Denne side er stadig under opbygning og ikke færdiggjort. Indholdet kan derfor ikke betragtes som endeligt, korrekturlæst, eller verificeret, hvorfor indholdet ikke kan forventes at leve op til sidens sædvanlige krav til ulastelig research.
Jeg er 53 år og tidligere sektmedlem. Jeg er opvokset, indoktrineret og instrueret på en måde man næppe forestiller sig stadig findes i et moderne samfund som det danske demokrati. Og når jeg fortæller at den opvækst jeg taler om fandt sted i den relativt kendte sekt Jehovas Vidner, så tænker de fleste nok bare på en forsamling af lettere naive “landsbytosser” som en sjælden gang imellem ringer på din dør lørdag morgen for at give dig en folder med et budskab der ofte handler om forjættende fremtidsperspektiver, som “Der er håb for din fremtid”, “Du kan få din kære afdøde at se igen”, “Jorden skal blive til et paradis”, “Evigt liv er ikke kun en drøm”, “Gud interesserer sig for dig!”, osv.
Desværre er ovennævnte kun den ene side af medaljen. Denne del af hjemmesiden JV•Info, vil — med udgangspunkt i min egen fortælling — give et mere detaljeret billede af hvad det vil sige at leve som Jehovas Vidne, både som barn, ung, voksen, og ikke mindst som et voksent medlem af en sekt der er begyndt at tvivle på sandheden i sektens lære, og endelig havd det vil sige at bryde med sekten.
Indhold
Jehovas Vidners historie — den ultrakorte version
Jehovas Vidner opstår i Amerika som en udløber af den Adventistkirke der blev grundlagt i USA af Willam Miller som var en tidligere Baptistpræst. De første adventister kaldtes da også Milleritter. Alt dette skete under den store nyreligiøse vækkelse man oplevede i Amerika i 1800-tallet. En af tilhængerne af William Miller var Charles Taze Russell, som på daværende tidspunkt arbejdede sammen med sin far i et tøjfirma der havde stor økonomisk succes.
Andre nyreligiøse prædikanter fra forskellige frimenigheder fanger Russells interesse, og han sælger den tøjvirksomhed der efterhånden er blevet så omfattende at den omfattede adskillige filialer. Pengene bruger han på i 1978 at slutte sig sammen med en anden af tidens mange nyreligiøse prædikanter som hed Nelson Barbour om udgivelse af det religiøse magasin Herald of the Morning. Til sidst ender Russell dog med at blive så uenig med sin medgrundlæggere at han starter sin egen bevægelse som på det tidspunkt, bliver kendt som Bibelstudenterne. Han trækker sig ud af udgivelsen af Herald of The Morning, og begynder at udgive sit eget blad hvori han og en række andre udgiver artikler om deres nyfortolkning af Bibelens profetier. Dette blad bliver udgivet for de midler som Russel fik ud af salget af den tøjvirksomhed han arvede efter sin far og bladet kom til at hedde Zions Watch Tower and Herald of Christ’s Presence. Bladet skiftede navn flere gange, og i vor tid er bladet kendt som Watchtower, eller som det hedder her i Danmark, Vagttårnet. Samtidig stiftede Russel forlagsvirksomheden Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania, som findes den dag i dag, og som i dag er forlags og trykkerivirksomheden der står bag al udgivelse af Jehovas Vidners litteratur. Dette selskab har datterselskaber masser af steder i verden, og der ligger også et afdelingskontor i Danmark, som er placeret i Holbæk. I Danmark kaldes selskabet for Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab.
De daværende Bibelstudenter troede at Harmagedon skulle komme i 1914. Harmagedon var dengang et udtryk der dækkede over verdens ende, hvorefter de troede at de skulle bortrykkes til himlen. Det skete ikke og mange skuffede forlod igen den nystartede sekt. Men som med alle disse grupper er der også en loyal kerne af tilhængere, og de købte Russells forklaring om at han slet ikke havde taget fejl af at der skulle ske noget stort i 1914, og at Guds rige med Kristus som regent alligevel var blevet oprettet — det var bare sket usynligt, så der var ingen andre der kunne se det. Men til alt “held” for Bibelstudenterne begyndte Første Verdenskrig også i 1914, og man kunne så behændigt bruge en profeti fra en bog i Bibelen der hedder Johannes Åbenbaring hvor man finder nogle vers og får dem til at passe med at Jesus skulle være blevet indsat som konge i Guds rige i himlen, og i den forbindelse udbrød der “krig i himlen” og Satan og alle hans dæmoner blev kastet ned til jorden. De er heldigt nok også “usynlige” men de kan åbenbart stadig gøre stor skade på de politiske forhold, for det var nemlig derfor Første Verdenskrig brød ud i 1914.
Russel — der ikke oplevede at blive bortrykket til himlen i 1914 — dør som en skuffet mand i 1916, men har efterladt sig et testamente der forklarer hvilken bestyrelse der skal overtage arbejdet med udgivelsen af bladet der senere kom til at hedde Vagttårnet. Men Russels advokat ved navn Joseph Rutherford øjner en chance for selv at tilrane sig magten over selskabet og han får, ved at sikre sig et flertal ved en afstemning i bestyrelsen, sparket de retmæssige efterkommere til Russells udgivervirksomhed ud, hvorefter han får et flertal til at stemme for at han er den enevældige leder af Bibelstudenterne (som de stadig hed dengang). Det kom de dog ret hurtig til at fortryde, for Rutherford viste sig at være en tyrannisk, selvhøjtidelig og ubarmhjertig diktator, men da var det for sent at genvinde den tabte ret til at lede i fællesskab. Grundlaget for en totalitær organisation var lagt.
Rutherford opbygger hurtigt en strengt hierarkisk ledelsesstruktur der bestemmer hver en detalje om hvad der skal føres for en lære i hver af de enkelte menigheder rundt omkring i verden, med ham selv som kransekage-figuren på toppen af hierarkiet. Han er en yderst produktiv mand og udgiver et væld af bøger skåret over samme læst. Det er alle bøger der forsøger at komme med modige påstande om hvad der skal ske i nærmeste fremtid, og på samme måde som grundlæggeren kan han heller ikke dy sig for at forudsige harmagedon nogle gange i løbet af sin egen levetid. Selvfølgelig med lige så lidt held som hans forgænger. Ikke desto mindre har han held til at forøge medlemstallet markant i sin periode som præsident for Vagttårnsselskabet, og ved sin død i 1942 efterlod han en verdensomspændende religiøs organisation med flere hundrede tusind medlemmer.
Den næste præsident dør i 1977 og efterlader sig en organisation med 3 millioner medlemmer. Medlemstallet var steget drastisk i perioden 1970-1975 fordi Vagttårnsselskabet endnu engang ikke havde kunnet dy sig for at udbrede sig i foredrag på store konventer og stævner og i deres litteratur om deres store forventninger til året 1975. I begge dele mere end antydede man, at verdens ende ville komme i 1975. Jehovas Vidner er ofte meget hurtige til at benægte at man nogensinde har antydet noget der minder om dette. Heldigvis er det ikke alle optagelser fra deres store stævner og konventer der er gået tabt, og der ligger også gamle interviews med ledelnde Jehovas Vidner fra tiden op til 1975 som viser noget andet. Herunder kan du se et kort videoklip der viser hvad Jehovas Vidner mente om året 1975, og ikke mindst hvad de mente der ville ske med mennesker som dig og mig, som ikke er Jehovas Vidner.
hvad de stadig mener der skal ske med dig og mig, som ikke er Jehovas Vidner
Jeg er født i 1971 som 4. generations medlem af sekten Jehovas Vidner. i 1999 deltog jeg i mit sidste møde med sekten og i 2001 tog jeg efter flere “invitationer” til et møde hvor man havde planlagt at holde det såkaldte udvalgsmøde der åbenlyst skulle resultere i min udstødelse (det som Jehovas Vidner nu kalder “udelukkelse”), men mødet endte med at udvikle sig anderledes end de deltagende ældste havde forestillet sig, da jeg viste en side af mig selv som de ikke tidligere havde set eller kendte til. I stedet for at være brødebetynget over min utugtige levevis (med min nuværende hustru som jeg dengang var flyttet sammen med inden vi var gift!) og mit tidligere brug af euforiserende stoffer, fortalte jeg dem at jeg af egen fri vilje ville afskære mig fra sekten og ikke længere ville have samfundsansvar med en så ondskabsfuld kult, og jeg bad dem overdrage besked til menigheden om at jeg af egen drift brød med sekten.
Effekten af en udstødelse (i dag kaldet “udelukkelse”) og en afskærelse er fuldstændig den samme. Den eneste forskel består i de første syv dage efter en udstødelse. Her har den udstødte/udelukkede en mulighed for at appellere kendelsen, mens det ville være meningsløst at tilbyde en person der selv afskærer sig fra menigheden en mulighed for at appellere det der i princippet er vedkommendes egen kendelse.
Siden min afskæring af kontakten til Jehovas Vidner for 23 siden, har jeg af flere omgange haft tid til at studere sekten, herunder dens historie, dens ledende mænd, dens teologi, dogmer, doktriner og eskatologi og ikke mindst de psykologiske virkemidler i en dommedagskult som Jehovas Vidner. Sidstnævnte har vist sig at være træk der ingenlunde er unikke for Jehova Vidner, men tværtimmod en del af en fast “opskrift” på hvordan man succesfuldt starter, vedligeholder og udvider enhver kultisk organisation. Denne side vil blive fyldt med en række artikler om emnet, samt en række henvisninger til offentligt tilgængelige kilder, som for langt de flestes vedkommende ligger frit tilgængeligt på internettet.
Verden før Beninu
Denne side er stadig under opbygning og ikke færdiggjort. Indholdet kan derfor ikke betragtes som endeligt, korrekturlæst, eller verificeret, hvorfor indholdet ikke kan forventes at leve op til sidens sædvanlige krav til ulastelig research.