HVEM TROR PÅ NOGET SÅ TÅBELIGT?

— Del 11: Hvordan man fastholder Jehovas Vidner

– kort resume

Men for at opsummere så har man altså fået Jehovas Vidner til at hænge uhjælpeligt fast i deres overbevisning ved:

1. At etablere en Kognitiv dissonans i medlemmer som man forløser til fordel for gruppen. Så når et Jehovas Vidne møder et argument der forekommer som et godt argument mod det de allerede er blevet indoktrineret til at tro, så har man fra barnsben lært dem at det lige nøjagtig er den metode Satan benytter for at få onde (dæmonbesatte) mennesker til at trække dem væk fra “sandheden”. Selv Jehovas Vidner der mærker de logiske argumenter presse sig på, har lært at de skal skynde sig at gå til de ældste med sådanne tanker så “de troendes bøn kan gøre den sløje rask”. Man har induceret et narrativ om at det at finde forståelse i argumenter mod Vagttårnsselskabets doktriner er lig med “sygdom” eller “svaghed”. Man spiller på menneskers skræk og forfængelighed.
2. Kulten sikrer ved at afkræve dem et umenneskeligt engagement, at medlemmerne har investeret så meget, at de føler sig nødsaget til at forsvare det de har brugt så meget tid, penge og energi på, da det ellers vil være en brat opvågning til et spildt liv. De voksne mennesker der normalt ikke er interesseret i religion men som pludselig – i et svagt øjeblik – har sagt ja til “et gratis hjemmebibelstudium”, mærker pludselig en Kognitiv dissonans mellem, på den ene side deres manglende interesse i forskruede kulter og det faktum at de ikke desto mindre spilder tid og ressourcer på at studere en bog der ikke interesserer dem og begynder at gå til møder der heller ikke har deres interesse. En Kognitiv dissonans der kun kan forløses ved at man overbeviser sig selv om at man rent faktisk er interesseret.
3. Selv Jehovas Vidner der mærker hvordan de logiske argumenter presser sig på, har lært at dette er “det tydeligste tegn på at Satan er ved at få tag i dem”. Derfor vil Jehovas Vidner skynde sig at “holde sig for ørerne” og løbe skrigende bort, fordi de hver gang de hører et logisk argument mod det de har baseret hele deres liv på, får en følelse af at de står over for selveste djævelen. “Løgnens fader”! Og hvad kan være mere skræmmende end at møde djævelen selv?
4. Jo længere et medlem forbliver i en kult jo oftere har den kognitive dissonans skullet dulmes, og en dag ser man sig selv som en gammel mand eller kvinde der gang på gang har accepteret sektledelsens “nye lys” eller forklaringer på hvorfor harmagedon alligevel ikke kom som ventet, eller som igen og igen gennem et halvt århundrede er blevet fastholdt i troen på at vi lever i de absolut sidste dage af denne onde verdensorden, selvom de nu har ventet meget længe. Hver gang man har dulmet ubehaget ved den kognitive dissonans ved at lede efter tegn på at sekten har ret i at vi nu endelig lever i de sidste dage, som f.eks.: “der vist også er flere jordskælv end tidligere” (selvom dette nemt kan modbevises ved simpel research), “at der er mere sygdom end tidligere” (selvom mennesker lever længere end nogensinde før), “at der er flere krige end nogensinde før” (selvom dette også er et falsum), så finder man gang på gang bekræftelse på at man ikke – for mange år siden, da man lod sig døbe (og sad i saksen) – dummede sig, for det er en kognitiv dissonans der er så psykisk smertefuld at man nødvendigvis må lindre den. Og jo flere gange man har gjort det, jo sværere bliver det at skulle erkende at man har betalt en alt for høj pris for — ingenting!
5. Endnu værre er det at man måske har fået andre overbevist om den samme løgn. Det skaber en helt ny kognitiv dissonans, som gør at man er nødt til at retfærdiggøre at man har ført andre bag lyset, og det kan man kun ved at finde, selv de mest mikroskopiske tegn på at man ikke har taget fejl. Tænk engang over at de mennesker et Jehovas Vidne formentlig har gjort allermest for at overbevise om det de selv troede på, formentlig er deres egen familie — deres ægtefælle og deres børn. For at udholde denne kognitive dissonans, bliver man ganske enkelt nødt til at overbevise sig selv om at man har fundet den eneste sande tro, og det er en psykologisk reaktion – ikke en logisk, intelligensbaseret reaktion – hvorfor det at fastholde sig selv i Jehovas Vidners kult ikke kan kædes sammen med et menneskes intelligens eller mangel på samme.
6. Endelig er der de reelle grunde, som ikke blot er indbildte, nemlig en helt og aldeles velbegrundet frygt for at miste kontakten med børn, forældre, søskende, andre familiemedlemmer, nære venner, og det at stå ensom uden at kende andre når alle bånd kappes til kulten på den fatale aften hvor det annonceres at du ikke længere betragtes som en del af kulten — hvilket i de mange tilhøreres ører oversættes til: “Vedkommende eksisterer ikke længere, da han/hun allerede er død i Guds øjne, og derfor også i vores. Han/hun skal behandles som luft, og vi vil endog ikke hilse på dem eller anerkende deres eksistens. Såfremt vi ikke strengt overholder disse regler er det kun et spørgsmål om tid før det er vores navn der bliver læst op i en ellers enslydende meddelelse fra Rigssalens talerstol.” Heller ikke denne angst diskriminerer specielt mod mindre begavede mennesker. Den er helt uafhængig af medlemmets intellekt.

Der er mange mennesker der har skrevet om kulters virkemidler, herunder hjernevask, indoktrinering, skræmmetaktikker, opbygning, overtalelsesmetoder, hypnotiske virkemidler, osv., som f.eks. Margaret Singer, Steven Hassan og Hugo Stamm for blot at nævne nogle få.

I de kommende uger vil der under Medier » Research og Dokumentation her på JVinfo•NU blive offentliggjort en række forskeres research i kulter og ikke mindst de testmetoder deres research har affødt, hvormed man tydeligt kan genkende de karakteristika i en gruppe der indiskutabelt kategoriserer den som en kult. Vi vil naturligvis holde disse forskeres resultater op mod den viden via allerede har om Jehovas Vidner for på den måde at se hvorvidt denne sekt med baggrund i disse forskeres research kan karakteriseres som en kult. Men vi skal ikke vente længe på at se et sådant eksempel på kult-research sammenholdt med Jehovas Vidner, for allerede i del 18 af denne føljeton vil vi se nærmere på resultatet af én af disse forskeres research, måske den kendteste kultforsker af dem alle – Steven Hassan – og hans anerkendte model^[1] til kategorisering af grupper på baggrund af deres særlige kult-karakteristika hvorved man kan afgøre i hvor høj grad den undersøgte gruppe falder indenfor kult-kategorien.

Men først skal vi se på hvordan kognitiv dissonans blev håndteret af to tidligere Jehovas Vidner som jeg personligt har et meget nært forhold til.

Det vil jeg gøre i del 12 (tryk NÆSTE »)

---

Fodnoter

---