Kristian Molbo er en dansk sociolog der i 2007 skrev specialet “Frafald fra Religiøse Sekter — Religiøs afhængighed og sociale abstinenser”, som indiskutabelt er en af de vigtigste afhandlinger og mest tilbundsgående undersøgelser af hvorvidt medlemmer af totalitære sekter kan hævdes at have et afhængighedsforhold til sekten analogt med det afhængighedsforhold som man kender det fra rusmiddelmisbrugere. Kristian Molbo afprøver metodisk denne tidligere fremsatte tese gennem et stort standardiseret interviewmateriale foretaget på en repræsentativ gruppe af dissidenter fra 3 forskellige sekter – Jesu Kristi Kirke af De Sidste Dages Hellige (også kendt som Mormonkirken), Jehovas Vidner og Scientology – og drager med baggrund i det indsamlede materiale en række interessante konklusioner vedr. validiteten af den tidligere fremsatte påstand om at der foreligger et afhængighedsforhold af den karakter man kender fra rusmiddelafhængige – noget Kristian Molbo ser sig nødsaget til at afvise, uden dog at afvise at der foreligger en social afhængighed der kan få afhoppere til at gennemgå en række faser i løbet af sin løsrivelse der kan have visse lighedspunkter med den rusmiddelafhængige der ophører med et misbrug.
Kristian Molbo falsificerer i sit speciale hypotesen i sin rene (eksisterende) form, og fremkommer i sin konklusion med en stærkt revideret tese, der i langt højere grad beskriver de forhold der præger afhoppere med baggrund i de beviser Molbo finder i standardiserede interviews med de 12 dissidenter. Kristian Molbo konluderer at der ikke foreligger evidens for den direkte analogi mellem behovet for tilhørsforhold til en totalitær eller elitær kult og den afhængighed man finder hos rusmiddelafhængige (som fx narkomaner eller alkoholikere), men at visse enkeltdele af tesen i en stærkt revideret form og under accept af at der findes et ikke ubetydeligt antal undtagelser, har relevans.
Specialet er af stor interesse for alle der enten har været medlem af en totalitær sekt eller dommedagskult, eller for mennesker der kommer i berøring med disse, og bør være obligatorisk læsning for alle dissidenter der ønsker en større selvindsigt i den ofte hektiske periode der knytter sig til deres opgør med livet i en sekt til hvilken de måske har haft et livslangt forhold, ligesom professionelle der arbejder i det terapeutiske felt (psykologer, psykoterapeuter, m.fl.) vil have stor gavn af Kristian Molbos indsigt i den “frafaldnes” narrativ til etablering af identitet og det som Kristian Molbo kalder ‘Meningsskabende kontinuitet’.