LEK•SI•KON

Denne side indeholder et leksikon med begreber der ofte høres i forbindelse med Jehovas Vidner, og som de fleste ikke kender betydningen af — i det mindste ikke den præcise betydning — med mindre man selv er eller er nært beslægtet med en der er eller har været medlem af Jehovas Vidner. Desuden indeholder leksikonet en række almindelige begreber som de fleste danskere har et afslappet forhold til, men som hos Jehovas Vidner enten får en anden betydning eller også er det begreber som Jehovas Vidner har en ekstremt konservativ holdning til. Endelig vil du i leksikonet finde ord som i normalt sprog har en anden betydning end den som ordene har fået i sekt-kontekst. Et eksempel kunne være verden som blandt Jehovas Vidner er et underforstået udtryk der dækker over “Satans verden“ (s.d.)
Hvis nogle af begreberne i dette leksikon er behandlet i indlæg, artikler eller andetsteds på siden, vil der også forekomme links til disse under opslagsordet.

---

Forkortelser anvendt i dette leksikon
(og af Vagttårnsselskabet og dets religiøse front Jehovas Vidner)

Forkortelse	Betydning
DSR (el. SR)	Det Styrende Råd (s.o. MSR)
KUH	Kontaktudvalg til Hospitaler
HIS	Hospital Informations-service (Engelsk: Hospital Information Services)
JV	Jehovas VIdner (Religiøs sket der i Danmark er under tæt administrativ kontrol af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS)
MSR	Medlem af Det Styrende Råd
NVO	Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter
NWT	New World Translation of The Holy Scriptures (s.o. NVO)
VO	Vågn Op! (Tidsskrift der i Danmark udgives af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab)
VT	Vagttårnet (Tidsskrift der i Danmark udgives af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab)
VTBTS	Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS (s.o. VTS)
VTS	Vagttårnsselskabet (Den daglige omtale af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS, både blandt aktive og forhenværende medlemmer af sekten) (s.o. VTBTS)

---

A B C D E F G H I J K L M N O
P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å #

---

S – Å (samt 0-9)

Samling

En “Samling” er et kort relativt uformelt møde der holdes forud for planlagte forkyndelsesaktiviteter. Der er som regel 2-3 samlinger i løbet af en uge, og det er ikke et møde der varer mere end omkring 15-20 minutter. Mødet har nogle helt specifikke og praktiske formål. Først og fremmest vil den der leder samlingen (se længere nede hvordan denne leder udvælges), sikre at alle der måtte ønske det har en makker at følges med. I Danmark er det ikke specielt relevant, men man vil i visse dele af verden sikre at distrikter i særligt brutale kvarterer tildeles robuste mænd og f.eks. ikke enlige “søstre” der kunne blive udsat for forulempelse i sådanne kvarterer. Lederen af samlingen har ansvaret for at sikre at der omdeles distrikter til dem der har planer om at gå i det traditionelle “hus-til-hus”-fokyndelsesarbejde, såfremt disse ikke allerede har fået et sådant distrikt udleveret i form af et distriktskort fra menighedens “distriktstjener” (den ældste eller menighedstjener der har ansvaret for alle distrikter der hører til under den pågældende menighed). Samlingerne bruges også sommetider til at lade et par af de tilstedeværende demonstrere (ved et lille “skuespil”) hvordan man kan tilbyde månedens tilbud til dem man træffer ved dørene. Månedens tilbud er som regel én eller to af Vagttårnsselskabets publikationer. En samling afsluttes med en bøn om Jehovas velsignelse over det forestående forkyndelsesarbejde (bønnen vil ofte indeholde anmodninger om at “Gud vil lægge de rette ord i vores mund så de vil tiltrække dem der er ret indstillet til sandheden.”)

Samlingerne er organiseret under de enkelte grupper. En menighed er typisk opdelt i grupper á 15-20 medlemmer. I dag holdes ikke særskilte møder i grupperne længere sådan som man gjorde under det såkaldte Menighedsbogstudium (s.d.), men der har altid været grupperne der er centrum for uddelegering af forkyndelsesarbejdet, og den enkelte gruppeleder er stadig ansvarlig for denne del af gruppens formål. Så selvom grupperne ikke længere mødes for at holde egentlige møder har menigheden stadig en plan over hvem der hører til hvilken gruppe. Grupperne har også et andet historisk formål som de har haft helt fra deres indførelse i sekten siden 1930’erne, nemlig den at de fungerer som den base hvor man søger tilflugt den dag Harmagedon kommer og alle “Vidner” skal samles for at frelses den dag “Den almægtige Jehovas Vredes dag” kommer og tilintetgør resten af “Satans verden”.

Udvælgelse af samlingsleder

Mødet holdes af en ældste eller menighedstjener (såfremt en sådan har mulighed for at være til stede) alternativt af et mandligt medlem af menigheden der har et godt omdømme, og i undtagelsessituationer af en kvinde, såfremt der ingen mænd er til stede. I det tilfælde at en kvinde må forestå samlingen skal hun gøre dette med tildækket hoved, præcis som hvis det på ethvert andet møde var nødvendigt at en kvinde forestod mødet grundet mangel på mandlige fremmødte. (Man skal dog huske på at en 12-årig mandlig fremmødt ville få fortrinsret til afholdelse af et sådant møde frem for en af de tilstedeværende modne og erfarne kvinder.)

Husmodersamlinger — og deres afskaffelse

I tidligere tider var der særlige “husmoder-samlinger” som primært var kendt frem til og med 1970’erne, hvor det stadig var meget mere almindeligt at manden var forsørger mens hustruen gik derhjemme og passede hjem og eventuelle børn. Disse husmodersamlinger var ofte kombineret med en pasningsordning der gik på skift, hvor en enkelt af husmødrene (som regel også stedet hvor samlingen blev holdt) passede alle de øvrige husmødres børn, mens de var ude for at forkynde. Efterfølgende hyggede husmødrene sig med kaffe og kage mens børnene fortsatte deres leg indtil husmødrene skulle hjem og lave mad til deres mænd. Disse “husmoder-samlinger” blev senere afskaffet med den begrundelser at der ikke var nogen alder der var for tidlig at starte med oplæring i forkyndelsen, med henvisning til Timoteus “der var oplært i den hellige skrift fra spæd”. Derfor var det kun naturligt at man to børnene med ud i forkyndelsen i barnevogn (og senere klapvogn), så de så hurtigt som overhovedet muligt lærte at dette var en fast del af “sande kristnes” ugeprogram. (Det var omkring samme tid at vejledningen om at malebøger, dukker og en legetøjsbiler ikke var passende tilbehør til de mindste når de var med i rigssalen. De skulle i stedet øve sig i at sidde stille og lytte de par timer mødet varede).

Sandheden

”Sandheden” er ikke som i det almindelige samfund og blandt individer et begreb der omfatter hvad der er korrekt, rigtigt i modsætning til løgn, usandhed, misinformation. Når Jehovas Vidner omtaler ”Sandheden” er det ét blandt mange ord, der har fået en helt andet betydning for de medlemmer der er integreret i trossamfundet. ”Sandheden” er slet og ret det ord sektens medlemmer bruger om hele deres teologiske trossystem, deres eskatologi, deres gudsopfattelse, deres bibelforståelse, deres fællesskab, osv. Især det sidstnævnte kommer ofte til udtryk i samtaler når man f.eks. taler om mennesker der er ”med i Sandheden” eller ”har forladt Sandheden”. Når Jehovas Vidner siger sådan så tænker de ikke på ordet i den betydning som det har for andre for hvem sandheden er et begreb, men mener helt bogstaveligt om vedkommende stadig er en del af Jehovas Vidners trossamfund eller om vedkommende har forladt menigheden eller er har afbrudt eller fået afbrudt sit forhold til menigheden.

For helt at forstå hvordan begrebet sandheden benyttes må man vide at det ikke blot er et uofficielt begreb der er opstået løbende som Jehovas Vidner er begyndt at benytte indbyrdes, men rent faktisk er blevet introduceret helt fra toppen af den hierarkiske sekts ledelse. Det bedste eksempel er nok bogen ”Sandheden der fører til evigt liv!” der udkom i 1969 (1968 på engelsk med titlen ”The Truth that Leads to Eternal Life”). At udtrykket ikke udelukkende er et tilfældigt opstået eller lokalt fænomen ses også af at man bruger det overalt i hele verden, som f.eks. ”the truth” (engelsk), ”die Warheit” (tysk), ”la vérité” (fransk), ”la verdad” (spansk), ”la verità” (italiensk), for ikke at tale om de 800 andre sprog som Jehovas Vidners publikationer distribueres på.

Ordets værdiladning er også en af de stærkeste i hele den lingo der benyttes blandt Jehovas Vidner. Antropologen Adam S. Solberg sagde engang da redaktøren bag JVinfo•nu forelagde ham ordet og dets anvendelse:

Solberg uddybede hvordan han kunne se at ordet kunne bruges både som en stærk bekræftende støtte der får de enkelte medlemmer der føler sig trygge fordi de hver gang udtrykket bruges får mejslet ind i deres bevidsthed at de har ”fundet de vises sten”. De er, så at sige, kommet trygt og sikkert i havn. Samtidig betyder denne styrke også at velværen ved følelsen af at være “med i Sandheden” har en modpart i en lige så stærk følelse af ubehag som fremprovokeres når det modsatte er tilfældet – altså når man ikke (længere) “er med i Sandheden“.

Jeg forelagde samme begreb for lektor i Psykologi og Lingvistik, Niels Ussing, og fortalte endvidere, at Jehovas Vidner taler om at “være med i Sandheden“, som i sætningen: “Min far og mor og mine bedsteforældre er med i Sandheden, men ingen af mine onkler er med i Sandheden“. Lektor, Niels Ussing bemærkede som det første – præcis som Adam Solberg – at det er “et meget stærkt udtryk”, og var heller ikke i tvivl om at det var et udtryk der var valgt meget bevidst af sektens ledelse. Han forklarede sig således:

Sartre, Jean-Paul

Se Jean-Paul Sartre (klik her for at springe direkte til artikel)

Sektionsstævne

Se Områdestævne (klik her for at springe direkte til artikel)

Socialpsykologi

Socialpsykologi handler om emner som attituder, holdninger, identitet, attribution, grupper og social virkelighed. Man har f.eks. undersøgt attribution/inferens af personlighed, almindelige bias og tendenser ved dette og kulturelle forskelle.

Socialpsykologer har tidligere gennemført dramatiske eksperimenter, hvor man f.eks. har undersøgt gruppepres. I et eksperiment ændrede forsøgspersoner deres perception af længden af to linjer, når de oplevede, at andre “forsøgspersoner” i lokalet, som i virkeligheden deltog som forskningsmedhjælpere, alle gav udtryk for en anden holdning. Dette medførte hos den enkelte tvivl om hvorvidt han var mentalt rask og en følelse af pinlighed ved at fortælle om sine afvigende oplevelser.

Et andet dramatisk eksempel er det klassiske “Stanford Prison Experiment” af Philip G. Zimbardo i 1971, hvor to grupper af forsøgspersoner blev sat op imod hinanden som fangevogtere og fanger i et fængsel med skræmmende resultater. Forsøget demonstrerede, hvordan mennesker lever sig ind i de roller, de forventes at indtage

Sociologi

Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet. Den er en samfundsvidenskab — et begreb som den nogle gange omtales som synonymt med — som bruger forskellige former for empirisk undersøgelse og kritisk analyse til at udvikle og forfine viden omkring menneskers sociale aktivitet, ofte med det mål at benytte denne viden til at opnå social velfærd. Emnerne spænder fra mikroniveau som agens og interaktion til makroniveau som systemer og sociale strukturer.

Sociologi er både emnemæssigt og metodologisk en meget bred disciplin. Det traditionelle fokus har indeholdt social stratifikation, klasse, social mobilitet, religion, sekularisering, jura og afvigelse. På grundlag af tesen om at alle aspekter af menneskers aktivitet er bygget på social struktur og individuel agens, har sociologi gradvis udvidet sin fokus til flere emner, såsom sundhed, militær og fængsel, Internettet og selv den rolle social aktivitet spiller i udviklingen af videnskab.

Stockholmsyndrom

Stockholmsyndromet er en psykisk tilstand, i hvilken fanger eller ofrene for en kidnapning udvikler tilknytning til deres vogtere. Denne solidaritet kan sommetider komplicere tingene, når fangerne ligefrem hjælper deres tilfangetagere med at opnå deres mål eller undslippe politiet.

Syndromet udvikler sig ud af ofrets forsøg på at relatere sig til sin tilfangetager eller få sympati fra kidnapperen.

Syndromet blev navngivet således efter det berømte røveri på Norrmalmstorg imod Kreditbanken i Stockholm, som varede fra 23-28. august 1973. I denne sag blev ofrene ved med at forsvare røverne, selv efter at den seks dage lange tilfangetagelse var overstået. De forholdt sig også forbeholdne i den efterfølgende retssag. Navnet blev første gang anvendt af kriminolog og psykolog Nils Bejerot, der assisterede politiet under røveriet og refererede til syndromet i en nyhedsudsendelse. Mange psykologer over hele verden tog det derefter til sig.

Store Skare, Den

^{(Også kaldet “De andre får” og “Jonadabskaren”)}

Dette udtryk henter Jehovas Vidner fra Bibelens sidste bog Johannes Åbenbaring kap. 7 vers 9, hvor der står:

Jehovas Vidner tror der findes to slags kristne: dem som tilhører „den Lille Skare“ (s.d.) og dem der tilhører „den Store Skare“. Den store skare har iflg. Jehovas Vidner ikke Jesus som deres mellemmand, da det kun er et privilegium der tilfalder „den Lille Skare“ (s.d.). Så den pagt Jesus indgik med sine efterfølgere ved den sidste nadver (som Jehovas Vidner foretrækker at kalde „Herrens Aftensmåltid“), var det kun en pagt med dem der skulle med Jesus i himlen når de døde. Dette volder ikke store problemer for konventionelle kristne, da de er af den opfattelse at de hører Kristus til og derfor en frelse der indebærer en naturlig plads ved deres Herres Jesu Kristi side når de går ind til „Herrens hvile“.

Men i Vagttaarnet for december 1923 udlagde man Jesu lignelse om ”Får og Bukke“ således:

Men i 1931 begynder Jehovas Vidner med første bind af bogen Det Store Opgør af Joseph Rutherford at forholde sig til Ezekiels bog kapitel 9, hvor man forklarer at de ”der får et mærke i panden“ er identiske med fårene i Jesu lignelse som omtalt ovenfor og dermed dem der kan overleve verdens ende. Der var imidlertid ved at ske det at sektens antal var ved at vokse sig så stort at man hurtigt kunne se at dets antal ville overstige 144.000 medlemmer, som var det antal som „den lille skare“ (s.d.) skulle omfatte, og da man tilmed forstod at en stor mængde af kristne fra det 1. århundrede også måtte tilhøre denne ”lille skare“, så ville ”onde tunger“ måske tillade sig at hævde at tiden var ved at være inde til at man fik brug for lidt mere “nyt lys” der kunne forklare at der var flere Bibelstudenter end der var plads til i Guds frelsesplan. Derfor forklarede bind 3 af bogen Det Store Opgør, at den indstilling der kendetegnede den retskafne ikke-israelit Jonadab, som sluttede sig til Israels salvede konge, Jehu, og tog med ham for at se hans nidkærhed med hensyn til at udrydde Ba’alsdyrkerne i Israel, var en forudskildring af det der blev kendt som “Jonadab-skaren” (og senere som ”Den store skare“). I bogen skrev man:

Så her sikrer man sig for første gang at man har et sted at “placere overskuddet” der overstiger de 144.000, nemlig blandt „den store skare” som skulle leve på jorden. Det var dog stadig en slags “2.-rangs kristne”, for de havde stadig ikke det privilegium at kunne blive døbt. Det lavede man dog om på et par år senere hvor man i Vagttaarnet gjorde opmærksom på at: „kristne med det jordiske haab skal indvi sig til Jehova og lade sig døbe.“

Dette er et af de mange lærepunkter (doktriner) hvor Jehovas Vidner accentuerer sig kraftigt fra den gængse kristendom der anerkendes i de store kristne trossamfund som f.eks. protestanter og katolikker, men også af alle andre mindre kristne frikirker og trossamfund. Det er endog overordentlig svært at opdrive et eneste andet trossamfund der bekender sig som kristne der ikke tror på at en opstandelse til livet i det hinsides vil være til et himmelsk liv (hvad det end måtte betyder for den enkelte kristne). Men at der skulle være to adskilte klasser der er omfattet af vidt forskellige håb om frelse er en meget unik doktrin der udelukkende forbindes med Jehovas Vidner.

(OBS! Såfremt nogle har kendskab til andre kristne trossamfund som ikke blot er andre afstikkere fra datidens bibelstudenter, som også tror at der findes to distinkte klasser af kristne må de meget gerne skrive til redaktionen, så dette opslag i leksikonet kan blive tilrettet denne viden).

Styrelsen for Patientklager

(Tidl. Patientklagenævnet)

Styrelsen for Patientklager er en styrelse under Sundheds- og Ældreministeriet. Den er oprettet pr. 1. juli 2018, som et resultat af en opsplitning af Styrelsen for Patientsikkerhed og efter udflytningen af statslige arbejdspladser i 2018. Styrelsen blev etableret i 2018 og beskæftiger ca. 200 fuldtidsansatte. I gamle dage kendte man denne institution som Patientklagenævnet, men det blev i løbet af 2010 indlagt under Styrelsen for Patientsikkerhed, som hørte til under det daværende Sundhedsministerium. Men i 2018 opdeltes Styrelsen for Patientsikkerhed igen i to grupper, og den ene bevarede navnet Styrelsen for Patientsikkerhed, som blev en afdeling under Sundhedsministeriet og er ikke en egentlig klageinstans men en tilsysninstans. Klageinstansen blev således døbe Styrelsen for Patientklager.

Selvom der er både logo-lighed og navne-lighed, er det to helt uafhængige institutioner. Skal man klage over enten en læge eller et behandlingssted sender man i begge tilfælde sin klage til Styrelsen for Patientklager. Men de to typer af klager behandles forskelligt. Klager du over et behandlingssted, vil sagen bliver videresendt til Sundhedsstyrelsens Disciplinærnævn, mens klager over enkelte fagpersoner eller grupper af personale der har været involveret i din eller en pårørendes behandling behandles direkte i Styrelsen for Patientklager.

I enkelte tilfælde kan man dog sende anmeldelser til Styrelsen for Patientsikkerhed, men det er ikke i egentlig klageform, men kan kan indgive en såkaldt ”bekymringshenvendelse“, hvor man kan kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed såfremt man har mistanke om at en sundhedsperson f.eks. har et misbrug eller udgør en risiko for sine patienter grundet sygdom eller faglig inkompetence. Ligeledes kan du indsende en ”bekymringshenvendelse“ til Styrelsen for Patientsikkerhed hvis din mistanke drejer sig om et behandlingssted, hvor du er bekymret for patientsikkerheden eller, en plejeenhed, hvor du er bekymret for den fornødne kvalitet af hjælpen, plejen og omsorgen til de ældre.

Styrende Råd, Det

Det Styrende Råd (eller Jehovas Vidners Styrende Råd) er den øverste myndighed i sekten, og som sådan det organ der dikterer sektens samlede teologi og ideologi. Alle doktriner godkendes i Det Styrende Råd, og udsendes herefter gennem breve til de enkelte afdelingskontorer i de lande der har et sådant, og såfremt brevet skal distribueres til alle ældsteråd udsender det lokale afdelingskontor en oversat udgave af brevet på vegne af Det Styrende Råd til de enklte menigheders ældsteråd. Skal hele eller dele af brevet oplæses for menigheden vil en mand (kaldet en “broder”) udpeget af ældsterådet oplæse den del af brevet som de menige medlemmer af sekten må høre. Ofte vil et brev indeholde to sektioner:

• En sektion der kun må læses af ældsterådet i menigheden
• En sektion der skal oplæses for alle menige medlemmer i menigheden

Det Styrende Råd er opdelt i en række udvalg, som bl.a. omfatter, Redaktionsudvalget, Tjenesteudvalget, Afdelingskontorets udvalg, m.fl. som alle påtager sig forskellige opgaver. Det mest magtfulde udvalg er helt uden diskussion Tjenesteudvalget hvorunder alle ændringer i sektens doktriner vedtages og forelægges Det Styrende Råd til endelige afgørelse. Den juridiske afdeling er også placeret i Tjenesteudvalget, og her håndterer man alle de kritiske sager som sekten udsættes for i retssale verden over, som f.eks. de mange sager der i de senere år er dukket op om seksuelt misbrug af mindreårige i menigheder i hele verden.

Det Styrende Råd består i øjeblikket (i 2022) af otte mand, som alle hævder at tilhøre den såkaldt “salvede rest” (også kaldet “den lille skare”) som er de eneste Jehovas Vidner der kommer i himlen når de dør. Rådets antal har varieret meget og da det var størst i slutningen af 1970’erne var der 18 medlemmer af Det Styrende Råd.

Da Det Styrende Råd består af mænd der for de flestes vedkommende er relativt højt oppe i årene er der i de seneste år udpeget en række “hjælpere” for Det Styrende Råd, som dog kun har funktion som assistenter, og ikke nogen stemmeret på Det Styrende Råds møder. Nye medlemmer af Det Styrende Råd udpeges af de eksisterende rådsmedlemmer. De der som regel inviteres til at deltage i Det Styrende Råd er normalt mænd der allerede har bestridt meget fremtrædende poster i sekten, som f.eks. landskoordinatorer for et andet land i verden, eller de udpeges blandt nogle af de mest erfarne af Det Styrende Råds “hjælpere”. Man kan dog kun blive optaget i Det Styrende Råd såfremt man bekender sig til den “salvede rest” (den “lille skare”), som mener de selv har et håb om at komme i himlen når de dør (modsat alle andre Jehovas Vidner, som skal leve i et paradis på Jorden efter opstandelsen, hvis de da ikke overlever Harmagedon).

OBS! Artiklen om Det Styrende Råd er ikke færdig og vil blive udbygget med flere detaljer, inklusive historiske begivenheder i rådets historie, tidspunktet for oprettelsen af rådet, og en liste over historiske rådsmedlemmer, skandaler der har ramt Det Styrende Råd, rådsmedlemmer der har gjort sig særligt bemærket (på godt og ondt), ændringer i rådsmedlemmernes beføjelser i de senere år (siden år 2000), o.m.a.

Stævne

Jehovas Vidners tilbedelse foregår primært i deres rigssale (s.o. Rigssal), hvor de mødes flere gange om ugen til møder i forskellige formater. Men flere gange om året afholdes også stævner hvor flere menigheder mødes til store sammenkomster som under ét kaldes stævner. Stævnerne kommer i mange forskellige formater, hvoraf nogle ikke længere benyttes, og andre er kommet til inden for de seneste årtier.

Fælles for alle stævner er dog følgende: De holdes ikke i rigssalen men i en større sal hvor mange menigheder kan mødes samtidig. De betragtes af de fleste Jehovas Vidner som nogle af årets højdepunkter, både fordi det er en almindelig opfattelse at de foredrag der holdes på stævner har en særlig høj kvalitet da der er flere foredragsholdere at vælge imellem da mange menigheder mødes på én gang, men også fordi det er en social begivenhed fordi man får mulighed for at mødes med Jehovas Vidner fra andre menigheder som man ellers kun sjældent får tid til at mødes med.

En af de særlige begivenheder som næsten altid kun foregår ved stævner er dåbshandlingen. Der er ikke noget regelsæt eller teologisk overbevisning der foreskriver at dåb kun må foregå ved stævnerne, og den kan i realiteten foregå helt privat i et badekar med 1-2 andre Jehovas Vidner som bevidner at dåben har fundet sted, hvilket der kan være helt særlige grunde til. Men da dåben grundlæggende betragtes som en offentlig handling og et stort øjeblik i de fleste Jehovas Vidners liv – enten når de selv bliver døbt eller når et familiemedlem skal døbes – hvorfor man tilrettelægger stævnerne sådan at dåb er et fast programpunkt ledsaget af et foredrag særlig målrettet de kommende Jehovas Vidner. (Læs eventuelt mere om dåb under opslagsordet Dåb og om indvielse under opslagsordet Indvielse).

Stævner holdes i mange formater lige fra stævner der varer én enkelt dag kaldet Særlig Stævnedag (tidligere kaldet éndagsstævner) til almindelige kredssstævner der varer to dage fordelt på en weekend, sommerstævner der ofte varer tre dage, men hvert 4 år varer 4 dage fordi det er såkaldte “missionær-stævner” hvor Vagttårnsselskabet har betalt for at de udsendte missionærer kan komme hjem på besøg hos deres familier og venner. Samtidig inviteres de hjemvendte missionærer til at aflægge beretninger fra verdens fjerne egne på de særlige 4-dages stævner hver 4 sommer. Endelig er der internationale stævner, og de holdes ikke med fastlagte intervaller, men i forskellige lande hvor hovedkontoret i New York beslutter at afholde disse særlige arrangementer. Sidst der afholdtes internationalt stævne i Danmar var i 2019 hvor man holdt internationalt stævne på Brøndby Stadion hvor samtlige Jehovas Vidner i Danmark deltog (ca. 14.000), samt ca. 10.000 delegerede (dvs. medlemmer fra andre lande som har søgt om og blevet godtkendt til at deltage i det internationale stævne).

Læs mere om de enkelte stævneformer under opslagsordene Særlig Stævnedag, Kredsstævne, Områdestævne og Internationalt Stævne.

Søren Kierkegaard

Søren Aabye Kierkegaard (født 5. maj 1813, død 11. november 1855) var en dansk teolog og filosof. Kierkegaard regnes ofte som den største danske filosof og som grundlægger af eksistentiel filosofi og en af de vigtigste åndelige filosoffer i moderne tid. Han skrev både om teologi, metafysik, etik, psykologi og pædagogik. Han betragtes også som en af den danske guldalders hovedpersoner.

Som modsætning til Jean-Paul Sartre (s.d.) og den ateistiske eksistentialisme (s.d.) benævnes Kierkegaard ofte som hovedkilde til eksistensteologien. Eksistensteologien (s.d.) eller den eksistentielle teologi er en retning inden for den moderne teologi, der lægger vægt på menneskets eksistens i forholdet til Gud. Den eksistentielle teologi kan føres tilbage til den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard. Tilgangen lægger vægt på, at mennesket selv må bringe sig selv i overensstemmelse med Gud. Eksistensteologien (s.d.) vandt især frem omkring 2. verdenskrig med et fokus på den personlige eksistens.

I Danmark har Johannes Sløk og P.G. Lindhardt samt Kristoffer Olesen Larsen været vigtige repræsentanter for den eksistentielle teologi. Eksistensteologien (s.d.) har også været en vigtig inspiration for danske bevægelse Tidehverv.

Søster

Søster er titlen på alle kvindelige døbte medlemmer af menigheden. Siden 2010 er man også begyndt at kalde udøbte (kvindelige) medlemmer af menigheden for ”søstre” hvis de deltager regelmæssigt i forkyndelsen og på møderne. Når man f.eks. omtaler et kvindeligt medlem fra menigheden benyttes titlen foran efternavnet eller personens fulde navn, som i ”søster Hansen” eller ”søster Lise Hansen”.
(Se evt. også Broder)

---

T

Teokrati

Teokrati betyder “gudsstyre” eller “gudsvælde” og kommer af de græske ord theós – Gud og kratia – styre og er en styreform baseret på religion, hvor den politiske magt ligger hos en religiøs klasse, almindeligvis præsteskabet i statsreligionen, som ikke står til ansvar over for folket, men over for religionens gud(er) e.l. Som regel udgår lovgivningen fra religionen og tolkning af de religiøse skrifter er vigtig i retsdannelsen. Hvis der er tale om et sådant præstevælde, kan det også benævnes hierokrati eller ekklesiokrati.

Religiøse bevægelser, som stræber efter teokrati er eksempelvis Islam, Jehovas Vidner, Rastafari og Bahá’í. I Johannes’ Åbenbaring forudsiges Tusindårsriget, hvor Jesus vil styre verden egenhændigt.

I Jehovas Vidner

Jehovas Vidner benytter tillægsformen “teokratisk” i utallige sammenhænge, som f.eks. Den Teokratiske Skole (s.d.) (som var en skole hvor menighedens medlemmer kunne lære at blive bedre talere – især når de forkyndte), Teokratisk/Uteokratisk var modsætninger der betød det samme som acceptabelt eller uacceptabelt (i forhold til sektens ideologi), “Teokratisk familieaften” (en aften som alle familier forventes at afsætte til studium af nogle af Vagttårnets publikationer eller evt. til forberedelse til den kommende uges møder).

Teokratiske Skole, Den

Den Teokratiske Skole var et fast ugentligt møde for alle Jehovas Vidner der blev holdt på en af ugens hverdage. Mødet varede en time og bestod i en række mindre indlæg holdt af menighedens medlemmer. De to første indlæg bestod i en Forelæsning over et bestemt emne i en af Vagttårnsselskabets bøger der var indrettet til formålet, efterfulgt af en repetition af Ugens Bibelpensum (s.d.). blev altid holdt af mænd der var udnævnt som ældste eller menighedstjenere, men de resterende punkter kunne tildeles alle i menigheden der havde et almindeligt godt rygte.

Opgaverne på Den Teokratiske Skole kaldtes “elevopgaver”. Der var typisk en oplæsningsopgave af fem minutters varighed hvor et mandligt medlem af menigheden (kaldet en “broder”) oplæste nogle udvalgte vers der var et uddrag af Ugens Bibelpensum (s.d.), efterfulgt af to andre opgaver – ligeledes af fem minutters varighed – over et tema der som regel var baseret på et afsnit i en af de mange stykker litteratur udgivet på Vagttårnets Forlag. Disse opgaver kunne både tildeles mandlige og kvindelige medlemmer af menigheden.

Der var dog en markant forskel på om det var en mand eller en kvinde der havde fået tildelt opgaven. Mænd må gerne undervise forsamlingen, mens kvinder derimod skal tie stille, for som Paulus sagde i sit brev til Timoteus:

Så når opgaven var tildelt en mand (denne “mand” kunne sagtens være en 10 år gammel dreng), skulle den holdes fra podiets talerstol som et foredrag. Var den derimod tildelt til en kvinde (kaldet en “søster”), var det vigtigt at opgaven ikke blev fremført som noget der havde den mindste karakter af “undervisning”. Derfor måtte kvinderne ikke blot stå ved talerstolen (ligesom mændene) og fremholde et indlæg over det tildelte tema for resten af menigheden, da dette var at betragte som undervisning. I stedet skulle kvinder vise deres underdanighed ved at opføre et slags “rollespil” sammen med en anden kvinde fra menigheden, der baserede sig på det tildelte tema. (Dette blev dog betragtet som et væsentligt tegn på at Jehovas Vidner, i endnu højere grad end tidligere, anser kvinder for ligeværdige, da det fra Den Teokratiske Skoles opfindelse i 1943 og frem til 1970 slet ikke var tilladt for kvinder at tilmelde sig Den Teokratiske Skole). Temaerne for disse opgaver kunne være alt lige fra specifikke teologiske spørgsmål, til vejledninger omkring dagliglivets udfordringer i familieliv, ægteskab, på arbejdspladsen, stress, børneopdragelse, bekymringer, sygdom, osv.

Den Teokratiske Skole blev opfundet i 1943 af den daværende præsident Nathan Homer Knorr (s.d.), som til trods for hans totale mangel på teologisk begavelse, må siges at være den der har æren for at Vagttårnsselskabet er en så strømlinet organisation som det er i dag. Nathan H Knorr, satte forkyndelsesarbejdet i system, og opfandt en række skoler for Jehovas Vidner, herunder skolerne for missionærer (kaldet Gilead), Skolen for Ældste (kaldet Rigets Tjeneste skole) og altså også Den Teokratiske Skole som skulle operere i hver eneste menighed under ledelse af en såkaldt “skoletilsynsmand”. Skoletilsynsmanden gav efter hver opgave eleverne en offentlig vejledning i hvordan de havde klaret fremholdelsen, og gav dem så karakterer på et lille karakterark, med en kommentar om hvad de skulle arbejde med til næste gang de havde opgave.

Formen på Den Teokratiske Skole har undergået mindre småjusteringer i løbet af årene fra 1943 til 2016 hvor den blev afskaffet, men det har været bagateller som ændring af antallet af elevopgaver fra 5 til 4, ændring af varigheden af forelæsningen fra 20 minutter til et kvarter, og andre mindre detaljer. Bortsert fra disse mindre justeringer har opbygningen af programmet for en aften på Den Teokratiske Skole altid været det samme.

Selvom Den Teokratiske Skole på mange måder bære det gennemgående “kult-DNA” i sig, har den dog afstedkommet én åbenlys positiv ting i mange menneskers liv, og det er at mange Jehovas Vidner der tidligere var voldsomt læseudfordrede, fx. grundet dysleksi (ordblindhed), har fået bugt med denne udfordring fordi Den Teokratiske Skole har hjulpet dem til at blive dygtigere til at læse. Mange fortæller også at de gennem Den Teokratiske Skole har fået færdigheder de kan bruge i “det virkelige liv” fordi det har hjulpet dem af med den angst som mange andre ofte har når de skal tale foran større forsamlinger. Dette udtaler både nuværende og tidligere/frafaldne Jehovas Vidner.

Tjenesterapport

Også sommetider kaldet “Forkynderrapport” (eller blot “månedsrapport”)

Tjenesterapporter er rapporter som alle der har deltaget i arbejdet med at forkynde Jehovas Vidners budskab i mindst én time afleverer i en kasse der er anbragt i rigssalen. (I dag kan Jehovas Vidner også indlevere deres tjenesterapport digitalt via deres login til hjemmesiden JW.org).

Alle medlemmer der deltager i forkyndelsesarbejdet forventes at indlevere en tjenesterapport ved månedens slutning hvor de oplyser forskellige data om deres deltagelse, herunder timer brugt i forkyndelsesarbejdet, antal “genbesøg” (s.d.), antal blade, bøger og brochurer der er afsat, hvor mange gange man har fået lov til at vise en kort videofilm på sin iPad til de personer der har åbnet døren og antallet af bibelstudier (s.d.).

De indleverede tjenesterapporter sammentælles af et mandligt medlem af menigheden der har fået betroet opgave med at optælle disse rapporter fra alle forkyndere, hvorefter menighedens ældsteråd indsender den samlede rapport for menigheden til landets afdelingskontor, som videresender landets resultat til hovedkontoret i New York. Inden tallene videresendes skal det dog bemærkes at alle rapporter indføres på et kartotekskort som menighedens ældsteråd fører over hvert eneste medlem af menigheden — det såkaldte “Forkynderens Optegnelseskort” (s.d.).

De indkomne data der benyttes af organisationen bag sekten til at føre en nøjagtig statistik over deres aktiviteter i hele verden. Hvad der skal anføres på tjenesterapporten har varieret lidt gennem tiderne, men i den seneste udgave af bogen “Organiseret til at gøre Jehovas Vilje” (en slags manual for forkyndere), kan man bl.a. læse følgende:

Personer der rapporterer regelmæssigt – dvs. hver måned – er det man kalder “regelmæssige forkyndere. Man skal have rapporteret regelmæssigt de sidste 6 måneder i træk for at blive betragtet som regelmæssig forkynder.

Tjenesteåret

Tjenesteåret er den 12-måneders periode som Vagttårnsselskabet bruger til opgørelse af deres aktiviteter i løbet af et år. Man kan sammenligne dette med virksomheders regnskabsår. Hvor langt de fleste virksomheder har et regnskabsår der følger kalenderåret har nogle virksomheder et regnskabsår der starter i en anden måned end Januar. En virksomhed kan f.eks. vælge at lade deres regnskabsår gå fra 1. august til 31. juli, hvorefter de opgør årsregnskabet,, afregner skat osv. ved udgangen af regnskabsåret. Man siger at virksomheder der ikke har et regnskabsår der følger kalenderåret har “forskudt regnskabsår”.

Jehovas Vidners tjenesteår følger heller ikke kalenderåret, men starter 1. september og slutter 31. august. Så man kan sige at på samme måde som nogle virksomheder benytter forskudt regnskabsår, anvender Vagttårnsselskabet “forskudt tjenesteår”. Det gør man for at have tid til at sammentælle alle de indkomne resultater fra de forskellige landes afdelingskontorer, så de er klar til den årsrapport der udgives i Jehovas Vidners Årbog (s.d.) der skal trykkes allerede i efteråret så den er klar til udlevering i menighederne i december måned. (OBS! Årbogen ophørte med at udkomme fra 2017, hvorefter den kun udkommer som digital årsrapport på Vagttårnsselskabets egen hjemmeside, JW.org).

Trosgrundlag

Som anerkendt trossamfund skal Jehovas Vidner indsende en række juridisk bindende dokumenter. Et af disse dokumenter er trossamfundets trosgrundlag. (De øvrige dokumenter er trossamfundets vedtægter, trossamfundets centrale ritualer og en erklæring om brug af donationer. Endelig skal anerkendte trossamfund hvert år indsende et årsregnskab).

Herunder vises det Trosgrundlag som senest indsendtes til Kirkeministeriet i 2010 af Afdelingskontorets Udvalg. (En opdateret men uændret revision indsendtes i 2018).

---

U

Uddannelse (Højere/Længevarende)

Jehovas Vidner advares gang på gang mod at tage en videregående uddannelse. På stævner og i litteratur og videoer fremhæver man ofte unge mennesker der er gået ud efter folkeskolen og er begyndt som pionerer (dvs. de er blevet døbt før de er 15 år gamle, da man skal have været døbt i min. 6 mdr. før man kan blive udnævnt som alm. pioner).

Der er gode grunde til at man advarer mod videregående uddannelse. Meget af materialet kommer fra USA og her refererer man bla. til High School, som bedst kan sammenlignes med det vi i Danmark kalder for Gymnasiet, selvom niveauet på Gymnasiet ofte er lidt højere, da man starter tidligere på universitetet i USA. Men i Danmark ville advarslen mod High School i USA være den samme for Gymnasiale uddannelser, som f.eks. Studentereksamen (STX), Højere Teknisk Eksamen (HTX), Højere Handelseksamen (HHX) og HF (som regel sammensat af enkeltfag). Grunden til at man advarer mod gymnasiet har grundlæggende to årsager:

1. Der er tale om den første uddannelsesinstitution hvor man begynder aktivt at lære elever at tænke, kritisk, selvstændigt og skeptisk.
2. Gymnasiale uddannelser er ikke skabt til at stå alene. Gymnasiet er det man kalder en uddannelsesforberedende ungdomsuddannelse. Det betyder at gymnasiale uddannelser har til hensigt at være almendannende og give eleverne en forsmag på forskellige fagområder på et højere niveau, så de får en bedre fornemmelse for hvilket studie de vil tage på universitetet, seminariet eller anden akademisk uddannelse efter de har afsluttet deres gymnasiale uddannelse. Og, hvis der er noget Jehovas Vidner advares mod som var det en smitsom sygdom, så er det en universitetsuddannelse. (Flere af filmene her på siden vil dække denne side af sekten i flere detaljer).

Her kan du se en film der viser hvordan man på Vagttårnsselskabets egen TV-kanal JW-broadcasting viser et kort indslag der advarer unge om hvor “farligt” det er at tage en videregående uddannelse:

Udelukkelse

(Tidligere kendt som “Udstødelse”)

Den praksis der benyttes blandt enkelte fundamentalistiske trossamfund, hvor medlemmer der afviger fra en meget detaljeret og specifik levevis eller som ikke helhjertet kan tilslutte sig trossamfundets lære ekskluderes fra trossamfundet. Hos Jehovas Vidner har man praktiseret denne form for eksklusion siden 1952 og der er utallige grunde til at en person risikerer at blive udelukket. Mange er blevet tilføjet i løbet af de år der er gået siden denne kontroversielle praksis blev indført i midten af det 20. århundrede. Alle grundene er beskrevet detaljeret i den manual der udelukkende må udleveres til menighedens overhoveder, som i sekten kaldes for Ældste (også selvom de jævnligt udnævnes mens de kun er midt i tyverne), og som skal tilbageleveres såfremt den pågældende ‘ældste’ ophører som ældste (hvad enten det er fordi han afskediges eller selv trækker sig fra posten, eller måske helt ophører som medlem af trossamfundet). Denne manual bliver løbende revideret og den seneste version som sidst blev revideret i 2019 er en omfattende bog der hedder “Vær Hyrder for Guds Hjord!”.

Den hyppigste årsag til at personer bliver udelukket af Jehovas Vidner er den grund de omtaler med det græske ord “porneia (πορνεία)”, som dækker over stort set alle former for “utugt” eller “seksuel umoral” (til dette hører i Jehovas Vidners øjne også homoseksualitet og frivillig sex mellem ugifte voksne). Andre “synder” er f.eks. tobaksrygning, vold, drukkenskab, tyveri, drab, osv. Som det ses er der stor forskel på grovheden af de enkelte “synder” og Jehovas Vidner hævder da også i deres officielle svar når nogen spørger til emnet, at man ikke udelukkes for “synden”, men for den attitude man udviser når man bekender sin synd (eller udspørges om denne). Dette standpunkt bestrides dog af utallige der har været igennem en såkaldt “udvalgssag” (som er en slags rettergang bag lukkede døre hvor et udvalg på mindst tre af menighedens ældste udspørger den indklagede om de mest minutiøse detaljer i den syndige “handling”), som kan berette at man på trods af deres dybfølte udtryk for anger og oprigtige bøn om medlidenhed, alligevel fandt sig selv udelukket uden nåde, fordi de tre mænd der skulle dømme dem (i overensstemmelse med det eksempel der blev sat af Jesus Kristus), åbenbart ikke kunne finde nogen som helst formildende omstændighed, der gav rum for at udvise barmhjertighed med en angrende synder.

En særlig form for ‘synd’ der er ved at indtage en plads lige efter “utugt” (“porneia”) er “frafald”. Jehovas Vidner har dog en helt særlig måde at tolke det bibelske begreb frafald på. Bibelen beskriver det i praksis som nogen der (offentligt) benægter kristus som kommet i kødet (også kaldet “antikrist”, se evt. 2. Joh 1:7). Men et slag på tasken vil antyde at 9 ud af 10 der udstødes for “frafald” blot er kommet til at udtrykke tvivl om et enkelt eller to lærepunkter i sektens lære, hvorefter en ofte ukendt angiver har viderebragt det, der forventedes at være udtrykt i en fortrolig samtale med en nær ven, til de ældste. Problemet er at man – selvom ‘tvivl’ i realiteten ikke beskrives i Bibelen som andet end noget der skal behandles med “barmhjertighed” – så tolker man i praktisk talt alle sager om “frafald”, den udtrykte tvivl som benægtelse af “sandheden”, og når man er et trossamfund der tror at det ledende organ – på trods af hundredevis af fejltagelser i sektens 150-årige historie – altid fremsætter den ufejlbarlige sandhed og ikke vil tilbagetrække et sådant udsagn, vil en sådan tvivl blive tolket som “modstand” mod trossamfundets “sandhedsmonopol”.

Alle udelukkelser skal journaliseres på en særlig formular (kaldet ‘S-77’) som skal sendes til afdelingskontoret hver gang nogen udelukkes. På denne formular angiver man hvem der er udstødt, vedkommendes dåbsdato, alder, seneste menighedstilhørsforhold, navnene på udvalgets medlemmer og — ikke mindst — “syndens” karakter. Ofte vil sidstnævnte blot være beskrevet med et enkelt ord, som “frafald”, “porneia”, etc.

Udelukkelse (eller Kirketugt) kendtes også i de middelalderlige kirker blandt de større retninger inden for Kristendommen under ordet ‘Kirketugt’. Det er altså ikke en opfindelse der er gjort af Jehovas Vidner, men Jehovas Vidner er et af de få samfund der sammen med Baha’i, Mormoner, Mennonitter og Scientology stadig vælger at praktisere egentlig ‘kirketugt’ i form af eksklusion af medlemmer. I teorien findes denne form for eksklusion også i den katolske kirke, men det er dog tvivlsomt at man kan finde mange katolikker der har været udsat for “kirketugt” i de seneste 100 år.

Konsekvenserne af en udelukkelse er kolossale for den det går ud over, og ikke mindst for dem af vedkommendes familiemedlemmer som stadig er aktive medlemmer af trossamfundet. Denne holdning har varieret i løbet af den periode hvor denne praksis har været gældende i sektens regi. Mange oplevede en stor opblødning af holdningen til omgang med udstødte familiemedlemmer da Vagttårnsselskabet udgav en artikel i Vagttårnet for 15. november 1974, side 518-524 der var skrevet under overskriften: “Hvordan man bevarer en ligevægtig indstilling over for udstødte”.^[1] Denne artikel førte til at masser af familier så hinanden igen efter mange års adskillelse og mange beskriver denne periode på 5-6 år som en slags “glasnost” hvor der var en helt andet behagelig atmosfære i organisationen. (klik her for at læse denne artikel).

Senere kom der dog en voldsom stramning der igen splittede familier ad som for en stund havde følt mildere vinde fra Vagttårnsselskabet. Men efter en stor “udrensning” på hovedkontoret hvor selv prominente medlemmer blev smidt på porten for stilfærdigt at sætte spørgsmålstegn ved enkelte lærepunkter i trossamfundets teologi. Man havde tydeligvis behov for at lægge en dæmper på spørgelysten og fik derfor brug for at sikre en mere hermetisk adskillelse af udstødte og aktive medlemmer, så der ikke flød for megen divergerende information ind i organisationen fra disse dissidenter. Denne hårde linje er kun blevet skærpet yderligere som årene er gået, og i den seneste tid har man på store stævner med titusinder af deltagere givet udtryk for at selv omgang med ikke-troende familie som aldrig har været døbt (og derfor heller ikke udstødt), også er noget der bør begrænses. (kildehenvisning mangler, men vil blive opdateret)

Udstødelse

Det tidligere navn på det trossamfundet i dag kalder for Udelukkelse (s.d.)

Udvalgssag

Sag der føres af et dømmende udvalg (s.d.) nedsat af en menigheds ældsteråd.

Ugens Bibelpensum

Ugens Bibelpensum er et uddrag af kapitler fra Bibelen som alle Jehovas Vidner forventes at læse hver uge. Pensummet består som regel i 3-5 kapitler fra bibelen, og man går frem i bøgernes orden i Bibelen startende med Første Mosebog og sluttende med Johannes Åbenbaring, hvorefter man starter forfra. Dette er en måde at sikre at alle Jehovas Vidner får læst Bibelen regelmæssigt, og som regel tager det ca. 3½ år for en hel gennemgang af Bibelen på denne måde. Der er ingen der bliver hørt i det ugentlige bibelpensum og man kontrollerer ikke at menighedens medlemmer læser pensummet, men det ugentlige bibelpensum danner også samtidig grundlag for det punkt på Den Teokratiske Skole (s.d.) som hedder “Repetition af ugens bibelpensum“. Hvis man skal fremhæve noget ved denne tradition, så er det at ugens bibelpensum formentlig er det tætteste Jehovas Vidner nogensinde kommer på at læse Bibelen selvstændigt, uden brug af “hjælpemidler” (i form af bøger fra Vagttårnsselskabet) til at udlægge skriften for medlemmerne.

Uregelmæssig

Jehovas vidner afleverer en tjenesterapport (s.d.) hver måned, således at en udpeget ældste kan føre regnskab med alle medlemmers andel i forkyndelsesarbejde, herunder hvor mange timer de bruger, hvor mange “genbesøg” (s.d.) de har aflagt, hvor mange blade, bøger og brochurer man har afsat til personer man har mødt, og hvor mange gange man har fået lov til at vise en videofilm fra sin iPad for de personer der har åbnet døren når man ringer på.

At være uregelmæssig forkynder er i den interne lingo i sekten et udtryk for at man ikke har rapporteret i mindst 6 måneder i træk. En regelmæssig forkynder er en person der rapporterer mindst 1 time om måneden i forkyndelsen. Hvis et medlem af menigheden en enkelt måned ikke afleverer en rapport over tid brugt i forkyndelsen, vil denne person overgå fra en status som regelmæssig forkynder til uregelmæssig forkynder. Herefter vil det kræve at medlemmet igen rapporterer i seks sammenhængende måneder før det igen skifter status fra uregelmæssig til regelmæssig forkynder. Det betyder i praksis at man kan have konstant status som uregelmæssig forkynder selvom man går ud og forkynder op til 10 måneder om året. Som eksempel kunne man forestille sig at et medlem ikke afleverer en rapport med timer i forkyndelsen for Januar måned. Så har medlemmet status som uregelmæssig forkynder. Herefter går medlemmet ud og forkynder i de næste fem måneder – Februar, Marts, April, Maj og Juni, men afleverer ikke en rapport i Juli måned. Da der ikke er gået seks sammenhængende måneder med forkyndelse forbliver medlemmet uregelmæssig. Herefter kan medlemmet igen gå ud og forkynde i fem måneder – August, September, Oktober, November og December – men hvis medlemmet ikke også afleverer en rapport for Januar måned opnår medlemmet stadig ikke seks sammenhængende måneder hvor der er aflagt rapport. Derfor kan et medlem i princippet have konstant status som uregelmæssig forkynder så længe er tale om et medlem der ikke har mulighed for at deltage mindst 6 måneder i træk i forkyndelsen.

Et andet aspekt der er væsentligt ved denne registrering af regelmæssighed er at et medlem kan have afleveret rapporter for forkyndelse i 30 år uden at der nogensinde har været en måned hvor vedkommende ikke har været ude for at forkynde, men hvis vedkommende blot i en enkelt måned ikke afleverer en rapport om forkyndelse, vil denne person have status som uregelmæssig forkynder indtil der igen er gået 6 sammenhængende måneder hvor medlemmet, hver måned, har afleveret en rapport med mindst én times registreret forkyndelse.

Et sidste aspekt er at det er en meget underlig statistik der ikke giver noget som helst billede af en persons indsats i forkyndelsesarbejdet. Man kan i princippet forblive i sin status som regelmæssig forkynder så længe man blot afleverer en rapport med mindst én times forkyndelse hver måned. Så med 12 timers forkyndelse om året kan man være regelmæssig. En forkynder der derimod går ud og forkynder 30 timer hver måned, men som ikke har afleveret rapport i f.eks. Juli og December har i dette år kun opnået perioder med 5 måneders forkyndelse i træk, selvom vedkommende i de 10 af årets måneder har været i forkyndelsen og dermed deltaget med 300 timer i det indeværende år. Det betyder at en person med 300 timers årlig forkyndelse kan være en konstant uregelmæssig forkynder mens en forkynder der kun forkynder 12 timer om året men fordeler de 12 timer ligeligt på alle årets 12 måneder vil have en konstant status som regelmæssig forkynder.

Endelig kan der opstå den situation at en person i 6 sammenhængende måneder ikke har rapporteret én eneste af månederne. Herefter vil status overgå fra “uregelmæssig” til “uvirksom” (s.d.).

Uvirksom

Jehovas vidner afleverer en tjenesterapport (s.d.) hver måned, således at en udpeget ældste kan føre regnskab med alle medlemmers andel i forkyndelsesarbejde, herunder hvor mange timer de bruger, hvor mange “genbesøg” (s.d.) de har aflagt, hvor mange blade, bøger og brochurer man har afsat til personer man har mødt, og hvor mange gange man har fået lov til at vise en videofilm fra sin iPad for de personer der har åbnet døren når man ringer på.

Hvis en forkynder i en måned ikke rapporterer minimum 1 times forkyndelse, vil denne person overgå fra status som “regelmæssig” forkynder til “uregelmæssig” (s.d.) indtil vedkommende igen har rapporteret minimum 1 time i forkyndelsen i 6 sammenhængende måneder. Hvis vedkommende der ikke har rapporteret og dermed har fået status som “uregelmæssig” (s.d.), fortsætter med ikke at rapportere de efterfølgende måneder, vil denne person efter 6 måneder uden rapportering af forkyndelse igen skifte status — denne gang fra “uregelmæssig” (s.d.) til “uvirksom”.

Så snart man igen har rapporteret en enkelt måned skifter man igen status fra “uvirksom” til “uregelmæssig” (s.d.) da man skal have rapporteret forkyndelse i mindst en time om måneden i de sidste sammenhængende 6 måneder, før man igen skifter status til “regelmæssig”.

---

V

Vagttårnet

Når man hører ordet Vagttårnet er det vigtigt at være opmærksom på at såvel nuværende som tidligere Jehovas Vidner benytter ordet i to betydninger, og det vil kun være konteksten der afslører hvad de mener. Vagttårnet er først og fremmest magasinet som bliver beskrevet herunder, men er også den korte måde blandt ovenstående grupper at omtale selve det juridiske forlagsselskab der udgiver bladet på.

Vagttårnet er et religiøst månedsmagasin der udgives af Jehovas Vidner i både en intern – såkaldt studieudgave – og en ekstern udgave beregnet på omdeling i sektens offentlige forkyndelsesarbejde. Det offentlige magasin udkommer 4 gange om året mens det interne magasin udkommer hver måned. Ofte bruges udtrykket ‘Vagttårnet’ dog også af både nuværende og tidligere Jehovas Vidner om det selskab der udgiver bladet og som er Jehovas Vidners juridiske organ og som her i Danmark kaldes Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab (eller blot: “Vagttårnsselskabet”).

Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ApS, er det danske datterselskab der er direkte ansvarlig overfor hovedsædet i Upstate New York (tidl. Brooklyn, New York), som hedder Watchtower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Dette selskab er et holdingselskab der har en række nationale underselskaber hvoraf det vigtigste er forlags og trykkerivirksomheden Watchtower Bible and Tract Society of New York. Til håndtering af forretninger udenfor USA har man stiftet Christian Congregation of Jehovah’s Witnesses (i det daglige omtalt som CCJW)

Vestre Landsret

Landsretterne er to domstole, der blev oprettet i 1919 til afløsning af de hidtige landsoverretter. En dommer i en landsret kaldes landsdommer, og landsretten ledes af en præsident.

Landsretterne fungerer som appelinstanser for byretterne. Vestre Landsret har sæde i Viborg, mens Østre Landsret har sæde i København.

Vestre Landsret er den ene af Danmarks to landsretter. Landsretterne er to domstole, der blev oprettet i 1919 til afløsning af de hidtidige landsoverretter. En dommer i en landsret kaldes landsdommer, og landsretten ledes af en præsident. Landsretterne fungerer som appelinstanser for byretterne. Vestre Landsret har sæde i Viborg. Vestre Landsret har jurisdiktion over Jylland.

De to landsretter (Østre og Vestre) beskæftiger ca. 100 landsdommere og er inddelt i afdelinger med tre landsdommere tilknyttet hver afdeling, som både tager sig af straffesager og civile sager. Landsretterne har til straffesagerne knyttet domsmænd og nævninger.

---

W

Watchtower Online Library

Watchtower Online Library (ofte forkortet til WOL) er en samling af ældre litteratur der vedligeholdes af Vagttårnsselskabet.

Heri kan man finde bøger der ikke længere er en del af det udbudte sortiment, men som undertiden har værdi i forbindelse med research. I øjeblikket indeholder dette katalog litteratur der går tilbage til ca. 1950, men der er grund til at frygte at den ældste litteratur bliver fjernet fra dette katalog, da Vagttårnsselskabet tidligere har beordret destruktion af al litteratur der var ældre end år 2000, med den begrundelse at det ældre litteratur alligevel kan findes på WOL. Men et digitalt bibliotek har desværre en langt mere tilgængelig adgang til revidering af indholdet i de ældre bøger, og da man ved tidligere lejligheder har grebet Vagttårnsselskabet i at indsnige revisioner i senere udgaver af publikationer uden at opdatere udgavenummeret eller orientere læserne om denne opdatering, er dette ikke nogen ubegrundet frygt.

William Stewart Halsted, Dr.

Dr. William Stewart Halstead (☆23-12-1852 ✞7-9-1922) var en amerikansk kirurg, der lagde vægt på streng aseptisk teknik under kirurgiske procedurer, var en tidlig forkæmper for nyopdagede anæstetika og introducerede flere nye operationer, herunder radikal mastektomi for brystkræft. Sammen med William Osler (professor i medicin), Howard Atwood Kelly (professor i gynækologi) og William H. Welch (professor i patologi) var Halsted en af ​​de “fire store” stiftende professorer ved Johns Hopkins Hospital. Hans operationsstue på Johns Hopkins Hospital ligger i afdeling G, og blev beskrevet som et lille rum, hvor medicinske opdagelser og mirakler fandt sted. Ifølge en reservelæge, der engang arbejdede på Halsteds operationsstue, havde Halsted udviklet et væld af unikke teknikker, opererede på patienterne med stor selvtillid og havde ofte perfekte resultater, som imponerede praktikanterne.

Gennem størstedelen af sit professionelle liv var Dr. Halstead afhængig af kokain og senere også af morfin, hvilket ikke var ulovligt i hans tid som praktiserende kirurg. Som det fremgår af Oslers dagbog (en af Dr. Halsteds kolleger), udviklede Halsted en høj grad af tolerance over for morfin. Han var “aldrig i stand til at reducere mængden til mindre end 200 mg dagligt”, noterer Dr. Osler. Halsteds afhængighed var et resultat af eksperimenter med brugen af ​​bl.a. kokain som bedøvelsesmiddel, som han havde udført på sig selv. Han blev af flere kolleger først forsøgt afvænnet gennem en kidnapning hvor man satte ham på et skib til Europa, hvor han ophørte med sit misbrug af kokain. Dette genoptog han dog straks han vendte tilbage til USA. Herefter lod han sig frivilligt indlægge på et sanatorium for misbrugere af kokain, hvor man mente at have fundet løsningen på dette problem ved at behandle de kokainafhængige med store mængder morfin. Denne behandling blev Dr. Halsted udsat for i syv måneder hvorefter et livslangt afhængighedsforhold til Morfin og Heroin udvikledes og fortsattte frem til hans død i 1922. Mens Kokainmisbruget havde tydeligt afsmittende virkninger på hans kognitive færidgheder, hvilket bl.a. afsløredes i en aldeles usammenhængende artikel han lod udgive i et medicinsk fagblad for kirurger, havde hans forbrug af morfin ingen synlig effekt på hans effektivitet som læge og kirurg, og det forblev faktisk en hemmelighed for størstedelen af Dr. Halsteds kolleger at han havde et dagligt forbrug af morfin. Dette afsløredes først langt senere da man fandt Dr. Halsteds personlige notater hvor han havde gjort detaljerede notater over sit forburg af morfin, herunder hvilken effekt dette præparat havde på hans koncentration, hans evner til at arbejde som kirurg, og det viste sig at nogle af Halsteds største og mest banebrydende teknikker blev til i perioder hvor han havde et stort regelmæssigt forbrug af morfin-præparater.

Dr. William Halsted refereres ofte når man vil afvise den stereotype myte om at det er selve præparatet eller stofindtaget der gør den typiske stofmisbruger så forhutlet og syg i sin fremtoning. Den typiske narkoman som man ser i gadebilledet i større byers slumkvarterer, fremstår ofte syg og i dårlig almentilstand – ikke grundet stoffet eller stofindtagelsen, men – grundet den levevis som stofafhængigheden ofte medfører for stofbrugeren. Stofbrugeren må ofte afstå fra indtag af almindelig sund og nærende mad, fordi alle tilgængelige midler skal omsættes til de kostbare stoffer der typisk koster mellem 50-200 gange så meget på gaden som det rene stof ville koste hvis det var udskrevet på recept, hvorfor der ikke er råd til helt banale fornødenheder som mad, bolig, tøj, medicin, osv.

WOL

Forkortelse for Watchtower Online Library (s.d.)

---

X

---

Y

---

Z

Zonestævne

Se Kredsstævne (klik her for at springe direkte til artikel)

Zonetilsynsmand (eller Zonetjener)

Se Kredstilsynsmand (klik her for at springe direkte til artikel)

---

Æ

---

Ø

Østre Landsret

Landsretterne er to domstole, der blev oprettet i 1919 til afløsning af de hidtige landsoverretter. En dommer i en landsret kaldes landsdommer, og landsretten ledes af en præsident.

Landsretterne fungerer som appelinstanser for byretterne. Vestre Landsret har sæde i Viborg, mens Østre Landsret har sæde i København.

Østre Landsret er den ene af Danmarks to landsretter. Landsretterne er to domstole, der blev oprettet i 1919 til afløsning af de hidtige landsoverretter. En dommer i en landsret kaldes landsdommer, og landsretten ledes af en præsident.

Landsretterne fungerer som appelinstanser for byretterne. Østre Landsret har sæde i København. Østre Landsret har jurisdiktion over øerne, samt Færøerne. De to landsretter (Østre og Vestre) beskæftiger ca. 100 landsdommere og er inddelt i afdelinger med tre landsdommere tilknyttet hver afdeling, som både tager sig af straffesager og civile sager.

Landsretterne har til straffesagerne knyttet domsmænd og nævninger.

---

Å

Årbogen

Se Jehovas Vidners Årbog

Årstekst

Jehovas Vidners Rigssale (s.d.) er som udgangspunkt hold i en meget afdæmpet stil og der vil sjældent være megen udsmykning bortset fra enkelte kummer med planter og måske et maleri i garderoben. Én ting man dog vil finde i alle Rigssale er en tavle hvorpå den såkaldte “Årstekst” for det pågældende år står skrevet/trykt.

Om dette kunne man i det interne parolemagasin Rigets Tjeneste for december 1976 læse følgende instruks:

Årsteksten er altid et skriftsted eller et uddrag fra et skriftsted, som skal udgøre grundtemaet for årets møder. Dette er dog mere symbolik end praksis, da møderne sjældent er udformet så den enkelte tilhører finder nogen særlig rød tråd i årets samlede række af foredrag og indlæg der referer direkte tilbage til Årsteksten, bortset fra de ene møde i starten af året hvor den nye Årstekst annonceres.

Det skriftsted der skal bruges som Årstekst, vedtages hvert år af Jehovas Vidners Styrende Råd (s.d.) , som bekendtgør hvad næste års Årstekst vil blive på trossamfundets Årsmøde, som altid afholdes i en af Jehovas Vidners store konferencehaller/stævnehaller, hvor et medlem af Det Styrende Råd (s.d.) afslører det kommende års Årstekst, hvilket afføder klapsalver fra de særligt indbudte deltagere på årsmødet.

Oversigt over Årstekster brugt af Jehovas Vidner siden 1930

---

#

1975

1975 er et årstal som er mange tidligere Jehovas Vidner bekendt, og alle der har været Jehovas Vidner i perioden omkring og op til dette årstal kender til den store skuffelse i 1975, foranlediget af at man i både litteratur og foredrag udfærdiget på Vagttårnsselskabets hovedkontor og afholdt på utallige stævner verden over siden midten af 1960’erne, opbyggede en stærk forventning til at 1975 ville indvarsle Harmagedon og dermed enden på den “nuværende tingenes ordning” og indførelse af det jordiske paradis som er en væsentlig del af Jehovas Vidners eskatologi.

Sådanne udtalelser kunne man bl.a. finde i bogen Evigt Liv i Guds Børns Frihed (på dansk i 1967), hvori man bl.a. kunne læse flg.:

Som bekendt både kom og gik 1975 uden nogle nævneværdige begivenheder, men i perioden op til 1975 var der, iflg. Raymond Franz (s.d.), ikke en stor opbakning til at mane til besindelse i massehysteriet blandt skaren af følgere, for hele udsigten til de epokegørende begivenheder i 1975, fik medlemstallet til at stige med raketfart i det første halvår af 1970’erne, og det var der selvklart en stor tilfredshed med i sektledelsen.

Men som Raymond Franz senere skrev i sin bog Samvittighedskrise i 1983, så anså han det personligt som meget hovmodigt af mennesker der kalder sig “sande kristne”, at fortælle Gud hvornår det var ‘passende fra Guds standpunkt’ at handle og gribe ind. Evigt liv i Guds børns frihed der var skrevet af Raymond Franz’ onkel Frederick Franz (s.d.) (som stort set alle andre bøger der udkom indtil Frederick Franz’ døde), gav nye forventninger om det Paradis som sekten nu snart havde ventet på i 100 år. Fred Franz’ nevø – Raymond Franz (s.d.) – var meget betænkelig ved denne oppiskning af en stemning omkring året 1975, og skrev også i sin bog “Samvittighedskrise”, at det var bekymrende at ingen af de ledende medarbejdere gjorde noget for at hindre at menige medlemmer handlede så overilet, men tværtimod bifaldt det som noget prisværdigt, når medlemmer i hobetal i årene op til 1975, opsagde deres gode faste job, solgte deres huse og flyttede i hustrailere, for at leve som pionerer i den korte tid der var tilbage af denne verdensorden. Enkelte Jehovas Vidner flyttede endog i telt, og flere Jehovas Vidner der var landmænd, undlod at tilså deres marker i foråret 1975, fordi de jo vidste at de alligevel ikke fik brug for at høste i efteråret 1975. Alle med kendskab til landbrug ved at en sådan manglende årsindtægt på en gård der baserer sin indtjening på salg af afgrøder kan betyde en konkurs for kornbønder.

Sådanne overilede handlinger blev konstant omtalt rosende ved hver en tænkelig lejlighed i Vagttårnet, Rigets Tjeneste, brochurer, offentlige foredrag, på stævner, osv. Så sent som i Rigets Tjeneste for juni 1974 – kun året før den forventede Nye Verden skulle indtræffe – skrev man følgende uforsigtige opmuntring, som ikke kunne efterlade nogen i tvivl om at der var tale om eksempler man burde efterligne, om overhovedet muligt:

Nogle af de arkiverede medier som Vagttårnsselskabet ville ønske aldrig var blevet arkiveret er de mange stævneforedrag hvori hovedkontorets udsendte medarbejdere holdte foredrag som var skrevet og korrekturlæst på afdelingskontorets undervisningsafdeling, hvorefter de blev holdt verden over af område- og kredstilsynsmænd på gigantiske stævner. Og for Jehovas Vidner er der ikke forskel på sandhedsværdien af det de læser i Vagttårnsselskabets litteratur og det de hører fremført på et stævne for mange tusinde deltagere, for alle Jehovas Vidner ved, at intet bliver sagt på et stævne uden at det først har været godkendt af sektledelsen.

Et af de mest uhyggelige eksempler på dette var da kredstilsynsmanden Charles Sinutko Jr. holdt nedenstående indlæg på et gigantisk stævne i 1967 i New York, hvor han ikke blot antyder, men hævder at årstallet 1975 ikke blot er noget vi skal spekulere på, men at det vil være rigtigt af os at holde øje med dette årstal, for der er nærmest ingen tvivl om at det er her Harmagedon vil indtræffe. Charles Sinutko hævder endda at man er nødt til at slutte sig til Jehovas folk inden 1975, fordi det helt bogstaveligt vil være for sent når vi nærmer os 1975, for døren ind til sikkerheden hos dem af Jehovas tjenere der vil overleve harmagedon, vil være låst allerede længe før 1975!

Hvis man har svært ved at forestille sig at et sådant foredrag er blevet godkendt af Det Styrende Råd (s.d.), så vil jeg anbefale at man afspiller dette lille 5 minutters uddrag af Charles Sinutkos 30 minutter lange foredrag.^[2] Uddraget herunder er naturligvis oversat til dansk, så alle uanset engelskkundskaber kan få det fulde udbytte af nedenstående klip.

I Vagttårnet for 1. december 1968 havde man heller ikke holdt sig tilbage. Her fandt man bl.a. andet artiklen med titlen: “Hvorfor ser du frem til 1975?”, hvori man fandt følgende paragraf:

Her vælger man ikke alene at hævde at Bibelens kronologi helt uden diskussion viser at 1975 er et særligt år og at man derfor bør være særligt årvågen. Virkelig rystende er det at se, at man nu går i rette med Jesus selv, og hævder at man er “ligegyldig” og “selvtilfreds”, hvis man rent faktisk tager Jesu ord alvorligt!

I Vagttårnet for 15 oktober 1969 fortæller man i en artikel med titlen “Den kommende fred i tusind år”:

For at selv de helt tungnemme skulle fatte hvad der skulle ske når mennesket havde eksisteret i 6000 år, altså iflg. Jehovas Vidners bibelkronologi i oktober 1975, så havde man lavet en meget pædagogisk tegning til Vågn Op for 22 april 1974, som kunne få de sidste til at indse hvor på tidens strøm mennesket befandt sig:

Ingen gik ram forbi — heller ikke de unge mennesker i sekten. I Vagttårnet for 1 juli 1969, kunne man som ungt medlem af sekten få følgende formaninger i en artikel med titlen “Hvad påvirker de beslutninger du træffer?”:

Men hvad så efter 1975 – hvad skete der?

Da 1976 kom og alle stod slukørede tilbage – i særdeleshed dem der havde ladet sig rive med af massehysteriet og opsagt deres stillinger og solgt alt hvad de havde af værdier inkl. deres hjem – kom der ikke så meget som en undskyldning. Tværtimod tørrede man hele skylden for denne ulykke af på medlemmerne selv ved i Vagttårnet for 15. oktober 1976 bl.a. at komme med følgende udtalelser i artiklerne “Bevar et ligevægtigt syn på tiden” og “Et solidt grundlag for tillid”:

Og længere fremme læser man følgende formaning:

Og endelig irettesætter man dem der har gjort præcist som de er blevet opfordret til både direkte på foredrag og i litteratur og indirekte ved henvisninger til alle dem der havde solgt deres hjem og opsagt deres job for at være pionerer i de få måneder der er tilbage af den nuværende tingenes ordning. De får følgende ‘nakkedrag’ med på vejen:

Ikke nok med at man fik ‘høvl’ for at have sat sin lid til det der stod i Vagttårnet, og var en anelse slukørede når det nu alligevel ikke gik som “Guds udvalgte kilde til sandheder” havde forudsagt, så var man også temmelig nonchalant over for de mennesker der havde mistet et godt fast arbejde, deres bolig, en uddannelse, osv. og man mente nærmest at de i virkeligheden skulle prise sig lykkelige for den fejltagelse, for det var en sund lektie for dem. I Vagttårnet for 15. oktotber 1976 stod der nemlig på side 472, følgende:

Man fristes næsten til at bruge ordet “uforskammet” om ovenstående sjofle tilbagemelding til dem der blot havde fulgt de mange tilskyndelser til at gå fra hus og hjem og fast indtægt, for at leve af den smule de havde tilbage mens de blev pionerer i de få måneder der var til Harmagedon ville indtræffe.

Faktisk skulle man helt frem til 1980 før man i Vaggttårnet for 15 juni 1980, fandt noget der – med meget god vilje – kunne tolkes som en temmelig halvhjertet undskyldning, for al den tragedie den megen profeteren om 1975 havde medført for de mange menige medlemmer, der ikke havde gjort andet end det de var blevet tilskyndet til – sådan som det utvetydigt fremgår af ovenstående – som f.eks. at sælge deres hjem, give afkald på uddannelse, opsige job, og mange andre ulyksalige beslutninger — alle truffet fordi Det Styrende Råd (s.d.) havde forsikret dem om, at det var den kurs man burde følge i de få år der var til 1975. I Vagttårnet for 15. juni 1980 stod der på side 9:

Mere “usynlig” undskyldning har man næppe kunnet finde eksempler på i verdenslitteraturen. Man forsøger endda i den efterfølgende paragraf at forklare de læsere der var forargede over at Vagttårnet fra 15. oktober 1976 lægger skylden over på bladets læsere, med følgende ordlyd:

Alle der har været Jehovas Vidner i en længere periode var udmærket klar over at den eneste der dikterede den teologiske retning i hele denne periode, lige siden 1942 og de næste 50 år, frem til hans død i 1992, var ingen ringere end vicepræsident og (siden 1972) præsident for Vagttårnsselskabet Frederick Franz (s.d.).

To ting der er værd at hæfte sig ved er:

1. At praktisk talt alle der har profeteret Jesu genkomst eller Guds riges komme, pudsigt nok altid er kommet frem til et årstal der ligger i en periode som de selv har en rimelig chance for at opleve. Der skal ikke megen psykologisk indsigt til at forstå hvorfor mennesker der er ved at nå deres livs efterår drager sådanne konklusioner. Faktisk fortalte Frederick Franz’ nevø Raymond Franz i et foredrag at hans onkel til det sidste holdt fast i at han havde ret i at der var sket epokegørende ting i 1975, men at det (præcis som man hævdede da skuffelserne over ikke at blive bortrykket til himlen i 1914 meldte sig), var sket usynligt — på det himmelske plan.
2. Det andet vi bør lægge mærke til er, at Jehovas Vidner for første gang nogensinde siden sektens etablering i 1879, oplevede en markant tilbagegang efter at have oplevet et veritabelt vokseværk i årene op til 1975, som en følge af den oppiskede stemning. Nu var stemningen naturligt nok vendt, og vokseværket var også vendt til et medlemstal i frit fald i årene efter 1975, så man kan med en vis ret mistænke Vagttårnsselskabet – som aldrig nogensinde har bragt et dementi – for måske at frygte at dette medlemstal vil blive ved med at dale med samme fart hvis ikke man gjorde noget drastisk, og for en sekt som Jehovas Vidner, er det endog uhyre drastisk at skrive som man gjorde i 1980, for selvom det er en meget halvhjertet undskyldning, så er det fuldstændig uhørt – såvel før som siden – at Vagttårnsselskabet undskylder noget som helst de enten har udgivet eller viderebragt i officielle foredrag på stævner.

---

---

A B C D E F G H I J K L M N O
P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å #

---