Kognition er et paraply-begreb der dækker over mange underbegreber. Helt kort – og meget forsimplet – er ordet egentlig blot er synonym for ordet “tænkning”. Men ordet “Kognition” har fået flere sproglige betydninger end blot tænkning, og det ville være tættere på sandheden at kalde det for “tankeprocesser”. Dette ville dog stadig være en kraftig forsimpling af begrebet, og man skal også holde sig for øje at der er forskellige forståelser af begrebet i forskellige faggrupper. Dog vil de fleste faggrtupper kunne tilslutte sig, at kognitioner kan være alt der opstår – eller er rodfæstet – i hjernen, hvad enten det er sket langsomt gennem mange år eller som en idé der pludseligt opstår (eller ‘anbringes’) i sindet gennem aktive oplevelser. Det kan f.eks. omfatte tænkning, læring, perception, sansning, erindringer, holdninger. Men kognitioner kan også være de handlinger der opstår som en følge af disse grundprocesser i hjernen/sindet, som f.eks. problemløsning, handlinger, beslutninger, intelligens.
Mennesker oplever ofte at der er konflikt mellem to kognitioner, f.eks. at de handler på en måde som strider mod det de betragter som moralsk acceptabelt. Af samme grund kan man konkludere at kognitioner også kan være handlinger. Denne følelse er meget ubehagelig og fører til det der opstår det der i psykologien betragtes som Kognitiv dissonans.
Undertiden benyttes begrebet social Kognition, som dækker over evnen til at opfange, fortolke og reagere på andre menneskers intentioner og adfærd.