HVEM TROR PÅ NOGET SÅ TÅBELIGT?

— Del 3: Nu går vi grundigt til værks

Hvor mange falder i realiteten for Jehovas Vidners ideologi?

Ja, faktisk bør vi endda starte med at træde et skridt tilbage, og adressere om selve spørgsmålet overhovedet er funderet i en rimelig præmis. Er der rent faktisk særligt mange højt begavede der “falder for” det budskab som præsenteres af aktive Jehovas Vidner der forsøger at hverve dem i deres forkyndelsesarbejde? Og hvad hvis vi endda medregner alle mennesker – lige fra dem med en begavelse et godt stykke under middel til personer der besidder en stærk analytisk begavelse og, ikke mindst, en sund skepsis? Ændrer det nævneværdigt ved antallet af mennesker der “falder for” Jehovas Vidners forkyndelse? Lad os starte med at se på nogle konkrete tal, da vi måske allerede nu kan “rokke lidt” ved hele spørgsmålets relevans, ved at finde nogle af svarene i disse.

I den vestlige verden

Hvor mange i den vestlige verden “falder for” Jehovas Vidners budskab i lande som disse? Jo det er faktisk værd at bemærke at Jehovas Vidner i stor udstrækning oplever Nulvækst eller direkte Minusvækst i praktisk talt alle lande i de nævnte områder. Og selvom vi endog medregner hele verden, har Vagttårnsselskabet stadig oplevet en global tilbagegang som især er tiltaget siden starten af 2020’erne, og det til trods for er der, i de lande der traditionelt omtales som “tredje verdens lande”, stadig kan observeres en isoleret vækstrate.

Så hvis der på trods af vækst i udviklingslandene, stadig er tilbagegang på globalt plan, betyder det jo i realiteten, at antallet af mennesker der tilslutter sig sekten i “tredje verdens lande” stadig er mindre end det antal der forlader sekten i “de vestlige lande”. Lige nu er faldet i antallet af medlemmer af en størrelsesorden som man ikke har set magen til siden det store frafald i de første år efter skuffelsen i 1975.^[2]

Desuden er sandheden at Vagttårns-sektens reelle interesse for nye medlemmer fra “tredje verdens lande” kan ligge på et meget lille sted, da disse medlemmers reelle værdi ikke består i andet end et bidrag til et flot globalt væksttal i Jehovas Vidners årsrapport, men bortset herfra udgør de stort set ikke andet end en tung udgiftspost for Vagttårnsselskabet, da kun en brøkdel af disse nye medlemmer har midler til at donere “frivillige” bidrag, mens de dog stadig tager imod al den gratis litteratur de skal bruge til deres Bibelstudium og ved møderne. Og så bor disse medlemmer som regel steder hvor man konstant skal bruge penge til katastrofehjælp fra Vagttårnsselskabets DSR (Disaster Relief Fund) som overføres til de lokale DSC (Disaster Relief Committes) fordi de typisk lever steder med regelmæssige naturkatastrofer som jordskælv, oversvømmelse, mudderskred, tsunamier, o.m.a.

Dette alene er et tungt argument imod at særligt mange højt begavede rent faktisk overhovedet skulle falde for Vagttårnsselskabets lære og ideologi. Så spørgsmålet er, hvem disse højt begavede ─ i hvert fald i vores “vestlige” del af verden ─ der “falder for” den gennemskuelige Vagttårns-ideologi, i virkeligheden er?

Befolkningstallet stiger men medlemstallet falder

Svaret på dette spørgsmål er i virkeligheden mere enkelt end som så. Som med resten af befolkningen dør Jehovas Vidner jo også af alderdom, og det forklarer selvfølgelig noget af frafaldet, men det forklarer ikke ikke hvorfor der bliver færre Jehovas Vidner i Danmark. Faktisk tværtimod! Siden 1990 er antallet af danskere faktisk steget, af flere forskellige årsager. En af grundene er, at middellevealderen fra 1990 og frem til i dag er steget markant for både mænd og kvinder, sådan som det fremgår af nedenstående graf.

Som det med al tydelighed fremgår af ovenstående tal hentet fra Danmarks Statistik,^[3] er middellevetiden steget konstant i perioden fra 1990 og frem til i dag, hvilket har bidraget til en naturlig tilvækst i befolkningen. Den udvikling skulle selvfølgelig også have gavnet Jehovas Vidner da der på årsbasis — ligesom i resten af befolkningen — også dør færre og færre Jehovas Vidner hvert år, og af den grund alene skulle denne gruppe have vokset sig større og større, i samme takt som befolkningen. Det har den bare ikke!^[4] Faktisk har Jehovas Vidners Forkynderrekord i Danmark været støt nedadgående i stort set samtlige år siden 1990, mens befolkningstilvæksten samtidig har været støt stigende. Så i realiteten er den procentuelle nedgang for Jehovas Vidner – f.eks. i Danmark – endnu større end den ser ud i rene tal, da forholdstallet i antal forkyndere pr. indbygger i det mindste burde holde sig på det samme niveau hvis der var tale om ærligt registreret Nulvækst. Men mens 1 ud af 319 danskere i 1990 var medlem af Jehovas Vidner, var det i 2021 kun 1 ud af 403 danskere der var medlem af sekten. Det vil sige at Jehovas Vidner i Danmark, har oplevet en reel tilbagegang på over 26%, da måling af enhver udvikling i en given gruppering kun har relevans, hvis man kan sammenligne den med udviklingen i befolkningstallet. Så sagt på en anden måde: En langt mindre andel af befolkningen har interesse i at være medlem af Jehovas Vidner i dag end for 36 år siden. Og det er vel at mærke helt uden at skele til individernes begavelse.

Hvad betyder det i praksis?

Jo lad os bruge de tal som Jehovas Vidner selv benytter til at beskrive deres tilvækst eller tilbagegang. Man ændrede regnemetoden i 2015, så for at skabe et rimeligt sammenligningsgrundlag vil vi se på udviklingen i perioden 1990 til 2014. Det er stadig 25 år, så det er udviklingen i et kvart århundrede der strækker sig næsten frem til vor tid.

I 1990 var der 5.135.409 indbyggere i Danmark, mens det højst registrerede antal Jehovas Vidner var 16.120. Det betød at 1 ud af 319 borgere i Danmark var et medlem af Jehovas Vidner da der var flest Jehovas Vidner i 1990.^[5] I 2014 var der 5.639.719 indbyggere i Danmark. I forhold til 1990 er det en befolkningstilvækst på 9,8%. Hvis forholdet af Jehovas Vidner i forhold til antallet af indbyggere i landet skulle have været det samme i 2014 ville det betyde at man skulle have 9,8% flere Jehovas Vidner end i 1990, hvor forkynderrekorden var på 16.120 medlemmer. 9,8% af 16.120 er 1.583, så hvis Jehovas Vidner skulle have oplevet en såkaldt “komparabel Nulvækst”^[6] – altså blot bevaret deres andel af befolkningen intakt – skulle antallet af Jehovas Vidner være:

Så i stedet for at vokse med 1.583 medlemmer fra 1999-2014 – hvilket havde passet med den almindelige befolkningstilvækst – så faldt antallet i stedet med 1.456 medlemmer, så i 2014 var forkynderrekorden på 14.664 hvilket altså er 3.039 forkyndere for lidt i forhold til det forventelige! Så når antallet af Jehovas Vidner er faldet, samtidig med at Danmarks befolkning er blevet større, er der i virkeligheden tale om en reel procentuel nedgang i danskernes samlede interesse for sektens budskab på over 26%!

På nedenstående grafik bliver det virkelig tydeligt hvor skidt det faktisk er gået for Jehovas Vidner i denne periode. Den grønne kurve viser hvordan Jehovas Vidners medlemstal burde have udviklet sig hvis forholdet mellem Jehovas Vidner og indbyggere var forblevet stabilt på ét Jehovas Vidne pr 319 danskere. Men danskernes interesse for at være Jehovas Vidner er tydeligvis dalet drastisk, hvorfor den reelle udvikling er gået som man ser i den røde kurve herunder.

---

Men det bliver værre endnu …

Et andet interessant tal er antallet der bliver døbt sammenholdt med antallet af afholdte bibelstudier i de samme år. Betragt engang nedenstående tabel med nøgletal over døbte og bibelstudier i hhv. 1990, 1999 og 2014.

ÅR	ANTAL DØBTE	ANTAL BIBELSTUDIER	PROCENT AF BIBELSTUDIER DER FØRER TIL DÅB	UDVIKLING
1990	508	5.909	8,6% (508 ud af 5.909)	0 %
1999	261	3.649	7,2% (261 ud af 3.649)	-16 %
2014	263	5.820	4.5% (263 ud af 5.820)	-48 %

Udvikling i forholdet mellem bibelstudier og antallet af døbte pr. år

I 1990 var antallet af døbte 508, mens det i den seneste årbog som benytter samme udregningsmetode fra 2014 var registreret som 263. Det er altså næsten en halvering af antallet der lader sig døbe. Dette tal bliver særlig interessant når man sammenligner det med antallet af bibelstudier som er et af de få tal der – efter en længere periode i frit fald – igen er steget markant de senere år for i 2014 at havne på samme niveau som i 1990.

Lad os omsætte disse forholdstal og procenter til nogle faktuelle tal.

Hvad er et “bibelstudie”?

Så allerede på den baggrund må man sige at det rent faktisk er meget få voksne mennesker med evne til selvstændig tænkning ─ uanset deres begavelse i øvrigt ─ der rent faktisk “falder for” Jehovas Vidners gennemskuelige propaganda. Mindre end 30 personer om året, for at være konkret.^[7]

Men et andet spørgsmål melder sig …

Hvorfor falder antallet af bibelstudier år for år frem til 1999 hvorefter det igen stiger støt frem til 2014?

Her skal vi til at holde tungen lige i munden, for flere faktorer spiller ind.

Først og fremmest skal vi huske på, at den støtte tilbagegang for Jehovas Vidner i såvel Danmark som den øvrige del af den “vestlige verden” siden midten af 1980’erne, har betydet at man har lagt hovederne i blød i Brooklyn, for at finde på måder at øge tilvæksten på. En af måderne som allerede blev en realitet mens jeg stadig var i sekten (dvs. inden år 2000) var at man i højere og højere grad fokuserede på at få stadig yngre årgange til at lade sig døbe ved at skræmme dem – og især disses forældre – med foredrag der gjorde dem godt og grundigt bange for at børn og unge ville lide den grumme skæbne at dø i Harmagedon, hvis de allerede nu har forstået budskabet men ikke er døbt “når Jehovas vredes dag kommer”.

Fædre og mødre til disse unge mennesker blev naturligvis også skræmt af disse foredrag fra Brooklyn og det har selvfølgelig medført et stigende pres på disse forældre og deres børn, og mange familier der måske tidligere havde taget mere let på familiestudiet “indså nu pludselig alvoren” og gjorde det til en obligatorisk del af familiens “ugentlige teokratiske program”. Det ses da også tydeligt, at alderen på døbte medlemmer i sekten er støt faldende og det er ikke i samme grad som tidligere, et særsyn at se unge der ikke engang er fyldt ti år, blive døbt. Tidligere var dåb af børn i den alder også noget der medførte mange løftede øjenbryn og udtalt skepsis blandt tilskuerne der udmøntedes i udveksling af sigende blikke mellem voksne stævnedeltagere der en sjælden gang bemærkede en 10-11 årig dreng eller pige på forreste række der – sammen med de øvrige “dåbskandidater”^[9] – rejste sig og svarede et højtideligt “Ja” til de to spørgsmål:

1. Har du, på grundlag af Jesu Kristi offer, angret dine synder og indviet dig til Jehova for at gøre hans vilje?
2. Er du indforstået med at du, ved din indvielse og dåb, bekender dig som et af Jehovas vidner der tjener i forening med den menighedsorganisation Gud leder ved sin ånd?^[10]

---

I dag er holdningen til noget der minder om “barnedåb” hos Jehovas Vidner genstand for en helt anden begejstring — en begejstring som det styrende råd har haft held til at ophidse masserne til at deltage i. Når unge på 9-10 år lader sig døbe, er begejstringen blandt de fleste tilstedeværende så stor, at man næsten hvad øjeblik det skal være forventer at høre et spontant “Hallelujah!”.

En anden ting der er nok så væsentlig er, at man også omkring dette tidspunkt^[11] begyndte at målrette propagandaen direkte mod børnene og ikke bare forældrene eller familierne som et hele. Man oprettede inden længe en hel afdeling i et særskilt opført bygningskompleks der udelukkende skulle huse et animationsstudie med manuskriptforfattere, animationsartister, tegnere, underlægninsspeakere, musikere, sangere, og alle de utallige andre funktioner der skal til for at udvikle professionelle tegnefilm af høj kvalitet, som kan fastholde selv de mest krævende børns opmærksomhed. Her skulle man udvikle “børnevenligt” materiale, hvoraf det mest kendte (som nu har eksisteret i over 12 år) er tegnefilmene med Lucas og Sofie (som de hedder her til lands). Det betød at det pludselig blev meget nemmere for familier at holde ugentligt “familiestudium” – som i dag kaldes “Teokratisk Familieaften” – fordi der nu var ‘serveringsklart’ materiale, lige til at fodre de mindstes hjerner med, uden at forældrene skulle anstrenge sig det mindste. Og da tegnefilmene kom kunne man i princippet smide barnet ned foran fjernsynet eller udstyre det med en iPad og vise en video med Lukas og Sofia, hvorved man kunne sætte et “✓” ved “teokratisk Familieaften afholdt“. Familiestudiet var hjemme — og husk på, at hvert studium med et udøbt barn må rapporteres som et Bibelstudium.

Og, voilà! Pludselig bliver det meget nemmere at forklare, hvorfor antallet at bibelstudier er steget støt, mens antallet af døbte har været i frit fald siden 1990’erne. Så i virkeligheden er antallet af reelle “bibelstudier” formentlig kun steget marginalt – hvis det da ikke ligefrem er faldet – mens antallet af rapporterede bibelstudier er steget markant. Og som alle der har været med i sekten ved, så lægges der langt større vægt på tal end på mennesker.

Noget andet der gjorde det meget “nemmere” at få tid til den “Teokratiske Familieaften”, var at man droppede det ugentlige møde der tidligere hed “bogstudiet”, så man gik fra tre ugentlige sammenkomster til to, så man fik frigjort en ekstra ugentlig aften der kunne afsættes til det man nu havde omdøbt til “Den teokratiske Familieaften”. Men samtidig blev denne ‘familieaften’ formaliseret i langt højere grad, da Jehovas Vidner over hele verden kunne høre hvordan Tony Morris III, på sektens egen TV-station gjorde det helt klart for medlemmerne, at “Vidnerne” ikke skulle tro de havde fået en ekstra fridag (selvom det var hårdt tiltrængt), men at hensigten med den frigjorte tid var at der blev mere tid til såvel forkyndelse som til noget nyt der var lige så påkrævet som ugens øvrige møder — “Den teokratiske Familieaften”. Derved steg antallet af såkaldte “bibelstudier” også markant, fordi alle de familier der tidligere ikke havde været så regelmæssige på det felt, nu ikke længere så nogen vej udenom denne “obligatoriske” del af familiens “teokratiske ugeprogram”. Det forklarer også samtidig hvorfor andelen af døbte ikke stiger med samme fart som andelen af rapporterede bibelstudier, da størstedelen af disse “bibelstudier” i virkeligheden var rapporteret af familiefædre der afholdt “Teokratisk Familieaften” med deres egne børn i familiens eget hjem.^[12]

---

Men ret skal også være ret. Selvom antallet er markant mindre end man umiddelbart skulle tro, så er der stadig en lille andel af de rapporterede bibelstudier (s.d.) der fører til at mennesker lader sig døbe og bliver fuldgyldige medlemmer af sekten.

Og hvem de er vil vi kaste et indledende blik på i del 4 (tryk NÆSTE »)

---

Fodnoter

---