Ny filmserie på JVinfo.nu

Med denne første film i rækken af 4-5 film åbner JVinfo.nu for en serie der vil gå tættere på Beninu Andersen. Tidligere har der her på siden været bragt tre ultrakorte sammendrag fra et projekt med to journalister der stadig kan ses under menupunktet “Interview med Beninu” under “Fra redaktionen”.

Nu har alt råmaterialet imidlertid været gennemgået og de i alt 3 timers råbånd er blevet “kogt ned” til ca. en halv time som vil udkomme som 3-4 små film af 5-8 minutters varighed. Den første film kommer her, og indeholder de dele af samtalen med både Beninu Andersen og hans hustru Christina Andersen, som giver et værdifuldt indblik i hvad det indebærer at være et tidligere Jehovas Vidne, der igen skal til at finde kærligheden i en helt ny verden med potentielle partnere der har et helt andet livssyn, og som måske vil blive chokerede over at høre om ens forhold til en destruktiv dommedagskult.

Dette bliver behandlet i filmen som du kan se herunder, men først et par supplerende oplysninger der vil gøre det hele lidt mere forståeligt.

Filmen er på dansk, men …

Der er enkelte klip fra Juleaften hos min svigermor med i filmen, og da familien normalt kommunikerer på engelsk vil der være enkelte ordvekslinger på engelsk. De er dog underordnede for filmens indhold og er af så banal karakter at de fleste vil vide hvad der bliver sagt. Da der er tale om private klip er der ikke nødvendigvis tale om klip af samme høje kvalitet som i resten af filmen, og på et tidspunkt vil man høre undertegnede gå rundt i huset for at optage stemningen med det medbragte kamera. Jeg taler med mig selv, og selvom lydkvaliteten ikke er overvældende fordi det på dette tidspunkt aldrig var tanken at det skulle udgives til en større offentlighed, er lyden på lige dette segment en smule “ulden”. Jeg synes dog at dette klip giver et sjældent indblik i nogle af de tanker der sommetider stadig rører sig i mig i små glimt, og da jeg er typen der ofte taler højt til mig selv (ja, ja – jeg ved det godt), så får andre undertiden muligheden for at høre mig tænke højt, som det rent tilfældigt sker under denne optagelse. Jeg skal derfor for god ordens skyld gøre opmærksom på at såfremt nogen har svært ved at høre hvad det er jeg mumler, så er det jeg siger, mens jeg går og taler med mig selv, blot små udbrud med min begejstring over det smukke gavebord, og jeg får på et tidspunkt sagt: “Det er næsten som at være barn igen – og så alligevel ikke, for det var slet ikke sådan det føltes … men bedre sent end aldrig”. Så skulle dét vist også være på plads.

Filmen består af “to film”

Det andet caveat jeg skal nå at nævne er at jeg i humoristisk øjemed har indledt denne første produktion fra JVinfo.nu med en ekstra forfilm. Denne forfilm — som varer under 3 minutter — er blot et stykke satire uden relation til virkeligheden og er ment som ren underholdning, der viser lidt om Vagttårnsselskabets største skræk – nemlig at det skulle lykkes for en hacker at få adgang til deres servere med fortroligt materiale. Dette er lavet som en lille sjov forfilm der kun vil være med i denne første udgave. Normalt vil filmene selvfølgelig bare blive indledt med en kort intro-jingle. Dette nævnes blot så ingen skal frygte at de hver gang skal spilde deres tid på mine “julelege” med Adobes mange grafiske værktøjer (Adobe Premiere og After Effects), før jeg kommer til sagen, for det kommer ingenlunde til at ske — det lover jeg!

Baggrunden for den lille forfilm

Jeg kan fortælle at den lille forfilm er inspireret af et interview som Lloyd Evans havde med en tidligere medarbejder i Vagttårnsselskabets IT-afdeling på hovedkontoret i New York, hvor han fortalte om panikken der opstod under et af de senere tiders globale cyber-angreb, og hvordan medlemmer fra tjenestafdelingen og sågar det styrende råd, paniske kom forbi og på det strengeste forbød at nogen som helst datalinjer ud af huset blev holdt åbne, og at brug af internettet i dagene hvor det var på sit højeste var begrænset til et absolut minimum.

På daværende tidspunkt vidste den pågældende betelmedarbejder ikke hvad det var de var så ængstelige for, at en evt. hacker skulle finde, og skænkede det ikke nøjere eftertanke, men siden fandt han ud af at det hele foregik i den samme periode som sagerne om overgreb mod børn begyndte vælte som “skeletter ud af skabene” overalt på kloden og journalister begyndte at interessere sig for omfanget af disse tragedier i sekten grundet dens antikverede procedurer på området. På det tidspunkt havde man netop digitaliseret stakke af dokumenter så høje som tårne, under stort hemmelighedskræmmeri, hvor brødre skulle sikre at IT-medarbejderne digitaliserede dokumenterne uden dog selv at læse i dem, så det pludselige verdensomspændende hackerangreb gav anledning til stor paranoia på hovedkontoret i disse dage — og det er denne begivenhed der inspirerede den lille satiriske forfilm, hvor man ser en hacker bryde ind i et datacenter for at overtage internetforbindelsen til en nærliggende rigssal. (OBS! Jeg er udmærket klar over at det ikke har nogen relation til virkeligheden, og at rigssale udelukkende er koblet til omverden via en ganske almindelig internetforbindelse, så dette er altså bare for sjov. Og det er ikke utænkeligt at dette har været langt sjovere at leve end at se, og i så fald skal jeg beklage — døm selv!

Om hovedfilmen

Den primære film, som starter efter det første satiriske indlæg, er en samtale mellem Beninu’s hustru gennem 18 år — Christina — og med Beninu selv. Dette er blevet til et ca. 9 minutters sammendrag af vores samtale hvor indholdet bliver sammenfattet under 5-6 hovedspørgsmål til både Christina og Beninu, krydret med et par tilbageblik på minder fra den seneste tid, hvor jeg reflekterer over livet efter snart 20 år som “frafalden”. God fornøjelse.


Første film i serien: Samtaler med Beninu Andersen
Klik på videoen herover for at se den. Filmen er på dansk så den er uden undertekster.
(Hvis ikke du allerede har gjort det bør du læse artiklen herover, for at få
en bedre baggrundsvide og dermed større forståelse for filmens indhold.)

Jeg håber der er mennesker der får glæde af denne og de kommende film i serien.


4 kommentarer

  1. Frank Flemming Jensen

    Flot flot flot produceret video! Jeg elsker de effekter dér, ret blæret. Og så er det spændende at høre din historie Beninu. Og godt at høre Christinas vinkel også på dengang du fortalte hende at du har været JV.
    Keep up the good work! <3

    1. Udvikler

      Tusind tak for din positive respons, Frank! Det betyder bestemt meget når det kommer fra dig der selv er yderst produktiv som aktivist og har en løbende produktion af podcasts af høj kvalitet.

      *Til dem der ikke kender Franks podcast kan jeg kun anbefale den og opfordre dig til at bakke op om den. Se og hør selv de mange spændende interviews på Franks YouTube-kanal ‘Udstødt’ og læs jvinfo.nu anmelde Frank Flemming Jensens podcast i denne artikel:
      Udstødt – en podcast du ikke må gå glip af

  2. Poul Dal

    Hej Beninu. Du har en meget avanceret og spændende måde at lave video på. Der kan vi gamle ikke være med, men nu er der jo et par stykker i XJV-miljøet der kan det håndværk og så behøver vi andre heller ikke, men kan læne os tilbage og nyde jeres bestræbelser. Dine oplevelser som JV og bagefter har for mig en særlig interesse , idet vi har jo haft nogle oplevelser sammen i sekten til en del sommerstævner på Aarhus “Stadion. Jeg vil sige hyggelige oplevelser, da vi var i pressen og dermed uden for “tvangsindlæggelse til at lytte til de udmarvende foredrag. Og så vil jeg lige nævne din far Gerhard , som jeg dengang så meget op til og mindes ham som et overbevist vagttårns menneske, men med gode menneskelige egenskaber. Jeg ser frem til de næste udgivelser. Bedste hilsner Poul

    1. Udvikler

      Kære Poul,
      Tusind tak for din usædvanligt venlige og rørende respons. Den gik lige i hjertet. Jeg tror du og jeg er meget enige om, at selvom Vagttårnssekten er en modbydelig religion med nogle frygtelige dogmer om udstødelse, blodtransfusion, børneopdragelse, seksualitet, m.v., så var der en række mennesker af kød og blod i kulisserne bagved, som man i mindre formelle sammenhænge har haft mulighed for at have det hyggeligt med. Det ville det være meget forkert at underkende. Som du selv skriver, så lykkedes det os heldigvis at finde en tjans under de store sommerstævner hvor vi kunne hænge ud med vores “frivillige tjeneste”, som heldigvis skulle udføres under programmet, så vi kunne sidde i lydtætte lokaler oppe bagved og snakke, hygge og drikke kaffe og sodavand, og spise masser af hotdogs og wienerbrød, som jeg og din søn blev sendt ned i forfriskningskøkkenet (som lå lige under presseafdelingen), for at hente. Jeg husker at vi indimellem fik et stående bifald når vi kom bærende på bakker fyldt med bjerge af wienerbrød, romstænger, termokander med kaffe, is, småkager, og andet “sundt og nærende”.
      Det ville være en stor fejl at glemme disse stunder og gro fuldstændig til i bitterhed. Vi har ganske vist spildt noget af vores krudt på noget der kunne have været sjovere, men på den anden side, så havde vi ikke kendt de skønne x jv’ere som vi kender i dag – og (modsat VT-sekten) – så er der faktisk reel fremgang på den front. På verdensplan er der nu tusinder der hver dag siger fra overfor den amerikanske sekt, og vender dem ryggen og kommer videre med deres liv.
      Du gør et kæmpe stykke arbejde, Poul, og jeg er fuld af beundring for det du har sat i gang. Du har inspireret SÅ mange andre til også at tage bladet fra munden og sige tingene som vi så dem. Se bare Frank Flemming Jensens fine podcast. Der er virkelig nogle perler imellem. Og når jeg indimellem ser mennesker i Franks podcast som jeg selv har kendt fra mange år siden (eller måske deres børn), bliver jeg helt varm om hjertet ved tanken om at de nu også er “fri af lænkerne”. Jeg var rørt til tårer da jeg så de podcast Frank havde lavet med forskellige familiemedlemmer fra en hel familie der havde forladt sekten, fordi en modig ung pige fra familiens yngste generation, havde turdet åbne munden derhjemme og sige til “de voksne”, at det hele bare var “skæg og blå briller”, og til sidst så begyndte hele familien at undersøge det, og i dag er der ingen der kommer til møderne mere fordi de har opdaget at det hele bare er “varm luft”. Sikke en ung pige, og jeg bliver så glad når jeg hører om unge mennesker der har hele livet foran sig, som slipper ud af kløerne på det sektvæsen. Hvor er det dejligt for dem! Og hvor er det fantastisk at de kan tage den uddannelse de vil, kan have de kærester de ønsker sig, kan arbejde med lige det der interesserer dem, kan leve uden forventning om at de møder op i en rigssal flere gange om ugen og forbereder sig grundigt på hvert eneste møde.
      Det var dejligt at høre fra dig, kære Poul, og jeg sender dig lige en besked på messenger med opklarende svar på spørgsmålet om links (udover det jeg har sendt).
      De bedste hilsener fra
      Beninu

Skriv et svar