Dr. Mitchell: Det jeg erfarede var, at denne unge kvinde, Éloïse Dupuis netop havde født og havde indre blødninger hvor blodtransfusioner normalt ville have reddet hendes liv. Hun afviste behandling med blodtransfusionen og døde derfor som en uundgåelig følge af hendes forblødninger, hvorved hun efterlod sig et barn der allerede fra fødslen var dømt til en opvækst uden sin mor. Inden da havde mange af hendes venner og familie der ikke tilhørte religionen, forsøgt at komme ind til hende for at overtale hende til at tage imod den livreddende behandling, men de blev ganske enkelt fysisk forhindret i at komme ind til kvinden af hendes trosfæller der spærrede adgangen til stuen.

Radiovært: Er det de såkaldte “Kontaktudvalg til Hospitaler” fra Jehovas Vidner?

Dr. Mitchell: Det er korrekt. Det er særligt trænede ældste, som bliver udsendt så snart blodtransfusion kommer på tale. De optager megen plads på hospitalet, går i vejen, kræver svar midt i travlheden og forhindrer det almindelige hospitalsarbejde, og de gjorde alt for at hindre ikke-troende familie og venner i at besøge den unge kvinde.

Radiovært: Har du haft erfaringer med disse grupper?

Dr. Mitchell: Ja!

Radiovært: Kan du beskrive hvordan det er?

Dr. Mitchell: Det er meget ubehageligt. Det skal siges at de altid er meget høflige, aldrig uforskammede eller voldelige, og altid nydeligt påklædt. De kommer i grupper, er meget insisterende og forlanger at være med ved alle samtaler mellem lægen og familien, hvilket er højst usædvanligt. De har meget specifikke forventninger til den medicinske behandling, hvilket er usædvanligt for “venner” der normalt blot er på hospitalet for at støtte patienten og familien.
Det er ikke fordi vi forventer at familier altid skal være enige med os eller ikke skal foretage deres egen research, men det er højst usædvanligt at familiens venner træder ind og stiller meget insisterende og specifikke krav til den lægefaglige behandling. Deres information er ofte forældet. Bare 2-3 dage siden stod der på hjemmesiden at man ofte fik AIDS af blodtransfusion — hvilket er højst usandsynligt — hvilket er “lægesprog” for “nærmest umuligt”. Jeg så tekster der beskrev hvordan “man kunne blive homoseksuel hvis man modtog blod fra en homoseksuel donor” — det er ganske enkelt ikke muligt.
Så patienten modtager fejlinformation og forsøges overtalt, og dét må man ikke i henhold til gældende lov om forhåndsdirektiver.

Radiovært: Så hvad skal en læge gøre, når han står overfor, på den ene side en adfærd som er velkendt blandt Jehovas Vidner, de møder op med forhåndsdirektiver og kontaktudvalg der lægger pres på dem, og på den anden side står med risikoen for at blive retsforfulgt hvis lægen ikke handler i overensstemmelse med det “Forhåndsdirektiv” som alle Jehovas Vidner bærer på sig?

Dr. Mitchell: Du spørger mig hvad læger skal gøre. Spørgsmålet er snarere hvad sundhedsmyndighederne bør gøre, og jeg skal nok besvare dit spørgsmål, men lad mig lige få snakket med sundhedsmyndighederne først!
I sagen med Éloïse, den unge pige som døde i Quebec, er det ikke unaturligt at hun søger vejledning fra sin mand, og måske endda fra sine forældre. Jeg ved ikke om hun havde søskende, men de ville muligvis også vejlede hende. Men vi ville ikke forvente, at fremmede fra hendes kirke skal være med til at træffe beslutninger vedr. behandlingen, så jeg mener vores hospitaler og sundehedsmyndigheder skal tage stilling til hvordan vi fremover skal reagere når ikke-beslægtede kommer ind og blander sig i behandlingen.

Radiovært: Så første skridt vil være at håndtere disse “kontaktudvalg”?

Dr. Mitchell: Jeg synes lægerne er i en meget prekær situation, fordi de får juridisk vejledning i at de skal acceptere et underskrevet kort, samtidig med at lægerne — hvoraf langt størstedelen er drevet af et naturligt ønske om at handle i patientens bedste interesse — ikke altid forstår underfundigheden af det pres patienten er under, og derfor er tilbøjelige til at lade patienten dø.
Og jeg må sige at alle i sundhedsvæsenet, både læger, sygeplejersker, laboranter, rengøringspersonalet — ja alle på hospitalet — er utroligt ulykkelige over disse helt unødvendige dødsfald blandt unge mennesker, så der er stor sorg, men ikke desto mindre vil størstedelen overholde loven.

Radiovært: Og for at være fair, så er der vel også stor sorg blandt de tilstedeværende Jehovas Vidner?

Dr. Mitchell: Det håber jeg. Jeg har dog aldrig erfaret dette, fordi de ser sig selv som martyrer.