LEK•SI•KON

Denne side indeholder et leksikon med begreber der ofte høres i forbindelse med Jehovas Vidner, og som de fleste ikke kender betydningen af — i det mindste ikke den præcise betydning — med mindre man selv er eller er nært beslægtet med en der er eller har været medlem af Jehovas Vidner. Desuden indeholder leksikonet en række almindelige begreber som de fleste danskere har et afslappet forhold til, men som hos Jehovas Vidner enten får en anden betydning eller også er det begreber som Jehovas Vidner har en ekstremt konservativ holdning til. Endelig vil du i leksikonet finde ord som i normalt sprog har en anden betydning end den som ordene har fået i sekt-kontekst. Et eksempel kunne være verden som blandt Jehovas Vidner er et underforstået udtryk der dækker over Satans verden (s.d.)
Hvis nogle af begreberne i dette leksikon er behandlet i indlæg, artikler eller andetsteds på siden, vil der også forekomme links til disse under opslagsordet.


Forkortelser anvendt i dette leksikon
(og af Vagttårnsselskabet og dets religiøse front Jehovas Vidner)
ForkortelseBetydning
DSRDet Styrende Råd (s.o. SR og MSR)
KUHKontaktudvalg til Hospitaler
HISHosptal Informations-Service (Engelsk: Hospital Information Services)
JVJehovas Vidner (Religiøs sekt der i Danmark er under tæt administrativ kontrol af Vagttårnets Bibel- og Traktaktselskab ApS)
NVONy Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter
NWTNew World Translation of The Holy Scriptures (s.o. NVO)
VOVågn Op! (Tidsskrift der i Danmark udgives af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab)
VTVagttårnet (Tidsskrift der i Danmark udgives af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab)
VTBTSVagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS (s.o. VTS)
VTSVagttårnsselskabet (Den daglige omtale af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS, både blandt aktive og forhenværende medlemmer af sekten) (s.o. VTBTS)
NVONy Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter
 A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O 
 P  Q  R  S  T  U  V  W  X  Y  Z  Æ  Ø  Å  # 

A

Adam og Eva

Som fundamentalist-kristne betragter Jehovas Vidner hvert ord i Bibelen som bogstaveligt (undtagen når der tales i billeder og syner, som f.eks. Daniels bog og Johannes Åbenbaring). Adam er derfor det første menneske der blev skabt, og Eva blev skabt et ukendt antal år senere, da Adam i nogen tid havde se hvordan dyrene havde seksuel omgang, savnede et “modstykke” af sin egen art. Gud lagde derfor Adam i en slags “narkose” og tog et af Adams ribben og brugte det til at bygge en kvinde. (Se 1. Mos

Arvesynden

En syndighed som mennesket blev påført i Edens Have. Som fundamentalister tror Jehovas Vidner på at beretningen om Adam og Eva i Første Mosebog er en bogstavelig beretning og at Satan var en “oprørsk engel”, som benyttede en slange til at tale til Eva. Dette var angiveligt foranlediget af jalousi fra Satans side og havde til hensigt at forlede den første kvinde til at synde mod Gud ved at spise af det træ i haven som Gud havde forbudt dem at spise af. I bogen Kundskab Der Fører til Evigt Liv, kan man læse: “Satan Djævelen forsøgte snedigt at drage de første mennesker bort fra Gud, og løj for at få dem over på sit parti. Han brugte en slange ligesom en bugtaler bruger en dukke” (kl, 1995, kap. 6, s. 57, §10). Eva gav også sin mand af frugten og således havde de første mennesker syndet mod Gud og de var derfor ikke længere fuldkomne, hvorfor de heller ikke længere kan få fuldkomment afkom, og eftersom de syndede før de fik deres første børn, nåede Adam og Eva ikke at få et fuldkomment barn, så alle deres børn arvede deres syndige tilbøjelighed. Dette er så gået i arv til resten af menneskeheden, og Jehovas Vidner ser nærmest arvesynden som en slags genetisk defekt som går i arv helt fra de første menneskers afkom, og for at forklare dette på en pædagogisk måde har Jehovas Vidner til lejligheden opfundet en illustration med en bageform der har fået en bule. I Vagttårnet fra 1. april 2015, kan man læse følgende forklaring: “Romerbrevet 6:23 [siger]: “Den løn synden betaler er døden, men den gave Gud giver er evigt liv ved Kristus Jesus, vor Herre.” Lad os forestille os at du har fået en ny flot bageform til brød. Før du overhovedet når at bruge den, taber du den imidlertid på gulvet, og den får en stor bule. Hvad vil der ske med alle de brød du bager i den form? Mon ikke de vil få en bule alle sammen? Jo, selvfølgelig. Da Adam og Eva valgte at være ulydige mod Gud, fik de på tilsvarende måde en “bule”, eller defekt, på grund af synden og ufuldkommenheden. Og fordi de syndede før de fik børn, ville alle deres børn blive født med den samme defekt. De ville alle blive født som syndere. … [D]engang Adam og Eva syndede, dømte de alle deres fremtidige efterkommere, altså også dig og mig, til et liv i ufuldkommenhed og synd som ville ende med døden.” (VT 1/4 2015, s. 13). Alle de kager man fremover bager i den pågældende form vil have den samme bule som den første form. På samme måde var Adam og Eva som en kageform, der fik en bule da de spiste af træet til kundskab om godt og ondt, og de fik således en bule, som gik i arv til alle de efterfølgende kager (“mennesker”), og det er derfor vi i dag bliver syge og dør.

B

C

D

E

F

G

H

I

J

K

L

M

N

Ny Verden-Oversættelsen

Hvis man skal tro oversættelsens titelblad er oversættelsen udarbejdet af en anonym oversættelseskomité. Det er dog en anelse overdrevet at omtale de involverede som en oversættelseskomité, da hele den samlede oversættelse er én mands værk, nemlig manden der senere blev Vagttårnsselskabets fjerde præsident, Frederick Franz. Se yderligere dokumentation for dette under opslagsordet Oversættelseskomite (Ny Verden-Oversættelsen) (s.d.) for at se relevant dokumentation for dette.

Til oversættelse af det gamle testamente benyttede Frederick Franz primært manuskripter fra den såkaldte Yahwistiske tradition med manuskripter der kan dateres til omkring år 900-1000 i modsætning til en Elohistiske tradition der har manuskripter der kan dateres tilbage til omkring år 850. Specialister i oversættelse af de Hebraiske Skrifter (populært kaldet “Det Gamle Testamente”, eller “Den Gamle Pagt/Aftale”), favoriserer ikke den ene frem for den anden, hvilket også ses af at senere oversættelser faktisk trækker på manuskripter af begge traditioner og skaber dermed en lang række “hybrid-oversættelser”.

For det Nye Testamentes vedkommende må man sige at bibelen i det store hele er baseret på Westcott og Horts oversættelse, hvilket den oversættelses-kyndige ved første øjekast ville finde besynderligt, da de – i særdeleshed Westcott – var kendt for offentligt at erklære at de ikke troede på Bibelens ufejlbarlighed. Men ved nærmere eftertanke kan man konstatere, at det blot gjorde det lettere for Frederick Franz at korrigere i Westcott og Horts oversættelse, hvor den er i strid med de steder hvor Vagttårnssektens doktriner om Jesus stilling i forhold til Gud accentuerer sig væsentligt fra både Luthersk og Romersk-Katolsk funderet kristentro, som f.eks. i spørgsmålet om Jesu guddommelighed.

I Ny Verden-Oversætttelsen har man i de hebraiske tekster (Det Gamle Testamente) valgt konsekvent at oversætte tetragrammet med hybridnavnet Jehovah (på dansk “Jehova“) som er en sammensmeltning af konsonanterne i Elohim og Adonai med konsonaterne i det hebraiske tetragram יהוה (eller YHWH) 6979 gange. Det ser man også gjort omend i mindre omfang i andres oversættelser af den Hebraisk/Aramaiske del af Bibelen. Mere kontroversielt er de 237 gange man har taget sig den frihed også at indsætte navnet Jehova i Det Nye Testamente, selvom man intetsteds har fundet manuskripter der retfærdiggør denne metodik. Dette giver en samlet brug af navnet “Jehova” i 7216 gange i den samlede Ny Verden-Oversættelse. (I 1984-udgaven var dettte tal 7210 gange, mens det i 1961-udgaven var på 7199 gange, så man har altså løbende fundet flere og flere steder hvor man har retfærdiggjort indsættelsen af navnet “Jehova”, hvillket viser hvor stor vægt sekten lægger på denne accentuering fra andre kristne sekter).

Argumentationen for at indsætte navnet “Jehova” i det Nye Testamente uden manuskriptlige belæg herfor, er at man hævder at Jesus som en selvfølgelighed har benyttet Guds navn, selv steder hvor man tydeligt i meget tidlige græske manuskripter finder ordet “Kyrios” som slet og ret betyder “Herre”. Men også steder hvor man i græske manuskripter har fundet ordet “Theos” har man blot “gættet” på at der oprindeligt har stået et Tetragram, hvorved man har retfærdiggjort indsættelsen af navnet Jehova (Engelsk: “Jehovah”).

Den danske udgave af Ny Verden-Oversættelsen har ikke trukket på andre manuskripter end den engelske udgave kaldet “New World Translation” og der er således ikke gjort nogen indsats for at sammenholde den danske tekst med Hebraiske, Aramæiske, Græske eller endog gamle Latinske manuskripter. Her har man taget den engelske oversættelse for pålydende. Det samme gælder i øvrigt samtlige oversættelser af Ny Verden-Oversættelsen som er oversat til andre sprog end engelsk.

Oversættelsen har desuden været udsat for en del kritik fra andre hebraisk- og græsk-kyndige som hævder at oversættelsen – i særdeleshed af Det Nye Testamente – er en forudindtaget oversættelse, der favoriserer doktrin i stedet for ærlig oversættelse.

I en årrække hævdede man at den berømte professor i bibelsk græsk, Dr. Julius Mantey, havde lovprist oversættelsen og at han bakkede op om oversættelsens særegne måde at oversætte Johannes Evangeliet 1:1 på. Dette gav dog et voldsomt bagslag for sekten, som måtte lide den tort at Dr. Mantey offentligt i en dokumentarudsendelse bekendtgjorde at han aldrig nogensinde havde rost Ny Verden-Oversættelsen, og for at føje spot til skade omtalte han desuden Ny-Verden Oversættelsen som “en af de mest elendige bibeloversættelser han nogensinde havde set”, og at oversættelsen var uanvendelig fordi den var mere forudindtaget end nogen anden oversættelse han nogensinde havde set, fordi den udelukkende og helt utilsløret var produceret, for at bakke op om specifikke doktriner.” Dr. Mantey siger i samme interview: “Ingen anden oversættelse jeg nogensinde har set, ligger længere fra den originale Hebraiske og Græske originaltekst end disse bøger fra Vagttårnsselskabet.” (Han vil ikke engang bruge ordet “bibel” eller “bibeloversættelse” men kalder dem slet og ret “disse bøger fra Vagttårnsselskabet”. Endelig sender Dr. Julius Mantey et brev direkte til Vagttårnsselskabet hvori han forlanger at de i al fremtid afstår fra at benytte hans navn i en eneste af deres publikationer og han skriver endvidere, at en overtrædelse af dette forbud ville medføre de stærkest tænkelige juridiske konsekvenser for Vagttårnsselskabet.

O

P

Q

R

S

T

U

Uddannelse (Højere/Længevarende)

Jehovas Vidner advares gang på gang mod at tage en videregående uddannelse. På stævner og i litteratur og videoer fremhæver man ofte unge mennesker der er gået ud efter folkeskolen og er begyndt som pionerer (dvs. de er blevet døbt før de er 15 år gamle, da man skal have været døbt i min. 6 mdr. før man kan blive udnævnt som alm. pioner).

Der er gode grunde til at man advarer mod videregående uddannelse. Meget af materialet kommer fra USA og her refererer man bla. til High School, som bedst kan sammenlignes med det vi i Danmark kalder for Gymnasiet, selvom niveauet på Gymnasiet ofte er lidt højere, da man starter tidligere på universitetet i USA. Men i Danmark ville advarslen mod High School i USA være den samme for Gymnasiale uddannelser, som f.eks. Studentereksamen (STX), Højere Teknisk Eksamen (HTX), Højere Handelseksamen (HHX) og HF (som regel sammensat af enkeltfag). Grunden til at man advarer mod gymnasiet har grundlæggende to årsager:

  1. Der er tale om den første uddannelsesinstitution hvor man begynder aktivt at lærer elever at tænke, kritisk, selvstændigt og skeptisk.
  2. Gymnasiale uddannelser er ikke skabt til at stå alene. Gymnasiet er det man kalder en uddannelsesforberedende ungdomsuddannelse. Det betyder at gymnasiale uddannelser har til hensigt at være almendannende og give eleverne en forsmag på forskellige fagområder på et højere niveau, så de får en bedre fornemmelse for hvilket studie de vil tage på universitetet, seminariet eller anden akademisk uddannelse efter de har afsluttet deres gymnasiale uddannelse. Og, hvis der er noget Jehovas Vidner advares mod som var det en smitsom sygdom, så er det en universitetsuddannelse. (Flere af filmene her på siden vil dække denne side af sekten i flere detaljer).

Her kan du se en film der viser hvordan man på Vagttårnsselskabets egen TV-kanal JW-broadcasting viser et kort indslag der advarer unge om hvor “farligt” det er at tage en videregående uddannelse:

Tony Morris (MSR) advarer kraftigt mod farerne ved en videregående uddannelse på JW Broadcasting
Udelukkelse

Den praksis der benyttes blandt enkelte fundamentalistiske trossamfund, hvor medlemmer der afviger fra en meget detaljeret og specifik levevis eller som ikke helhjertet kan tilslutte sig trossamfundets lære ekskluderes fra trossamfundet. Hos Jehovas Vidner har man praktiseret denne form for eksklusion siden 1952 og der er utallige grunde til at en person risikerer at blive udelukket. Mange er blevet tilføjet i løbet af de år der er gået siden denne kontroversielle praksis blev indført i midten af det 20. århundrede. Alle grundene er beskrevet detaljeret i den manual der udelukkende må udleveres til menighedens overhoveder, som i sekten kaldes for Ældste (også selvom de jævnligt udnævnes mens de kun er midt i tyverne), og som skal tilbageleveres såfremt den pågældende ‘ældste’ ophører som ældste (hvad enten det er fordi han afskediges eller selv trækker sig fra posten, eller måske helt ophører som medlem af trossamfundet). Denne manual bliver løbende revideret og den seneste version som sidst blev revideret i 2019 er en omfattende bog der hedder “Vær Hyrder for Guds Hjord!”.

Den hyppigste årsag til at personer bliver udelukket af Jehovas Vidner er den grund de omtaler med det græske ord “porneia (πορνεία)”, som dækker over stort set alle former for “utugt” eller “seksuel umoral” (til dette hører i Jehovas Vidners øjne også homoseksualitet og frivillig sex mellem ugifte voksne). Andre “synder” er f.eks. tobaksrygning, vold, drukkenskab, tyveri, drab, osv. Som det ses er der stor forskel på grovheden af de enkelte “synder” og Jehovas Vidner hævder da også i deres officielle svar når nogen spørger til emnet, at man ikke udelukkes for “synden”, men for den attitude man udviser når man bekender sin synd (eller udspørges om denne). Dette standpunkt bestrides dog af utallige der har været igennem en såkaldt “udvalgssag” (som er en slags rettergang bag lukkede døre hvor et udvalg på mindst tre af menighedens ældste udspørger den indklagede om de mest minutiøse detaljer i den syndige “handling”), som kan berette at man på trods af deres dybfølte udtryk for anger og oprigtige bøn om medlidenhed, alligevel fandt sig selv udelukket uden nåde, fordi de tre mænd der skulle dømme dem (i overensstemmelse med det eksempel der blev sat af Jesus Kristus), åbenbart ikke kunne finde nogen som helst formildende omstændighed, der gav rum for at udvise barmhjertighed med en angrende synder.

En særlig form for ‘synd’ der er ved at indtage en plads lige efter “utugt” (“porneia”) er “frafald”. Jehovas Vidner har dog en helt særlig måde at tolke det bibelske begreb frafald på. Bibelen beskriver det i praksis som nogen der (offentligt) benægter kristus som kommet i kødet (også kaldet “antikrist”, se evt. 2. Joh 1:7). Men et slag på tasken vil antyde at 9 ud af 10 der udstødes for “frafald” blot er kommet til at udtrykke tvivl om et enkelt eller to lærepunkter i sektens lære, hvorefter en ofte ukendt angiver har viderebragt det, der forventedes at være udtrykt i en fortrolig samtale med en nær ven, til de ældste. Problemet er at man — selvom ‘tvivl’ i realiteten ikke beskrives i Bibelen som andet end noget der skal behandles med “barmhjertighed” — så tolker man i praktisk talt alle sager om “frafald”, den udtrykte tvivl som benægtelse af “sandheden”, og når man er et trossamfund der tror at det ledende organ — på trods af hundredevis af fejltagelser i sektens 150-årige historie — altid fremsætter den ufejlbarlige sandhed og ikke vil tilbagetrække et sådant udsagn, vil en sådan tvivl blive oversat med “modstand” mod trossamfundets “sandhedsmonopol”.

Alle udelukkelser skal journaliseres på en særlig formular (kaldet ‘S-77’) som skal sendes til afdelingskontoret hver gang nogen udelukkes. På denne formular angiver man hvem der er udstødt, vedkommendes dåbsdato, alder, seneste menighedstilhørsforhold, navnene på udvalgets medlemmer og — ikke mindst — “syndens” karakter. Ofte vil sidstnævnte blot være beskrevet med et enkelt ord, som “frafald”, “porneia”, etc.

Udelukkelse (eller Kirketugt) kendtes også i de middelalderlige kirker blandt de større retninger inden for Kristendommen under ordet ‘Kirketugt’. Det er altså ikke en opfindelse der er gjort af Jehovas Vidner, men Jehovas Vidner er et af de få samfund der sammen med Baha’i, Mormoner, Mennonitter og Scientology stadig vælger at praktisere egentlig ‘kirketugt’ i form af eksklusion af medlemmer. I teorien findes denne form for eksklusion også i den katolske kirke, men det er dog tvivlsomt at man kan finde mange katolikker der har været udsat for “kirketugt” i de seneste 100 år.

Konsekvenserne af en udelukkelse er kolossale for den det går ud over, og ikke mindst for dem af vedkommendes familiemedlemmer som stadig er aktive medlemmer af trossamfundet. Denne holdning har varieret i løbet af den periode hvor denne praksis har været gældende i sektens regi. Mange oplevede en stor opblødning af holdningen til omgang med udstødte familiemedlemmer da Vagttårnsselskabet udgav en artikel i Vagttårnet for 15. november 1974, side 518-524 der var skrevet under overskriften: “Hvordan man bevarer en ligevægtig indstilling over for udstødte”*. Denne artikel førte til at masser af familier så hinanden igen efter mange års adskillelse og mange beskriver denne periode på 5-6 år som en slags “glasnost” hvor der var en helt andet behagelig atmosfære i organisationen. (klik her for at læse denne artikel).
* Kuriosum: Artiklen var skrevet af Raymond Franz der 9 år senere udgav bogen “Samvittighedskrise”.

Senere kom der dog en voldsom stramning der igen splittede familier ad som for en stund havde følt mildere vinde fra Vagttårnsselskabet. Men efter en stor “udrensning” på hovedkontoret hvor selv prominente medlemmer blev smidt på porten for stilfærdigt at sætte spørgsmålstegn ved enkelte lærepunkter i trossamfundets teologi. Man havde tydeligvis behov for at lægge en dæmper på spørgelysten og fik derfor brug for at sikre en mere hermetisk adskillelse af udstødte og aktive medlemmer, så der ikke flød for megen divergerende information ind i organisationen fra disse dissidenter. Denne hårde linje er kun blevet skærpet yderligere som årene er gået, og i den seneste tid har man på store stævner med titusinder af deltagere givet udtryk for at selv omgang med ikke-troende familie som aldrig har været døbt (og derfor heller ikke udstødt), også er noget der bør begrænses. (kildehenvisning mangler, men vil blive opdateret)

Udstødelse

Det tidligere navn på det trossamfundet i dag kalder for ‘Udelukkelse(s.d.)

V

W

X

Y

Z

Æ

Ø

Å

#