Charles Taze Russell (født 16. februar 1852, Alleghany, død 31. oktober 1916, Pampa) var en amerikansk missionær fra Pittsburg i Pennsylvania, der stiftede Bibelstudie-bevægelsen (The International Bible Student Association) og stiftede Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab (Engelsk: “Watch Tower Bible and Tract Society”) den 16. februar 1881. Han blev født i Pennsylvania i USA som den anden søn af Joseph L. Russell og Ann Eliza Birney, som begge var presbyterianere af skotsk-irsk afstamning. Charles Russell selv gennemgik i sine ungdomsår en religiøs krise, men det var Adventismen der fik ham til at genvinde troen på Biblen, men senere skrev han dog sine egne fortolkninger af Biblen, som han mente var de sande fortolkninger. I 1884 blev han den første præsident for Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab efter det blev indregistreret officielt.
Efter Russells død i 1916 i Texas i USA tog en del af forskellige årsager afstand fra Bibelstudenterne, nogle fordi de fulgte Russell frem for organisationen, andre fordi de gennemskuede at Russells sidste vilje var blevet ignoreret og at hans efterfølger som præsident havde overtaget den enevældige magt over selskabet ved noget der mest kan betegnes som et kup. (Russells sidste vilje findes stadig og det fremgår helt uomtvisteligt at Russell ønskede at selskabet ikke længere skulle ledes af én mand men af en komité som skulle opnå konsensus om alt hvad der skulle vedtages. Denne komité skulle bestå af fire af Russell udvalgte personer i hans nærmeste omgangskreds, og det er bemærkelsesværdigt at Rutherford som efterfulgte Russell som præsident ikke engang var nævnt blandt de fire som Russell havde udset som de fire primære efterfølgere som ledere af Vagttårnsselskabet. Hans efterfølger som præsident blev alligevel ved føromtalte kup – opnået gennem juridisk spidsfindighed – Joseph Franklin Rutherford., som ved samme lejlighed suspenderede Russells ønske om at Bibelstudenterne skulle ledes af en komité men fik derimod sikret sig opbakning til at han skulle være enevældig hersker over sekten. Dette fortrød mange af dem der havde bakket op om Rutherford dog hurtigt men da var det for sent, og dette lagde grunden til det andet skisma i sektens dengang korte historie. Bibelstudenterne (Bible Students), som de kaldte sig, antog i 1931 efter Rutherfords enevældige beslutning navnet Jehovas Vidner (eng. Jehovah’s Witnesses). Dette var iøvrigt anledning til sektens fjerde skisma med en stor udbrydergruppe. Mange af udbrydergrupperne findes den dag i dag, og hvis man ser ærligt på gruppernes ideologi er der ingen tvivl om at Charles Taze Russel i langt højere grad ville kunne genkende sine egne tanker og idéer i nogle af de langt mindre udbrydergrupper end i den strømlinede sekt bestående af ca. 8,5 millioner, der i dag kalder sig for Jehovas Vidner.