Datatilsynet: Man kan ikke have domstole i Norge der opererer parallelt med politi og anklagemyndighed
Sådanne domstole har intet selvstændigt behandlingsgrundlag, siger Knut B. Kaspersen, fagdirektør i Datatilsynet, når han hører om Jehovas Vidners “Dømmende udvalg”.
Oslo
FOTO: ScanPix
– Man kan ikke have domstole der opererer uafhængigt af politi og anklagemyndighed i Norge. Sådanne domstole har ingen lovhjemmel eller myndighed på området, siger Knut B. Kaspersen, fagdirektør i Datatilsynet, når Fædrelandsvennen forelægger ham oplysningerne om de informationer der opbevares og udveksles i forbindelse med Jehovas Vidners “Dømmende udvalg”.
– Disse “Dømmende udvalg” behandler og lagrer information om strafbare forhold, som f.eks. forsøg på voldtægt og fuldbyrdet voldtægt. Er det i overensstemmelse med persondatalovgivningen?
– Det du spørger om er præcist beskrevet i loven om beskyttelse af persondata – – og heraf fremgår det helt utvetydigt, at det kun er myndighederne som må varetage behandlingen af sager der indeholder information der vedrører strafbare forhold.
– Kan et trossamfund påberåbe sig retten til at håndtere disse sager internt fordi det er nødvendigt for udøvelsen af deres religion?
– Her kan jeg været nødt til at tage det forbehold at vi aldrig tidligere har haft en konkret sag hvor dette spørgsmål har været rejst. Men jeg kan sige, at som du beskriver det, er det en praksis der ikke under gældende omstændigheder vil være hjemmel for i den nuværende lovgivning.
Ret til aktindsigt
Flere af de kilder som Fædrelandsvennen har talt med, har været i tvivl om hvorvidt de har ret til aktindsigt i de personlige oplysninger som Jehovas Vidner har lagret om dem og, ikke mindst, om de har krav på at få oplysningerne slettet.
– Findes der nogen undtagelser på dette område som betyder at persondataloven ikke finder anvendelse i disse sager fordi der er tale om et trossamfund?
– Reglerne gælder stadig. Der foreligger ingen direktiver der foreskriver nogen former for undtagelser fra reglerne. Det er beklageligvis ikke et område hvor vi kan sige meget om gældende retspraksis, da trossamfund indtil nu ikke har været et særligt prioriteret område, siger Kaspersen.
I disse sager må man henholde sig til Lov om persondata § 11 og artikel 10 og 11 i GDPR. Her fordres det at al sagsbehandling – og dermed også behandling af strafbare forhold i et “dømmende udvalg” – skal operere indenfor den gældende lovgivning på området. En helt specifik problemstilling er, at man i forbindelse med behandling af kriminelle forhold også har en række rettigheder og garantier. Denne form for retssikkerhed kan det blive vanskeligt at kontrollere, når man behandler sager der ligger inden for straffelovens bestemmelser i et system der befinder sig udenfor det anerkendte juridiske system, og som derfor ikke har de fornødne kompetencer eller beføjelser til at sikre overholdelsen af den anklagedes rettigheder. Dette forekommer særdeles tvivlsomt når man påtænker sidste afsnit i ansvarlighedsprincippet i , forklarer Kaspersen.
Har et ansvar
Datatilsynet i Norge har endnu ikke behandlet sager som vedrører Jehovas Vidners forkyndelse. Men Fædrelandsvenne ved, at forkyndere som skal gå i et bestemt område for udleveret et “distriktskort” fra deres gruppetilsynsmand med optegnelser over de tildelte adresser.
Den Finske højesteret har i Juli måned afsagt en principafgørelse der dikterer hvordan de nye europæiske databeskyttelseslove skal tolkes i forhold til Jehovas Vidners forkyndervirksomhed, når de systematisk opsøger mennesker fra dør til dør.
Retten fastslog, at man ikke behandler personoplysninger i lovens forstand så længe man blot ringer på og snakker med den person som åbner døren. Men i sammen øjeblik man gør et notat som indeholder information om hvad personen f.eks. tænkte om specifikke religiøse spørgsmål, så er man omfattet af både persondataloven og GDPR, da oplysninger om en persons religiøse overbevisning klart er omfattet af det der beskrives som personfølsomme oplysninger. Retten slog endvidere fast at Jehovas Vidner i Finland ville blive draget til ansvar såfremt de foretog sådanne registreringer på personer de besøger når de går ud og forkynder.
tarjei.leer-salvesen@fvn.no
TEKST: CONNIE BENTZRUD
connie.bentzrud@fvn.no
DANSK OVERSÆTTELSE: BENINU ANDERSEN
redaktion@jvinfo.nu
En moderne Flavius
Det som Jason Wynne og de andre der arbejder med Faithleaks foretager sig er en praksis med traditioner der har rødder helt tilbage i det før-kejserlige Rom.
Hvert år uddeler Norsk Presseforbund en åbenhedspris som hedder Flaviusprisen. Navnet er hentet fra en romers slave vi mener hed Flavius. Kilderne fra før-kejserlig tid er i sagens natur lidt usikre, forklarer Professor Emeritus, Erik Boe, ved Institut for Forvaltningsret på Oslo Universitet.
Prof. Erik Boe var Flavius-prisens juryleder de første år den blev uddelt. Han lærte selv om Flavius fra sin egen professor Harald Foldager, da han selv i sin tid læste jura.
– Før kejserdømmet i Rom, var præsteskabet en kolossal magtfaktor. De blev kaldt for pontifikatet og de regerede ved hjælp af hemmelige love. Eftersom det ikke var fuldstændig entydigt og klart for menige borgere hvad der var tilladt og hvad der var forbudt, skabte det en tilstand af frygt og utryghed i befolkningen. Hemmeligholdelsen af lovenen gav præsteskabet en nærmest uindskrænket magt, forklarer Erik Boe.
– Men hvad gjorde Flavius?
– Han var en modig – og formentlig lidt vanvittig – slave, som løb en kæmpe risiko ved at stjæle formularerne med lovteksten og sørge for mangfoldiggøre den, så alle i lokalbefolkningen fik kendskab til hvad der stod i dem. På den måde tippede han magtbalancen ved at styrkede befolkningens magt, samtidig med at han svækkede præsteskabets ditto. Det er fuldstændig centralt for civiliserede samfund at medlemmerne af samfundet har fuldt indblik i de regler de er underlagt. Heri ligger der en tydelig parallel til det du skriver om nu, om Jason Wynne og Faithleaks, siger Prof. Erik Boe.
tarjei.leer-salvesen@fvn.no
TEKST: CONNIE BENTZRUD
connie.bentzrud@fvn.no
DANSK OVERSÆTTELSE: BENINU ANDERSEN
redaktion@jvinfo.nu
1 kommentar