Hvem ved mest om Jehovas Vidner?

Der er regelmæssigt debat om hvorfra man skal få den beste information om kulter som f.eks. Jehovas Vidner. Udefrakommende betragtere mener ofte om sig selv at de er meget bedre til at vurdere sekten fordi de aldrig har været påvirket af den. Men betyder det nødvendigvis at de har et neutralt billede af sekten. Og er de ikke ofte harme på sekten fordi de – selvom de ikke selv har været medlemmer – alligevel er blevet påvirket af kulten — bare indirekte. Måske fordi en kæreste de mødte var JV, eller de har mistet familie til sekten, eller de har kendt mennesker der døde af at nægte Blodtransfusion. Man skal ikke være blind for at det også er kult-påvirkning.

Hvor ligger sandheden om hvem der har de bedste forudsætninger for at udtale sig om en kult?

Indlægget er foranlediget af en behagelig og produktiv dialog jeg har haft på Facebook fornylig i gruppen for tidligere Jehovas Vidner, også kaldet x jehovas vidner. Enkelte dele af dette TidBit vil også indeholde fragmenter fra den tidligere dialog, men jeg har lavet dette tidbit på JVinfo•NU fordi det ganske enkelt er så tæt på det område som redaktionelt set dækkes af nærværende medie, hvorfor det har en naturlig plads i en leder fra JVinfo•NU.

I forbindelse med debatten forklarer jeg, hvorfra jeg har min egen viden, og indrømmer også hudløst, at min viden naturligvis også vil være påvirket af at jeg har “en rem af huden” fra mine få år i sekten. Til gengæld gør jeg også opmærksom på nogle faktorer som gør mig til en lettere utraditionel repræsentant for Jehovas Vidner, da jeg gennem årene har erfaret at mange andre har haft en opvækst der ligger meget langt fra min. Jeg refererer bl.a. nedenstående i indlægget:

“Jeg tror min personlige fordel er, at jeg de år af min ungdom jeg brugte i JV allerede var ateist – måske uden at have sat så konkrete ord på det – men i tilbageblik kan jeg tydeligt huske at jeg kæmpede og kæmpede for at finde troen på Gud, men at jeg bare ikke have det “tros-gen” der kunne overbevise mig om eksistensen af en Gud (eller noget andet metafysisk væsen, for den sags skyld). Dette er ikke en kritik af troende mennesker som betyder at jeg sætter lighedstegn mellem det at have en religiøs overbevisning og ringe intellekt. Jeg er sikker på, at man på mange af de bedste universiteter i Rom, Milano, osv. vil finde utallige troende Katolikker i såvel de humanistiske som naturvidenskabelige fakulteter.”

Jeg nød også en række undtagelser, som f.eks. en far der ville blæse på sektens holdning til uddannelse og opfordrede mig til både at gå i gymnasiet og tage en akademisk uddannelse.

Det betyder stadig ikke at man kommer upåvirket ud af en kult, men den bedste sandhed om en kult får man formentlig i et samspil mellem udenforstående og Ex-medlemmer der tør tage et hudløst ærligt blik på den kult de engang tilhørte, og ikke mindst deres eget engagement i samme kult. På den måde får man – et helhedsbillede. Jeg har f.eks. haft megen glæde af at læse psykologer der er har specialiseret sig i kult-forskning og eksperimenter med Kognitiv dissonans, mens det også har været vigtigt for mig at finde nogle af de lighedspunkter der er, ikke blot blandt forskellige Ex-JV medlemmer, men også i sammenligning med ‘frafaldne’ fra andre kulter som fx Scientology, Mormonerne, Pinsebevægelsen, Evangelist, Moon bevægelsen, o.m.a. for at finde den skabelon der går igen i fundamentet for enhver kult.

Foreløbig har forskningen vist at du ikke kan påvise en specifik persontype blandt mennesker der tiltrækkes af kulter. De viser sig at komme fra alle samfundslag, have både lykkelige og ulykkelige opvæksten, vidt forskellig social, politisk og akademisk baggrund. Det eneste man kan se er at personer der tilhører seksuelle minoriteter i mindre grad søger mod dogmatiske evangeliske kulter, fordi de jo ofte betragter et liv i alt andet end cølibat eller heteroseksualitet som syndigt.

Hvad man til gengæld har observeret er at der blandt dem der formår at løsrive sig fra en kult sker en polarisering. De vil enten finde en ny religiøsitet, som det ofte sker for “genfødte i kristus” (born again Christians), som er meget store i bl.a. USA. Den anden store gruppe er dem der forlader kulten som en slags vaccinerede mod alt hvad der lugter af kulter. Og det gælder ikke kun religiøse kulter. Mennesker der er ‘vågnet op’ fra et liv i en kult og trådt ud af mørket, har ofte fået en meget fintfølende radar for hvornår noget er fordækt, direkte svindel eller dækker over fx. pyramide foretagender (sommetider kendt som Ponzi schemes eller Multi-Level Marketing), politiske bevægelser med meget få agendaer, osv. Jeg kan ofte meget tidligere end min omgangskreds lugte på 100 km afstand hvis noget har kultiske sider eller fragmenter i sig, eller blot benytter sig af elementer der også er karakteristisk for kulter.

Et eksempel på denne “vaccination”

Og nu får jeg mange på nakken, for det er min erfaring når jeg fremhæver dette eksempel. Men sandheden er, at et eksempel på kult-lignende foretagender som jeg er “vaccineret” imod f.eks. er Homeparties (det kunne være Tupperware men findes i mange andre afskygninger, men Tupperware er det foretagende som jeg har researchet grundigst så det er kun naturligt jeg vælger dette som eksempel.)

Tupperware hævder ganske vist, at der ikke er købetvang, med det er en ufin forretningsmetode fordi man er blevet trakteret af værtinden (m/k) som lægger hjem til selskabet, og man ved også at værtinden får en stjerne (eller anden form for gevinst for salg over en vis størrelse). Det forskubber den neutrale vurderingsevne hos deltagerne, og der er heller ikke som i et supermarked andre mærker du direkte kan sammenligne med, som konkurrerer på lige vilkår, hvilket faktisk minder om den censur kulter udøver på mennesker der f.eks. vil læse eller høre andres mening om det de tror på! (Og til alle der vil protestere højlydt mod dette, skal jeg gerne fremsende dokumentation i form af utallige afhandlinger om “Tupperware-kulten” og grundene til at de kan tage så meget mere for produkter der aldrig kunne begå sig på hylderne hos en isenkræmmer hvis prisen var den samme, og man kunne se lige så gode eller bedre konkurrerende produkter på nabohylden, som koster en tredjedel.)

Hvorfor er Tupperware et eksempel på en ikke-religiøs kult?

Mange specialer er skrevet om Tupperware konceptet og den specifikke psykologiske manipulation man udnytter ved at holde Homeparties. Det var f.eks. en ting jeg granskede allerede kort efter jeg forlod JV-kulten fordi jeg pludselig hørte om nogen der inviterede til Tupperware selskab, og her trådte kult-vaccinationen pludselig ind, for jeg havde ikke tænkt nærmere over det tidligere, men nu – som løsrevet fra mørket – lugtede det pludselig langt væk af samme skjulte og underfundige metoder. Og stor var min forbavselse over det overvældende materiale der findes fra akademiske studier i Tupperware-metoden, som ofte omtales som benyttende kultiske metoder. Faktisk opdagede jeg at Forbrugerrådets blad Tænk mere end 10 gange gennem de seneste årtier har haft temanumre om Tupperware der i stærke vendinger tager afstand fra deres metoder og advarer mod at lade sig narre af produkter der i uvildige tests ikke viser sig mere slidstærke, varme- eller kulde-bestandige end utallige andre produkter til under en tredjel af prisen).

Det var nok første gang jeg opdagede at religioner ikke har patent på kultiske metoder, og jeg har de sidste 25 år gransket og opbygget et helt bibliotek af afhandlinger om kulter og deres metodik, at jeg har udviklet en stærk skepsis over for alt der lugter af kult, som fx el- og varmeselskaber der står udenfor supermarkeder og i storcentre som lover dig billigere priser, men hvis man spørger om de har en informationsfolder så man kan kigge det igennem derhjemme, så viser det sig at tilbuddet kun gælder hvis du skriver under nu og her. Så ved jeg med det samme at jeg bliver taberen i det spil ligegyldigt hvor dygtig sælgeren er, for var der virkelig tale om et godt tilbud, så kunne det sagtens tåle at jeg gik hjem og sammenlignede det med andre tilbud før jeg bestemte mig. Det er en variant af denne metode der benyttes i Tupperware. Omgivelserne er hyggeligere og stemningen er rarere, men det gør kun konceptet endnu mere kultlignende. Hvorfor? Jo, for på samme måde som el-sægere og varme-sælgere der står udenfor storcentre og supermarkeder og kun vil tillade at du får tilbuddet hvis du ikke får tid til at sammenligne det med andre selskabers priser, så er Tupperware konceptet at der kun præsenteres ét mærke for selskabet. Det frarøver forbrugeren to væsentlige parametre at vurdere produktet på:

1. Man kan ikke sammenligne produktet med en række konkurrerende produkter ved et homeparty, hvor man kun får lov at få præsenteret ét mærke (jfr. at kun én tro er “sandheden”).
2. Man kan ikke sammenligne tilsvarende produkter på en parameter som prisen, så man kan undersøge om man enten kan få noget der er bedre for de samme penge, eller om man kan få noget der er lige så godt, men til en billigere pris.

Begge dele er muligt i et almindeligt supermarked hvor mange mærker af plastic-bøtter og -redskaber ligger på hylder ved siden af hinanden i samme supermarked. Ved et Tupperware-selskab skal man tage værtinden eller sælgerens ord for at produktet er bedre end andre og at det er alle pengene værd. Og lad os se på hvordan både de tvivlsomme el-selskaber og Tupperware er direkte sammenlignelige med kulter som f.eks. Jehovas Vidner.

Hvorfor kan man sammenligne Tupperware og useriøse el-selskaber med Jehovas Vidner?

Det kan man fordi metoden har alt for mange lighedspunkter til at de kan afskrives som tilfældigheder. Den psykologiske mekanisme der spilles på er nøjagtig den samme. Lad mig blot nævne nogle få eksempler:

• Jehovas Vidner bliver igen og igen mindet om hvor fantastisk heldige de er at have fundet sandheden, og hvor taknemmelige de skal være for at være med i den sande tro. Tupperware baserer sig på invitation og traktering der får gæsterne (som i virkeligheden er kunder) til at føle sig særligt udvalgte og specielle.
• Jehovas Vidner advarer deres medlemmer mod – ja nærmest forbyder dem – at læse andre skrifter fra f.eks. tidligere Jehovas Vidner eller akademikere der kritiserer sekten. Igen er det nøjagtigt det samme som tvivlsomme el-selskaber gør, ved at sige at tilbuddet kun gælder hvis du skriver under lige nu, så du ikke får nogen chance for at gå hjem og læse hvad andre skriver om selskabet på internettet. Tupperware anbringer dig i en situation hvor du ikke har nogen sammenligningsmuligheder med andre produkters kvalitet og pris.

Og en af de ting der der viser mig at jeg allerede længe før jeg trak mig fra sekten ved at afskrive mig selv – ja endda før jeg blev døbt – kan se at jeg allerede var på vej ud af kulten., var netop at jeg allerede som barn begyndte at stille kritiske spørgsmål igen og igen, som jeg ikke fik tilfredsstillende svar på. Der skulle gå 15 år mere før jeg fik modet til at gennemføre springet ud af mørket, men der var ét spørgsmål jeg blev ved med at stille helt fra jeg var et ganske lille barn, til stor plage for både mine forældre og andre Jehovas Vidner:

Jeg spurgte nemlig regelmæssigt min far og andre Jehovas Vidner: “Men, hvis vores tro er den sande, så kan den jo sagtens stå sin prøve overfor andre argumenter, så hvorfor hører vi ikke hvad dem der modsiger Jehovas Vidner har at sige?”.

Da jeg blev ældre kunne jeg i store selskabelige sammenkomster med andre Jehovas Vidner, finde på at hævde at vi var holdt i mørket så længe vi ikke vidste hvad vores modstandere tænkte om os, og det førte ofte til pinlig tavshed hvor enkelte slet ikke vidste hvor de skulle kigge hen og andre forlod lokalet i protest mod sådan en kættersk tale. Enkelte gange blev jeg endda bedt om at gå hjem, under påskud af at “jeg måtte have fået for meget at drikke!”

Kultens logik

Når man stiller spørgsmål som ovennævnte så bliver man præsenteret for en typisk kult-logik der viser at det er muligt at præge folk til at ophøre med at bruge deres naturlige kritiske tænkeevne og sunde skepsis. Kultens argument for hvorfor man ikke skal høre om Jehovas Vidner fra dem der engang var Jehovas Vidner men nu er holdt op, er nemlig følgende argumentationsrække:

“Hvis du nu tænker på at søge arbejde på en virksomhed, og ønsker at høre andres mening om virksomheden, hvem ville du så tro mest på: En person der stadig er glad for at arbejde i virksomheden, eller en person der har forladt virksomheden eller måske endda er blevet fyret? Hvem tror du vil fortælle dig sandheden?”. (Analogien i kult-logikken er selvfølgelig at man kun vil kunne få sandheden fra Jehovas Vidner der stadig er aktive medlemmer og kun vil få løgnen fra dem der har afskåret sig selv eller er blevet udstødte/”fyret”). Og som de velopdragne ‘får’ de fleste kultmedlemmer er, så svarer de det som de har lært, nemlig: “Men jeg vil da helst høre fra dem der stadig er glade for at arbejde der, for en person der har sagt op eller er blevet fyret er jo nok negativt indstillet overfor virksomheden,”

Men er det et fornuftigt ræsonnement?

Inden du læser forklaringen på hvorfor det ikke er et godt argument herunder, så prøv engang selv at tænke over hvorfor denne argumentation er en uærlig måde at påvirke mennesker på. Hvor halter logikken? Kan du finde det “falske dilemma”? Ellers kommer forklaringen her:

Er det at man er negativt stillet overfor virksomheden/trossamfundet, det samme som at man ikke har vigtig viden om virksomheden/trossamfundet? Naturligvis ikke? Og kunne der være gode grunde til at nogle af dem der ikke er i virksomheden mere har sagt op? Og hvordan vil ddu få dem at vide, hvis du kun vil snakke med dem der stadig er med i virksomheden/religionen?

Det rigtige svar er selvfølgelig: “Jeg vil da ikke kun snakke med en af grupperne. Jeg vil snakke med både nogen der stadig arbejder i virksomheden, og nogle der er ophørt, for kun på den måde får jeg et helhedsbillede af virksomheden.” Og på samme måde falder kult-logikken om som et korthus i stormvejr. For selvfølgelig vil man da høre både fra glade medlemmer og fra tidligere medlemmer der har trukket sig fra sekten og så vil man spørge begge grupper hvorfor de har den holdning de har.

Det falske dilemma

Denne logik gælder også alle der har – eller mener de har – viden om, eller holdninger til, Jehovas Vidner. For når man hævder at nogen har en bedre forudsætning for at have en holdning til Jehovas Vidner er det fordi man benytter en såkaldt logisk fejlslutning, nemlig den der kaldes “det falske dilemma”.

Man kan aldrig få sandheden om kulter fra mennesker der stadig er med i kulten. Man kan heller ikke få den fulde sandhed fra mennesker der har været med men som har forladt kulten. Men hvad der er nok så væsentligt – og som formentlig vil overraske en del – så har dem der aldrig har været med i kulten men som kun har betragtet den som pårørende, forsker eller andet, heller ikke den fulde viden om kult-oplevelsen, uanset hvor mange års erfaring denne måtte mene at have og hvor tæt på kulten vedkommende har følt sig og hvor velorienteret denne måtte mene om sig selv at han/hun er. Langtfra!

Men hvordan finder man sandheden om kulter?

Som med alt andet ligger sandheden mellem subjekterne. Derfor er jeg f.eks. tilhænger af at forskning i kulter involverer både dem der har været indenfor murene, men også nogen der kun har betragterens briller på. Ingen af de to er fuldstændige. Og ingen af de to har en vigtigere eller rigtigere viden om kulten end den anden. Men tilsammen kan de gennem en sund symbiose, nå markant tættere på sandheden om livsfarlige og skadelige kulter som f.eks. Jehovas Vidner.

Hvis begge har en positiv tilgang til den andens unikke ekspertise på området, så vil der opstå en synergi der skaber en langt større forståelse af kulter end den som hverken eksterne betragtere eller tidligere insidere alene vil kunne tilvejebringe.