Min mors livsprojekt bristede

Med dette indlæg er der premiere på et nyt tiltag på JVinfoNU, nemlig indlæg fra gæsteskribenter. Der har længe været tradition for at samarbejde med andre producenter af materiale, men primært fordi deres materiale har været på et andet sprog end dansk, og da et af kardinalpunkterne for denne side er at indholdet er på dansk, har den primære årsag til indgåelse i samarbejde med andre producenter af journalistik af høj kvalitet været at udgive en oversat udgave af deres materialer.

Nu er det imidlertid lykkedes at falde over en artikel som er skrevet af forfatter, freelance jounalist, foredragsholder og kunstner Bent Riis. Han er fra Horsens og skriver regelmæssigt artikler til Horsens Folkeblad, Jyllands-Posten, Politiken, Ekstrabladet, Weekendavisen, og andre aviser. I 2019 udgav han en familiekrønike over otte dobbeltsidede artikler, om det sære hjem han voksede op i, hvor hans mor var Jehovas Vidne, mens hans far var en bipolar hasardspiller og lystløgner, som det ofte var festligt – og altid uforudsigeligt – at være i selskab med. Hans forældre var også mine bedsteforældre, og denne artikel der er bearbejdet til brug på JVinfoNU, er den sjette af i alt otte artikler der udgjorde den familiekrønike der udkom i Horsens Folkeblad i 2019, og den fortæller historien om hans søster – altså min mor.

Det er historien om hvordan min mor havde ét overordnet livsprojekt – nemlig mig – og hvordan alle hendes drømme bristede én for én som det gik op for hende at vores veje skiltes mere og mere som min opponeren mod min barnetro blev mere og mere åbenlys og til sidst kulminerede i at jeg afskar mig selv fra sekten efter at have gjort et oprigtigt forsøg på at leve et dobbbeltliv hvor jeg gjorde den ønskede karriere i sekten som min håbefulde mor ventede af mig, samtidig med at jeg allerede i mange år havde vidst at jeg var ateist og slet ikke havde hjertet med i mit ellers så synlige – og tilsyneladende oprigtige – engagement i sekten.

Med denne artikel får man et unikt indblik i min mor og hvordan hendes lillebror der voksede op hos samme forældre men som aldrig selv blev Jehovas Vidne, så hendes liv udvikle sig, og hvad det gjorde ved hende dels at være en del af en vanvittig amerikansk sekt, og samtidig se sin søn forkaste al den lærdom og formaning han havde fået gennem sin opvækst af både sin mor og sin far.

Bent Riis er en vidunderlig skribent, og skriver med ild i både hjertet og pennen og hans betragtninger savner heller ikke humor, som jo så ofte er måden hvorpå vi håndterer det der er for bizart til at vi tror vore egne øjne.

Min familie var bestemt ikke som de flestes, og jeg glæder mig over at jeg stadig som det sidste familiemedlem fra min mors slægt har Bent Riis – min mors lillebror – tilbage som altid har været en enestående onkel for mig. Han har altid taget mig og mine meninger alvorligt, lige så langt tilbage som jeg kan huske, og det er nok dét der, mere end noget andet, gør at jeg i dag betragter ham som en af de absolut vigtigste og mest elskede voksenfigurer i min barndoms familie. Og han tog mig bestemt ikke mindre alvorligt i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel om min mor – hans storesøster. Bent Riis, kom nemlig på besøg en hel dag for at høre min egen opfattelse af hvad for et menneske min mor var. Dette, kombineret med erindringerne om den unge pige som min onkel voksede op sammen med, gav materiale til et helt unikt portræt af en kvinde, som på mange måder var et omvandrende paradoks!

Det sidste jeg vil bemærke er både af generel og specifik karakter. Når gæsteskribenters materiale præsenteres på JVinfoNU, så er det naturligvis materiale der har en standard som undetegnede redaktør kan stå inde for. Kun materialer af højeste kvalitet vil få en plads i sektionen for gæsteskribenter. Når det er sagt skal det dog understreges, at selvom materialets journalistiske kvalitet og indholdsmæssige lødighed ikke lader noget tilbage at ønske, så deles de holdninger og overbevisninger der kommer til udtryk i en gæsteskribents artikel ikke nødvendigvis af redaktionen. Det viser sig f.eks. i den aktuelle artikel, hvor man vil erfare at Bent Riis (omend det fylder meget lidt i selve beretningen), ikke deler undertegnede redaktørs ateistiske verdensbillede. Det er imidlertid ikke nogen hindring for at få udgivet materiale på JVinfoNU. Snarere tværtimod! Hvis denne side skal vise hvordan den lægger afstand til den dogmatiske kult som undertegnede selv var medlem af engang, så må det bl.a. være ved at udvise åbenhed for mennesker med andre livssyn end redaktionens. Så længe det indleverede indhold lever op til standarden for journalistisk kvalitet og lødighed, så er det uden betydning at gæsteskribenten fortæller i oplysende form om sit eget verdensbillede, så længe dette ikke har agiterende eller forkyndende karakter. Som man kan se er Bent Riis da også en forfatter med mange års erfaring og en række bøger samt utallige artikler bag sig, og derfor en alt for dreven skribent til nogensinde at bevæge sig ind på så underlødig grund.

Men nok fra mig. Med denne introduktion til både en forhåbentlig fortsættende række af gæsteskribenter, og – ikke mindst – til min onkel, Bent Riis, som her vil berette om kvinden der var hans søster og min mor indtil hun døde i 2014, vil jeg på det kraftigste opfordre alle til at læse dette meget alternative syn på familiemedlemmer der er fanget i en vanvittig amerikansk dommedagskult, betragtet gennem øjnene af et familiemedlem der aldrig selv lod sig besnære af denne bizarre sekts løfter om et jordisk tusindårsrige, bygget på ligene af de 99,9% af verdens mennesker som ikke deler sektens overbevisning.

Skriv et svar