Interview med sidens redaktør
Højbjerg, d. 2. januar 2020
I december 2019 gennemførte tre journaliststuderende i deres sidste semester en række interviews med Beninu Andersen, som er tidligere 4. generations Jehovas Vidne. Man ønskede at belyse tre vinkler: Opvækst, brud og livet efter bruddet med trossamfundet.
Det første interview handlede i høj grad om hvordan det var at være det barn der skilte sig ud. Herunder kan du se det korte klip der omhandlede dette emne og som var kapitel et i historien.
I historiens andet kapitel lærer man om mit brud med Jehovas Vidner, og i særdelshed hvad det betød for forholdet til mine forældre. Min udstødelse foregik ved den skueproces sekten kalder en “udvalgssag” hvor man er til forhør hos tre af menighedens “ældste”. Det er et hemmeligt møde der foregik i et lille kælderlokale i den lokale “Rigssal” (Jehovas Vidners navn for deres mødesale), hvor man hverken har lov til at optage mødet på bånd (hvilket f.eks. er din ret ved ethvert møde med offentlige instanser) eller at medbringe en bisidder eller andre der kan bevidne og dokumentere hvad der er foregået på mødet, så i praksis er der tale om en inkvisition, og det er ofte åbenlyst for den indkaldte at det man søger, i højere grad er en retfærdiggørelse af den beslutning der allerede er truffet på forhånd, end der er tale om et egentligt forsøg på, gennem neutrale spørgsmål, at afklare hvad der er foregået.
Da processen var overstået og jeg er blevet orienteret om deres beslutning om at udstøde mig, var det vigtigt for mig hurtigt at få beskeden overbragt til mine forældre, som på det tidspunkt boede og arbejdede på “betel”, som er navnet på det “arbejdskollektiv” eller “kloster” i Holbæk hvor ca. 80-100 Jehovas Vidner arbejder med oversættelse og koordinering af sektens hvervningsarbejde i Skandinavien. I et lille og lukket samfund som Jehovas Vidner, er sladder et vigtigt socialt bindemiddel, så “jungletrommerne” høres hurtigt over hele landet, så jeg var klar over at min far alligevel allerede ville have hørt nyheden næste morgen — ikke mindst fordi han sad på afdelingskontoret for hele Skandinavien. Derfor ringede jeg til ham i samme øjeblik jeg forlod “Rigssalen” for — hvad der siden skulle vise sig at blive — sidste gang jeg satte mine ben i sektens mødelokaler.
Tredje og sidste kapitel omhandler hvordan mit liv forandrer sig efter min udstødelse og hvad det får af betydning for mit fremtidige liv, ikke mindst når jeg skal til at finde mig til rette i den “almindelige” verden. I dette kapitel møder du også Christina, som blev en af de væsentligste årsager til min udstødelse (nr. 2), da jeg flyttede sammen med Christina inden vi blev gift. Vi har i skrivende stund været gift i over 17 år. (2019) Men Christina blev også en af de vigtigste holdepunkter i mit liv efter min udstødelse, da hun var den første jeg for alvor turde betro mig til om min afsindige fortid i en dommedagskult.
Jeg fortæller bl.a. om den proces det er at omstille sig til et liv i den normale verden. Heri indgår bl.a. overvindelsen af den pinlighed der for nogle kan være forbundet med at have været tilknyttet en dommedagskult. Det skulle jeg f.eks. da jeg havde kommet sammen med Christina i nogle måneder, da der ikke længere var nogen vej udenom, da Julen nærmede sig og hun gerne ville høre lidt om hvilke Juletraditioner vi havde i vores hjem da jeg var barn.
Men man kommer heller ikke udenom at erkende, at den overbevisning man nu tager så skarpt afstand fra, engang var ens egen urokkelige tro på hvad der var sandheden om alt og intet, herunder hvordan man skulle behandle mennesker der ikke længere delte ens tro. Denne erkendelse kan være svær at sluge, men skaber samtidig et mere afrundet billede af hvor det er Jehovas Vidner får deres forkvaklede menneskesyn fra.
Livet i dag er et helt andet end det var da jeg var Jehovas Vidne. Der kan skrives tykke bøger om alle de områder hvor tilværelsen i den “virkelige” verden adskiller sig fra livet i en isoleret dommedags-kult. Men den vigtigste forskel er at man i virkelighedens verden lærer at acceptere og elske personer for dem de er — ikke for hvad de tror på. Lektien for mig har været at forskellen på Jehovas Vidners syn på kærlighed og det almindelige menneskes syn på kærlighed er at kærlighed for “normale mennesker” er betingelsesløs. Hos Jehovas Vidner “elsker vi dig, indtil du ikke længere tror på det samme som vi gør”. Betingelsesløs kærlighed er et ukendt fænomen blandt Jehovas Vidner, men det opdager man ikke mens man er et engageret og aktivt medlem af sekten. Det ser man først når man begynder at vågne langsomt op og til sidst ser sig nødsaget til at træde ud af fangenskabet. Og “nødsaget” var netop hvad jeg følte mig. På et tidspunkt spurgte man mig om jeg da slet ikke kunne lide at være Jehovas Vidne, og i sandhedens tjeneste var jeg ærlig og sagde, at jeg havde haft mange mindeværdige oplevelser i min tid som medlem af trossamfundet, og at der bestemt også var mennesker jeg ville savne. Men de hoppede alle i sædet da jeg fortsatte med at sige, at på trods af de positive oplevelser forbundet med et tilhørsforhold til trossamfundet, så havde jeg ganske enkelt ikke længere samvittighed til at have samfundsansvar med Vagttårnsselskabet og Jehovas Vidner. Den eneste måde jeg kunne se mig selv i spejlet og bevare en smule selvrespekt var at afskære enhver forbindelse til en organisation der står for så mange ting der alle sammen bryder med mine egne moralnormer.
Disse videoer udgør en brøkdel af hvad der er at fortælle om disse tre områder af livet før, under og efter bruddet med Jehovas Vidner, og det er hensigten at denne hjemmeside med tiden vil blive fyldt med mine tanker og skriverier om disse tre emner foruden mange andre af de mange historiske, teologiske, psykologiske og faktuelle oplysninger der foreligger om denne sekt, som på overfladen blot forekommer mange som “lidt latterlig men harmløs” — hvilket den langtfra er. Der vil — som siden langsom tager form — tegne sig et tiltagende tydeligt billede af en organisation der forsøger at fremstå uskyldsren og moralsk uplettet, men som gang på gang viser sig at have to sæt af moralnormer, som gælder for hhv. sektledelsen og den organisatoriske entiteter på den ene side, og på den anden side alle andre, inklusiv de mange menige medlemmer af sekten. Hykleriet og dobbeltmoralen er ofte de grunde som de fleste nævner som årsagen til deres brud med sekten. Og når man spørger hvad der startede lavinen der til sidst afstedkom denne konklusion svarer mange “jeg begyndte at læse i Bibelen” — og det gælder uanset om man er endt som ateist, kristen eller med en helt anden religiøs overbevisning.
For mange startede deres brud med sekten med at de blev udstødt. Men det var blot fordi det var kommet dertil hvor denne afslutning på deres forhold til sekten var uundgåeligt. Disse mennesker havde for længst forladt trossamfundet frivilligt, hvis ikke det var fordi man i de seneste årtier har gjort det meget sværere at forlade sekten på en måde der efterlader forhenværende medlemmer med en chance for at bevare et nært forhold til deres familiemedlemmer som stadig er i sekten. Derfor har mange forsøgt at forsvinde langsomt ud i glemslen, men i de seneste årtier har sektledelsen indført flere og flere procedurer der efterhånden har umuliggjort en værdig vej ud af et tilhørsforhold til Jehovas Vidner. Det er et fåtal der lykkes med at blive inaktive og usynlige, og når de prøver vil de konstant blive rendt på dørene af ældste fra menigheden der vil gennemføre en slags “inkvisition” som skal afklare om man kan udstøde personen for frafald. Og, hvis den inaktive ikke vil lyve — hvilket også er meget svært fordi der i så fald er uoverensstemmelse mellem det man siger og det man gør — så vil man før eller siden blive tvunget til at afgive et svar der vil blive tolket som “frafald”. Dette sker f.eks. når ældste spørger om man ikke længere tror på at sektledelsen — kaldet “Det Styrende Råd” — er Guds eneste kanal for udbredelse af sine hensigter til menneskeheden. Men problemet er at hvis man ikke tror det — eller som undertegnede — var endt med slet ikke at tro på nogen som helst Gud (eller anden metafysisk eksistens), så vil man være nødsaget til at svare benægtende på det spørgsmål. Og selvom frafald ikke i Bibelen beskrives som omfattende personlig tvivl, men udelukkende som dem der forsøger på at overbevise andre om deres divergerende opfattelser, så vil sådanne svar blive tolket som “frafald” og med det som “bevis” har man grundlaget for at gennemføre en “udvalgssag” der fører til udstødelse. Mange har forsøgt at argumentere med Bibelen i hånden for at det de anklages for ikke er det som Bibelen beskriver som “frafald”, så taler de for døve øren, for den virkelige sandhed er at “Bibelen” ikke er den virkelige målestok for de afgørelser der træffes af menighedens ledende mænd (“ældste”). Det er de retningslinjer der udstikkes i en manual som udleveres til alle ældste og som de forventes at følge til punkt og prikke.
Dette indlæg kan man altid finde under menupunktet “Beninu Andersen” øverst på siden, da det også fungerer som en slags hjørnesten for siden. Disse tre videoer var de første videoer der blev præsenteret på siden, så dette indlæg fungerede også i lang tid som åbningsside for JV•Info. Siden åbningen af denne hjemmeside, har den udviklet sig meget, og derfor er dette indlæg ikke længere en særskilt side, men blot et blandt mange indlæg. Da dette er et nøgleindlæg vil det dog fortsat være at finde i hovedmenuen som man kan se i toppen af siden uanset hvor man befinder sig på JV•Info.
Om selve siden
Det var min drøm at lave en side for danskere på dansk. Det er en kendsgerning at 99% af det materiale der er tilgængeligt for danskere er at finde på engelske hjemmesider. Det er også derfor jeg fandt det relevant at starte denne side hvor jeg vil forsøge at indsamle og oversætte den væsentligste viden fra det væld af engelsksprogede sider der findes derude, så der her på siden vil ligge et “destillat” af de bedste artikler, videoer og andet indhold fra nettet — alt sammen enten på dansk eller med danske undertekster. Dette har bl.a. ladet sig gøre fordi aktører der udgiver materiale i høj kvalitet på engelsk har indvilliget i et samarbejde med JV•Info.nu om oversættelse af deres indhold. Et af de bedste eksempler på dette er det samarbejde der er indgået med The John Cedars Channel som drives af Lloyd Evans, hvor der ligger hundredevis (sikkert snart tusind) imponerende, informative videoer i høj journalistisk kvalitet og som helt uden frygt tager fat i Vagttårnsselskabet og dets ledelse og udsætter dem for den strengeste kulegravning af de mange skandaler de absolut ikke ønsker at få frem i lyset. Lloyd Evans sætter på John Cedars kanalen en skarp projektør på Vagttårns-sekten og dens ledende mænd, så intet undgår hans opmærksomhed, og det er en lærerig og fornøjelig oplevelse at se på.
Endelig var det også mit ønske at alle skal kunne komme til orde og mødes med andre Jehovas Vidner på deres modersmål, i et forum hvor der er sikkert og fredsommeligt. På denne side er der “højt til loftet”, og det er også helt i orden at “bølgerne sommetider går højt”. Det siger dog sig selv at der er visse grundregler der skal overholdes, og de bliver grundigt forklaret på denne side, som jeg vil bede dig om at gennemlæse grundigt:
Regler for god omgangstone (“netikette”) på JVInfo.beninu.dk
Seneste opdatering
Højbjerg, d. 24. marts 2020
Beninu Andersen
Dele af dette indlæg vil også indgå i reglerne for brugere af siden.
Dejligt interview Beninu. Du fortæller godt 🙂