Home / glossary / Baruch de Spinoza

 

Baruch de Spinoza (☆ 24. november 1632, ✞ 21. februar 1677)

Nederlandsk filosof.

Hans jødiske familie emigrerede fra Portugal pga. Inkvisitionen og søgte tilflugt i Nederlandene, som var et af de mest liberale lande i verden. Han betragtes som en af de store rationalistiske filosoffer i det 17. århundrede. Spinoza talte spansk, portugisisk, flamsk og hebraisk, men skrev på latin. Han fordybede sig i matematik og værker af Kopernikus, Kepler, Galilei, Hobbes og Descartes.

 

Forud for sin tid:

Med sin Teologisk-Politisk Afhandling fra 1670, som bl.a. består af bibeleksegese, kom Spinoza uundgåeligt på kant med Kirken på en tid hvor denne institution sammen med monarkiet besad den ubestridte magt. I denne kontroversielle afhandling fremfører Spinoza sine idealer om ytrings- og tankefrihed og om nødvendigheden af adskillelse af stat og religion. I Teologisk-Politisk Afhandling skriver han ligeledes om demokrati som ideelt styre med drømmen om borgernes maksimale frihed for øje. Ifølge Spinoza er statens vigtigste rolle at beskytte individets frihed, her underforstået ytringsfriheden. I 1674 blev Spinozas Teologisk-Politisk Afhandling forbudt af Den Nederlandske Stat (og i 1678, året efter hans død, blev alle hans værker forbudt!)

Spinoza var 24 år da han blev indkaldt til synagogens ældste, som ville vide om det var rigtigt, at han havde udtalt at sjælen simpelthen er liv, og at Det gamle testamente ikke siger noget om evigt liv. Spinoza blev nu udstødt af menigheden og forbandelsen blev læst over ham mens lysene et efter et blev slukket som symbol på hans åndelige død. Det øverste råd bandlyste ham med de kendte ord:

 

»Lad ham være forbandet ved dag og forbandet ved nat, lad ham være forbandet når han går til hvile og forbandet når han står op, forbandet når han går ud og forbandet når han kommer ind. Måtte Gud aldrig mere tilgive ham eller kendes ved ham, måtte Guds vrede og mishag fra nu af lyse mod dette menneske, afsky ham med alle de forbandelser som nævnes i Toraen, og udslette hans navn fra jordens overflade. Så advares de alle hermed mod at have samkvem med ham i skrift, ingen må tjene ham, være under samme tag, ingen må gå ham nærmere end fire alen, og ingen må læse noget dokument skrevet med hans hånd eller dikteret af ham.«

 

Spinozas hovedværk Etikken, som blev offentliggjort posthumt i 1678, er skrevet som Euklids håndbog i geometri fra 200-tallet f.Kr. Spinoza mente verden burde betragtes ved hjælp af matematikkens metoder. Bertrand Russell skrev om Spinoza at han var “den ædleste og mest tiltalende af de store filosoffer. Intellektuelt har nogen overgået ham, men etisk set er han den største.”