Om at forlade en sekt

— og komme videre

Det værste et menneske der forlader en dogmatisk sekt kan gøre ved sig selv og andre er at beholde de “dogmatiske briller”. Hvis ikke de for evigt også kommer i etuiet og bliver trampet til “dogmatiske glasskår”, så kunne man for så vidt lige så godt være blevet i sekten hvor man havde en masse ligesindede der var helt enige i at anskue enhver facet af tilværelsen og omverden fra en dogmatisk synsvinkel.

Det er ikke nemt. Det er også en proces. Men den skal ikke overlades til tilfældighedernes spil, for det er ikke sådan man slipper de ubehagelige oplevelser man har haft i et dogmatisk miljø. Karaktertræk der ofte kendetegner kultmedlemmer er: hovmod, bedrevidenhed, had, foragt, ringeagt, fordømmelse.

---

Typisk for kultmedlemmers udsagn er at de ofte er:

• • demagogiske
  • ensidige
  • irationelle
  • dogmatiske
  • bitre
  • arrogante
  • fjendtlige
  • nedladende
  • stråmænd
  • uærlige

Karaktertræk man ofte savner hos kultmedlemmer er:

• • empati
  • forståelse
  • accept
  • tolerance
  • storsind
  • anerkendelse
  • indrømmelse
  • ærlighed

En lakmusprøve

Lad os lave et lille eksempel – en lille lakmusprøve

Af hensyn til alle der skulle have glemt deres skole-kemi, så er en lakmusprøve noget man foretog med såkaldt lakmuspapir. Det er en lille strimmel papir der enten kan afgøre hvor sur eller hvor basisk en væske er, og ud fra farven på papirstrimlen når den havde været dyppet i væsken kunne man ved at holde den op mod et farvekort få en indikation af væskens pH-værdi, altså hvor sur (altså “hvor ætsende“) en syre f.eks. var.

Så i overført betydning er den “lakmusprøve” vi kan foretage på os selv ved at bruge både de karakteristika der kendetegner kult-medlemmer, og dem som de ofte savner, som en slags farvetabel man kan holde sig selv op imod, for at se hvor meget af kulten der er “tilbage” i ens tankegang, menneskesyn og verdenssyn. Eller man kunne passende spørge: Hvor “ætsende” er dit verdens- og menneskesyn nu hvor du har forladt kulten?

Seksuelle minoriteter

Man kan bruge utallige eksempler som “kult-lakmusprøver”, men for at vise hvordan det virker har jeg bare taget et enkelt frem fra kultens mange menneskesyn – nemlig deres syn på seksuelle minoriteter.

Jehovas Vidner siger ofte om homoseksuelle, at det ikke er de homoseksuelle individer de har noget imod, men det er deres handlinger. Men den måde de omtaler dem på afspejler alt andet end et neutralt syn på homoseksuelle individer. De omtales hyppigt som “syge“, “gudsbespottere“, “i deres lysters vold“, “afskyelige“, “unaturlige“, osv. Det er ikke neutrale beskrivelser der søger at anskue et individ på en afbalanceret og respektfuld måde. Det er en retorik der er har til hensigt at fremprovokere ringeagt og fjendtlighed i tilhørerne.

Og hér kommer så lakmusprøven

Nu er det jeg må spørge mig selv: Når jeg betragter et eller flere kultmedlemmer, eller endda omtaler enkelte individer fra sekten – fx mine forældre som har opdraget mig i dette rædsomme og fjendtlige verdens- og menneskesyn, eller måske specifikke mennesker fra sekten som jeg har kendt engang – kan jeg så se mig selv i spejlet og stå på mål for mine udsagn om disse mennesker? Går jeg konsekvent “efter bolden og ikke efter manden” (m/k)?

. . . hvor langt har jeg rykket mig fra kultens verdens- og menneskesyn?

De bedste ønsker om en fortsat god dag til alle