MANIFEST
— Helliger målet altid midlet?
Der er alle tænkelige grunde til at være vred på Vagttårnsselskabet.
Gode grunde!
Man kan i flæng nævne deres fuldstændig umenneskelige udstødelsespolitik der har været med til at splitte familier og drive mennesker til selvmord. Man kan nævne deres vanvittige og misforståede doktrin om brug af livreddende blodtransfusioner, som siden den blev indført har kostet et sted mellem 50.000 og 80.000 mennesker livet. Man kan nævne deres rabiate syn på videregående uddannelse der frarøver unge mennesker muligheden for at få en karriere der kan sikre dem en stabil indtægt hvormed de kan bidrage til forsørgelsen af deres familie – også på langt sigt. Man kunne nævne den fuldstændigt ækle og modbydelige måde hvorpå man håndterer sager om krænkelser af mindreårige.
Jeg har selv adskillige gange spillet russisk roulette med mit eget liv fordi jeg forsøgte at leve op til en forventning om at jeg afholdt mig fra blod, om så det ville koste mig livet, også selvom jeg allerede var nået til det punkt hvor jeg havde mistet min tro på Gud og Bibelen.
Og man kunne blive ved. Der er alle tænkelige og forståelige grunde til at være vred.
Faktisk vælger jeg som indledning til denne film at fortælle om det overgreb jeg selv blev udsat for i sekten da jeg kun var ca. 7-8 år gammel, og som blev fejet ind under gulvtæppet fordi krænkeren var en fremtrædende ældstes voksne søn. Så jeg har – hvis jeg selv skal sige det – rigelig grund til at være vred på den kult jeg voksede op i. Grunden til at jeg fortæller om denne hændelse er for at understrege, at selvom der er gode grunde til at være dybt forargede, indignerede – ja, rasende – så er der stadig måder at gå til angreb på kulten på, som ikke giver bagslag ved at skræmme dem der gerne skulle høre vores budskab, så meget at de i stedet for at flygte ud af mørket i kulten gemmer sig bag “den trygge mur” af ældste som fortæller dem at mennesker som os, der gør opmærksom på kultens fortrædeligheder, blot er “sindssyge” og “dæmonbesatte”.
Jeg vil gerne nå frem til tre hovedpointer:
- Aktivisme er et middel der – når det bruges rigtigt – er med til at afdække og kaste lys over hver en skandale, hver en hemmelighed og hver en skjult afkrog af den uhyggelige dommedagskult som vi kender som Vagttårnsselskabet.
- Ingen kræver at andre deltager i aktivisme. Det er en personlig sag. Men hvis man ønsker at engagere sig, bør man finde den måde at engagere sig i aktivisme på som passer bedst til ens temperament, baggrund, kundskaber og ambitioner.
- Hvis man engagerer sig i aktivisme, kan man altid finde en måde at udføre sin aktivisme på, som er motiveret i kærlighed til de mennesker som stadig lider under slaveri i kulten.
Det kommer til at fremgå tydeligt af filmen nedenfor, at JVinfo•nu har den holdning at al aktivisme – uanset hvilken form den antager – kan drives af både forkerte og rigtige motiver. Det er redaktionens påstand at hvis ens aktivisme primært er drevet af vrede, indignation, had og hævntørst, så er man ikke klar til at engagere sig i aktivisme, og bør vente til man har indset hvad det væsentligste formål med aktivisme er. JVinfo•nu er af den klare opfattelse at hvis ikke aktivisme er drevet af en lige så stor kærlighed til de mennesker der stadig lider i kult-slaveri, som til dem der lige er sluppet ud – så er menneskesynet stadig ikke på plads. Dette vil der blive argumenteret meget mere detaljeret for i filmen herunder, så vent endelig med at tage stilling til denne påstand til du har set filmen.
3 slags aktivisme
For at gøre forståelsen af aktivismens væsen mere overskueligt har JVinfo•nu valgt at inddele aktivisme i tre kategorier:
- Offensiv eventbaseret aktivisme
- Defensiv eventbaseret aktivisme
- Kontekstneutral og tidsuafhængig aktivisme
Begge de to første former beskrives som eventbaseret fordi de er knyttet direkte til en eller anden event som gennemføres af Jehovas Vidner. Det kunne være når Jehovas Vidner holder møde, mindehøjtid eller f.eks. stævne.
Offensiv eventbaseret aktivisme
Forskellen på den offensive og den defensive aktivisme er at den offensive har form af en eller anden form for “disruption”, hvor man afbryder den pågældende event. Det kan være at man går ind i en Rigssal for at afbryde mødet med et vigtigt budskab hvor en lang række tidligere medlemmer rejser sig i en “stand-up-and-shout”-protest for at fortælle om de uhyrlige overgreb de blev udsat for som unge, og hvor ualmindelig dårlig behandling de fik af menighedens ældste.
Defensiv eventbaseret aktivisme
Den defensive eventbaserede aktivisme har det til fælles med den offensive eventbaserede aktivisme at den også knytter sig til en begivenhed eller et arrangement som Jehovas Vidner afholder på et bestemt tidspunkt, som f.eks. et stævne. Men modsat den offensive strategi, så vælger dem der engagerer sig i defensiv evenbaseret aktivisme en strategi hvor de stadig gør sig meget synlige med skilte, bannere, og plakater, men modsat den offensive strategi, så vælger tilhængere af den defensive eventbaserede aktivisme ikke at afbryde eller forstyrre sektens planlagte event. De stiller sig ofte lige udenfor stævnepladsen for at gøre opmærksom på deres tilstedeværelse og de fremviser skilte med meget små budskaber der er lette at huske og f.eks. internetadresser som forbipasserende nemt kan huske, så dem der er tilpas nysgerrige kan gå hjem og gå ind på hjemmesiden i ro og mag når de har et privat øjeblik ved deres computer.
Kontekstneutral og tidsuafhængig aktivisme
Endelig er der den kontekstneutrale og tidsuafhængige aktivisme. Det fremgår af begrebet, at denne form for aktivisme ikke er knyttet til en bestemt kontekst, hvilket i praksis vil sige at den ikke er baseret på en bestemt begivenhed eller et bestemt arrangement, og derfor er den heller ikke bundet op på et krav om at skulle eksekveres på et specifikt tidspunkt hvor Jehovas Vidner f.eks. holder stævne, mindehøjtid, osv. Denne form for aktivisme ser man i høj grad på internettet i form af hjemmesider, podcasts, interviews, osv. som kan udføres uden nødvendigvis at være bundet af en fast deadline.
Den anden del af denne video vil beskæftige sig med de tre former for aktivisme, deres fordele og ulemper, og hvilke situationer de passer til og ikke mindst hvilke mennesker der føler sig draget mod de forskellige former for aktivisme.
Du vil formentlig blive overrasket
Mange som kender mig tror formentlig også at jeg har en meget konkret holdning til de forskellige former for aktivisme, ligesom at jeg har noget imod – eller ligefrem er modstander af – nogle former og er fortaler for andre former. Jeg tror at dem der ser denne film vil blive overraskede over konklusionerne der drages om de forskellige former for aktivisme, og ikke mindst redaktionens holdning til om der findes “dårlig” og “god” aktivisme.
Sammen med filmen offentliggøres et Manifest som er en holdningstilkendegivelse der beskriver redaktionens holdning til aktivisme i forskellige former, og filmen er med til at italesætte dele af dette manifest. Selve det udgivne manifest som udgives parallelt med filmen kan læses her på JVinfo•nu, og der er link til selve det pågældende Manifest, nederst på siden under filmen. Der er mulighed for både at læse manifestet her på siden men jeg har også gjort det muligt at downloade det komplette Manifest som PDF, såfremt man skulle ønske at beholde det på sin egen computer.
Filmen kan ses herunder (bemærk at rulleteksterne efterfølges af vigtig information fra JVinfo•nu)
Klik herunder for at læse det fulde Manifest
Du bladrer i dokumentet med knapperne < og > på hver side af dokumentet.
Bemærk at du med menuknapperne under brochuren kan vælge at gemme dokumentet som PDF eller du kan klikke på printerikonet for at udskrive dokumentet.