Et Forhåndsdirektiv er et lovligt dokument, der specificerer patientens forhold omkring hans eller hendes sundhedsmæssige betingelser for terminaltjenester. Der er to former for sådanne. Den ene kaldes den holdbare fuldmagt og den anden er den levende vilje. I tilfælde af sidstnævnte tilfælde specificerer patienten bare, hvad hans ønsker er med hensyn til visse livsopretholdende eller livreddende procedurer (om disse tjenester skal gives eller nægtes i et vist trin i behandlingsplanen).
De medicinske tjenester, der henvises til, er sædvanligvis dem, der er relateret til terminalpleje som afslag på at blive installeret med åndedrætsmaskiner eller et sekundært åndedrætsapparat, blive udsat for dialyse og endda afvisning af genoplivning i tilfælde af en kardiorespiratorisk anholdelse. Også kaldet ”patientens ønske”, levende testamenter kan også opsummere, om patienten vil donere sine organer eller ej.
Et særligt Forhåndsdirektiv er det der bæres af Jehovas Vidner hvori de tilkendegiver at de – såfremt de (fx ved bevidstløshed) ikke kan tale for sig selv – afviser enhver form for behandling med blodprodukter.