Rhesus Immunisering

Denne side er blevet til i forb. m. udgivelsen af Lloyd Evans’ video: 7 Spørgsmål til Jehovas Vidner om Blodtransfusion, med danske undertekster. I videoen opfordrer Lloyd Evans alle Jehovas Vidner til at undersøge rhesus immunisering nærmere, og derfor er denne side med detaljeret information om rhesus immunisering oprettet til dem som ønsker at vide mere om dette. Jehovas Vidner — især kvinder der er gravide bør læse nedenstående artikel om emnet, da dette kan blive et spørgsmål du skal tænke grundigt over såfremt denne særlige tilstand opstår under din graviditet.

Beninu Andersen, 9. februar 2020

Hvad er rhesus immunisering?

Rhesus er en gruppe bestemte antigener (proteiner), som sidder fast på overfladen af de røde blodlegemer. Et sådant antigen, kan føre til, at der dannes andre proteiner (antistoffer), som binder sig til antigenet. Når et antistof binder sig til et antigen, vil det udløse en immunologisk reaktion.

De personer, som har rhesus-antigener på overfladen af de røde blodlegemer, kaldes rhesus positive, mens de, som ikke har dem, kaldes rhesus negative. Det er medfødt, om man er rhesus positiv eller negativ.

En rhesus negativ kvinde, som bærer på et rhesus positivt foster, kan danne antistoffer mod fosterets antigener. Rhesus antistofferne kan frit passere moderkagen og binde sig til antigenerne på fosterets røde blodlegemer. Den immunologiske reaktion fører til, at fosterets røde blodlegemer bliver ødelagt, og fosteret kan få blodmangel.

En rhesus negativ kvinde kan kun danne rhesus-antistoffer, hvis hun udsættes for rhesus positivt blod. Det kan være sket i forbindelse med en abort eller fødsel af et rhesus positivt barn, eller hvis der opstår blødning fra fosteret over i moderens blod under graviditeten. Hele denne proces, som ender med dannelse af rhesus-antistoffer, kaldes rhesus immunisering. Der findes flere rhesus antigener på overfladen af vores røde blodlegemer. Det antigen, der oftest dannes antistoffer imod, er rhesus D.

Uden forebyggende behandling med rhesus profylakse (anti-D) er risikoen for rhesus D immunisering hos en rhesus negativ kvinde efter fødsel af et rhesus positivt barn mellem 2 % til 16 % og efter henholdsvis spontan og provokeret abort 3,5 % og 5,5 %.

Ved en fostervandsprøve eller en graviditet udenfor livmoderen, hvor moderen er rhesus negativ, og fosteret er rhesus positivt, er risikoen for rhesus immunisering under 1 %.

Efter indførelsen af behandling med rhesus forebyggelse til alle rhesus negative kvinder, som enten aborterer eller føder rhesus positive børn, opstår kun meget få tilfælde med alvorlig rhesus immunisering i Danmark.

Hvor hyppig er rhesus immunisering?

Der ses omkring 100 tilfælde af rhesusimmunisering om året i Danmark, hvoraf 10 er alvorlige og kræver Blodtransfusion.

Hvad skyldes rhesus immunisering?

En rhesus negativ kvinde skal udsættes (eksponeres) for rhesus positivt blod før eller i den aktuelle graviditet, for at hun kan udvikle antistoffer mod rhesus antigenerne på fosterets røde blodlegemer. En sådan eksponering kan opstå ved tilfældige blødninger i graviditeten, men det sker oftest under en fødsel. Kvinden kan da udvikle rhesus antistoffer, som i senere graviditeter kan passere moderkagen og angribe fosterets røde blodlegemer, hvis også det næste barn er rhesus positivt.

Ved svage angreb på fosterets røde blodlegemer, kan fosteret modvirke angrebet ved at danne flere røde blodlegemer. Ved kraftige angreb udvikler fosteret blodmangel. Hvis blodmanglen bliver meget udtalt, kan fosteret få væskeansamlinger i hele kroppen, hjertesvigt, og i værste fald dø inde i livmoderen.

Så længe fosteret er i inde i livmoderen, vil affaldsstofferne fra de ødelagte røde blodlegemer overføres til moderens kredsløb, og moderen vil da nedbryde og fjerne affaldsstofferne. Efter fødslen skal fosteret selv nedbryde affaldsstofferne, og de kan da aflejres bl.a. i fosterets hud og give gulsot. Ved meget omfattende ødelæggelse af fosterets røde blodlegemer vil der ophobes galdefarvestoffer hos den nyfødte, som kan føre til hjerneskade hos det nyfødte barn.

Hvilken behandling er der?

Forebyggende behandling

I Danmark tilbydes alle gravide, som er rhesus negative og ikke har dannet antistoffer, behandling med et stof (anti-D), som forebygger dannelsen af rhesus antistoffer. Anti-D gives som en enkelt indsprøjtning med 250-300 mikrogram i graviditetsuge 29, hvis fosteret er rhesus positivt.

Anti-D gives desuden indenfor 72 timer efter en fødsel, hvor en rhesus negativ kvinde har født et rhesus positivt barn.

Alle rhesus negative gravide, som efter 8. graviditetsuge eller mere har gennemgået spontan eller provokeret abort, graviditet uden for livmoderen eller traume mod maven skal havde anti-D.

Kontrol og behandling

I graviditeter, hvor man har fundet rhesus antistoffer hos moderen, vil man følge fosteret med ultralydsundersøgelser samt undersøge mængden af antistofferne hos moderen ca. 1 x om måneden.

Hvis ultralydsundersøgelsen viser tegn på udvikling af svær blodmangel hos fosteret, henvises kvinden til Rigshospitalet til nærmere undersøgelse. Man kan der undersøge fosterets blodprocent på en blodprøve fra fosterets navlesnor og samtidig give Blodtransfusion gennem navlesnoren.

Hvis der kun er tale om lettere immunisering, kan fødslen foregå normalt, men der vil ofte være tale om at sætte fødslen i gang lidt før termin. Ved alvorlig rhesus immunisering anbefales fødsel ved kejsersnit

Efter fødslen vil barnet blive undersøgt af en børnelæge og i de fleste tilfælde vil man umiddelbart påbegynde lysbehandling af barnet. Det kan blive nødvendigt at supplere lysbehandling med blodtransfusioner til barnet.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Har en rhesus negative kvinde udviklet antistoffer, kan man i den følgende graviditet bestemme fosterets blodtype tidligt i graviditeten (fra uge 10). Hvis fosteret igen er rhesus positivt vil man påbegynde kontrol med ultralyd fra uge 16-18.

Ud fra forløbet af den aktuelle graviditet og graden af blodmangel vil fødselslægen kunne give rådgivning om udsigten for en fremtidig graviditet. I de fleste tilfælde vil det være muligt at gennemføre en ny graviditet, men man skal være forberedt på behov for hyppige kontroller og mulighed for at skulle føde før termin.

Har der tidligere været tale om svær blodmangel med udtalt væskeophobning hos fosteret allerede tidligt i graviditeten, er chancerne for at føde levende børn i senere graviditeter små.

Hvad er symptomerne på rhesus immunisering?

I de fleste lette tilfælde har moderen ingen symptomer. I de tilfælde, hvor barnet har betydende blodmangel, vil moderen kunne opleve minddre/færre fosterbevægelser.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Mindre fosterbevægelser.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles ved at der påvises rhesus antistoffer i den gravides blod.

• Alle gravide tilbydes at få taget blodprøve til blodtypebestemmelse og undersøgelse for blodtypeantistoffer ved første lægeundersøgelse
• Alle rhesus D negative gravide får desuden taget blodprøver hos den praktiserende læge i uge 25
  • Prøverne analyseres for blodtypeantistoffer, men kan også anvendes til at bestemme om fosteret er rhesus positivt eller rhesus negativt. I gravide kvinders blod findes små mængder af frit arvemateriale fra deres fostre og en analyse af det frie arvemateriale kan vise, om fosteret er rhesus positivt
  • Svaret på fosterets rhesustype vil foreligge, når kvinden kommer til jordemoder i uge 29
    • Hvis fosteret er rhesus negativt, er der ingen risiko for udvikling af antistoffer
    • Er fosteret rhesus positivt, er der risiko for, at moderen kan danne antistoffer mod fosterets røde blodlegemer. I disse tilfælde vil man anbefale, at den gravide får forebyggende behandling for at forhindre udvikling af antistoffer — se nedenfor under behandling

I sjældne tilfælde stilles diagnosen ved, at der ved ultralydsskanning påvises blodmangel hos fosteret.

Ved mistanke om svær påvirkning af barnets røde blodlegemer vil man under ultralydsvejledning udtage en blodprøve fra fosterets navlesnor med henblik på at bestemme barnets blodprocent. Hvis fosteret har meget lav blodprocent, kan fosteret få en eller flere blodtransfusioner gennem navlesnoren.

---