HVEM TROR PÅ NOGET SÅ TÅBELIGT?

— Del 18: Er Jehovas Vidner en kult

– Analyseret med Steven Hassans BITE model

Steven Hassan har selv været kultmedlem i Moon bevægelsen i flere årtier. Han er indiskutabelt en af de mest anerkendte kulteksperter og har udgivet en række bøger om kulter, exit-strategier, kult-karakteristika og kulters virkemekanismer (herunder måder hvormed de tiltrækker nye medlemmer).

Grunden til at Steven Hassans BITE–model er interessant er dels at den ikke er rettet mod en specifik kult men opsætter en række grundkarakteristika der kan bruges som en skabelon hvormed man kan vurderen en hvilken som helst trosretning og i hvor høj grad den har karakteristika der berettiger at man i større eller mindre grad kan identificere trossamfundet som en kult. Det andet der er interessant – og som følger af det første – er at Steven Hassan ikke har været Jehovas Vidne, så hans model tager ikke specifikt sigte på at udpege særlige kendetegn ved Jehovas Vidner som man ville kunne forvente fra et tidligere medlem af Jehovas Vidner der er interesseret i at få defineret netop dette trossamfund som en kult.

Endelig skal man ikke underkende Steven Hassans mange kolleger på feltet der anerkender hans omfattende forskning på området, og ikke mindst det faktum at Steven Hassans BITE–model (som kort skal forklares herunder) er blevet en de facto standard for vurdering af om en gruppe kan betegnes som en kult eller ej.

 B  I  T  E   modellen er et værktøj der søger at påvise hvorvidt et trossamfund forsøger at påvirke de kognitive færdigheder hos deres medlemmer gennem brug af:

•  B ehaviour Control  =  Adfærdskontrol 
•  I nformation Control  =  Informationskontrol 
•  T hought Control  =  Tankemanipulation  (også kaldet sindelagskontrol)
•  E motional Control  =  Emotionel/Følelsesmæssig Manipulation 

Der er tale om et skema hvor alle spørgsmål kan besvares enten be- eller afkræftende. Alle bekræftende svar bidrager til grundlaget for at vurdere en kirke eller et trossamfund som en kult. En andet grundlæggende princip for videnskabeligheden i skemaet er, at såfremt et spørgsmål giver anledning til tvivl eller man kan argumentere for eller imod, er det et spørgsmål der skal besvares bekræftende. Man skal m.a.o. i situationer hvor man ser spørgsmålet og føler man står med et svar der kan være både “Ja” og “Nej” afhængig af hvilken synsvinkel man anlægger, så er svaret “Ja”. Dette er ikke for at fremprovokere flere “Ja”-svar end der muligvis er grundlag for, men for at sikre at alle svarer ud fra de samme præmisser, så det videnskabelige grundlag for sammenligninger af sekter er så specifikt og explicit som muligt. Det handler altså om at alle – uanset deres religiøse baggrund – besvarer disse spørgsmål ud fra det samme “regelsæt” så man ikke ender med en række inkommensurable besvarelser, der ikke giver et reelt sammenligningsgrundlag mellem kulterne. Så når man forsøger at udforme et spørgeskema der skal bruges i en videnskabelig sammenhæng, er det almindelig praksis at man sikrer at dem der skal besvare skemaet er så velinstruerede i hvordan de skal forholde sig til tvivlsspørgsmål, så besvarelserne bliver sammenlignelige. Man kunne altså lige så godt have anført en “regel” der gjorde klart at man ved tvivlsspørgsmål skulle svare “Nej”, og i så fald havde man blot skullet flytte barren for hvornår et trossamfund bevæger sig ind i kult-kategorien. Det handler alene om at sikre at bevarelserne bliver sammenlignelige.

Vi vil i overensstemmelse med formålsparagrafferne for hjemmesiden herefter holde os til de danske ovesættelser af begreberne og benytte Steven Hassans nedbrydning af disse begreber i en række underbegreber til at vurdere om Jehovas Vidner er en sekt der med rette kan siges at være en kult.

---

Steven Hassans BITE model anvendt på Jehovas Vidner

Adfærdskontrol

Kontrol og regulering af individets fysiske virkelighed	Ja/Nej	Evt. uddybning eller eksempler
1. Kontrol af hvor, hvordan og med hvem medlemmerne lever og omgås	Ja	F.eks. forbud mod at bo sammen som ugifte eller at pleje unødvendig omgang med udstødte eller “verdslige”
2. Diktering af medlemmers klædedragt, smykker og frisure	Ja
3. Diktering af hvad medlemmer må eller ikke må spise	Ja	Medlemmer må fx ikke indtage fødevarer med blodbestanddele
4. Bevidst indskrænkning af søvn eller manipulation af medlemmers søvnrytme	Nej
5. Baserer sig på financiel støtte fra medlemmerne, eller medlemmer manipuleres/tilskyndes/presses til at bidrage	Ja	Gentagne foredrag om at sekten har brug for bidrag og foredrag der sætter lighedstegn mellem det at bidrage monetært og vise Gud ære eller taknemmelighed.
6. Begrænsning af medlemmernes valg af fritidsinteresser, underholdning og hvad de bruger deres fritid på	Ja	Forbud mod såkaldt “umoralsk” underholdning, musik med seksuelle undertoner, medlemmer må ikke gå til selvforsvar, yoga, eller konkurrencesport.
7. Belønning og straf som benyttes til at manipulere medlemmers adfærd i både positiv og negativ retning	Ja	Udstødelse, Irettesættelser, Begrænsninger, Fratagelse af privilegier (Negative). Udnævnelser som menighedstjener (mænd), ældste (mænd), Pioner, missionær, m.fl. (Postive).
8. Frarådning af individuel tænkning og opfordring til “gruppetænkning”	Ja	At “føre enig tale”, at “holde trit med Jehovas organisation”, ikke “løbe foran organisationen”, undgå “selvstændig tænkning”.
9. Pålægning af rigide regler og forskrifter	Ja
10. Forventning om stærk tilknytning og underkastelse	Ja
11. Større livsbeslutninger kan kun træffes med menighedens tilladelse	Nej
12. Rapportering (eller anmeldelse) af tanker, følelser og handlinger enten hos en selv eller andre, til menighedens overhoveder	Ja
13. Hvornår, hvordan og med hvem medlemmet har seksuelle relationer	Ja
14. En stor andel af ens tid skal bruges på samvær med gruppen, indoktrinering eller ritualer	Ja
Jehovas Vidner scorer:	12/14	86 %

---

Informationskontrol

Bedrag	Ja/Nej	Evt. uddybning eller eksempler
15. Bevidst tilbageholdelse af information	Ja	Menighedens forældre advares fx ikke om evt. pædofile i menigheden. Man har lukkede regnskaber som menige medlemmer ikke kan tilgå, selvom udgifterne afholdes for medlemmernes monetære bidrag.
16. Forvrængning af eller pynt på information for at gøre den mere acceptabel	Ja	Man begrænser adgang til ældre litteratur der afslører pinlige profetier og fejltagelser. Man beder medlemmer destruere ældre litteratur og nøjes med at finde oplysninger på jw.org. Man ændrer uheldige udsagn i Vagttårnsartikler når de indbundne årgange udkommer.
17. Systematisk usande oplysninger til kult-medlemmer	Ja	Man fx har systematisk og kategorisk benægtet at man vidste at det at være tilknyttet FN som NGO indebar at man skulle oplyse positivt om FNs arbejde i sine publikationer, uagtetet at dette fremgår helt åbenlyst af den blanket der skal underskrives hvert år når medlemskabet fornys.

Minimer eller fraråd adgang til udenforstående information om kulten	Ja/Nej	Evt. Uddybning eller eksempler
18. Advarsler mod kilder i TV, radio, Internet, bøger, artikler, aviser, blader og andre medier	Ja	Et typisk vejledning er: “At lytte til en frafalden på TV er det samme som at invitere ham ind i din stue”. I de senere år er internettet blevet en stor konkurrent til sektens propaganda, og man gør sit bedste for at konkurrere med sin egen internetside med TV-station.
19. Generel advarsel mod kritisk information om sekten	Ja	Man gør alt hvad man kan for at fremstille selv de mest saglige kritikere som Satans håndlangere. Man giver dem ikke en chance, for hvis de lyder for overbevisende er det sikkert fordi dæmoner taler igennem dem og får det til at lyde overbevisende sådan som Satan kunne narre Eva til at spise af kundskabens træ, og lyder de bitre eller småt begavede er det blot en bekræftelse på fjendebilledet af frafaldne.
20. Omgang med tidligere medlemmer frarådes eller forbydes	Ja	Omgang med udstødte eller personer der har trukket sig fra sekten er grundlag for at man selv bliver udstødt. Man bør end ikke hilse på “frafaldne”.
21. Hold medlemmerne travlt optaget så de ikke får tid til at undersøge anklager mod sekten	Ja	Der er ingen ende på møder der skal deltages i, stævner man skal overvære, forkyndelse der skal når så man holder trit med med menigheden, bøger, brochurer og blade der skal læses, Vagttårn der skal forstuderes, andre møder der skal forberedes, punkter på den teokratiske Skole der skal forberedes, o.m.m.
22. Hold tæt kontrol med medlemmerne med sms, opkald, mail, uanmeldte besøg, m.fl.	Ja	Man skal kun springe ét eller to møder over uden først at have fortalt at man er på ferierejse før nogen begynder at følge op på hvad man laver.

Opdeling I verdslig- og medlems-tilgængelige informationer og opdeling af medlems-tilgængelige informationer afhængigt af status, køn, m.v.	Ja/Nej	Evt. Uddybning eller eksempler
23. Ikke al information er frit tilgængelig	Ja	Ingen kan læse referater fra ældstemøder som berører hele menigheden (Her tales naturligvis ikke om fortrolige sager men ordinære driftsmøder).
24. Informationens tilgængelighed afhænger af din rolle i sekten	Ja	Der er et væld af håndbøger forbeholdt særlige grupper. “Ældstemanual” som kun må læses af udnævnte ældste. Pionerhåndbog (kun for pionerer). Bo sammen i enhed (som kun er forbeholdt medlemmer af afdelingskontorets stab), o.m.fl.
25. Ledelsen afgør hvem der må få adgang til hvad – og hvornår	Ja	Der er et væld af håndbøger forbeholdt særlige grupper. “Ældstemanual” som kun må læses af udnævnte ældste. Pionerhåndbog (kun for pionerer). Bo sammen i enhed (som kun er forbeholdt medlemmer af afdelingskontorets stab), o.m.fl.

Opfordring til at spionere mod og angive andre medlemmer	Ja/Nej	Evt. Uddybning eller eksempler
26. Hav et system for kontrol med medlemmerne	Ja	Der er utallige vejledninger i at man er delagtig i andres synder hvis man overværer en “synd” og ikke sikrer at den angives til menighedens ældste.
27. Anmeld syndige eller afvigende handlinger eller udtalelser til sektens ledelse	Ja	Man vil typisk først “presse synderen” til at angive sig selv, ved fx at give vedkommende en uge, hvorefter man selv “er nødt til” at gå til de ældste
28. Overvågning af enkeltmedlemmers aktiviteter	Ja	Det er ganske vist frivilligt at rapportere sin tjeneste, men det bliver ført til protokols ligesom nedgang i mødedeltagelse hos enkeltmedlemmer tages op på ældstemøder, og gøres til genstand for “hyrdebesøg” (se “hyrdebesøg” i Leksikon).

Udtalt brug af sekt-fremstillet information og propaganda	Ja/Nej	Evt. Uddybning eller eksempler
29. Nyhedsbreve, blade, breve, lydoptagelser, video/DVD-film, Internet-video og andre medier	Ja	Der er ingen grænser for hvad medlemmer skal nå at læse, studere og se, og hjemmesiden JW.org er også hjemsted for sektens egen TV-station WT Broadcasting.
30. Bevidst fejlagtig brug af citater fra eksterne kilder	Ja	Dette har bl.a. ført til sager fra personer der var blevet taget til indtægt for anerkendelse af sektens egen bibeloversættelse, ligesom mange videnskabsmænd har angivet at de er fejlciteret f.eks. når sekten ønsker at agitere for en skabelse kontra evolution eller overdrive skadevirkninger fra blodtransfusioner.

Uetisk anvendelse af information	Ja/Nej	Evt. Uddybning eller eksempler
31. Brug af tidligere opnået fortrolig information som pressionsmiddel	Nej
32. Tilbageholdelse af eller tøven med tilgivelse	Ja	Medlemmer kan ofte være udstødte eller underlagt begrænsninger i flere år før ældsterådet beslutter at vedkommende kan genoptages. Der er ingen regler for dette og ældsterådet bestemmer suverænt hvornår man er værdig til genoptagelse.
33. Påvirkning af medlemmer til at tro de har “falske minder”	Ja	Især i sager om pædofili, har sekten med flere år gamle sager der kommer for dagen, lænet sig meget op ad tvivlsom forskning der hævder at den slags erindringer kan være “falske minder”.
Jehovas Vidner scorer:	18/19	95 %

---

Sindelagskontrol (Tankekontrol)

Krav om at medlemmer uden undtagelse antager alle sektens doktriner som uomtvistelig sandhed	Ja/Nej	Evt. Uddybning eller eksempler
34. Medlemmer skal forstå “virkeligheden” som den defineres af gruppen	Ja	Fx skal medlemmer vide at FN og dets organisationer i virkeligheden er et af Satans redskaber som slet ikke tjener de formål det selv hævder.
35. Ingen doktriner kan gradbøjes, men man indprenter medlemmer et “sort/hvidt” verdensbillede	Ja
36. Handlinger og tanker kan defineres som “rigtige/forkerte”, “sande/usande”, “gode/onde”	Ja	Begreber som “Urene tanker”, “Kødelige lyster”. Man kan forfalde til “selvstændig tænkning”.
37. Stærk opdeling af mennesker i “Os” og “Dem”	Ja	Jehovas Vidner har stor forkærlighed for billedet om “får og bukke (geder)”. Man er enten “med i sandheden” eller “verdslig”. Personer der udtrykker en anden mening end sektens er “modstandere”.
38. Medlemmer skal skifte navn eller identitet	Nej
39. Brug af værdiladet sprog der bremser informationsstrømmen, stopper kritisk tænkning og reducerer komplekse problemstillinger til banale klichéer	Ja	Udtryk som “Satans verden” om alt hver der er udenfor sekten. Personer der stiller spørgsmålstegn ved nye doktriner har en “oprørsk indstilling” eller forfalder til “egenrådighed” eller de er “utaknemmelige” for det Jehova tilvejebringer gennem “trællen”.
40. Lær medlemmer hvordan de skal fastholde “gode og sunde tanker”	Ja	Fx straks “bede til Jehova” hvis man forfalder til seksuelle/kødelige tanker.
41. Hypnotiske teknikker til at forandre medlemmers mentale tilstand, eller brugt til at underminere kritisk tænkning eller endog bringe medlemmer tilbage til barndommen/barnlighed	Nej
42. Manipulering af erindringer og opfindelse af falske erindringer	Ja

Indlæring af tankebrydende teknikker som standser ethvert forsøg på at efterprøve sandhedsværdien af lærepunkter, negative tanker og kun give rum for positive tanker om sektens doktriner og ledende skikkelser	Ja/Nej	Evt. Uddybning eller eksempler
43. Benægtelse, rationaliseringer, retfærdiggørelse og/eller ønsketænkning	Ja	Man både benægtede og rationaliserede at man havde fået medlemmer til at lægge så stor vægt på 1975 at de i nogle tilfælde omlagde deres liv i ødelæggende grad, og man pålagde i mange år medlemmerne al skylden for denne “ønsketænkning”.
44. Religiøs messen	Nej
45. Meditation	Nej	Jehovas Vidner må ikke meditere i traditionel forstand, da de tror det åbner sindet for dæmoner.
46. Bøn og fællesbøn	Ja	Et (mandligt) medlem beder på alles vegne i menighedsmæssige sammenhænge.
47. Tungetale	Nej
48. Brug af fællessang til udbredelse og indlæring af budskaber	Ja
49. Afvisning af rationel analyse, kritisk tænkning og konstruktiv kritik	Ja
50. Det er forbudt at kritisere ledelsen, doktriner eller interne fremgangsmåder	Ja	At “føre enig tale”, at “holde trit med Jehovas organisation”, ikke “løbe foran organisationen”, undgå “selvstændig tænkning”, afvis “oprørets ånd”.
51. Beskriver andre trosretninger som usande, onde eller skadelige	Ja	Al anden religion er “falsk religion” eller en del af “den falske religions verdensimperium”, “Babylon den Store”, “Skøgen”, og andre nedladende udtryk hentet fra Bibelen.
Jehovas Vidner scorer:	13/18	72 %

---

Emotionel/Følelsesmæssig manipulation

Påførsel af tvivl om værdighed, egnethed eller syndighed	Ja/Nej	Evt. Uddybning eller eksempler
52. Menipulering og begrænsning af tilladte følelser – nogle følelser og behov fordømmes som onde, forkerte eller selviske	Ja	Man ser det i særdeleshed i forhold til seksuelle tanker som man lærer medlemmer at undertrykke ved forskellige teknikker, selvom dette er påvist skadeligt.
53. Få medlemmer til altid at tro at deres problemer er deres egen skyld og aldrig kan tillægges gruppens eller ledelsens krav eller adfærd.	Ja	Hvis man føler man er utilpas eller stresset, fx som Pioner, vil man ofte blive spurgt om der måske er tale om at man har en skjult synd som man ikke har bekendt til de ældste som “hindrer Jehovas velsignelse” eller som “hindrer dine bønner i at nå Jehova”.
54. Oplær personer til at undetrykke følelser som hjemve, vrede eller tvivl	Ja

Indgydelse af følelser som skyld og uværdighed	Ja/Nej	Evt. uddybning eller eksempler
55. Du kunne yde mere eller lever ikke op til dit potentiale	Ja	Man bruger megen tid på punkter på møder og stævner der skal få medlemmer til at overveje om de bruger deres tid optimalt i Jehovas tjeneste nu hvor enden er så nær.
56. Din familie er ikke engagerede nok	Ja	Igen hører man ofte punkter der skal få medlemmer til at overveje om de kan undvære nogle af livets goder så et familiemedlem kan være Pioner, o.m.a.
57. Du bør skamme dig over din baggrund	Nej
58. Du skal vælge en bedre omgangskreds	Ja	Ofte får man at vide at det ikke blot er “verdslige” men også visse medlemmer af menigheden man skal undgå (“mærke sig”).
59. Dine tanker følelser og handlinger er af mindre væsentlighed end sektens formål og følelse af det modsatte er udtryk for selviskhed	Ja	Vi får ofte at vide at den vigtigste grund til at hvad vi gør ikke er at vi vil kunne opnå frelse i paradis, men for at ophøje Jehovas navn. Mennesker er uvigtige/”støv”.
60. Social skam	Ja	Gode eksempler fremhæves så man hele tiden føler man ikke selv gør nok (Indenfor sekten). Især børn mærker hvor ofte at de skal vise at de er anderledes/skiller sig ud, fx i forb. m. fødselsdage, Jul, m.v. (Udenfor sekten).
61. Historisk skam	Nej

Indgydelse af frygt, som f.eks. frygt for:	Ja/Nej	Evt. uddybning eller eksempler
62. Selvstændig/Uafhængig tænkning	Ja
63. Verden udenfor sekten	Ja
64. Fjender	Ja	Både fysiske og imaginære som f.eks. “modstandere” eller “dæmoner”
65. Tab af frelse	Ja	Jehovas Vidner opererer modsat de fleste kristne ikke med frelse som en nådegave der opnås ved tro, men noget man skal gøre sig fortjent til ved fortsatte gerninger. Derfor frygter mange Jehovas Vidner at de ikke gør nok, forkynder nok, får læst alt litteratur, osv.
66. At forlade eller blive udstødt af gruppen	Ja
67. Andres mishag	Ja	At pådrage sig andres mishag – især mænd med indflydelse
68. Følelsesmæssige ekstremer påført af sektens ledende mænd	Nej	Det kan ikke udelukkes at “ældste” i enkelte menigheder benytter sådanne taktikker, men det er ikke en del af gruppens officielle metoder.
69. Ritualiserede og offentlige syndsbekendelser	Nej

Fobisk indoktrinering, fx indgydelse af irrationel frygt for at forlade sekten eller for at udfordre lederens/ledernes autoritet	Ja/Nej	Evt. uddybning eller eksempler
70. Man kan ikke finde sand lykke udenfor gruppen	Ja
71. Det medfører store personlige konsekvenser at bryde med eller blive ekskluderet af gruppen	Ja	Man mister al kontakt med sine venner (i sekten) og hele ens familie (med undtagelse af hjemmeboende mindreårige eller en evt. ægtefælle man stadig lever sammen med)
72. Afbrydelse af kontakt med alle der forlader sekten	Ja
73. Der findes ingen gyldig grund til at forlade sekten	Ja	Dem der forlader JV er “svage”, “sindslidende”, “mangler Guds ånd”, “i dårligt selskab”, “dæmonbesatte”, “påvirket af Satans verden”, “forført af materialisme, sex, el.lign.”, osv.
74. Trusler om at påføre frafaldne eller familiemedlemmer skade	Nej
Jehovas Vidner scorer:	18/23	78 %

Samlet score for jehovas vidner	61/74	82 %

---

Jehovas Vidners placering på kult-skalaen

Når man bruger Steven Hassans model for hvorvidt et trossamfund eller en anden gruppering må betegnes som en kult, scorer Jehovas Vidner et “JA” til 61 ud af 74 (82%) af de kendetegn der er karakteristiske for kulter. Det betyder at Jehovas Vidner på det psykologiske område udviser mange af de karakteristika der kendetegner en kult, især ved at udøve omfattende og ensidig påvirkning af medlemmernes følelser, tanker og handlinger ved hjælp af manipulerende teknikker og en stærkt autoritær struktur.

1-25%	26-50%	51-75%	76-100%
Gruppen har få eller ubetydelige tegn på en kultlignende struktur	Gruppen benytter en række kult-taktikker og har en kultlignende struktur	Omfattende kult-karakteristika og gruppen hører til i kult-kategorien	En fuldt udviklet kult med indiskutable og farlige kult-karakteristika

---

Kultens opbygning i hht. Steven Hassan

Når man læser yderligere i Steven Hassans kultbeskrivelser forklarer han, at kulterne grundlæggende har en stærk forvisning om sammenhængen mellem viden og magt. Kulterne genkendes på en stærk pyramidal magstruktur som Steven Hassan illustrerer således:

I toppen af pyramiden finder vi det som han kalder den absolutte topledelse. Alle med en smule kendskab til Jehovas Vidner vil straks genkende denne topledelse i form af Det Styrende Råd.

I den forbindelse er det værd at understrege to ting. 1) Jehovas Vidner gør meget ud af at understrege at de ikke er en kult fordi de ikke har én enkelt mand som topleder. Men det er en uredelig fremstilling af fakta, for blot fordi man sætter 8 mand til i fællesskab at informere om den dikterede ideologi, og fordi de 8 mænd i fællesskab udøver sindelagskontrol over de mange medlemmer under dem, så betyder det ikke at de ikke er en centraliseret magtstruktur med punktformet topstyring. Den væsentligste pointe er ikke om 8 mand siger budskabet i kor eller om man har én mand der siger det. Og det bringer mig til punkt 2) som henvender sig til alle religiøse mennesker der måske kunne misforstå denne artikel som et udtryk for at jeg som ateist betragter alle religioner som “kulter”. Det er ingenlunde tilfældet! Jeg bekender mig ikke personligt til troen på en metafysisk eksistens, ligesom jeg afviser at abonnere på de mange banale helgarderinger i form af et “måske/måske-ikke”-gudsbegreb, som f.eks.: “jeg tror der er mere mellem himmel og jord”, eller “jeg tror ikke på Gud i traditionel forstand, men betragter mig selv som åben for det spirituelle” — ikke alene fordi jeg synes det er en kujonagtig helgardering men måske mere end noget andet fordi jeg ikke aner hvad folk mener når de fremkommer med den slags “uld-i-mund”-floskler. Jeg kender masser af mennesker der har en fuldstændig veldefineret kristentro, nogle har haft den fra barnsben, mens andre har fundet troen på en gud som voksne, og jeg har aldeles udelt respekt ikke blot for deres ret til at have denne tro men også for deres veldefinerede og – hvis adspurgt – artikulerbare tro og gudsopfattelse. Så med denne konkretisering håber jeg at have slået det fuldstændig fast, at jeg ikke mener at alle der bekender sig til en veldefineret tro eller som formår at italesætte eller redegøre for deres gudsopfattelse, og som måske endda ritualiserer deres gudsforhold i en eller anden form for tilbedelse hvad enten den består i deltagelse i gudstjenester, nadver, skriftemål, eller mennesker som føler en inderlig og dybfølt kommunikation med deres gud f.eks. gennem bøn, er fanget i en destruktiv kult-lignende struktur.

---

Som jeg nævnte tidligt i føljetonen så er det faktisk slet ikke en betingelse for at noget kan betegnes som en kult, at det overhovedet prøver at fremstå som en religion eller henvender sig til religiøse mennesker. Den væsentlige forskel på kulter og på grupperinger der ikke er kulter er at de personer der forkynder eller udbreder gruppens, kirkens eller trossamfundets budskab har fokus på budskabet og ikke på ledelsen. Alle der har været Jehovas Vidner har formentlig ikke været til et møde hvor der ikke blev peget på “hvor taknemmelige vi er” for at “Det Styrende Råd” eller “Den Tro og Kloge træl”, som de også kalder sig, “tilvejebringer den åndelige føde i rette tid”. Og for at sikre at budskabet om at denne artikel ikke er en generel kritik af religion eller religiøsitet, så lad mig da bruge en almindelig protestantisk folkekirke som eksempel. Her vil de fleste regelmæssige kirkegængere sige at de måske godt kan lide deres præst, men de vil formentlig også være enige om at budskabet i kirken ikke først og fremmest er hvor taknemmelige kirken skal være for at præsten prædiker for dem, eller hvor vigtigt det er at de aldrig hører på andre præster end netop denne præst, eller at de ikke må stille spørgsmålstegn ved noget af det præsten siger. De fleste kirkegængere der føler de har haft en god oplevelse ved en gudstjeneste har formentlig primært syntes at det var fordi de fik et budskab der gav dem en følelse af håb, mening, indhold i tilværelsen, en følelse af at nogen eller noget passer på dem eller slet og ret — kærlighed.

Et af de mest tydelige eksempler på forskellen på hvad der sker i en Rigsssal og i en kirke opdager man hvis man har prøvet at deltage i en begravelse begge steder. Ved begravelser i kirken vil der ofte være enkelte andre, foruden præsten, der får lov til at sige nogle mindeord om den afdøde. Præsten vil forinden have haft en god og nærværende samtale med de nærmeste om den person der skal begraves/bisættes, og talen vil derfor komme til at handle om denne person og det denne person betød og efterlod af værdier til de mennesker der elskede den afdøde og som den afdøde elskede tilbage. Der vil også være et budskab om opstandelsen, og der vil være nogle ritualer som er vigtige for deltagerne og som måske også betød noget for den person som bliver begravet eller bisat (som f.eks. ringen med kirkeklokkerne, jordpåkastelse, m.m.), da det jo er en kirkelig begravelse, men først og fremmest vil den fremstå som noget personligt.

Kommer man derimod til en begravelse i en Rigssal, så vil der formentlig blive talt højst 5-7 minutter om den afdøde, og man vil lægge vægten på hvad han troede og håbede på, som jo pr. diktat er nøjagtig det samme som alle de andre der er til stede (på nær de få ikke-troende familiemedlemmer der også er kommet til begravelsen). Resten af tiden skal taleren bruge på at forkynde for alle der måtte være til stede som ikke er Jehovas Vidner. Hvis man er i tvivl skal man bare se den disposition for begravelsestaler som Jehovas Vidner har udarbejdet og som skal bruges af dem der forestår begravelsen i Rigssalen. Det fremgår endda med tidsangivelse at man ikke må bruge mere end ca. 5 minutter på at fokusere på den afdøde. Så selv begravelser bliver brugt som en anledning til at få budskabet til at handle om sekten og sektledelsen.

Så et let pejlemærke er om det der er vigtigt i den gruppe du vil tilhøre er dem som leder gruppen eller det budskab som gruppen har. Hvis fokus ligger på enkelte personer, hvad enten det er kirkens stifter eller de nuværende ledere, skal du formentlig tage dig i agt.

Ser man på Steven Hassans pyramide herover, kan vi også se at sekten ganske enkelt er så stor at man er nødt til at have en uddelegeret ledelse, men topstyringen består. De forskellige lag i pyramiden er også lag der fungerer som vandtætte skodder for information hvorigennem kun det som dem i de ovenliggende lag har afgjort må sive ned til de underliggende lag. Hvis vi bliver i eksemplet med folkekirken, så kan alle gennem kirkeministeriet se under hvilken lov kirken ledes. Præsten er tjenestemand ansat af et menighedsråd, så det er ikke en hemmelighed hvad præsten får i løn. Der er en grundlæggende gennemsigtighed hele vejen gennem strukturen. Den ledelsesmæssige struktur er primært administrativ og ikke doktrinær. Medlemmer af folkekirken bliver ikke udspurgt om detaljer i hvorvidt de overholder alle Bibelens forskrifter, fordi det er en privat sag. Folkekirkens medlemmer må gerne have forskellige meninger om hvorvidt f.eks. beretningen om Noa og vandfloden er en bogstavelig beretning eller en mytologisk beretning med en lære der giver mening for den enkelte. De må endda ytre sig til andre menighedsmedlemmer om hvad de personligt tror om beretningen. Er du et Jehovas Vidne har du slet ikke selv en mening om dette — den mening har “Det Styrende Råd” designet for dig, og din holdning må ikke divergere i selv den mindste detalje.

Pyramidestrukturen er også kendetegnet ved at der er et hierarki i sekten. Laget lige under topledelsen og den næstøverste ledelse (som f.eks. landskoordinatorer, kredstilsynsmænd, zonetilsynsmænd, osv.), er f.eks. prominente Jehovas Vidner som er kendt i store områder som fremtrædende stævnetalere, mediepersonligheder, gamle familier der har tilhørt sekten i generationer, osv. Den slags betyder meget i en kult, og der er tydeligt forskel på den måde man omgås hinanden på. “Lige børn leger bedst” i kulten.

Den allerstørste del af kulten er de ordinære medlemmer som bidrager til sektens beståen og til et antal der fastholder alle i følelsen af at det er den sande tro. Det er alle de familier der også udgør sektens økonomiske fundament, og som blindt adlyder når sekten udstikker retningslinjer og dekreter om hvad de skal tro. Det er alle slaverne der bliver ved med at bygge på pyramiden og som bidrager med næste generation af de få mænd der får lov til at sive opad i lagene og blive en del af eliten. Men fra denne del siver også en række der aldrig rigtig helt bliver en del af selve kernepyramiden, nemlig de perifere medlemmer. Dem som kommer til mindehøjtiden, som måske ikke er døbte men som har en ægtefælle der er Jehovas Vidne og som for at glæde ægtefællen tager med til et stævne i ny og næ. Det er dem som mine forældres generation kaldte “fætre” og “kusiner” (som modsætningen til “brødre” og “søstre”), og som mine bedsteforældres genneration slet og ret betegnede som “drivtømmeret”). Respekten for dem der ikke deler sektens holdninger fuldt og helt, kan ligge på et meget lille sted i en kult.

Hvad ser man når BITE modellen omsættes i praksis?

Som tidligere set kan man se et spektrum hvorpå den testede sekt eller organisation befinder sig, og de vil befinde sig i en eller anden afstand af de uomtvistelige kulter, som ligger i øverste halvdel af spektret. Vi så hvordan Jehovas Vidner lå på niveauet 82% hvilket er ufattelig højt på kultskalaen. Denne kultskala kan bruges til at illustrere hvad placeringen siger om kultens karakter på en tre områder: For enkeltpersoner, for organisationens ledere, og for selve de organisatoriske forhold. Dette indflydelsesspektrum har jeg ilustreret nedenfor med følgende model, hvor man kan se yderpunkterne i hhv den konstruktive/sunde side (grønne rammer) og den destruktive/skadelige side (røde rammer).

Husk på at Jehovas Vidner befandt sig på 82% hvilket vil sige næsten helt ude i enden af den store pil over de røde rammer med alle de usunde kendetegn. Som det fremgår af ovenstående skema illustrerer rammerne modsætningsforholdene mellem grupper, kirker, trossamfund, politiske partier, osv., som enten er af sund, rummelig og transparent karakter, eller som er af skadelig, elitær og hemmelighedsfuld karakter.

Brug nogle minutter til at kigge på skemaet ovenfor og se hvilke karaktertræk der kendetegner den gruppe du måske selv tilhører eller har tilhørt engang. Så kan du afgøre med dig selv om den gruppe du selv er med i eller måske engang var med i, hører til i den konstruktive og sunde kategori (de grønne rammer) eller i den destruktive og skadelige (de røde rammer).

---

Jeg lovede at jeg til sidst ville slutte med at fortælle hvad der skete med mig selv efter jeg var vågnet op og havde opdaget at jeg var med i en kult, og hvilke skadevirkninger det havde haft på mig og min selvopfattelse.

Det gør jeg i del 19 (tryk NÆSTE »)