hele sangerens opvækst og perioden som døbt medlem har afsat genkendelige spor i Michael Jackson. Mange Jehovas Vidner der ser hans videoer, billedmaterialer, covers, plakater, osv. kan genkende stilen fra de glansbilledlignende paradisbilleder der produceres af Vagttårnsselskabet til både deres videoer og til billeder i sektens litteratur. Stilen, farvevalget og den overdrevne sukkersøde uskyld som fremstilles i sektens billedmaterialer kan man ofte genkende i Michael Jacksons produktioner. Andre gange ser man religiøsiteten skinne igennem når man i musikvideoer ser Michael Jackson klædt som en frelsende engel.

Modsat Prince som fik en storslået begravelse fra en af Jehovas Vidners mødesale med over 500 deltagende fra både Jehovas Vidner, musikbranchen og pressen, døde Michael Jackson i unåde da han ved sin død i 2009 stadig havde status som afskåret fra trossamfundet. Han kunne derfor ikke få en begravelsesceremoni i en Rigssal, hvilket det også er tvivlsomt at han ville have ønsket sig. Da Michael Jackson døde var hans mor og søster stadig fuldgyldige medlemmer af Jehovas Vidner.

Anklager om seksuelle krænkelser

Man kan ikke snakke om Michael Jackson uden at forholde sig til de mange anklager om seksuelle overgreb på mindreårige som er fremkommet fra forskellige sider i løbet af årene. Første gang en anklage optræder i medierne er i 1993 da den dengang 13-årige Jordan Chandlers familie – i særdeleshed moderen June Chandler – rejser beskyldning mod Michael Jackson om krænkelser af hendes søn Jordan. Men da Jordan skal udtale sig til politiet giver han modstridende oplysninger og bliver flere gange grebet i at lyve og fortælle historier som tydeligvis er instrueret af hans mor. Sigtelsen frafaldes og sagen kommer ikke længere end til den undersøgende fase. Da Michael Jackson senere kommer for retten i 2005 indkaldes June Chandler igen som vidne, men erkender på baggrund af optagelser af gamle telefonsamtaler fra 1993 at det er hendes stemme man kan høre i baggrunden mens hun instruerer sin søn i hvad han skal sige til politiet under de telefoniske afhøringer. Hun fortæller også at det kort efter kom til et brud mellem hende og sønnen Jordan Chandler, som ad rettens vej sikrede sig status som såkaldt “emancipated minor” (frigjort mindreårig), og at hun på daværende tidspunkt ikke havde snakket med Jordan i 11 år.

I 2000 bliver Michael Jackson kontaktet af David Arvizio som er far til Gavin Arvizio der var en dreng på 10 år der havde cancer, for at bede Michael Jackson om at betale for hans behandling. David Arvizio er berygtet i Hollywood kredse for gentagne gange at kontakte utallige velhavende berømtheder for, med forskellige undskyldninger, at bede dem om penge. Gavin Arvizio fik kemoterapi og skulle have bortopereret sin milt og venstre nyre. Senere viste det sig at forsikringen allerede betalte for alle David Arvizios behandlinger og Michael Jackson som tidligere havde inviteret drengen til at besøge Neverland Ranch, valgte at afbryde kontakten til familien, hvilket fik faderen til at gå til pressen med en historie om at Michael Jackson havde svigtet sønnen Gavin, der følte sig forladt af Michael Jackson. I 2002 vælger Michael Jackson alligevel at invitere Gavin Arvizio (der nu er 12 år gammel) til Neverland Ranch igen. Det er på samme tid som den kontroversielle journalist Martin Bashir laver en dokumentar om Michael Jackson og kameraholdet filmer på et tidspunkt Michael Jackson mens han går rundt i parken med den 12-årige Gavin i hånden. Da fokus i Martin Bashirs film allerede fra starten havde stor slagside der skulle fremstille Michael Jackson i et dårligt lys, kombinerer man denne optagelse med en række af de nye beskyldninger der er begyndt at komme frem i lyset siden 2000. Man interviewer bl.a. skuespilleren Macaulay Culkin som fortæller at han har overnattet på Neverland Ranch. I den senere retssag indkaldes Macaulay Culkin som vidne for forsvaret og afslører at det man bevidst har klippet ud af Martin Bashirs dokumentar er Macaulay Culkins fortælling om hvordan overnatningen fandt sted, og når nogen omtaler Michael Jacksons “soveværelse” så er det i virkeligheden en fløj på to etager med adskillige rum og ikke mindre end tre tilknyttede badeværelser hvor gæster havde både deres eget sove- og badeværelse.

Frikendt

Tilsvarende beskyldninger kommer pludselig for dagen i de følgende to år, og statsanklageren i Californien forbereder i 2003 en retssag mod Michael Jackson. I 2005 afhøres en række vidner for både anklagemyndigheden og forsvaret og det er vigtigt at understrege, at Michael Jackson frikendes fuldstændig for samtlige beskyldninger. Det skal også retfærdigvis siges, at noget tyder på at Martin Bashirs dokumentar fik mange lykkeriddere til at komme frem med beskyldninger om krænkelser, og til Michael Jacksons forsvar taler at han mange gange blev mødt med krav om udenretslige forlig, men som svar på hvert eneste af disse udspil svarede Michael Jackson at et forlig udenfor retssalen ville fremstå som en indrømmelse, så han krævede samtlige beskyldninger afprøvet i en retssal, hvilket da også førte til sangerens frikendelse.

At disse beskyldninger ofte har konsekvenser langt ud over en retssag – uanset om den anklagede pure frifindes – fremgår af det faktum at Michael Jackson de næste 3 år ikke lavede en krone i indtægter, men alene måtte leve af opsparede midler. Det kostede ham årlige trecifrede millionindtægter i adskillige år efter retssagen, hvilket viser noget om hvor belastende selv uberettigede anklager undertiden kan være.

Ingen kan vide sandheden om Michael Jacksons seksualitet, men der er ingen tvivl om at hans androgyne fremtoning og hans besynderlige selviscenesættelse der sommetider fik ham til at fremstå som et væsen fra det ydre rum, og hans besynderlige måde at tale og begå sig på der ofte gav indtryk af et mere end almindeligt barnligt sind, alt sammen viser en person der kæmpede med store identitetskriser og traumer fra en frygtelig barndom og opvækst. Den religiøse splittelse i familien og hans engagement i Jehovas Vidner kan ikke undsiges en del af ansvaret for denne påvirkning. Samtidig er det stadig vigtigt at holde sig for øje, at selvom Michael Jackson havde for vane at tale og iscenesætte sig selv på de mest bizarre måder, og det faktum at han underkastede sig ekstreme plastikkirurgiske behandlinger i hvad der forekom at være et forsøg på at udradere sine afro-amerikanske rødder, så er ingen af disse handlinger i sig selv ulovlige, ej heller bevis for en krænkende eller anden kriminel adfærd.

Det er ikke JVinfo•NUs rolle at udgive en detaljeret oversigt over hele det retslige forløb fra 2000-2005, og dem der ønsker at vide mere om alle detaljerne om dette kan granske disse oplysninger på internettet. Redaktionen skal blot kortfattet redegøre for sin holdning som er, at så længe ingen domstol har kendt et menneske skyldigt, så har JVinfo•NU ingen interesse i at bidrage til rygter og vandrehistorier der ikke er bekræftet af enten vedkommende selv eller ved afgørelse hos en anerkendt retslig instans.^[1]

Dødsfald

Den 25. juni 2009 fik Michael Jackson hjertestop i sit hjem i Holmby Hills i Los Angeles, efter at hans personlige læge, Dr. Conrad Murray, ved et uheld administrerede en overdosis af Propofol (som bruges til narkose under operationer) og et ikke nærmere offentliggjort præparat af benzodiazepintypen (beroligende præparat) til Michael Jackson. Dr. Conrad Murray blev kendt skyldig og idømt 4 års fængsel for uagtsomt manddrab, i november 2011.

† Michael Joseph Jackson blev 49 år.

midtugemødet

Se Livet og Tjenesten som Kristne (klik her for at springe direkte til artikel)

Milton George Henschel

Milton George Henschel (9. august 1920 – 22. marts 2003) var medlem af Det Styrende Råd (s.d.) og den femte præsident af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, som er Jehovas Vidners officielle kirkeorganisation. Han fulgte Frederick William Franz (s.d.) som præsident i 1992.

Milton Henschel blev født i Pomona, New Jersey. Hans far, Herman George Henschel, var en af stifterne af Vagttårnsselskabets bondegård på Staten Island. Familien flyttede til Brooklyn, New York i 1934. Milton blev i 1934 døbt som Jehovas Vidne og flyttede til betel i 1939. I 1956 giftede Henschel sig med Lucille Bennett, en af studenterne af den 14. klasse af Watchtower Bible School of Gilead, som havde missioneret i Venezuela.

Milton Henschel var som så mange andre præsidenter for Vagttårnsselskabet indsat i denne post til sin død. Han blev til gengæld den sidste præsident for Vagttårnsselskabet der fungerede under den gamle ordning hvor Vagttårnsselskabets præsident og Ordstyreren for Det Styrende Råd (s.d.) var én og samme person. Efter Milton Henschels præsidentskab ændredes Vagttårnsselskabets vedtægter så ingen af medlemmerne af Det Styrende Råd (s.d.) kan være bestyrelsesmedlemmer for sektens juridiske entiteter, dvs. Watchtower Bible and Tract Society of Pennsylvania, Watchtower Bible and Tract Society of New York eller Christian Congregation of Jehovah’s Witnessses. (Det samme gjaldt I.B.S.A. som dog er afviklet).

Henschel døde den 22. marts 2003 i en alder af 82 år.

Mindehøjtid

Mindehøjtiden (undertiden: “Herrens Aftensmåltid”) er den eneste højtid der fejres af Jehovas Vidner. Den finder sted én gang om året, og i på den dato hvor Jesus for sidste gang før sin død fejrede påskehøjtiden sammen med sine apostle (det som i den Kristne kirke kaldes den sidste nadver). Jehovas Vidner lægger meget stor vægt på at mindehøjtiden (næsten på klokkeslæt) fejres på nøjagtig samme tidspunkt. Tidspunktet for mindehøjtiden afgøres ud fra den Jødiske kalender som var i brug da Jesus og hans apostle (angiveligt) levede. Derfor fejres mindehøjtiden altid på den 14. dag i Nisan måned i den Jødiske månekalender. Dette har den praktiske betydning at Mindehøjtiden ikke fejres på den samme dato hvert år, men rent faktisk kan være forskudt med op til 4 uger, da der ikke er synkronisitet mellem den gregorianske og den jødiske kalender.

Man lægger endvidere stor vægt på det faktum, at døgnet i henhold til jødisk praksis ikke starter ved midnat men ved solnedgang (formelt antager de fleste Jødiske samfund at en ny dag starter på det tidspunkt der i det moderne universaldøgn er kl. 18.00). Det betyder i praksis at datoen rent faktisk indtil solnedgang stadig er den 13. Nisan, og at datoen først skifter til 14. Nisan efter solnedgang. Af samme grund indhenter Vagttårnsselskabet hvert år nøjagtig oplysning om præcis hvornår solen går ned på den dag hvor 14. Nisan starter kl. 18.00, da Mindehøjtiden ikke må starte før solen er gået ned. Disse klokkeslet indhentes for samtlige tidszoner i verden, da den ceremonielle del af mindehøjtiden først må startes når solen er under horisonten i netop det område hvor en menighed befinder sig. I praksis må man gerne starte på sammenkomsten i Rigssalen, og foredraget der fører op til den ceremonielle del må også gerne starte inden solnedgang, men selve ritualet (som beskrives herunder), må ikke sættes i gang før man har sikret at solen er gået ned. (I storbyer hvor mange menigheder deles om samme Rigssal, har man udnyttet dette faktum til at påbegynde det indledende foredrag før solnedgang, så ceremonien starter umiddelbart efter at solen er gået ned, for på den måde at sikre at flere menigheder kan holde mindehøjtid efter den første menighed, uden at højtideligheden slutter alt for sent på aftenen).

Den første registrerede Mindehøjtid blev afholdt af Bibelstudenterne i 1876, i Pittsburgh. I begyndelsen var det en festligholdelse for alle medlemmer af trossamfundet, som fandt sted ét sted, og alle der ønskede at deltage kom rejsende til begivenheden, indtil denne form blev upraktisk grundet det voksende medlemstal. Herefter holdt man Mindehøjtiden lokalt for de enkelte menigheder (Ecclesia), men det var ikke før 1938 at medlemmer der bekendte sig selv til “et jordisk håb” blev inviteret til at overvære Mindehøjtiden. (Denne “store skare” kaldet Jonadab-skaren, havde Rutherford for første gang omtalt på skrift i sin bog “Light” i 1930, men han havde allerede hentydet til denne skares eksistens i 1920 med foredraget “Millioner af Nulevende Mennesker skal Aldrig Dø!”).

Ritualet (Ceremonien)

Selve højtideligheden omfatter bøn, lovsang, foredrag og ritual. Efter en indledende sang og bøn holder en af menighedens ældste et foredrag som opridser den forståelse Jehovas Vidner har af såvel indstiftelsen af “Herrens Aftensmåltid”, som det håb om frelse som Jehovas Vidner tror knytter sig til den martyrdød som Jesus ifølge de evangeliske beretninger måtte lide den efterfølgende dag. (De synoptiske evangelier hævder at Jesus blev korsfæstet den efterfølgende dag, altså 15. Nisan, mens Johannes evangeliet foreskriver at Kristi korsfæstelse fandt sted på den 14. Nisan, så det eksakte tidspunkt er uklart.)

Efter foredraget (som varer ca. en halv time) er overstået indledes den rituelle del af ceremonien. Denne består i at en i forvejen udpeget ældste eller menighedstjener inviteres til podiet for at fremsige en kort takkebøn over brødet hvorefter det omdeles og tilbydes til menighedens medlemmer. Dette ritual gentages for vinen. Vinen skal være almindelig rødvin baseret på druer. Den må ikke være tilsat ekstra gær eller sukker eller gjort stærkere med supplerende alkohol, men skal være en almindelig druevin fremstillet efter traditionelle forskrifter for fremstilling af rødvin der har opnået sin alkoholstyrke gennem gæring uden forstærkning. (Dette resulterer formentlig stadig i en vin der adskiller sig markant fra den vin der blev brugt i det 1. århundrede til de usyrede brøds højtid, da gæringsprocessen i vin fra den tid formodes at have resulteret i vin der ikke havde en alkoholprocent der var højere end 4-5 %). Brødet skal ligeledes være fremstillet uden brug af surdej eller gær. Begge forskrifter er en måde hvorpå man symboliserer den ubesmittede renhed af Jesu blod og legeme.

Ceremonien afsluttes med sang, i henhold til eksemplet som det beskrives i beretningen om påskemåltidet som det holdtes af Jesus og Disciplene (Matthæus 26:30).

Særpræg

Jehovas Vidners Mindehøjtid kunne man ved første øjekast tro var en slags variant af det som man i de fleste kristne kirker kalder altergang hvor kirkens medlemmer vil kunne modtage nadver (eller eukarist i en katolsk kirke). En markant og væsentlig forskel er dog at Jehovas Vidner hverken tror på konsubstantiation (ligesom Protestanter) eller på transsubstantiation (ligesom Katolikker), idét Jehovas Vidner slet ikke tror på at symbolerne (det usyrede brød og vinen), undergår nogen form for forandring eller antager anden værdi end den symbolske, selv under selve den ceremonielle del af højtideligheden. Dette ses bl.a. af at vinen og brødet af Jehovas Vidner ikke betragtes som værende af nogen højtidelig betydning eller værdi når selve højtiden er ovre og såfremt nogen skulle ønske at få vinen med hjem for at nyde den om aftenen efter højtiden, så er det f.eks. helt acceptabelt, da Jehovas Vidner mener der helt fra start til slut er tale om helt almindelig rødvin der ikke har undergået nogen forandring. Jehovas Vidners “nadverforståelse” er at vin og brød udelukkende tjener som et symbol på hhv. Jesu blod og Jesu legeme. Af samme grund vil man i Jehovas Vidners egen bibeloversættelse (Ny Verden-Oversættelsen) bemærke den noget utraditionelle oversættelse af Matthæus 26:26 hvor man har oversat verset “Som de nu fortsatte med at spise tog Jesus et brød, og efter at have udtalt en velsignelse brækkede han det i stykker, og idet han gav det til disciplene sagde han: „Tag, spis. Dette betyder mit legeme.“, selvom Vagttårnsselskabet selv i deres egen studieudgave af Ny Verden-Oversættelsen har indsat en note hvor man indrømmer at dette er en tilsnigelse af hensyn til sektens tradition, da der faktisk ordret i originalteksten står “dette er mit legeme” og ikke “dette betyder mit legeme”. Man forstår dog udmærket incitamentet til at ændre ordlyden til “betyder”, når man tager afstand fra det gængse kristne standpunkt at vin og brød rent faktisk undergår en forandring, uanset om der så er tale om en forandring i overensstemmelse med den Luthersk/Protestantiske tradition (konsubstantiation) eller den Katolske tradition (transsubstantiation).

Hvis man har overværet altergang i kirken og for første gang overværer Jehovas Vidners Mindehøjtid, vil man bemærke det ganske særlige, at der formentlig ikke er en eneste af de tilstedeværende der rent faktisk tager imod nadveren (brødet og vinen). Alle vil som regel tage mod tallerkenen hvorpå brødet tilbydes og sende det videre. Den samme proces gentager sig når glasset med rødvin sendes rundt til alle tilstedeværende. Det skyldes at Jehovas Vidner tror at den pagt som Jesus (angiveligt) indgik med sine disciple påskenat, udelukkende var med dem som skulle være sammen med ham i himmelen efter opstandelsen. Da Jehovas Vidner tror at kun 144.000 har fået denne særlige kaldelse og at kun ganske få tusind nulevende mennesker er tilbage af denne særligt udvalgte skare af mennesker, så er mindehøjtiden faktisk slet ikke en højtid der er rettet mod alle de andre medlemmer af sekten. De er så at sige blot tilskuere, og da der er så få tilbage af dem der bekender sig til et himmelsk håb at der ikke engang er én i hver menighed, vil der kun uhyre sjældent være nogen til stede der tager del i nadveren (eller “symbolerne” som Jehovas Vidner foretrækker at kalde dem). Denne praksis har rent faktisk givet anledning til skarp kritik fra kristne autoriteter der ligefrem mener at denne skik er blasfemisk fordi den er en symbolsk afvisning af det sonoffer for alle syndere som blev tilvejebragt ved “Kristi udgydte blod”.

Jehovas Vidner opfatter ikke deltagelse i Mindehøjtiden som en betingelse for frelse, men man tilskynder ikke desto mindre stærkt medlemmerne til at gøre alt hvad der står i deres magt for at være til stede ved denne, for Jehovas Vidner, vigtigste højtid i året. Jehovas Vidner mener således ikke at begivenheden er forbundet med et mirakel, men ceremonien er en påmindelse om “den nye pagt” og om “Jesus genløsninsoffer”, og den gennemføres for at adlyde Jesus ord: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« (1. Korintherbrev 11:23-24)

Minusvækst

Minusvækst betyder generelt set negativ vækst på et bestemt område, f.eks. nedgang i økonomisk aktivitet, medlemsudvikling el.lign. I forbindelse med grupperinger som foreninger, klubber, kirker, trossamfund o.lign. betyder Minusvækst tilbagegang i medlemstal, hvilket i praksis betyder at antallet der forlader gruppen er større end antallet der tilslutter sig. Her skal man erindre at man i “forlader” ikke skelner mellem personer der aktivt forlader gruppen, eller som følge at død naturligt ophører med at være medlem af gruppen.

Nulvækst er et ord i samme kategori, der dækker over det at forblive på samme niveau på et givent område; I forbindelse med foreninger, kirker, grupperinger, er det udtryk for at grupperingen oplever stagnation – dvs. ikke kan fremvise nogen form for vækst i medlemstal.

Munkeløfte

Se Lydigheds- og Fattigdomsløfte (klik hed for at springe direkte til artikel)

---

N

Nathan Homer Knorr

Nathan Knorr var Vagttårnsselskabets tredje præsident efter Joseph F. Rutherford (s.d.).

Modsat Joseph Rutherford var Nathan Knorr ikke nogen stor taler og han havde ingen evner for at skrive bøger, endsige gøre sig som teologisk tænker. Men hans vicepræsident (Frederick Franz, s.d.) som senere overtog embedet som præsident, skrev i hele Knorrs præsidentperiode – med få undtagelser – stort set alle de bøger som blev udgivet i præsident Knorrs præsidentperiode. Påfaldende nok traf Nathan Knorr beslutning om at fokus fra tiden for hans indsættelse som præsident skulle fjernes fra personen og rettes mod budskabet, hvorfor man ophørte med den hidtidige praksis med at anføre hvem der var forfatter til den pågældende bog. Ingen der kendte lidt til organisationens struktur var dog det mindste i tvivl om at Frederick Franz (s.d.) – der også fungerede som sektens chefideolog og -teolog – var ophavsmanden til de mange bøger.

Nathan Knorr var til gengæld en meget dygtig organisator og satte meget af forkyndelsesarbejdet på skinner, ligesom han iværksatte adskillige initiativer der skulle effektivisere organisationen, herunder en række skoler der skulle gøre medlemmerne dygtigere til at forkynde sektens budskab for hele klodens befolkning. Nathan Knorr er bl.a. ansvarlig for oprettelsen af Bibelskolen Gilead (for medlemmer der udsendes til fremmede lande for at missionere), Den teokratiske Skole (s.d.) (for alle forkyndere, så de kunne blive bedre talere og bedre til at udbrede budskabet i forkyndelsen) og Rigets Tjeneste Skole som var en skole der skulle dygtiggøre ældste til at varetage deres hverv i deres lokale menigheder.

Nathan Knorr havde ifølge personer i hans nærmeste omgangskreds en temmelig ringe bibelforståelse, og onde tunger vil hævde at ingen nogensinde har set Nathan Knorr banke på en eneste dør for at forkynde sektens budskab.

Naziregimets forfølgelse af Jehovas Vidner i Tyskland

Overblik

Jehovas Vidner (dengang ofte kaldt Bibelstudenter) blev fra 1933 til 1945 udsat for systematisk forfølgelse i det nazistiske Tyskland. Årsagerne var især bevægelsens stringente politiske neutralitet, afvisning af “Heil Hitler”-hilsen, medlemskab af nazistiske masseorganisationer og militærtjeneste – alt sammen elementer, som Nazi-regimet opfattede som illoyalitet mod staten. Allerede kort efter magtovertagelsen i 1933 blev møder opløst, lokaler ransaget og organisationens aktiver beslaglagt i flere tyske delstater; den 1. april 1935 kom et rigsdækkende forbud, hvorefter anholdelser og fængslinger tiltog markant. Vidner i lejre bar den lilla trekant. Ifølge Holocaustmuseets oversigt var der 25–30.000 Jehovas Vidner i Tyskland i 1933; mindst 3.000 blev sendt i koncentrationslejr (udover mange tusind i fængsler), og omkring 1.000 tyske samt ca. 400 udenlandske Vidner døde. Mindst 273 blev henrettet af militærdomstole for nægtelse af militærtjeneste. (Holocaust Encyclopedia, Nazi Persecution of Jehovah’s Witnesses)

OBS! Selvom denne artikel også påpeger at dele af forfølgelsen af Jehovas Vidner under Nazi-regimet kunne være undgået ved en større grad af fornuft og forsigtighed fra sektledelsens side, er det stadig redaktionens uomtvistelige holdning at korporlig forfølgelse og forbud af i øvrigt fredelige trossamfund (herunder Jehovas Vidner) er en forbrydelse der strider mod alle gældende menneskerettigheder.

Ideologisk konflikt

Nazismen krævede total politisk og kulturel loyalitet og definerede borgerdyder i nationalt-militaristiske termer. Jehovas Vidners teologi krævede omvendt ubetinget loyalitet mod Gud og afvisning af nationalistiske ritualer, våbenbrug og partipolitik. Afvisning af hilsen, medlemskab (fx Hitlerjugend), flagpyntning på helligdage og deltagelse i pseudo-valg blev derfor kriminaliseret som statsfjendtlighed. Gestapo oprettede en særlig enhed, der registrerede trosssamfundets medlemmer, infiltrerede menigheder, deltog undercover i møder og studier og jagtede undergrundsdistribution af litteratur. Konflikten skærpedes yderligere, da Tyskland genindførte værnepligt i marts 1935. (Holocaust Encyclopedia, Nazi Persecution of Jehovah’s Witnesses)

Forløb og omfang

• 1933: regionale forbud, razziaer og beslaglæggelser; trykkerier lukket og kontorer besat i bl.a. Preussen og Bayern. (Holocaust Encyclopedia, Nazi Persecution of Jehovah’s Witnesses)
• 1. april 1935: rigsdækkende forbud mod Jehovas Vidners arbejde. Samme år gjorde værnepligten nægtelse til en central konflikt. (Jehovah’s Witnesses, US Holocaust Memorial Museum)
• 1936–37: Gestapo optrapper landsdækkende aktioner; i 1936 sad fx ca. 400 Vidner i Sachsenhausen. (Jehovah’s Witnesses, US Holocaust Memorial Museum)
• 1939: anslået 6.000 Vidner (inkl. Østrig og Tjekkoslovakiet) sad i fængsler eller lejre. I lejrene bar de lilla trekant (kategori for Jehovas Vidner). (Holocaust Encyclopedia, Nazi Persecution of Jehovah’s Witnesses)

I lejrsystemet fik medlemmer af Jehovas Vidner (dengang kendt som Bibelstudenter eller “Bibelforscher”) ry for disciplin og troværdighed, fordi det var en del af deres særegne ideologi at gå så langt som muligt man kan for at efterkomme myndigheders krav (uanset hvor urimelige) så længe disse krav ikke var i strid med deres samvittighed eller loyalitet overfor Gud. (Mattæus 5:38-41) Selvom disse karaktertræk hos Jehovas Vidner var set som foretrukne blandt indsatte i KZ-lejre, blev Vidnerne ikke desto mindre samtidig udsat for sult, sygdom, tvang og mishandling. Et særegent træk ved forfølgelsen af netop Jehovas Vidner var, at de som nogle af de eneste kunne opnå løsladelse, blot ved at underskrive en erklæring, hvori de afskrev sig deres tro og accepterede loyalitet mod staten og ville deltage i militærtjeneste i tilfælde af krig – en erklæring som kun meget få valgte at underskrive, især i KZ-lejrene.

Jehovas Vidner har, i udgivelser fra Vagttårnsselskabet om denne periode i sektens historie, undertiden hævdet at der ikke var ét eneste af Vidnerne der gik på kompromis med dette standpunkt og dermed underskrev denne erklæring. Dette er imidlertid en overdrivelse, da det er en faktuel kendsgerning at et fåtal af de indsatte Jehovas Vidner rent faktisk underskrev erklæringen mod at blive løsladt. (Denne revisionisme viser mere om sektens kultiske træk end det siger om de få der ikke kunne udholde de umenneskelige pinsler de udsattes for i KZ-lejrene og som derfor søgte deres udfrielse ved at underskrive den “kætterske” erklæring. Dette ønske om at fremstille sektmedlemmerne som overmennesker er et tydeligt karaktertræk hos kulter der ønsker at bevise at de alene har Guds beskyttelse og besidder et unikt sandhedsmonopol. Virkeligheden er at det ikke kan have været nemt at underskrive denne erklæring når man ser at størstedelen af ens venner i troen forbliver i lejren fremfor at underskrive erklæringen. Følelsen af at have svigtet, været illoyal, svag og have spillet fallit må være stærkt overvældende, og mange af dem der underskrev erklæringen har formentlig aldrig vendt tilbage til trossamfundet men har alligevel været plaget af dyb skam resten af deres liv. Det er ikke uden lighed med kravet til nutidens Jehovas Vidner om at de skal afvise en livreddende Blodtransfusion og vælge martyriet frem for “kætteriet”. Det skal understreges at JVinfo•NU ingenlunde ser disse underskrivere som kujoner. Det er et urimeligt krav at nogle skal vedblive med at underkaste sig umenneskelige pinsler alene for at bevise sin loyalitet mod Gud. Redaktionen er ateistisk af observans, og betragter derfor et sådant opsøgende martyrium som religiøs fanatisme, og betragter faktisk det at sætte blæk på papir for at blive udfriet af den barbariske behandling som et udtryk for sund fornuft, på samme måde som det er udtryk for selvstændig tænkning når et troende Jehovas Vidne vælger at modtage en livreddende Blodtransfusion på trods af det umenneskelige pres menigheden lægger på den syge.)

“Declaration of Facts” (Berlin 1933) og protestkampagnerne i 1934

I juni 1933 offentliggjorde Vagttårnselskabet (Watch Tower Society) dokumentet “Declaration of Facts” (“Erklæring om Kendsgerninger”) ved et stævne i Berlin. Teksten søgte at hævde bevægelsens politiske neutralitet og bad på denne baggrund om lov til fortsat virke, men den er siden blevet stærkt omstridt, fordi den både forsøgte at berolige regimet og samtidig lagde retorisk afstand til regimets “fjender” (bl.a. katolikker, de allierede vestmagter og – i enkelte formuleringer – jøder), hvilket flere historikere har tolket som et politisk kluntet eller naivt forsøg på at undgå forbud.

Efter yderligere forfølgelser sendte præsident J. F. Rutherford (s.d.) den 9. februar 1934 en skarpt formuleret protestskrivelse direkte til Hitler. Ved et internationalt stævne i Basel i september 1934 opfordrede Rutherford desuden tyske Vidner til at genoptage fuld forkyndelse pr. 7. oktober – ledsaget af en resolution til Hitler med advarslen om, at “Gud vil ødelægge dig og dit parti” hvis forfølgelsen fortsatte. 7.–9. oktober 1934 blev Rigskancelliet oversvømmet af tusindvis af telegrammer og breve fra Vidner i ca. 50 lande.

Var en del af forfølgelsen “selvforskyldt” pga. Rutherfords tone?

Spørgsmålet berører både kilde- og begrebskritik. Forskningen giver ikke ét svar, men tre hovedelementer er typisk i spil:

1. Strukturel uundgåelighed.
   De grundlæggende konfliktpunkter – nægtelse af hilsen, medlemskab og værnepligt samt fortsat illegal missionsvirksomhed – var systemisk uforenelige med en totalitær stat, der krævede ubetinget loyalitet. Historikeren Detlef Garbe ser Vidnerne som “ukorrigerbare” i Gestapos optik og vurderer, at regimet tidligt besluttede at knække eller fjerne dem. Uanset retorisk tone fra Brooklyn ville genindførelse af værnepligt (marts 1935) og øget Gleichschaltung sandsynligvis have udløst hård forfølgelse mod en gruppe, der principielt nægtede militærtjeneste og offentlige loyalitetsritualer. (Holocaust Encyclopedia, Nazi Persecution of Jehovah’s Witnesses)
2. Rutherfords retorik som eskalerende faktor (tidsmæssigt og lokalt).
   En række forskere og kritikere – bl.a. M. James Penton – argumenterer for, at Rutherfords konfrontatoriske stil (breve, radiotaler, skriftlige udfald) og den koordinerede telegramkampagne i oktober 1934 kan have forværret Vidnernes situation ved at provokere regimet og fremskynde centraliserede forbuds- og straffeaktioner. Ifølge denne tolkning var timingen uheldig i et Tyskland, hvor regimet konsoliderede sin popularitet og intolerance over for “udefrakommende” kritik.
3. Ambivalensen i 1933-strategien.
   “Declaration of Facts” kan læses som et mislykket appeasement-forsøg: et forsøg på at undgå totalforbud ved at betone neutralitet og fælles “moralske mål” – men med formuleringer, der i eftertiden virker både politisk og moralsk problematiske. Samtidig førte det akavede – og på nogle områder amoralske – forsøg på at imødekomme regimet, ikke til nogen varig forbedring; myndighederne fortsatte beslaglæggelser og forbud. Retorisk “blødhed” i 1933 blev således ikke belønnet, mens “hårdheden” i 1934 muligvis skærpede myndighedernes vrede – samlet set taler det ikke for, at en anderledes tone alene kunne have ændret grundforløbet.

Pentons kritik af Vagttårnsselskabets uforsigtighed

I sin bog Jehovah’s Witnesses and The Third Reich (ikke oversat til dansk), bemærker M. James Penton, bl.a. at den daværende afdelingstilsynsmand, Martin Harbeck, i august 1933 instruerede medlemmerne om at ophøre med at distribuere litteratur og afholde møder uden politiets tilladelse. (I begyndelsen af ​​1934 havde den afdelingsleder, han midlertidigt havde erstattet, Paul Balzereit, udstedt en lignende instruktion.) Han sagde, at organisationens senere beslutning om at opgive forsigtighed og instruere medlemmerne i at intensivere deres forkyndelsesindsats var en “hensynsløs” adfærd, der forårsagede Vidnerne og deres familier mere lidelse end nødvendigt.

Penton argumenterer i sin bog endvidere for at Hitler var blevet meget populær blandt den tyske befolkning i 1936, men alligevel fortsatte Vidnerne med at distribuere et hæfte skrevet af Rutherford, der beskrev kansleren som “udslidt af sind, grusom, ondsindet og hensynsløs”. Penton påpeger, at den internationale kampagne for at oversvømme Hitler med protesttelegrammer i oktober 1934 gjorde kansleren rasende og var en væsentlig faktor i at forårsage større statslig forfølgelse af dem. Med henvisning til Dietrich Hellmunds beskrivelse af deres “utrolige militante offentlige kampagner” skriver Penton: “Jehovas Vidner var de mest åbenhjertige samvittighedsnægtere i landet, og nazisterne havde ingen intentioner om at finde sig i dem … Ingen bevægelse kan konstant overøse alle andre religioner, erhvervslivet og nationale regeringer med fornærmelser på den måde, som bibelstudenterne (Jehovas Vidner) gjorde fra 1918 og fremefter, uden at fremprovokere en reaktion.”

Samlet vurdering

• Kernen i forfølgelsen var bevægelsens handlinger (ritual- og værnepligtsnægtelse, fortsat missionsvirksomhed trods forbud) snarere end dens ord. Det er derfor sandsynligt, at en betydelig del af forfølgelsen var uundgåelig i et nazistisk system, der kriminaliserede netop disse handlinger.
• Rutherfords aggressive kampagner kan have påvirket tempo og intensitet lokalt/periodisk (især i 1934–35), men eksisterende forskning peger ikke på, at en mere forsonlig retorik ville have afværget værnepligtskonflikten, Gestapos særenheder eller det nationale forbud i 1935. Med andre ord: retorikken var næppe årsag til forfølgelsen, men kan have forstærket konfrontationen på bestemte tidspunkter.
• Den moralsk angribelige appeasement-strategi: Man kommer ikke udenom at en sekt der i så stor grad fokuserer på dens integritet i neutralitetskonflikter, ender med at havne på den forkerte side af historien, når man samtidig har historiske dokumenter fra Vagttårnsselskabets anden præsident J. F. Rutherford (s.d.), som med al tydelighed viser at man forsøger at “lefle” for Rigskansleren ved at deltage i dennes vrede mod katolikker, vestmagterne og ikke mindst jøderne.

Erfaringer fra KZ-lejre herunder Løsladelseserklæring

I koncentrationslejre bar Vidner lilla trekant og udgjorde i midt-1930’erne en bemærkelsesværdig stor andel af lejrfangerne. De blev i nogle tilfælde sat til husligt arbejde pga. deres ry for ikke at flygte og for at være pligtopfyldende – men mange døde af sult, sygdom, kulde og overgreb. Unikt for Vidnerne var myndighedernes udbud af en løsladelseserklæring mod afsværgelse af medlemmernes tilhørsforhold til Jehovas Vidner (Bibelstudenter//Bibelforscher), som de fleste i lejrene afviste at underskrive. En sådan “løsladelseserklæring” (“Erklärung”) kan ses herunder:

Tal i hovedtræk (Tyskland og annekterede områder)

• 25–30.000 medlemmer i 1933; ca. 20.000 fortsatte aktivt under nazitiden.
• Mere end 3.000 i koncentrationslejre (udover tusinder i fængsler); ca. 6.000 fængslet/indespærret i 1939.
• ca. 1.000 tyske og ca. 400 udenlandske Vidner døde; Mere end 273 henrettet af militærdomstole for nægtelse af tjeneste.

^{Ovenstående tal er hentet fra Holocaust Encyclopedia, Nazi Persecution of Jehovah’s Witnesses}

Kilder og videre læsning

• United States Holocaust Memorial Museum, “Nazi Persecution of Jehovah’s Witnesses” (opdateret oversigt med tal, årsager og forløb). (Nazi Persecution of Jehovah’s Witnesses | Holocaust Encyclopedia)
• U.S. Government Publishing Office, Jehovah’s Witnesses (kort historisk dossier; nationalt forbud 1. april 1935; Gestapo-enheder og arrester i 1936). (https://www.govinfo.gov/content/pkg/GOVPUB-Y3_H74-PURL-gpo35548/pdf/GOVPUB-Y3_H74-PURL-gpo35548.pdf)
• Detlef Garbe, Between Resistance and Martyrdom: Jehovah’s Witnesses in the Third Reich (standardværk; vurderer regimets syn på Vidner som “ukorrigerbare”). (Between Resistance and Martyrdom: Jehovah’s Witnesses in the Third Reich – Detlef Garbe, 2008)
• Jehovas Vidners egne fremstillinger af 1934-breve/telegramsager (forstå kampagneintentionerne set indefra). (De bevarede modigt deres uangribelighed trods nazisternes forfølgelse — Watchtower Online Library)

Negativ social arv

– med særligt fokus på lukkede religiøse grupper (fx Jehovas Vidner)

Definition, begrebsafgrænsning og historik

Negativ social arv betegner den intergenerationelle overførsel af ufordelagtige ressourcer, vilkår og mønstre – fx lav uddannelse, svag arbejdsmarkedstilknytning, fattigdom, sygdomsbyrde, kriminalitet eller social marginalisering – som øger risikoen for, at børn gentager forældrenes vanskelige livschancer. I dansk forskning skelner man ofte mellem positiv og negativ social arv; pointen er, at social baggrund både kan løfte og begrænse børns muligheder.^{[2] [3]}

Begrebet har stået centralt i velfærds- og uddannelsespolitikken gennem årtier. I 00’erne lancerede regeringen en egentlig strategi mod negativ social arv med tidlige indsatser og familiefokuserede tiltag, og temaet indgår fortsat i statslige og civilsamfunds-initiativer målrettet børn og unge. ^{[4] [5]}

Selv om Danmark – sammenlignet med mange lande – har mindre social arv målt på uddannelse og indkomst, består forskellene, og de viser sig ofte stærkest i toppen og bunden af fordelingen. Forskningen peger på, at “bløde” faktorer (forældres kulturelle og sociale kapital) i stigende grad forklarer forskelle i uddannelsesforløb og livschancer – mere end “hårde” økonomiske barrierer, som velfærdsstaten til dels udligner.

Samtidig har flere forskere og praktikere problematiseret selve begrebet “negativ social arv” for risikoen for at individualisere strukturelle problemer. Det minder os om at skelne mellem beskrivende brug (til at måle mønstre) og normativ brug (der potentielt stigmatiserer).

Definition, begrebsafgrænsning og historik

Tre klassiske forklaringsspor går igen:

1. Ressourcer i hjemmet – økonomi, bolig, stabilitet, tid og ro til læring.
2. Kulturel kapital – sprog, vaner, læse- og læringskultur, viden om “spillets regler” i skole/uddannelse, forventninger og ambitioner.
3. Social kapital – netværk, tillid og normer, der åbner (eller lukker) adgang til uddannelse, praktik, job og fællesskaber.

Den sociologiske litteratur viser, at netværkslukning (closure) kan give stærk social støtte men også skærpe gruppenormer og sanktioner ved normbrud. Denne dobbelthed bliver særlig tydelig i højintense eller lukkede religiøse miljøer, hvor klare grænser til “omverdenen” både kan virke beskyttende (lavere rusmiddelbrug, stærkt fællesskab) og begrænsende (snævre uddannelsesvalg, tab af netværk ved exit).

Lukkede religiøse grupper: karakteristika og forskelle

I dansk kontekst bruges betegnelser som lukkede religiøse grupper, højintense fællesskaber eller sekteriske miljøer om trossamfund med stærk grænsedragning, høj grad af intern regulering, tydelig autoritetsstruktur og forventning om loyalitet. Fælles markører inkluderer: krav om endogami eller partnergodkendelse, restriktioner på information og omgangskreds, sanktioner ved normbrud (fx udstødelse), og en praksis, der for mange medlemmer fylder hele hverdagslivet (aktiviteter, møder, forkyndelse). ^{[6] [7]}

Det er vigtigt at understrege, at lukkede miljøer ikke er ens; de varierer i teologi, regler og indre praksis, og de rummer også interne forskelle (fx mellem lokale menigheder, over generationer og mellem familier). Nogle unge finder veje til uddannelse og karriere, andre bliver mønsterbrydere netop trods begrænsende normer. ^[8]

Særligt fokus på Jehovas Vidner

Jehovas Vidner har været etableret i Danmark siden begyndelsen af 1900-tallet og udgør i dag en lille men landsdækkende minoritet med over 170 menigheder. Ifølge trossamfundets egne opgørelser er der omkring 14.500–14.700 aktive forkyndere i Danmark (tallet svinger let over tid). ^{[9] [10]}

Trossamfundet lægger vægt på politisk neutralitet, regelmæssig forkyndelse, mødedeltagelse og en fællesskabsorienteret livsførelse. Der findes et internt regelsæt og en hyrdepraksis, bl.a. ved alvorlige normbrud. ^{[11] [12] [13]}

Udstødelse og socialt netværk

Jehovas Vidner praktiserer udstødelse (udelukkelse/fjernelse) ved alvorlige overtrædelser, når en døbt ikke anses for at være angerfuld. Organisationen beskriver udstødelse som en bibelsk disciplin med et religiøst formål: menighedens moralske renhed og den udstødtes mulighed for at “vende tilbage”. ^[14]

For den udstødte – eller for den, der selv forlader (“afskærer sig”) – kan konsekvensen være social isolation fra tidligere fællesskaber, også familie uden for husstanden. Forskning og kvalitative interviews dokumenterer betydelige psykosociale konsekvenser ved religiøs udstødelse, særligt når hele ens netværk var bundet op på menigheden. ^[15]

Uddannelse og valg af livsbane

Den officielle litteratur på jw.org betoner, at uddannelse i sig selv er positiv, men at valg af uddannelsesvej bør vægtes op mod åndelige mål og tid til forkyndelse. I praksis har dette i perioder ført til kulturel skepsis over for længere videregående uddannelser i dele af miljøet, hvilket flere danske beskrivelser og analyser fremhæver. ^{[16] [17]}

Fra et social-arvs-perspektiv kan en sådan normstruktur påvirke uddannelsesmobilitet på to måder: (a) ved at begrænse eksponering for akademiske miljøer og “kulturel kapital” (studieparathed, netværk, valgkompetence) og (b) ved at fastholde unge i snævre erhvervsbaner, der harmonerer med missionsaktiviteter og organisatoriske forventninger. Det er vigtigt at sige, at variationen er stor: nogle unge i Jehovas Vidner vælger og gennemfører videregående uddannelser, mens andre fravælger dem.

Konkrete danske cases

Nedenstående cases er offentligt tilgængelige og tjener udelukkende et illustrativt formål. De er ikke repræsentative for alle med baggrund i Jehovas Vidner, men synliggør mekanismer i social arv, social kontrol og netværksdynamikker.

Case A – “Vorherres lille vidne” (Susanne Benderfeldt)

Den danske psykolog Susanne Benderfeldt har beskrevet sin opvækst og senere exit fra Jehovas Vidner i bogen Vorherres lille vidne. Fortællingen kredser om barndommens religiøse rammer, social kontrol, ægteskab/familieliv og om konsekvenserne ved at forlade miljøet – herunder brud med nære relationer. Bogen er anvendt i danske debatter om sekterisme og børn i lukkede kristne miljøer og fungerer som en kvalitativ førstestemme til at forstå sammenhængen mellem lukkede normsystemer, netværkslukning og livsbaner efter exit. ^[18]

Case B – “Emma er udstødt af sin familie” (kortdokumentar)

I en dansk videofortælling følger vi den unge Emma, der som 19-årig forlader Jehovas Vidner og oplever udstødelse fra familie og venner. Filmen illustrerer, hvordan tab af social kapital udspiller sig meget konkret: fra bolig- og hverdagsstøtte til følelsesmæssig ankerplads. Social-arvsproblematikken viser sig her som risiko for ensomhed, uddannelsesafbrydelser og økonomisk usikkerhed i overgang til voksenlivet, særligt når hele ungdomsnetværket lå internt. ^[19]

Case C – “Mika forlod Jehovas Vidner” (kortdok, DR)

I en anden kortdokumentar fortæller Mika om at træde ud som teenager – et kritisk tidspunkt, hvor uddannelsesvalg, identitet og fremtidsplaner normalt konsolideres. Fortællingen illustrerer de klassiske mekanismer: fra konflikt mellem gruppeloyalitet og individualisme til reorientering i et nyt socialt felt (uddannelse, arbejde, venner), hvor man mangler forældrestøtte til at “oversætte” uddannelsessystemets koder. ^[20]

Case D – “To brødre forlader – kun én ser sine forældre” (podcast)

En dansk podcastserie samler interviews med tidligere medlemmer. I et afsnit berettes om to brødre, der forlader trossamfundet men oplever forskellig håndtering fra forældre og menighed. Afsnittet illustrerer, at familiepraksis varierer – nogle familier finder “gråzoner” for kontakt, andre følger lokale/regionale fortolkninger mere strengt – og at konsekvenserne for unges sociale netværk og mentale sundhed afhænger af denne konkrete praksis. ^[21]

Case E – Børns Vilkår og InsideOut (organisering af støtte)

I rådgivnings- og civilsamfundsarbejdet ser man sager fra lukkede kristne miljøer, hvor unge beskriver adfærds- og informationskontrol, sanktioner og stærke grænser til “verden”. Børns Vilkårs analyser af rådgivningssamtaler dokumenterer alvorlige bekymringer for trivsel og udvikling i en betydelig del af sagerne. NGO’en InsideOut arbejder målrettet med støtteforløb for tidligere medlemmer. ^{[22] [23]}

Se også interviewrækken med redaktør for JVinfo•NU på dette link:

Interview med sidens redaktør

Sammenhængen mellem lukkede religiøse miljøer og negativ social arv

1) Normstyring og uddannelsesvalg

Hvis unge socialiseres til at nedprioritere videregående uddannelse, kan det – alt andet lige – reproducere social position via lavere formel kompetence, begrænsede professionelle netværk og snævrere karrierestier. Dette er en mekanisme (ikke en skæbne): mange vil kompensere via voksenuddannelse, mesterlære, iværksætteri eller senere studiestart, men for andre bliver fravalget varigt.

2) Netværkslukning og afhængighed

Når hele sociale og følelsesmæssige netværk ligger inden for menigheden, øger det afhængigheden af gruppen. Fordelen er stærk støtte – ulempe er sårbarhed ved brud. Udstødelse eller exit kan udløse pludseligt tab af social kapital, hvilket er en velkendt risikofaktor for marginalisering og psykisk mistrivsel. ^[24]

3) Livssyn og verdenssyn

En stærk “os/dem”-opdeling kan påvirke tillid og brobyggende relationer til skolen, fritidslivet og arbejdsmarkedet. Børn kan opleve kognitiv dobbelthed: at navigere mellem gruppens normer og majoritetssamfundets forventninger (fx seksualundervisning, højtider, demokratiske ritualer). Forskningen i strikt religiøs socialisering viser, at strenghed både kan mobilisere engagement og begrænse valgrum; effekten afhænger af kontekst og individ.

4) Sanktionssystemer

Udstødelse (såvel som mere uformelle sanktioner) skaber stærke adfærdsincitamenter. Set udefra kan de forstås som social kontrol; set indefra som religiøs lydighed. For børn og unge – der ikke selv har valgt tilknytningen – kan sanktioner mod nære familiemedlemmer dog få afledte effekter (loyalitetskonflikter, sorg, isolation). Danske aktører opererer i dag med begreber som negativ/ekstrem social kontrol på tværs af både etniske og kristne miljøer.

Balance: styrker, beskyttelse og mønsterbrud

Det ville være misvisende at fremstille alle lukkede religiøse miljøer som netto-negative. Flere unge fremhæver nærhed, mening, struktur og lavere eksponering for risikoadfærd som beskyttelsesfaktorer. Strengt fællesskab kan skabe høj deltagelse og gensidig hjælp – pointer som også den religionsøkonomiske litteratur om “hvorfor strenge kirker er stærke” fremhæver. ^[25]

Men netop fordi ressourcer og relationer koncentreres inden for fællesskabet, øges omkostningerne ved afvigelse og exit. Derfor bliver brobyggende kapital (kontakt til skole, klub, praktiksteder, naboer) og professionelle voksne uden for gruppen (lærere, pædagoger, trænere) centrale i arbejdet med at forebygge negativ social arv – ikke for at ændre tro, men for at sikre børns rettigheder og valgmuligheder. ^[26]

Indsatser i Danmark: principper, dilemmaer og praksis

1. Tidlig opsporing og neutral støtte
   Skoler/daginstitutioner kan have anonym dialogadgang og bisidderordninger for unge, der beskriver negative kontrolformer. Civilsamfunds-aktører som Børns Vilkår og InsideOut tilbyder rådgivning og gruppeforløb specifikt rettet mod unge i lukkede kristne miljøer.
2. Rettighedsbaseret tilgang
   Instituttet for Menneskerettigheder og ministerielle vejledninger har tydeliggjort, at ekstrem social kontrol kolliderer med børns rettigheder (fx bevægelsesfrihed, uddannelse, sundhed, privatliv). Indsatserne fokuserer på børneperspektivet – ikke religionskritik – og på proportionalitet og dialog.
3. Brobygning til uddannelse og arbejde
   Mentorordninger, fritidsvejledning, brobygning til erhvervsuddannelser og muligheden for senere studiestart hjælper unge, der om- eller efteruddanner sig efter exit. Dette er klassiske mønsterbryderværktøjer, der virker uanset baggrund og kan mildne effekter af snævre ungdomsvalg.
4. Respekt for samvittighed og religionsfrihed
   Lukkede religiøse miljøer er lovlige og nyder vidtgående religionsfrihed. Offentlige aktører skal skelne mellem læresætninger (fx politisk neutralitet, livsstilsregler) og overgreb/ulovligheder. Når sager omhandler udstødelse, befinder de sig ofte i en gråzone mellem internt medlemskab og sociale konsekvenser; her er fokus i Danmark primært på børn og unges rettigheder og adgang til uvildige trivselsfællesskaber.

Ny Verden-Oversættelsen

Ny Verden-Oversættelsen og tidligere Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter er titlerne på en række danske bibeloversættelser udarbejdet af Jehovas Vidner. Der findes udgaver på 193 sprog med et samlet oplagstal på 238 millioner.

Denne bibeloversættelse blev for første gang udgivet i 1974 for Det Nye Testamentes vedkommende, og derefter i 1985 hvor det var den første privatoversættelse af hele Bibelen til dansk i 129 år. Oversættelsen blev lettere revideret i 1993. En revision i 2017 har derimod nærmest karakter af en nyoversættelse, da udgaven fra 1993 holder sig til en næsten ord-for-ord gengivelse, hvor 2017-udgaven lægger meget større vægt på et “nutidigt og letforståeligt sprog”. Den er udkommet i en række forskellige udgaver, bl.a. en lommeudgave, som en studieudgave i stort format med fodnoter, krydshenvisninger, bibelordbog samt en række tillæg med kommentarer til detaljer i oversættelsen. Desuden findes en række elektroniske udgaver som tekst og lydfiler, blandt andet som app og online på internettet.

Oversættelsen er også kendetegnet ved flere steder at afvige på væsentlige detaljer fra de mest udbredte bibeloversættelser, hvilket naturligt har mødt kritik fra andre kirkelige kredse. Jehovas Vidner mener at mange bibeloversættelser på visse punkter er unøjagtige og gennem århundreder er påvirket af kirkernes traditioner og trosbekendelser. De nævner især at man systematisk har skjult Guds navn, samt indflydelse fra en række kirkelige doktriner som Jehovas Vidner betragter som myter og løgne, især: sjælens udødelighed, læren om helvede og læren om treenigheden. Som et resultat af Jehovas Vidners Bibelstudium, oversættelsesarbejde og studium af disse kirkelige doktriners oprindelse har de forkastet dem, fordi de mener de er af hedensk oprindelse og ikke finder nogen støtte i en nøjagtigt oversat bibeltekst

Hvis man skal tro oversættelsens titelblad er oversættelsen udarbejdet af en anonym oversættelseskomité. Det er dog en anelse overdrevet at omtale de involverede som en oversættelseskomité, da hele den samlede oversættelse er én mands værk, nemlig manden der senere blev Vagttårnsselskabets fjerde præsident, Frederick Franz (s.d.). Se yderligere dokumentation for dette under opslagsordet Oversættelseskomite (Ny Verden-Oversættelsen) (s.d.) for at se relevant dokumentation for dette.

Til oversættelse af det gamle testamente benyttede Frederick Franz (s.d.) primært manuskripter fra den såkaldte Yahwistiske tradition med manuskripter der kan dateres til omkring år 900-1000 i modsætning til en Elohistiske tradition der har manuskripter der kan dateres tilbage til omkring år 850. Specialister i oversættelse af de Hebraiske Skrifter (populært kaldet “Det Gamle Testamente”, eller “Den Gamle Pagt/Aftale”), favoriserer ikke den ene frem for den anden, hvilket også ses af at senere oversættelser faktisk trækker på manuskripter af begge traditioner og skaber dermed en lang række “hybrid-oversættelser”.

For det Nye Testamentes vedkommende må man sige at bibelen i det store hele er baseret på Westcott og Horts oversættelse, hvilket den oversættelses-kyndige ved første øjekast ville finde besynderligt, da de – i særdeleshed Westcott – var kendt for offentligt at erklære at de ikke troede på Bibelens ufejlbarlighed. Men ved nærmere eftertanke kan man konstatere, at det blot gjorde det lettere for Frederick Franz (s.d.) at korrigere i Westcott og Horts oversættelse, hvor den er i strid med de steder hvor Vagttårnssektens doktriner om Jesus stilling i forhold til Gud accentuerer sig væsentligt fra både Luthersk og Romersk-Katolsk funderet kristentro, som f.eks. i spørgsmålet om Jesu guddommelighed.

I Ny Verden-Oversætttelsen har man i de hebraiske tekster (Det Gamle Testamente) valgt konsekvent at oversætte tetragrammet med hybridnavnet Jehova (på engelsk “Jehovah“) som er en sammensmeltning af konsonanterne i Elohim og Adonai med konsonaterne i det hebraiske tetragram יהוה (eller YHWH) 6979 gange. Det ser man også gjort omend i mindre omfang i andres oversættelser af den Hebraisk/Aramaiske del af Bibelen. Mere kontroversielt er de 237 gange man har taget sig den frihed også at indsætte navnet Jehova i Det Nye Testamente, selvom man intetsteds har fundet manuskripter der retfærdiggør denne metodik. Dette giver en samlet brug af navnet “Jehova” i 7216 gange i den samlede Ny Verden-Oversættelse. (I 1984-udgaven var dettte tal 7210 gange, mens det i 1961-udgaven var på 7199 gange, så man har altså løbende fundet flere og flere steder hvor man har retfærdiggjort indsættelsen af navnet “Jehova”, hvillket viser hvor stor vægt sekten lægger på denne accentuering fra andre kristne sekter).

Argumentationen for at indsætte navnet “Jehova” i det Nye Testamente uden manuskriptlige belæg herfor, er at man hævder at Jesus som en selvfølgelighed har benyttet Guds navn, selv steder hvor man tydeligt i meget tidlige græske manuskripter finder ordet “Kyrios” som slet og ret betyder “Herre”. Men også steder hvor man i græske manuskripter har fundet ordet “Theos” har man blot “gættet” på at der oprindeligt har stået et Tetragram, hvorved man har retfærdiggjort indsættelsen af navnet Jehova (Engelsk: “Jehovah”).

Den danske udgave af Ny Verden-Oversættelsen har ikke trukket på andre manuskripter end den engelske udgave kaldet “New World Translation” og der er således ikke gjort nogen indsats for at sammenholde den danske tekst med Hebraiske, Aramæiske, Græske eller endog gamle Latinske manuskripter. Her har man taget den engelske oversættelse for pålydende. Det samme gælder i øvrigt samtlige oversættelser af Ny Verden-Oversættelsen som er oversat til andre sprog end engelsk.

Oversættelsen har desuden været udsat for en del kritik fra andre hebraisk- og græsk-kyndige som hævder at oversættelsen – i særdeleshed af Det Nye Testamente – er en forudindtaget oversættelse, der favoriserer doktrin i stedet for ærlig oversættelse.

I en årrække hævdede man at den berømte professor i bibelsk græsk, Dr. Julius Mantey, havde lovprist oversættelsen og at han bakkede op om oversættelsens særegne måde at oversætte Johannes Evangeliet 1:1 på. Dette gav dog et voldsomt bagslag for sekten, som måtte lide den tort at Dr. Mantey offentligt i en dokumentarudsendelse bekendtgjorde at han aldrig nogensinde havde rost Ny Verden-Oversættelsen, og for at føje spot til skade omtalte han desuden Ny-Verden Oversættelsen som “en af de mest elendige bibeloversættelser han nogensinde havde set”, og at oversættelsen var uanvendelig fordi den var mere forudindtaget end nogen anden oversættelse han nogensinde havde set, fordi den udelukkende og helt utilsløret var produceret, for at bakke op om specifikke doktriner.” Dr. Mantey siger i samme interview: “Ingen anden oversættelse jeg nogensinde har set, ligger længere fra den originale Hebraiske og Græske originaltekst end disse bøger fra Vagttårnsselskabet.” (Han vil ikke engang bruge ordet “bibel” eller “bibeloversættelse” men kalder dem slet og ret “disse bøger fra Vagttårnsselskabet”. Endelig sender Dr. Julius Mantey et brev direkte til Vagttårnsselskabet hvori han forlanger at de i al fremtid afstår fra at benytte hans navn i en eneste af deres publikationer og han skriver endvidere, at en overtrædelse af dette forbud ville medføre de stærkest tænkelige juridiske konsekvenser for Vagttårnsselskabet.

---

O

Områdestævne

Områdestævner er stævner der er væsentligt større end kredsstævner (s.d.) (se mere om disse under ”Kredsstævne”, s.d.) og de afholdes altid om sommeren da de ofte afholdes enten på et lejet stadion. I den årrække hvor Jehovas Vidner forsøgte sig med drift af deres egen udendørs stævneplads i Gødvad Bakker blev områdestævenerne dog afholdt på denne stævneplads, som nu er solgt til Silkeborg Kommune. Ved områdestævner er deltagerantallet alt fra 4000-8000 deltagere. I mange år blev de holdt på Aarhus Stadion inden Jehovas Vidner eablerede deres egen stævneplads i Gødvad bakker. Sidstnævnte lokalitet viste sig dog at være en alt for stor udgiftspost sammenholdt med det faktum at den kun blev brugt 5 uger om sommeren og ellers stod ubenyttet hen resten af året, hvorfor den i 2019 blev afhændet til Sikleborg Kommune (med en salgsklausul der gav Jehovas Vidner lov til at benytte pladsen til stævner de følgende 3 somre). Sjældne gange har man i Danmark holdt landsstævner eller internationale stævner med op til 25.000 deltagere.

Indtil 1975 kaldtes disse stævner for “Sektionssstævner”. Det første stævne i Danmark der kaldtes et “Områdestævne” blev afholdt i 1976 fordelt på i alt seks stævner – et i Esbjerg, et i Randers, to i Roskilde, samt et på Færøerne og et i Grønland.
(Se evt. også ”Områdetilsynsmand”).

Herunder ser du en liste over samtlige Områdestævner afholdt fra 1950 og frem

År	Stævnetype		Stævnetema
1950	Internationalt Stævne		Teokratiets vækst
	USA, Yankee Stadium, New York 27. juli - 3. august [145,040 deltagere]	8 dage
	Internationalt stævne i New York på Yankee Stadium Stævnet varede 8 dage fordi det skulle imitere Israels Løvhyttefest som varede syv dage efterfulgt af den ottende dag hvor man holdt "helligt stævne".
1951	Internationalt Stævne		Ren tilbedelse
	England, Wembley Stadion 1. august - 5. august [36.515 deltagere] Frankrig, Palai des Sports, Paris 9. august - 12. august [10.456 deltagere] Holland, Ahoy Sportsarena, Rotterdam 17. august - 19. august [10.775 deltagere] Tyskland, Frankfurt am Main, Sportsstadium 24. august - 26. august [47.432 deltagere] Tyskland, Berlin, Die Waldbühne 28. august (særligt for JV fra Østberlin) [13.563 deltagere] Danmark, København. K.B.-Hallen 31. august - 2. september [6.912 deltagere] Finland, Vasaa, Rådhuset 7. september - 8. september [5.750 deltagere] Sverige, Stockholm, Eriksdalshallens sportsarena 14. september - 16. september [6.211 deltagere] Norge, Lillehammer, Gudbrandsdalen 21. september - 23. september [10.775 deltagere] Østrig, Wien Olympiastadium 28. september - 30. september	5 dage [UK] 4 dage [F] 3 dage [NL] 3 dage [D] 1 dag [Berlin] 3 dage [DK] 2 dage [SF] 3 dage [S] 3 dage [N] 3 dage [AU]
	Internationalt stævne afholdt som landsstævner i europæiske byer. Stævnerne havde ikke samme varighed alle steder. I Berlins vest-zone holdte man et ét-dages program af hensyn til Østtyskere der boede i DDR hvor Jehovas Vidner var blevet forbudt. Man kunne dog stadig passere frit i hele Berlin da Berlinmuren endnu ikke var rejst, så ca. 8000 østberlinere kom til stævne i Vestberlin.
1952	Landsstævne		Voks til modenhed
	København, K.B. Hallen 29. august - 31. august	3 dage
	Mange yngre Jehovas Vidner tror at stævner der kun varer tre dage er et relativt nyt tiltag. Som det fremgår var det allerede en del af strategien for mange åt siden. Til gengæld har det været svært at gennemskue grunden til at man har valgt de forskellige varigheder. Dog har det siden 1987 været en nogenlunde fast rutine at man holdt 4-dages stævner hver 3. år når missionærerne kom hjem på besøg i Danmark, fordi der skulle være ekstra tid til at høre oplevelser fra fjerne lande. De øvrige år indskrænkede man stævnerne til 3 dage. Undtagelser herfra er når der har været afholdt landsstævne eller internationalt stævne i Danmark. Klik for at se billede af K.B.-Hallen
1953	Verdenskonvent (Internationalt Stævne)		Den Nye Verdens Samfunds Stævne
	USA, Yankee Stadium, New York 19. juli - 26. juli [165.829 deltagere]	8 dage
	Internationalt stævne i New York på Yankee Stadium. Stævnet varede 8 dage fordi det skulle imitere Israels Løvhyttefest som varede syv dage efterfulgt af den ottende dag hvor man holdt "helligt stævne".
1953	Sektionsstævne		Den Nye Verdens Samfunds Stævne
	København, K.B.-Hallen 11. septrember - 13. september Aalborg, Aalborghallen 2. oktober - 4. oktober	3 dage
	Afkortet sammenfatning af det internationale stævne med samme titel afholdt på Yankee Stadium, New York. Dette stævne varede kun tre dage hvilket var usædvanligt for den tid, men fokus har utvivlsomt været på det gigantiske stævne i New York på Yankee Stadium. Man gennemførte således ikke det komplette 8-dages program fra New York ved de lokale sektionsstævner, så referencen til Israelitternes ugelange løvhyttefest kunne åbenbart godt fraviges af praktiske grunde. 1953 var det første år man begyndte at holde sektionsstævner i Danmark udenfor København, da antallet af Jehovas Vidner på landsplan efterhånden var så stort at det var både rimeligt og nødvendigt at afholde stævner der lå tættere på trossamfundets medlemmer i provinsen. Dengang var privatbilisme i øvrigt langt mindre udbredt og stadig en luksus forbeholdt de få.
1954	Sektionsstævne		Guds Kærlighed
	København, Forum København 5. august - 8. august	4 dage
	Dette stævne var vigtigt for Jehovas Vidner, da det samlede et stort antal deltagere og markerede et væsentligt skridt i udbredelsen af sektens tro i Danmark. Det var også et af de første større stævner, hvor de kunne præsentere deres budskab til et bredere publikum.
1955	Internationalt Stævne		Det Triumferende Rige
	USA, Yankee Stadium, New York 19. juli - 26. juli	8 dage
	Internationalt stævne i New York på Yankee Stadium. Stævnet varede 8 dage fordi det skulle imitere Israels Løvhyttefest som varede syv dage efterfulgt af den ottende dag hvor man holdt ""helligt stævne"". Dette år var det internationale stævne i New York det eneste der blev afholdt. Der blev ikke holdt lokale stævner i andre lande i 1955, hvilket var en sjældenhed på dette tidspunkt. Til gengæld arrangerede Vagttårnsselskabets eget rejseselskab stævnerejser for delegerede fra hele verden. Klik her for at se privat smalfilm (u/lyd) fra stævnet i New York
1956	Sektionsstævne		Den Sejrende Tro
	Aarhus, Aarhus Stadion 19. juli - 22. juli	4 dage
	Stævner af fire dages varighed var begyndt at blive normen for sektionsstævner. Disse stævner er dog meget længere end de områdestævner der blev holdt fra 1975 og frem, da der ved stævner før 1975 var både et formiddags-, eftermiddags- og aftenprogram. Usædvanligt for dette stævne er det at det ikke noget sted i Vagttårnsselskabets samtidige litteratur annonceres et tema for dette års stævne. Det er det eneste år i perioden fra og med 1950, at der ikke har været et gennemgående tema for stævnet. Dog skal det påpeges at alle sektionsstævner/områdestævner dengang havde titlen "Den Nye Verdens Samfund". Det har ikke været muligt at finde grunden til denne afvigelse i nogen officiel udgivelse fra Vagttårnsselskabet hvor stævnet er omtalt eller averteret.
1957	Sektionsstævne		Livgivende visdom
	Randers, Randershallen 3. juli - 7. juli Esbjerg, Esbjerg Idrætspark 10. juli- 14. juli Næstved, Idrætsparken 17. juli - 21. juli	5 dage
	Selvom dette stævne var et almindeligt sektionsstævne (områdestævne) varede det 5 dage. Det skyldes dog at man nogle gange ikke havde formiddagsprogram onsdag og fredag i stævneugen, fordi man i stedet ønskede at alle skulle gå ud og gøre reklame for stævnet, bl.a. iført de forhadte "sandwich-plakater". Dog havde man stadig aftenprogram på disse stævner så der var stadig både formiddags-, eftermiddags- og aftenprogram.
1958	Internationalt Stævne		Divine Will
	USA, Yankee Stadium/Polo Grounds, New York 27. juli - 3. august [253.922 deltagere]	8 dage
	Internationalt stævne i New York på Yankee Stadium og Polo Grounds. Dette er det største stævne nogensinde holdt både før og siden af Vagttårnsselskabet. Stævnet varede 8 dage fordi det skulle imitere Israels Løvhyttefest som varede syv dage efterfulgt af den ottende dag hvor man holdt "helligt stævne". Klik for at se en kort 16 mm film med klip fra stævnet frigivet i 1958 (Du skal muligvis selv klikke PLAY eller skrue op for lyden)
1958	Landsstævne		Den guddommelige Vilje
	København, Charlottenlund Travbane 27. august - 31. august	5 dage
	Afkortet sammenfatning af det internationale stævne med samme titel, som blev holdt i New York en måned tidligere (se 1958, Internationalt stævne). Dette stævne varede fem dage hvilket ikke var usædvanligt for den tid, men man har dog ikke gennemført det komplette 8-dages program fra New York ved de lokale sektionsstævner, så referencen til Israelitternes ugelange løvhyttefest kunne åbenbart godt fraviges af praktiske grunde.
1959	Sektionsstævne		Årvågne Forkyndere
	Viborg, Viborg Stadion, 2. juli - 5. juli Kolding, Stadion, Stadionvej, 9. juli - 12. juli Slagelse, Slagelsehallen, Parkvej, 16. juli - 19. juli Helsingør, Sommariva, Nordre Strandvej 27, 23. juli - 26. juli	4 dage
	Klik for at se et privat smalfilmsklip fra dette stævne i Bristol
1960	Sektionsstævne		Jag efter fred
	Aalborg, Aalborg Væddeløbsbane 30. juni - 3. juli Odense, Odense Stadion 21. juli - 24. juli	4 dage
	Stævnet blev også holdt som internationalt stævne i Hamburg. Dette blev vist i biografernes ugerevy. Klik her for at se klip uden lyd fra biografernes ugerevy (Pathé)
1961	Internationalt Stævne		Enig gudsdyrkelse
	København, Københavns Idrætspark 11. juli - 16. juli	6 dage
	Der foreligger ikke filmklip eller officielle billeder fra stævnet i Danmark, men det Danske stævne var en afkortet udgave af det internationale stævne. Internationalt stævne i New York på Yankee Stadium. Stævnet varede 8 dage i både USA og i England fordi det skulle imitere Israels Løvhyttefest som varede syv dage efterfulgt af den ottende dag hvor man holdt "helligt stævne". I England holdt man i mange år internationale stævner på Twickenham Stadion i London. Se luftfoto af nutidens Twickenham Stadion. I 1961 brugtes det gamle Twickenham Stadium som kan ses i baggrunden yderst til højre på forgående billede. Klik her for at se Twickenham Stadium under stævnet i 1961. Klik her for at se klip fra privat filmoptagelse fra stævnet i New York (stadion, spisetelt, m.m.) Klik her for at se klip fra privat filmoptagelse fra stævnet i England (stadion, camping, spisning, m.m.)
1962	Sektionsstævne		Modige forkyndere
	Frederikshavn, Frederikshavn Stadion 13. juli - 15. juli Horsens, Horsens Idrætsforum 20. juli - 22. juli Roskilde, Roskilde Idrætspark 27. juli - 29. juli Bornholm, Galløkken (Rønne) 3. august - 5. august	3 dage
1963	Internationale Stævner		En evigvarende god nyhed (Everlasting Good News)
	USA, Milwaukee, Wisonsin 30. juni - 7. juli USA, New York, NY 7. juli - 14. juli England, London 14. juli - 21. juli I England holdt man i mange år internationale stævner på Twickenham Stadion i London. Se luftfoto af nutidens Twickenham Stadion. Ved stævnet "Everlasting Good News" i 1963 brugtes det gamle Twickenham Stadium som kan ses i baggrunden yderst til højre på forgående billede. Herunder kan ses et luftfoto taget under det internationale stævne i london i 1963: Klik her for at se Twickenham Stadium under stævnet i 1963. Sverige, Stockholm 14. juli - 21. juli Tyskland, Munchen 21. juli - 28. juli Italien, Milano 21. juli - 28. juli Grækenland, Athen 27. juli - 30. juli Israel, Jerusalem 31. juli - 3. august Libanon, Beirut 1. august - 4. august Indien, Delhi 6. august - 11. august Burma (Myamnar), Rangoon 8. august - 11. august Thailand, Bangkok 8. august - 11. august Hong Kong, Hong Kong 14. august - 18. august Singapore Singapore 14. august - 18. august Filippinerne, Manila 14. august - 18. august Indonesien, Djakarta 15. august - 18. august Australien, Melbourne 16. august 16 - 20. august Taiwan, Shou Feng 18. august - 21. august Japan, Kyoto 21. august - 25. august New Zealand, Auckland 21. august - 25. august Korea, Seoul 24. august - 27. august Fiji, Suva 24. august - 27. august Hawaii, Honolulu 28. august - 1. september USA, Pasadena, Californien 1. september - 8. september	8 dage 8 dage 8 dage 8 dage 8 dage 8 dage 4 dage 4 dage 4 dage 6 dage 4 dage 4 dage 5 dage 5 dage 5 dage 4 dage 5 dage 4 dage 5 dage 5 dage 4 dage 4 dage 5 dage 8 dage
	Stævnet varede 8 dage fordi det skulle imitere Israels Løvhyttefest som varede syv dage efterfulgt af den ottende dag hvor man holdt ""helligt stævne". I løbet af godt to måneder havde mere end 450.000 Jehovas vidner overværet dette stævne, og ved de offentlige møder rundt om i verden var der i alt 580.509 til stede. Delegerede fra 161 lande overværede sammenlagt dette stævne. I England holdt man som vanligt stævnet på det gigantiske Twickenham Stadion. Se billede af stadion her Klik her for at se biografens ugerevy om Jehovas Vidners 8-dages stævne i England med klip fra stadion, dåb, cafeteria, camping, m.m. Man afveg dog princippet om at efterligne løvhyttefesten i en række lande, hvor stævnet var afkortet til alt mellem 4 og 6 dage. 8 dage: USA Milwaukee WN, USA, New York NY, England, Sverige, Tyskland, Italien og USA Pasadena CA 6 dage: Indien 5 dage: Hong Kong, Singapore, Filippinerne, Australien, Japan, New Zealand og Hawaii 4 dage: Grækenland, Israel, Libanon, Burma (Myanmar), Thailand, Indonesien, Taiwan, Korea og FIji "
1964	Sektionsstævne		Åndens Frugter
	Herning, Messehallerne Herning 25. juni - 28. juni Odense, Odense Stadion 16. juli - 19. juli Slagelse, Slagelsehallen 23. juli - 26. juli København, Østerbro Stadion 30. juli - 2. august Bornholm, Galløkken (Rønne) 6. august - 9. august	4 dage
1965	Landsstævner		Sandhedens ord
	Irland, Dublin 9. juni - 13. juni Skotland, Edinburgh 9. juni - 13. juni Norge, Oslo 17. juni - 20. juni FInland, Helsinki 23. juni - 27. juni Holland, Rotterdam 30. juni - 4. juli Belgien, Charleroi 7. juli - 11. juli7 Luxembourg, Luxembourg 7. juli - 11. juli7 Schweiz, Basel 14. juli - 18. juli Østrig, Wien 14. juli - 18. juli Tyskland, Vestberlin 21. juli - 25. juli	5 dage 5 dage 4 dage 5 dage 5 dage 5 dage 5 dage 5 dage 5 dage 5 dage
1966	Landsstævne		Guds frie sønner
	Aarhus, Aarhus Stadion 27. juli - 31. juli	5 dage
	Jehovas Vidner og interesserede fra Færøerne og Grønland måtte tage til Aarhus. Logibureau lå i den gamle Rigssal i Åbyhøj
1967	Sektionsstævne		Gør disciple
	Randerse, Randershallen 6. juli - 9. juli Fredericia, Fredericia Speedwaypark 13. juli - 16. juli Næstved, Isrætsparken 20. juli - 23. juli Helsingør, Sommariva 27. juli - 30. juli Bornhom, Galløkken (Rønne) 3. august - 6. august	4 dage
1968	Sektionsstævne		En god nyhed for alle nationerne
	Aalborg, Aalborg Stadion 25. juli - 28. juli Charlottenlund, Charlottenlund Travbane 1. august - 4. august	4 dage
1969	Internationalt stævne		Fred på jorden
	København, Københavns Idrætspark 5. august - 10. august	6 dage
	Internationalt stævne som blev holdt adskillige steder i verden, herunder: Atlanta, Georgia; Cleveland, Ohio; New York; Vancouver, Canada; Pomona CA; Los Angeles, CA: Chicago, Illinois: Kansas City, Missouri: Wembley Stadium, London; Colombes Stadion, Paris, Frankrig; Zeppelinwiese, Nürnberg, Vesttyskland; Palazzo dello Sport, Rom, Italien; Palazzo dei Congressi, Rom, Italien; Seoul, Korea; Tokyo, Japan; Taipei, Taiwan; City Hall Theater; Hongkong, Kina; Rizal Memorial Stadium, Manila; Filippinerne; Port Moresby, Papua; Melbourne Showgrounds, Australien; Auckland Trotting Club, New Zealand; Town Hall, Suva, Fijiøerne; Papeete, Tahiti; Honolulu International Center, Hawaii; Mexico Arena, Mexico City, Mexico. Klik for at se privat smalfilm (u/lyd) fra stævnet optaget på Yankee Stadium, New York
1970	Sektionsstævne		Mennesker der har Guds velbehag
	Esbjerg, Esbjerg Idrætspark 9. juli - 12. juli Nykøbing Falster, Nykøbing Falster-Hallen 16. juli - 19. juli Hillerød, Frederiksborghallen 23. juli - 26. juli Bornholm, Galløkken (Rønne) 30. juli - 2. august	4 dage
1971	Sektionsstævne		Guds navn
	Frederikshavn, Frederikshavn Stadion 7. juli - 11. juli Vejle, Vejle Stadion 14. juli - 18. juli Roskilde, Roskilde Dyrskueplads 21. juli - 25. juli Færøerne, Thorshavm Idrætshal 4. august - 8. august	5 dage
1972	Sektionsstævne		Guds herredømme
	København, Valby Idrætspark 6. juli - 9. juli Holstebro, Hostebro Stadion 13. juli - 16. juli Odense, Odense Stadion 20. juli - 23. juli Bornhom, Galløkken (Rønne) 27. juli - 30. juli	4 dage
	Det sidste stævne der blev kaldt "Sektionsstævne". Herefter overgik man til betegnelsen "Områdestævne".
1973	Internationalt Stævne		Guds sejr
	København, Københavns Idrætspark 18. juli - 22. juli	5 dage
	Internationalt stævne. Man annoncerer for første gang et stævne hvor hver dag kun har to sektioner, nemlig formiddags- og eftermiddagsprogrammet, mens man nu ikke som tidligere har et aftenprogram fra kl. 18-20.30.
1974	Områdestævner		Guds hensigt
	Aarhus, Århus Stadion 11. juli - 14. juli Roskilde, Roskilde Dyrskueplads 25. juli - 28. juli Færøerne, Thorshavn Idrætshal 8. august - 11. august Grønland, Godthåb Idrætshal 5. september - 8. september	4 dage
	For første gang omtaltes stævnerne som "Områdestævner" og ikke som tidligere "Sektionsstævner".
1975	Områdestævner		Guds suverænitet
	Odense, Odense Stadion, 17. juli - 20. juli Aalborg, Aalborg Stadion, 31. juli - 3. august Bornholm<, Galløkken i Rønne, 7. august - 10. august Færøerne, Føroya Læraraskúli i Tórshavn, 7. august - 10. august	4 dage
1976	Områdestævner		Hellig tjeneste
	Esbjerg, Esbjerg Idrætspark: 15. juli - 18. juli Randers, Randers Stadion: 22. juli - 25. juli Roskilde, Dyrskuepladsen: 29. juli - 1. august Roskilde, Dyrskuepladsen: 5. august - 8. august Færøerne, Føroya Læraraskúli, Tórshavn: 12. august - 15. august Grønland, Godthåb Forsamlingshus: 8. september - 11. september	4 dage
1977	Områdestævner		Glad virksomhed
	Færøerne, Føroya Læraraskúli, Tórshavn: 7. juli - 10. juli Aarhus, Århus Stadion: 14. juli - søndag, 17. juli Odense, Odense Stadion: 21. juli - søndag, 24. juli København, Brøndby-Hallen: 4. august - 7. august	4 dage
	Klik her for at se privat smalfilm fra stævnet i Pennsylvania (Du skal muligvis selv klikke PLAY eller skrue op for lyden)
1978	Internationalt Stævne		Den sejrende tro
	Danmark, Københavns Idrætspark: 5. juli - 9. juli	5 dage
	Internationalt stævne i Idrætsparken i København. Teltlejren lå i Avedøre hvor 5000 var indkvarteret. Dette er det sidste stævne hvor maden ikke betaltes med frivillige bidrag, men med såkaldte "stævnekuponer" der skulle købes på forhånd. Alm. pionerer og specialpionerer ville dog få udleveret et fastsat antal stævnekuponer fra stævnets pionerbureau ved fremvisning af pioneridentifikationskort. Fra 1979 overgik betaling for mad og forfriskninger til udelukkende at fungere på frivillig basis.
1979	Områdestævner		Det levende håb
	Törshavn, Føroya Læraraskúli 5. juli - 8. juli Aarhus, Aarhus Stadion 12. juli - 15. juli Odense, Odense Stadion 19. juli - 22. juli Bornholm, Galløkken (Rønne) 26. juli - 29. juli København, Brøndby-Hallen 9. august - 12. august Grønland, Godthåb Forsamlingshus 5. september - 8. september	4 dage
	For første gang indføres Frivillige Bidrag som betalingsmetode. Tidligere havde man skullet købe "stævnekuponer", der blev afkrydset ved forskellige udleveringssteder. Dette er det første stævne hvor man forsøger sig med frivillig betaling for alt (dog endnu ikke for litteratur, der stadig sælges til faste priser fra bogudsalget ved stævnet).
1980	Områdestævner		Guds kærlighed
	Aarhus, Aarhus Stadion 10. juli - 13. juli Odense, Odense Stadion 17. juli - 20. juli København, Brøndby-Hallen 31. juli - 3. august Tórshavn, Føroya Læraraskúli 7. august - 10. august	4 dage
1981	Områdestævner		Loyalitet mod Guds rige
	Aarhus, Århus Stadion: 9. juli - 12. juli Odense, Odense Stadion: 16. juli - 19. juli København, Brøndby-Hallen: 23. juli - 26. juli Færøerne, Føroya Studentaskúli i Tórshavn: 5. september - 8. september	4 dage
1982	Områdestævner		Sandheden om Guds rige
	Aarhus, Århus Stadion: 8. juli - 11. juli Odense, Odense Stadion: 15. juli - 18. juli København, Brøndby-Hallen: 22. juli - 25. juli Færøerne, Føroya Studentaskúli i Tórshavn: 5. august - 8. august	4 dage
1983	Områdestævner		Enhed under Guds rige
	Aarhus, Aarhus Stadion 21. juli - 24. juli København, Brøndby-Hallen 21. juli - 24. juli	4 dage
	Stævnet var det man nu var begyndt at kalde ""Særligt Områdestævne"" som blev holdt hver 3. år hvor man gav danske missionærer mulighed for at komme hjem til Danmark. Dette udnyttede man til at få missionærerne til at gøre reklame for "velsignelserne" ved missionærtjenesten. Der var mange der var glade for at stævnedatoerne normalt ikke lå samtidig i de forskellige landsdele, så de havde mulighed for at tage til flere stævner for at mødes med venner langvejs fra. Derfor var der ikke udelt begejstring for at stævnerne dette år skulle holdes samtidig i Aarhus og Købehavn.
1984	Områdestævner		Rigets fremgang
	Aarhus, Aarhus Stadion 5. juli - 8. juli Odense, Odense Stadion 12. juli - 15. juli København, Brøndby-Hallen 19. juli - 22. juli Bornholm, Galløkken (Rønne) 2. august - 5. august Færøerne, Føroya Studentaskúli, Tórshavn 2. august - 5. august Grønland, Ukaliussak Skolen, Godthåb 9. august - 12. august	4 dage
1985	Områdestævner		Bevar din uangribelighed
	Aarhus, Aarhus Stadion 11. juli - 14. juli Odense, Odense Stadion 18. juli - 21. juli København, Brøndby-Hallen 25. juli - 28. juli Færøerne, Føroya Studentaskúli, Tórshavn 1. august - 4. august
1986	Områdestævner		Guds fred
	Aarhus, Aarhus Stadion 10. juli - 13. juli Odense, Odense Stadion 17. juli - 20. juli København, Brøndby-Hallen 24. juli - 27. juli Færøerne, Føroya Studentaskúli, Tórshavn 31. juli - 3. august Grønland, Ukaliussakskolen, Godthåb 6. september - 9. september	4 dage
	Dette er det sidste år der anlægges teltlejr ved Moesgård Strand i forbindelse med stævnerne på Aarhus Stadion. Stævnerne i Aarhus benyttede indtil og med 1986 fire teltlejre: Moesgård Strand, Snepkær Slette, Kastegården (bag lille tribune), og en del af P-pladsen til dem der ikke ønskede (eller kunne undvære) fortelt.
1987	Områdestævner		Stol på Jehova
	Aarhus, Aarhus Stadion 6. juli - 8. juli Aarhus, Aarhus Stadion 10. juli - 12. juli København, Brøndby-Hallen 17. juli - 19. juli Bornholm, Galløkken (Rønne) 31. juli - 2. august Færøerne, Føroya Studentaskúli, Tórshavn 31. juli - 2. august	3 dage
	Stævnestrukturen var en smule besynderlig dette år, da man som tidligere holdt stævne for de tre landsdele (1) Sjælland, (2) Fyn og Sønderjylland og (3) resten af Jylland. Men i stedet for at anbringe stævnet for Fyn og Sønderjylland i Odense som man tidligere havde gjort, afholdt man to stævner på Aarhus Stadion. Dette var formentlig en stor besparelse for Vagttårnsselskabet i Danmark, da man grundet stævnets begrænsede omfang på 3 stævnedage kunne holde de to af stævnerne på Aarhus Stadion i samme uge. Det betød dog at det første af de to stævner meget mod sædvane blev placeret Mandag-Onsdag, mens stævne nr. 2 i Aarhus blev placeret på de mere traditionelle stævnedage Fredag-Søndag. På den måde kunne man spare en uges leje af stadion i Aarhus og samtidig helt undgå at leje stævneområde i Odense.
1988	Områdestævner		Guds retfærdighed
	Aarhus, Aarhus Stadion 14. juli - 17. juli København, Brøndby-Hallen 14. juli - 17. juli Aarhus, Aarhus Stadion 21. juli - 24. juli København, Brøndby-Hallen 21. juli - 24. juli Grønland, Ukaliussak Skolen, Godthåb 28. juli - 31. juli	4 dage
	Områdestævner varer nu normalt 3 dage, men fordi missionærerne kommer hjem på besøg udvider man stævnet til 4 dage. Det afspejler sig i bespisningen at en ny generation ikke vil have brun sovs og kartofler hver dag, så der serveres nu også pastasalat med flutes både ved middags og aftensmaden. Om aftenen er der nu også lune retter (frikadeller m. kartoffelsalat, el. lign.)
1989	Områdestævner		Gudhengivenhed
	Aarhus, Aarhus Stadion 10. juli - 12. juli Aarhus, Aarhus Stadion 14. juli - 16. juli København, Brøndby-Hallen 24. juli - 26. juli København, Brøndby-Hallen 28. juli - 30. juli Grønland, Ukaliussak Skolen, Godthåb 4. august - 6. august Færøerne, Føroya Studentaskúli, Tórshavn 4. august - 6. august	3 dage
1990	Områdestævner		Det rene sprog
	Aarhus, Aarhus Stadion 5. juli - 8. juli Aarhus, Aarhus Stadion 12. juli - 15. juli København, Brøndby-Hallen 21. juli - 24. juli København, Brøndby-Hallen 26. juli - 29. juli Færøerne, Føroya Studentaskúli, Tórshavn 2. august - 5. august Grønland, Ukaliussak Skolen, Nuuk 5. august - 8. august	4 dage
	Dette års stævner blev afslutningen på en næsten 85 år lang epoke hvor Vagttårnsselskabet holdt stævner i lejede faciliteter som store konferencehaller, arenaer, stadioner, sportshaller, osv. Fra det efterfølgende år startede en periode på 26 år hvor Jehovas Vidner ejede deres egen stævneplads i Gødvad Bakker lidt uden for Silkeborg, som skulle danne rammen om stævner for hele Danmark.
1991	Områdestævner		Venner af frihed
	Silkeborg, Jehovas Vidners Stævneplads 5. juli - 7. juli (J-4, S-1, S-6) Silkeborg, Jehovas Vidners Stævneplads 12. juli - 14. juli (J-3, S-2, S-4) Silkeborg, Jehovas Vidners Stævneplads 19. juli - 21. juli (J-2, S-3, S-5, engelsk, tegnsprog) Silkeborg, Jehovas Vidners Stævneplads 26. juli - 28. juli (F-1, J-5) Silkeborg, Jehovas Vidners Stævneplads 2. august - 4. august (F-2, J-1) Herlufmagle, Stævnehallen Herlufmagle 17. juli - 19. juli (S-1, S-6) Herlufmagle, Stævnehallen Herlufmagle 24. juli - 26. juli (S-2, S-4) Herlufmagle, Stævnehallen Herlufmagle 31. juli - 2. august (S-3, S-5, tegnsprog) Grønland, Ukaliussak Skolen, Nuuk 3. august - 5. august	3 dage (fre-søn)
	Dette blev det første stævne der blev holdt på Jehovas Vidners Stævneplads i Gødvad Bakker lidt udenfor Silkeborg. For de ældre og gangbesværede fra Sjælland som havde svært ved at komme til Silkeborg blev programmet også transmitteret til Stævnehallen i Herlufmagle som Jehovas Vidner ejede fra 1984-2017.
1992			Lysbærere
	Silkeborg, Jehovas Vidners Stævneplads 2. juli - 4. juli (J-4, S-1, S-6) Silkeborg, Jehovas Vidners Stævneplads 9. juli - 11. juli (J-3, S-2, S-4) Silkeborg, Jehovas Vidners Stævneplads 16. juli - 18. juli (J-2, S-3, S-5, engelsk, tegnsprog) Silkeborg, Jehovas Vidners Stævneplads 23. juli - 25. juli (F-1, J-5) Silkeborg, Jehovas Vidners Stævneplads 30. juli - 1. august (F-2, J-1) Herlufmagle, Stævnehallen Herlufmagle 17. juli - 19. juli (S-1, S-6) Herlufmagle, Stævnehallen Herlufmagle 24. juli - 26. juli (S-2, S-4) Herlufmagle, Stævnehallen Herlufmagle 31. juli - 2. august (S-3, S-5, tegnsprog) Færøerne, Føroya Studentaskúli, Tórshavn 31. juli - 2. august Grønland, Ukaliussak Skolen, Nuuk 31. juli - 2. august	3 dage Silkeborg: tor-lør Herlufmagle: fre-søn
	Også afholdt som internationalt stævne i Skt. Petersborg, Rusland. Første stævne holdt i Østeuropa efter Jerntæppets fald i 1990 og Sovjetrepublikkens opløsning i 1991. (Berlinmuren faldt ganske vist 9. november 1989, men Sovjetrepublikken opløstes ført ved Gorbatjovs tilbagetræden som præsident 25. dec. 1991.) OBS! Af langt større betydning var det at Danmark vandt Europamesterskaberne i fodbold samme år efter at have slået Holland i semifinalen og Tyskland i finalen.
1993
		3 dage
1994			Gudsfrygt
		3 dage
	Det sidste stævne hvor der blev serveret måltider og forfriskninger i pauserne. Fra og med september 1995 skulle alle selv medbringe mad og drikke til hele familien. Dette blev ikke mødt med udelt begejstring af danske Jehovas Vidner.
1995			Glade lovprisere
		3 dage
1996			Sendebud med fred fra Gud
		3 dage
1997			Troen på Guds ord
		3 dage
1998			Guds vej – den bedste livsform
		3 dage
1999			Guds profetiske ord
		3 dage
2000			Ordets gørere
		3 dage
2001			Vi underviser i Guds ord
		3 dage
2002			Nidkære forkyndere af Guds rige
		3 dage
2003			Giv Gud ære
		3 dage
2004			Lad os vandre med Gud
		3 dage
2005			Lydighed mod Gud
		3 dage
2006			Befrielsen er nær!
		3 dage
	Dette stævne blev også holdt som internationalt stævne i Hamburg hvor Danmark var et af de lande der havde officielt inviterede delegerede til stævnet. Det fremgår bl.a. af nedenstående billede: Klik for at se billede fra det internationale stævne i Hamburg 2006 hvor Danmark var officielt repræsenteret
2007			Følg Kristus!
		3 dage
2008			Ledet af Guds ånd
		3 dage
2009			Vær vågen op på vagt!
		3 dage
2010			Hold dig nær til Jehova!
		3 dage
2011			Lad Guds rige komme!
		3 dage
2012			Vogt dit hjerte!
		3 dage
2013			Guds ord er sandhed
		3 dage
2014			Søg først Guds rige
		3 dage
2015	Regionalstævne		Efterlign Jesus
	Stockholm, Sverige, Friends Arena, Stockholm 3. juli - 5. juli	3 dage
	Dette år holdtes et såkaldt Regionalstævne, som er en mellemting mellem landsstævner og internationale stævner. Forskellen på de forskellige stævnetyper defineres primært ud fra to kriterier: 1) Deres størrelse og 2) om der er gæstetalere fra Det Styrende Råd eller om gæstetalerne er fra Afdelingskontorets Udvalg. Ved kredsstævner, områdestævner og landsstævner er der aldrig gæstetalere fra Det Styrende Råd. Ved Regionale stævner og Internationale stævner er der gæstetalere fra Det Styrende Råd.
2016			Vær loyal mod Jehova!
		3 dage
2017			Giv ikke op!
		3 dage
2018			Vær modig!
		3 dage
2019	Internationalt stævne		Kærligheden svigter aldrig!
	København, Brøndby Stadion 19. juli - 21. juli	3 dage
	Ved stævnet i Brøndby, afholdtes den første store organiserede – fredelige – demonstration som varede fra første til sidste stævnedag. Hele vejen fra parkeringspladsen til hovedindgangen stod aktivister langs vejsiden med skilte der henviste til FNs menneskerettighedserklæring og EUs konvention om børns rettigheder. Et særligt stærkt slogan var skiltene båret af demonstranterne hvorpå der stod "Love Never Shuns", som et direkte modsvar til stævnets tema "Love Never Fails" som blev båret på alle detalgeres reversmærker.
2020			Glæd jer altid!
		3 dage
2021			Tro giver styrke!
		3 dage
2022			Søg fred!
		3 dage
2023			Vær tålmodig!
		3 dage
2024			Forkynd den gode nyhed!
		3 dage

Områdetilsynsmand

Områdetilsynsmanden (en funktion der nu er nedlagt i Danmark), står over kredstilsynsmændene (se ”Kredstilsynsmand”) og fører tilsyn med et helt område i landet. Et område omfatter adskillige kredse, og for Danmarks vedkommende var der indtil funktionen blev nedlagt to områder for hhv. Vestdanmark (Jylland og Fyn) og Østdanmark (Sjælland, Bornholm, Færøerne og Grønland). Områdetilsynsmanden er også ansvarlig for afholdelse af de store årlige områdestævner (s.d.). (Se mere om dette under ”Områdestævne”, s.d.)

Historisk navngivning

Den første funktion der dækkede flere områder (“kredse”), som Vagttårnsselskabet oprettede i 1938 fik betegnelsen “Regionstjenere”. I perioden 1941-1946 umuliggjorde Anden Verdenskrig at man fortsatte dette tilsynsarbejde og dette blev midlertidigt nedlagt. Da krigen var forbi etablerede man igen i 1946 funktionen og kaldte den nu for “Sektionstjener”. Dette hang godt sammen med dennes ansvarsområde som bl.a. var at føre tilsyn med afvikling af de store sektionsstævner, som senere fik betegnelsen Områdestævner (s.d.). Sektionsstævner kom fra 1972 til at blive betegnet som Områdestævner (s.d.) hvorfor det også var naturligt at tilsynsmanden med ansvar for disse stævners afvikling fik betegnelsen Områdetilsynsmand.

Periode	Betegnelse
1938 – 1941	Regionstjenere
1941 – 1946	(funktionen indstillet)
1946 – 1975	Sektionstjenere
1975 – 2026	Områdetilsynsmænd (Funktion ophørt i Danmark i 2009)

(Se evt. også “Kredstilsynsmand”)

Organisation

“Organisation” er et ord der høres og benyttes meget både i tale og på skrift blandt Jehovas Vidner. I flæng kan nævnes udtryk som “Jehovas Organisation”, “Guds Himmelske Organisation”, bogtitler som “Organiseret til at være ordets tjenere” og “Organiseret til at gøre Guds Vilje”, o.m.a. I bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden, kan man på side 192 læse følgende:

Til trods for at Bibelen ikke nævner ordet “organisation” en eneste gang, kan man finde ordet hele 16.789 gange ved en søgning i Vagttårnsselskabets eget digitale online bibliotek. Og selvom ordet ingen plads har i hverken Det Gamle eller Det Nye Testamente, finder Vagttårnsselskabet ikke desto mindre “klare beviser” i en mængde bibelvers på at Gud altid har haft en organisation der ledte hans folk op gennem hele menneskehedens historie. Nogle få af de over 16.000 eksempler er:

Men Vagttårnsselskabets påstand om at Gud altid har haft en organisation til at lede sine trofaste tilbedere op gennem hele verdenshistorien, efterlader os unægteligt med spørgsmålet: “Hvis det er tilfældet, hvorfor skulle Charles Taze Russell så selv starte en ny organisation i stedet for blot at tilslutte sig den organisation som Gud allerede havde?“. Måske giver Charles Russell os selv svaret i et af de tidligste numre af bladet Zions Vagttaarn — Forkynder af Kristi Nærværelse, hvor han siger:

---

A B C D E F G H I J K L M N O
P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å #

---

Fodnoter

---